Vindkraft bliver billigere end kulbaseret el i løbet af næste årti
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vindkraft bliver billigere end kulbaseret el i løbet af næste årti

Illustration: Dong Energy

I løbet af det næste årti bliver det billigere at producere el på en ny landvindmølle end at fortsætte strømproduktionen på et eksisterende kulværk. Det viser en ny analyse lavet af Dansk Energi, der blandt andet bygger på Energistyrelsens Teknologikatalog.

Havvind og solceller forventes ligeledes at overhale kul, mens naturgas allerede halter efter landvindmøllerne.

Læs også: Udgifterne til grøn omstilling igen faldet

Stigende priser på kul, naturgas og CO2-kvoter samt øget konkurrence og storskalaproduktion i den vedvarende sektor driver prisudviklingen i sol og vinds favør.

»Det bliver gradvist dyrere at producere strøm med fossile teknologier, og samtidig forudsiger Energistyrelsen, at prisen på solceller og vindmøller fortsætter med at falde. Ikke voldsomt, men de falder. De to ting tilsammen betyder, at forholdet skifter,« siger Stine Leth Rasmussen, Afdelingschef hos Dansk Energi.

Omkostningerne til at producere én kWh. (Kilde: Dansk Energi) Illustration: MI Grafik

Analysen fokuserer udelukkende på de gennemsnitlige produktionsomkostninger og siger intet om markedsprisen, hvor kraftværkerne har en fordel på grund af større fleksibilitet. Når vinden blæser kraftigt presser vindmøllerne deres egen indtjening, da de øger udbuddet på elmarkedet. Kraftværkerne kan derimod producere i de timer, hvor der er meget høje priser på grund af manglende vind.

Derfor vil de fossile energikilder ikke blive fuldkommen fortrængt fra markedet.

Læs også: Danske kraftværker fyrede løs, mens vi betalte for at komme af med vind- og solstrøm

»Det er måske dyrere at producere en kWh på naturgas, men vind og sol produceres som solen skinner og vinden blæser. Så prognosen er god til at blive klog på, hvad der kommer til at spille hovedrollen i vores elproduktion på den lange bane. Men kraftværker vil stadig have en rolle i de timer, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner,« siger Stine Leth Rasmussen.

Udviklingen har overhalet forventningerne

Allerede i dag er det billigere at producere elektricitet ved at opsætte nye vindmøller på både hav og land, end det er at bygge nye kulværker. Er den oprindelige investering til kulværket afbetalt, og går udgifterne udelukkende til drift, vedligeholdelse, brændsel og CO2-kvoter, så kan man dog stadig få flere kWh for pengene med kul.

Men omkostningerne til at opsætte nye hav- og landvindmøller er faldet hurtigere end tidligere antaget, og det samme er prisen på solceller.

»Energistyrelsen har været nødt til flere gange at revidere deres tal, fordi det er gået hurtigere, end man havde forudset. Så historisk set har vi alle været for konservative i vores vurderinger af nedbringelsen af omkostningerne,« siger Stine Leth Rasmussen.

Læs også: Solceller på vej ud af vindens skygge

Øget konkurrence og produktion i langt større skala end tidligere har betydet, at man i dag er langt dygtigere til at producere, opsætte og drive de vedvarende energikilder.

»Man har udrullet teknologierne i massivt omfang, hvilket har gjort, at hele produktionskæden er kommet i industriel skala. Derudover er man begyndt at udbyde flere projekter, og konkurrencen gør, at alle led i kæden bliver skarpere. Det har accelereret udviklingen, så den har overhalet alle forudsigelser,« siger Stine Leth Rasmussen.

Kvoter og naturressourcer presser fossile brændstoffer

Modsat er omkostningerne steget i den fossile sektor, og det forventes, at udviklingen fortsætter. Den drives af en vækst i priserne på både CO2-kvoter og brændsler, som Dansk Energi bygger på gennemsnittet af 2016-prognoser fra Det Internationale Energiagentur (IEA) og markedets forventninger ved indgangen til 2017.

