Vind, mad og miljø i skøn forening: Havfarm skal dyrke tang og muslinger på Kriegers Flak

"...Nøglearterne på Kriegers Flak ..

Jeg så en kommentar på google maps at det (Kriegers Flak) er et godt område at fiske laks i. "flak" er nok et flade-område.

.......

Der var en plan om at mittigere kvælstof-udledninger med dyrkning af muslinger. Fint, gør det. Hold den endimensionelle penge-tænkning væk fra det og behold prioriteringen på miljøet i klar front hvor det hører hjemme.

... der er gonnok langt fra Hoptrup mark til Kriegers Flak

"...sand, sten og blandet materiale, og havbundens dyreliv er derfor præget af arter, der specielt er knyttet til dette miljø. Dyrelivet er domineret af arter, der lever nedgravet i havbunden, som f.eks. østersømusling og sandmusling. I de dele af det undersøgte område på Kriegers Flak, hvor der er sten på havbunden, er der tætte begroninger af blåmuslinger på stenene, og der er en stor artsrigdom, fordi muslingebankerne er gode levesteder forandre dyr... + lokalt stenrev...</p>
<p>Fisk:</p>
<p>"...Nøglearterne på Kriegers Flak omfatter torsk, hvilling, skrubbe, rødspætte, pighvarre, sild, brisling, tobis og ål. Fiskeundersøgelser viser, at Kriegers Flak sandsynligvis ikke er et vigtigt gydeområde for torsk. Til gengæld har området en vis betydning som opvækstområde for små torsk..."

Når det gælder det specifikke projekt ved Kriegers Flak, er jeg ganske optimistisk. Men det kunne være rart med noget solid videnskabelig dokumentation undervejs, så vi får en ide om, hvad muslingeopdræt ved havvindmølleparker betyder i praksis.

Prioritering er altid en god ide. Realiteten er bare, at der ikke sker forfærdelig meget på miljøområdet endnu, så i første omgang er vi nødt til at satse på det erhvervsliv, som forsøger at få en forretning ud af mitigeringstiltag.

En konkret prioritering af formålet med dette ene, specifikke projekt, burde ikke i sig selv kræve den store hverken ideologiske eller tidsmæssige indsats fra politikere og embedsmænd. Et indlysende delmål må være, at miljøforholdene ved bunden under farmen ikke forringes som følge af driften.

VVM-redegørelsen bag vindmølleprojektet oplyser (s45,47 i https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/kriegers_flak_havmoellepark_vvm_del_1_ikke-teknisk_resume.pdf) at havbunden på Kriegers flak består af:

"...sand, sten og blandet materiale, og havbundens dyreliv er derfor præget af arter, der specielt er knyttet til dette miljø. Dyrelivet er domineret af arter, der lever nedgravet i havbunden, som f.eks. østersømusling og sandmusling. I de dele af det undersøgte område på Kriegers Flak, hvor der er sten på havbunden, er der tætte begroninger af blåmuslinger på stenene, og der er en stor artsrigdom, fordi muslingebankerne er gode levesteder forandre dyr... + lokalt stenrev...

Fisk:

"...Nøglearterne på Kriegers Flak omfatter torsk, hvilling, skrubbe, rødspætte, pighvarre, sild, brisling, tobis og ål. Fiskeundersøgelser viser, at Kriegers Flak sandsynligvis ikke er et vigtigt gydeområde for torsk. Til gengæld har området en vis betydning som opvækstområde for små torsk..."

'Flak' betyder rev, der vel netop er et højliggende bundområder med særligt favorable levevilkår for marine bunddyr. Kan vi blive enige om, at disse forhold ikke skal forringes fremover, ej heller under en muslingefarm?

Så må du for min skyld gerne tilføje nogle søpølser :-).Jeg kan forstå, at nogle af de mere fotogene arter i asien går til flere 1000 $ per kg. Om fritidsdykkere så kan holde fingrene væk..?