Priserne for naturgas, kul og CO2-kvoter er beregnet ud fra et gennemsnit af priserne på forwardmarkedet i januar 2017 og Det Internationale Energiagenturs New Policies scenarie fra 2016. (Kilde: Dansk Energi) Illustration: Miljøstyrelsen

Det giver indtrykket af et konservativt skøn, men ifølge Stine Leth Rasmussen forudsætter IEA's prognoser for kvoteprisen, at der gennemføres yderligere reformer af kvotesystemet. Hvis politikerne i EU viser mere ambition kan udviklingen dog accelereres yderligere.

Læs også: EU-Parlament vedtager reform af kvotesystem

»Medmindre politikerne kan blive enige om at reformere det europæiske kvotehandelssystem, så er det svært at tro, at CO2-prisen kommer til at udvikle sig så gunstigt, som de forudser. Man kan håbe på det, men det er lidt svært at tro på. At fremskrive de kortsigtede markedstrends, virker omvendt ret pessimistisk, så vi har valgt at lægge os i midten,« siger hun.

Medmindre politikerne kan blive enige om at reformere det europæiske kvotehandelssystem, så er det svært at tro, at CO2-prisen kommer til at udvikle sig så gunstigt, som de forudser

  • nå(?) Gunstigt...for hvem? Kunderne??

(Jeg savner iøvrigt i artiklen præcisering af, hvad 'politikerne forudser'!).

  • 6
  • 0

omkostningerne steget i den fossile sektor, og det forventes, at udviklingen fortsætter. Den drives af en vækst i priserne på både CO2-kvoter og brændsler

Hvordan når IEA frem til at prisen på brændsel stiger?
Hvis vi antager at dette er en generel tendens, må man da formode at prisen på brændsel tværtimod falder efterhånden som ældre kulkraftværker bliver erstattet af VE.

  • 2
  • 0

Historisk er udtrykket 'som vinden blæser' anvendt om noget der skifter på udforudsigelig vis, mens vindens blæsen i moderne tid kendes ganske godt 48 timer og i endnu højere grad 24 timer forud.

Derfor vil jeg påpege at det naturligvis er korrekt at vindmøller producerer 'som vinden blæser', men at dette altså betyder at vindmøllers produktion kendes med ret stor sikkerhed 24 timer i forvejen, dvs. netop når kontrakterne for køb og salg af el indgås.

  • 28
  • 4

Artiklen nævner at priserne er for storskalaproduktion.

Efterhånden som produktionsprisen i stor skala falder, så må transmissionstabet begynde at gøre sig gældende.

Derfor kunne det være interessant med en ekstra kurve for prisen på el fra husstandsmonterede solceller, som undgår transmissionstabet fra storskalaproduktionen.

PS. I sidste uge blev der i Mexico afgivet bud på storskalalevering (3 TWh) af el fra solceller for kun 1.77 c$/kWh, dvs. godt 0.11 DKK/kWh:
https://electrek.co/2017/11/16/cheapest-el...

  • 13
  • 1

"kraftværker vil stadig have en rolle i de timer, hvor vinden ikke blæser og solen ikke skinner"
siges det i artiklen.

Men det er en klar underdrivelse, for Sol har en kapacitetsfaktor (kp) på 0,1 dvs, at det ikke producere bare i nærheden af fuld kapacitet i 90 % af tiden og 0 % om natten.
I Danmark er kp, ca 0,16 i juli faldende til 0,02 i December og Januar, så "de timer hvor solen ikke skinner" er så 98 % af tiden om vinteren, hvor behovet er størst.

Vind har en meget varierende kp fra 0,25 til 0,5 afhængig af opstillingslokationen og vejret, det år.

Vind og Sol kommer derfor ALDRIG til at udkonkurere fossile brændstoffer, og biomasse, medmindre vi bygger lagerkapacitet af enorme dimensioner.