Det kan også være en ide at få en prioritering af formålene ned på skrift.

Prioritering er altid en god ide. Realiteten er bare, at der ikke sker forfærdelig meget på miljøområdet endnu, så i første omgang er vi nødt til at satse på det erhvervsliv, som forsøger at få en forretning ud af mitigeringstiltag.

Den dag politikere og skatteydere er parate til at hælde store pengebeløb i naturgenopretning, bliver det realistisk mere et mere biologisk motiv. Det er bare ikke virkeligheden lige nu.

Men måske kommer det? Man er da i det mindste begyndt at formulere egentlige og målbare biodiversitetsmål, hvilket jo er første skridt på vejen. Vi har også bare nogle erfaringer fra eksempelvis klimapolitik og kvælstofpolitik, som viser, at det er en langsommelig proces.

Forsøgene forløb over 3 uger, hvor gennemsnittet af tilvæksten med fæces ved 5 og 15 graders vandtemperatur var ca 6 gram på et "bundareal" på 0,2 x 0,2 m².

Hov, der var forskel på vægten af søpølserne i de to grupper, fra starten af forsøget, så tilvæksten var på 9,5 gram "pr. bur", som man så selv kan gange op til 24 tons pr hektar pr år (med 30 ugers effektiv væksttid).

Men netop fordi der var forskel på biomassen, giver det mere mening, at se på temperaturerne hver for sig. Ved 5 grader var tilvæksten 12,5 gram og ved 15 grader var den 6,5 gram pr bur. Det lyder ulogisk, at tilvækstpotentialet skulle være lavere ved 15 grader for et vekselvarmt dyr, så med tallene for 5 grader fås et årligt tilvækstpotentiale på 31 tons biomasse pr hektar

I mellemtiden har jeg fundet ud af, at søpølser typisk "kun" har et proteinindhold på 14%, så tilvæksten svarer til 4,4 tons protein pr hektar om året, som igen svarer til et kvælstofindhold på 700 kg N om året. Det lyder derfor uhyre sandsynligt, at søpølser vil kunne håndtere et kvælstofnedfald fra muslingefarmen på 2 tons N om året pr hektar. Især, når de får lidt hjælp fra børsteorme og andre detrivore dyr.

2) Muslinger til at fjerne overrskydende næringssalte virker som en indlysende god ide. Gode ideer der tydeligvis er udført dårligt, men her mener jeg man bør fokusere på udførelsen.

enig

3) Jeg kender, omend marginalt, Matthieu Povidis-Delefosse, som et meget seriøst menneske med et genuin ønske om at sikre havmiljø.

det vil jeg gerne tro. Men erfaringen taler for, at ønsker og ideologi ikke i sig selv løser opgaver. Det skal nedfældes i dokumenter, hvad der som minimum skal gøres (tidssvarende dækkende dokumentation), hvem der udfører hvad, hvem der skal rydde anlægsrester op, hvis noget går i stå, hvem der betaler hvad osv.

Det kan også være en ide at få en prioritering af formålene ned på skrift. Er det først og fremmest at kreere et naturmæssigt optimeret lokalt havmiljø, eller er det primært en kommende effektiv storskala dyrefoderproduktion, og/eller er det først og fremmest et N-kvote redskab for landbruget. For hvis de sidste formål måtte vise sig i praksis ikke helt at harmonere med det første, fotogene formål, eller for den sags skyld indbyrdes med hinanden - hvad prioriteres da højst?

Blåmuslinger er ikke søpindsvin, og danske søpølser er ikke kinesiske søpølser, men det ligner et virkemiddel, som bør undersøges nærmere.