  • 6
  • 27

Vind og Sol kommer derfor ALDRIG til at udkonkurere fossile brændstoffer, og biomasse, medmindre vi bygger lagerkapacitet af enorme dimensioner

Forskellige rapporter har antydet at 80 % af forbruget kan afsættes direkte til den danske stikkontakt hvis møllekapaciteten den fordobles (10 Gw) og hvis de nuværende møller udskiftes med bedre møller og der opstilles nye med bedre kapcitetsfaktorer.

Dvs der skal produceres noget med 6,5 Twh el som supplement til møllerne, når landets el-forbrug er 33 Twh/år

Der er potientale for over 10 Twh biogas se https://www.dgc.dk/status-paa-biogas-i-dan... Så alene biogassen kan sammen med møllerne gøre landet' el 100 % fossilfri, hvis gassen omsættes i effektive kraftværker.

Overskuddet fra møllerne omsættes i varmepumper til fjernvarme, så varmeforsyningen bliver fossilfri når varmen kan gemmes i akkumuleringssystemer

  • 14
  • 3

PS. I sidste uge blev der i Mexico afgivet bud på storskalalevering (3 TWh) af el fra solceller for kun 1.77 c$/kWh, dvs. godt 0.11 DKK/kWh:
https://electrek.co/2017/11/16/cheapest-el...

Husk så lige at trække den tid som solceller nu producerer fra kraftværkets driftstimer og dermed afskrivningsgrundlag for værket, for kraftværket skal stadig være der og yde strøm når solen ikke yder effekt. Eller det kraftværk bagved, at det er kun brændslerne som spares i den tid solcellerne yder strøm. OG hvis det er et gammelt kulkraftværk som i det store og hel bruger den samme brændselmængde om det yder strøm eller ej, så er det ligegyldig om solceller producere eller ej for omkostningen bagved er stort set den samme.

  • 4
  • 6

Hvordan opstiller man "nye vindmøller med bedre kapacitetesfaktor"
Niels Hansen?

Det er vinden og stedet de står, der bestemmer kapacitetsfaktoren og det kan ingen ny, eller gammel teknik, lave om på.

Vindmøller og solceller er ikke løsningen, de er en del af problemet.

  • 2
  • 24

Vind og Sol kommer derfor ALDRIG til at udkonkurere fossile brændstoffer, og biomasse, medmindre vi bygger lagerkapacitet af enorme dimensioner.

Måske ikke, men det er der heller ingen der har påstået. - VE derimod vil. VE omfatter jo som bekendt mere end blot sol og vind. IDA udgav allerede for mere end 10 år siden et forslag til en energiplan der beskriver hvorledes Danmark kan blive fossilfri (uden brug af atomkraft).

  • 18
  • 1

»Energistyrelsen har været nødt til flere gange at revidere deres tal, fordi det er gået hurtigere, end man havde forudset. Så historisk set har vi alle været for konservative i vores vurderinger af nedbringelsen af omkostningerne,« siger Stine Leth Rasmussen.

Samtidig viser Dansk Energi (hvor Stine arbejder) en graf, hvor man forventer, at udviklingen af priserne for vind og sol knækker i 2020. Hvis man lærte af sine fejl, burde man måske fortsætte den tendens i prisudvikling, som man historisk har kunnet iagttage.

Det ville betyde, at priserne for VE vil blive væsentlig billigere end kul allerede i 2025 fremfor 2035, hvilket vil give råderum til at investere i batterier i stor stil til at udligne den svingende produktion fra VE.

  • 10
  • 1

Kapacitetsfaktor er et udtryk for en brøkdel af mulig fuld produktion over en tidsenhed.
Så en vindmølle der kan producere 1 MWe. (Ja, den er ikkke så stor) bør producere 8766 MWh på et år (1 MW x 24 x 365,25)
Hvis den har leveret 3506 MWe på et år så har den en kf på 0,4.

  • 2
  • 1

Hvordan når IEA frem til at prisen på brændsel stiger?
Hvis vi antager at dette er en generel tendens, må man da formode at prisen på brændsel tværtimod falder efterhånden som ældre kulkraftværker bliver erstattet af VE.

Det er måske ikke helt så enkelt hvis nogle stordriftsfordele forsvinder i minedriften eller at de nemme ressourcer allerede er samlet op.

Hvis prisen falder, så er der miner der ikke længere er rentable og må lukke, hvilket igen mindsker udbuddet. Det giver øgede udgifter til transport til de tilbageværende miner.

Det kan også være at de bare indregner øgede krav til kulkraften og miner i forhold til miljø.

  • 3
  • 0

Kapacitetsfaktor er et udtryk for en brøkdel af mulig fuld produktion over en tidsenhed.
Så en vindmølle der kan producere 1 MWe. (Ja, den er ikkke så stor) bør producere 8766 MWh på et år (1 MW x 24 x 365,25)
Hvis den har leveret 3506 MWe på et år så har den en kf på 0,4.

Hvis man ser på de mølleplaceringer hvor en gammel mølle er skiftet ud med en ny, så yder den nye markant flere produktionstimer end den gamle deraf er kapacitetsfaktoren bedre for den nye.

  • 7
  • 1

Når nu el- og varmeforsyning baseret på 100 % VE er målet, burde biomasse- og affaldsfyret kraftvarme indgå i artiklens overvejelser og ligeledes i prissammenligningen.

Specielt så jeg gerne, at der blev regnet på effektivt elproducerende kraftvarmeanlæg med en (brændselsfleksibilitetsgivende, næringsstofrecirkulerende og evt. biokoksproducerende) forkoblet lavtemperaturforgasser, fyret med - fortrinsvis lokalt forekommende - organiske restprodukter (inkl. overskudshalm som landbruget pt. har svært ved at afsætte).

Undladt termisk udnyttelse (og foraskning) af en lang række sådanne bortskaffelseskrævende restprodukter kan/vil føre til forurening af drikkevand, stærke lugtgener, emission af (også) stærke klimagasser, ophobning af miljømæssigt problematiske indholdsstoffer på dyrkede arealer, næringsstofmæssig overbelastning af følsomt vandmiljø i især husdyrtætte områder og unødig import af sparsomme minebrudte næringsstoffer til planteavlere i andre landsdele.

I forhold til opnåelse af 100 % VE er det interessant, at sådanne kraftvarmeværker kan producere, når vind, sol og pris-fornuftig el-import ikke rækker, og at tørre/tørrede organiske restprodukter billigt og næsten tabsfrit kan lagres og endda sæsonlagres.

Til evt. fornøden mekanisk afvanding og termisk tørring af fugtige restprodukter, som f.eks. biogasrestfibre og spildevandsslam, kan der bl.a. benyttes (ellers) overskydende el fra vind og sol, hvorved der kan opnås el-til-el-virkningsgrader, der langt overgår selv pumpekraft og Li-ion-batterier. Hvis der f.eks. benyttes 2 MJ el på at borttørre 2 kg vand fra 3 kg mekanisk separerede biogasrestfibre, og der derved opnås 1 kg lagerfast brændsel med en brændværdi på 8 - 10 MJ, vil elproduktionspotentialet være i omegnen af 4 MJ svarende til en el-til-el-virkningsgrad på omkring 200 %.

Når det er koldt, kan man – yderst fleksibelt - vælge at nøjes med ca. 180 % el for så til gengæld at kunne levere yderligere mindst 180 % i form af restvarme til et fjernvarmenet. Og når det er endnu koldere, kan førstnævnte 180 % el benyttes til varmepumper og således ”veksles” til ca 500 % varme, der supplerer sidstnævnte 180 % restvarme.

Og hvorfor ikke lige samtidig gøre bl.a. Vestjyllands grovsandede marker markant mere frugtbare ved tilførsel af både næringsstof- og biokoksrig aske – for således også at binde en hel masse kulstof fra atmosfæren i dyrkningslaget? – Og ca. det samme på randen af ørkenområder, hvor befolkningen sulter/emigrerer?