Nå ja, det har ikke så meget med danske muslingefarme at gøre, men jeg fandt en række interessante links om søpindsvin og søpølser, i relation til sundheden af koralrev. Jeg giver lige et par af de lettest fordøjelige links (korte film):

• Søpindsvin: https://www.youtube.com/watch?v=WJeATDtY-hU
• Søpølser: https://www.youtube.com/watch?v=MpHJJ5bOI-Q

Jeg nævnte søpølser længere oppe i tråden. Hvis man virkeligt er bange for fluf under muslingefarmene, så skal man tænke i denne retning: <a href="https://www.aquacircle.org/modules/default..">https://www.aquacircle.or…;. I princippet får man så høstet endnu mere biomasse, og får dermed også fjernet endnu flere næringsstoffer...

Jeg tænkte, at jeg godt ville undersøge det søpølse potentiale lidt grundigere. Dels er fiskefæces og muslingefæces ikke det samme, dels er der en del tabt "foder" der ryger med ned fra fiskefarmene. Isotopanalyserne af søpølserne "farmet" i forbindelse med fiskeopdræt, viser da også tegn på, at de både æder fiskefoder og fiskefæces.

Trods ret omfattende google-søgninger, har jeg ikke kunnet finde undersøgelser, hvor søpølser hovedsageligt lever af fæces fra blåmuslinger. Men jeg kunne finde noget der ligner: Søpølser, som udelukkende lever af fæces fra søpindsvin (søpindsvin lever også af alger, men de "græsser" deres alger fra sten, bund, koraller og den slags). Jeg tænkte, at det trods alt ville være interessant, fordi fæces fra både søpindsvin og blåmuslinger domineres af ufordøjede algedele samt mucus (slim).

Det viser sig, at søpølser (i hvert fald den pågældende art) lever fremragende på fæces fra søpindsvin. Faktisk bedre end på det foder man plejer at fodre med i de kinesiske søpølsekulturer. De vokser hurtigere, de har højere overlevelsesrate, de foretrækker områder med fæces, når de frit kan vælge mellem foder og fæces, deres fordøjelsessystem (herunder bakterieflora) synes sundere med fæces, med højere OTUs, lavere Simpson indeks og højere Shannon indeks.

https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fmars.2022.967452/full

Man ved fra både akvarieforsøg og fra observation af naturen, at havgræsser vokser bedre, hvis der er søpølser i dem. På mange måde er søpølser "havets regnorme", som reducerer den biologiske aktivitet af den detritus de æder, så næringsstofferne bliver mere tilgængelige for planterne. På den måde vil søpølser i givet fald være et positivt forbindelsesled mellem muslingefarme og kulturer af ålegræs eller makroalger tæt på muslingefarmene.

Der var ikke tale om et intensitetsforsøg, så man kan ikke af undersøgelsen udlede, hvor hurtig tilvækst man kan opnå pr hektar, men man kan få en ide om, hvad der i hvert fald lyder realistisk. Forsøgene forløb over 3 uger, hvor gennemsnittet af tilvæksten med fæces ved 5 og 15 graders vandtemperatur var ca 6 gram på et "bundareal" på 0,2 x 0,2 m². Ganger vi op til 30 effektive uger på et år fås en tilvækst på 15 tons/ha om året. Antager vi 3% N (svarende til de fleste kødtyper), fås 450 kg akkumuleret N om året. Da søpølser jo nok (som blåmuslinger på line) "kun" udnytter en trediedel af kvælstoffet til vækst, svarer det til, at de vil kunne håndtere 1350 kg/Ha N om året, hvor muslingerne i de mest effektive brug vokser med omkring 2 tons N om året. Det er altså ikke usandsynligt, at søpølser vil kunne bruges til at mitigere de lokale fækalieproblemer ved muslingefarme, og dermed øge sandsynligheden for, at muslingefarme kan hjælpe ålegræs på vej i næringsstofbelastede fjorde (ud fra 3 trediedele antagelsen).

Blåmuslinger er ikke søpindsvin, og danske søpølser er ikke kinesiske søpølser, men det ligner et virkemiddel, som bør undersøges nærmere.