  • 7
  • 0

Specielt så jeg gerne, at der blev regnet på effektivt elproducerende kraftvarmeanlæg med en (brændselsfleksibilitetsgivende, næringsstofrecirkulerende og evt. biokoksproducerende) forkoblet lavtemperaturforgasser, fyret med - fortrinsvis lokalt forekommende - organiske restprodukter (inkl. overskudshalm som landbruget pt. har svært ved at afsætte).

NU går trenden jo den vej at der opstilles meget bekostelige anlæg hvis produktion søger mod et varmebehov til byernes fjernvarmenet og spildproduktionen af strøm afsættes ud i el-nettet med store omkostninger for fjernvarmebrugererne når strømmen oftest er værdiløs. F.eks. https://www.energy-supply.dk/article/view/... eller https://ing.dk/artikel/nu-bygger-de-danmar... anlæg som er meget bekostelige og reelt overforbruger brændsler som kun i meget ringe grad ender som brugbar strømproduktion i el-nettet..

  • 2
  • 4

@ Niels Hansen

Jeg mener, at der aktuelt er tale om en alvorlig markedsfejl, som ikke bør cementeres ved tilsvarende langtidsplanlægning og som vore Christiansborg-politikere hurtigst muligt bør søge at rette.

Der er tydeligvis brug for ændringer, så som en hel masse varmepumpekapacitet, el-baseret transport, anden fleksibel elforbrug, fremskyndet fossil-udfasning, beskatning af eller forbud imod exergetisk ineffektiv anvendelse af biomasse og affald, ...?

Især i lille skala synes jeg dog, at ”gulerod” er bedre end ”pisk”, kontrol og administration. (Hvor mange private forbrugere gider at bøvle med mange m3 brænde, hvis fjernvarmen er billig eller man næsten hver nat kan genopfylde sit varmelager med en varmepumpe, der kører på billig el.?)

Og så synes jeg altså, at meget med fordel kunne samtænkes bedre (klima/bioCCS, stabil el- og varmeforsyning, transport, fødevareproduktion, vandmiljøbeskyttende recirkulation af næringsstoffer, miljøvenlig affaldsbortskaffelse, økonomi i især yderområder, ..?).

  • 1
  • 0

.......Har du ingen må du gå, siger et gammelt ordsprog.

Man siger om advokater at de kun har hænderne i egen lomme, når de holder fri.
Politikere er endnu værre, de lefler for de mange, der lever af andres penge og de holder aldrig fri.
Lige i øjeblikket fører Thulesen sig frem med, at de "rige" kommuner skal til lommerne og betale større udlignings bidragtil de "fattige" kommuner. Hvis samme Thulesen så i samme åndedræt sagde, at alle i hele landet skulle betale samme grundskyld, relateret til ejendommens kvadratmetre , ville det give en vis fornuft. Men som Cand Merc Jur der jo er en slags advokat, er der ikke store udsigter til, at han vil genere sin egen valgkreds med at tømme deres lommer.

Og lige det perspektiv at politikernes fokus er at bekrige hinanden frem for at interessere sig for hvad der er nødvendigt, i det land de er sat til at regere, er skyld i de fatale og dyre fejltagelser vi har været vidne til. Det er langt vigtigere for dem at please vælgerne så de kan tilrane sig nogle ben og vellønnede taburetter, frem for at de i fællesskab bliver enige om kursen , og fastslår at det er dem som bestemmer.....og så tager straffen der består i ikke at blive genvalgt.

Der blev taget nogle bestemmelser i 1980erne som vi stadigt lider under og som politikerne ikke tør omgøre (flygtningeloven 1983 og forbuddet mod Akraft) , men afskaffelse af EU undtagelserne har de gentagne gange prøvet at omgøre. De har ikke forstået at det er dem vi afkræver en beslutningsevne, efterhånden som vi er blevet klogere på EU.

Politikerne har åbenbart ikke fattet at vi ikke både kan betale høje skatter og afgifter og så også være istand til at investere i dyr teknologi som varmepumper nu engang er.
De af os (jeg) der har haft sådanne apparater køber dem ikke igen.