Interessentsider er sjældent troværdige.

nejtaktilhavbrug.dk er meget oppe på tæerne, og især på den ene fod. Men folk reagerer nu engang på det de oplever, der sker lige foran næsen af dem, og som de kan tage billeder af. Udover bundfotos de anseelige mængder løsrevet plastaffald fra muslingefarm. Der synes at mangle en dækkende, grundig respons fra nogle myndigheds-hoveder eller deres rådgivere(!) ala:

"...ok, der er 1-2 muslingefarme, der ikke er lige i skabet, fordi sådan og sådan. Vi vil fremover gøre dit og dat, tidshorisonten er..." Også på skrift. Uden at man taler uden om eller ned til folk.

Dette forudsætter så, at det vitterligt kun er et par af de vist 27 skaldyrsfarme, der er i udu. Altså man har fuldstændig og dokumenterbar styr på resten. (Foreligger der mon en alment tilgængelig miljøstatus-rapport over disse? ) Og at der er en tidshorisont, og at man faktisk ved, hvad man gør, og der er redskaber og mandskab til dette. Det har myndighederne muligvis ikke(?), for ellers ville der vel foreligge noget mere herom.

Så er der fx DTU Aqua, hvorunder dansk skaldyrscenter hører. De er myndighedsrådgiver jf. deres hjemmeside, vel i lighed med DCE inden for luft- og vandmiljø iøvrigt. De arbejder ca. 60/40 % for hhv. myndigheder/erhverv, og udgiver bjerge af fortrinsvist engelsksproget forskning og udredninger og er involveret i flere projekter. De synes heller ikke at have til rolle at belyse konfliktstoffet eller have åben dialog i folkeretning om ting, som bl.a. nejtaktilhavbrug.dk så håndtererpå deres egen måde. Eller har de forgæves forsøgt på dette? DTU Aqua repræsenterer vel først og fremmest dem, der betaler dem (myndigheder og erhverv) og ligner også en interessent i lighed med flere andre involverede.

Og så ser man nu disse interessenter træde frejdigt frem og oplyse, eller rettere reklamere for nye, spændende planer for hvad der udefra kunne ligne mere (og på sigt muligvis en meget større udgave) af samme slags, nu ude på havet.

Måske er det på tide at få opfyldt det synlige vaccuum af folkerettet, dækkende og tilpas begavet oplysning om svaghederne i eksisterende sager og overbevisende planer for opfølgende handlinger? Ville stille kommende projekter i bedre lys.

Hej Lone Bech

Når producenter og myndigheder i mange henseender har haft så ufatteligt ringe styr på flere af de mere landnære anlæg, hvilke nye dokumenterbare forhold foreligger der ang. håndteringen af kommende muslingeprojekt i vindmøllepark, som kan underbygge den optimistiske vinkel?

1. Vattenfall tjener pengene på vindmølle parken, jeg kan ikke se de vil tillade sig at miste goodwill på landbrugets greenwash eller andet svineri.

2. Muslinger til at fjerne overrskydende næringssalte virker som en indlysende god ide. Gode ideer der tydeligvis er udført dårligt, men her mener jeg man bør fokusere på udførelsen.

3. Jeg kender, omend marginalt, Matthieu Povidis-Delefosse, som et meget seriøst menneske med et genuin ønske om at sikre havmiljø.

nejtilhavbrug.dk.

Libori skriver

"Interessentsider [nejtilhavbrug.dk] er sjældent troværdige."

Så, de organisationer der er vokset ud af Dalgas' indsats er ikke Interessenter?

Du er uddannet til at læse kritisk og have et øje for den bias der kan være i forskellige indlæg. Når universiteterne berettiget har været udsat for kritik er der et problem som du er nødt til at tage med i betragtning.

Der var engang at "Det er videnskabeligt bevist" var enden på snakken. Der var engang at "Det er videnskabeligt bevist" var det ultimative kvalitetsstempel på et produkt. At tro på, at Interessenter ikke vil prøve på at udnytte det er naivt.