Der kun en og kun en teknologi der kan give os billig VE og det er Akraft, hvor vi kunne anvende strømmen derfra som vi fandt bedst og kølevarmen derfra til fjernvarme som Barsebäck leverede til Landskrona, Lund og Malmø.

  • 4
  • 11

...Og lige det perspektiv at politikernes fokus er at bekrige hinanden frem for at interessere sig for hvad der er nødvendigt, i det land de er sat til at regere, er skyld i de fatale og dyre fejltagelser vi har været vidne til...

- super indlæg, Bjarke...helt enig! :)

Jeg havde for en uges tid siden den fornøjelse at være til 'fyraftensmøde' med Søren Gade - han sagde (med lidt andre ord) meget det samme som din kommentar!

Deadline havde iøvrigt for et par dage siden et interview med en dame (V), der tidligere havde været mf, og som nu nedlægger sit mandat i Hovedstadens regionsråd (husker ikke navnet); hun erkendte ganske frejdigt, at hun flere gange havde medvirket til beslutninger, hvis indhold/konsekvenser hun ikke forstod!!

I studiet var også to rådsmedlemmer, der genopstiller - de havde (forståeligvis) lidt mere 'uld i mund', men var vist substantielt ikke uenige!?

  • 2
  • 5

Der er ikke en Kinamands chance for at kulkraft selv fra allerede fuldt nedskrevne kraftværker kan producere ligeså billig el som vindkraft kan.

Ethvert kraftværk baseret på KK eller FF er dømt til at koste investorerne allerede inden de er færdigbyggede og ingen af dem kommer til at være i service til udløbet af deres design levetid.

Hvis ikke Vestas mfl. sænker priserne meget aggressivt og det er de jo igang med (15% over de seneste 8 måneder), så er det bare game over internationalt da solenergi nu kan købes på 20 årige kontrakter til 12øre per kWh.

Både vindenergi og solenergi ræser direkte imod et prispunkt, hvor det bliver billigere at bruge vedvarende energi plus vand og CO2 til at fremstille flydende brændsler. 40% yderligere prisfald skal der til, så kan selv oliefelterne i SaudiArabien ikke være med længere.

Alle som har rigeligt sol eller vind og ligger ved havet kan starte billigere produktion af Synfuels baserede flydende brændstoffer.

  • 3
  • 3

Der er ikke en Kinamands chance for at kulkraft selv fra allerede fuldt nedskrevne kraftværker kan producere ligeså billig el som vindkraft kan.

Ethvert kraftværk baseret på KK eller FF er dømt til at koste investorerne allerede inden de er færdigbyggede og ingen af dem kommer til at være i service til udløbet af deres design levetid.

Det tyske energiselskab LEAG mener ellers at brunkul og vindkraft fint går hånd i hånd sammen

Lignite and the Energy Transition

The German energy supply is undergoing a period of fundamental change: The expansion of renewable energies and the phasing out of nuclear energy by 2022 are the two main objectives of the 'Energiewende' (energy transition). Our lignite power plants accompany this process. On the one hand, they offer a reliable round-the-clock supply and on the other hand, they are flexible and capable of adjusting their own production to the current available renewables which have the right of way in the transmission grid.

When there is a high feed of renewables into the grid we can reduce the output of the power plant units to as a low as between 20 and 40 percent of the installed capacity. If the production of the renewables falls again, operations are ensured by throttling down to idle mode which enables a rapid increase of output.
The amount of electricity being produced out of renewable sources is increasing. But currently there is insufficient grid capacity to transport the electricity. Furthermore, large scale economical storage possibilities for electricity have still to be developed. Without these the intermittent generation of energy from renewables would not be able to secure a round-the-clock energy supply.
Therefore for the foreseeable future conventional combustion power plants will be needed to ensure a guaranteed electricity supply. Here lignite offers an import independable and cost-effective supply.

https://www.leag.de/en/business-fields/pow...

  • 0
  • 0

Lande der har rigeligt med sol og penge nok, vil hellere bygge moskeer worldwide, frem for at udnytte deres ørkener og penge til at udvikle solkraft...thats it.

  • 2
  • 3