Forfatterne til nejtilhavbrug.dk har sikkert to hegn tværs over stranden for at markere deres matrikkel. Jeg har ikke meget til overs for dét, mildt sagt. Det er med det bias jeg læser.

Vi forventer alle at modtage kritisk journalistik i nyhedsmedierne. Den her aktuelle information når sjældent længere end til de lokale nyheder. Aspekter af Danmarks fremtid blev afgjort i Holland sidste weekend. Lagde du mærke til det? Du har hørt om den Britiske sportskommentator der kom til at ymte noget om politik i BBC i vores store medier. Men, hørte du om, at BBC klippede den sidste afsnit (det om tvivlsom forvaltning af britisk natur) af 6 natur-udsendelser præsenteret af David Attenborough. Nej, det gjorde du ikke.

Vi har slæbt stude til markedet de sidste 1000 år og er, lige som russerne for tiden, fuldstændigt bedøvet af et 'national-nødvendigt' bias.

Så, når fjorden er dækket af 10% af fjord-arealet med muslingefarme er problemet løst.

Nej, sådan kan man ikke stille det op. Der er forskel på, hvordan et netværk af anlæg og et enkelt anlæg virker. Blandt andet bliver vandet jo udsultet for næringsstoffer, hvis der kommer mange anlæg, og så giver det ikke mening, at stille flere anlæg op. Så begynder ålegræs og tang at være mere rentable virkemidler.

Hvis du har fulgt den generelle udplantning af ålegræs, så véd du, at du ikke finder nogen til at tage den opgave. Og slet ikke i den størrelsesorden.

Nej, folk har det med ikke at påtage sig udgifter, som koster dem på bundlinien. Men hvis det bliver et krav for opstilling af muslingefarme, at man udplanter ålegræs/tang, så skal det nok komme. Men der sker ikke noget, før kravet stilles.

Om denitrifikation og etablering af detrivore må du nok vælge én af løsningerne. Jeg tror ikke, at detrivorene er med på at leve i et anaerobt miljø på samme måde som nitrobaktor. Det er jo meget godt, at vandet er klart nedstrøms farmen. Mon ikke osse der er iltfrit.

Hvis vandet var iltfrit, ville muslingerne dø, så det er det med garanti ikke. De fleste steder vil der derimod være en iltgradient på bunden, hvor der nederst foregår denitrifikation. Detrivorer er vant til at håndtere den problematik. Søpølserne lever eksempelvis især i dyndlag.

Der er meget troværdigt læsestof i nejtilhavbrug.dk.

Det har jeg så ikke fundet noget af. Det er en tendentiøs og sensationalistisk side. Interessentsider er sjældent troværdige.

fra ikke vedligeholdte anlæg. (ses på https://www.nejtilhavbrug.dk/ jf. Carsten Ts indlæg).

De kommer også ind på dobbeltrollerne for flere af de involverede, forskere med kommercielle interesser. Ulovlige godkendelser og manglende sikkerhedstillelse samt passive myndigheder.

Når producenter og myndigheder i mange henseender har haft så ufatteligt ringe styr på flere af de mere landnære anlæg, hvilke nye dokumenterbare forhold foreligger der ang. håndteringen af kommende muslingeprojekt i vindmøllepark, som kan underbygge den optimistiske vinkel?

Det beskrevne projekt beskrives som "i første omgang udsætte fire dyrkningsliner på 100 meter til tangproduktion og senere muslingeproduktion ved Kriegers Flak" der bekrives diverse målinger. Jeg har vitterligt svært ved at se din bekymring.

De indledende trin virker ganske harmløse. Men muslingeproduktionen ti havs giver på sigt vel kun mening for producenten og for samfundet, hvis den på sigt skal være rigtig, rigtig stor. Og hovedafsætningen muligvis til dyrefoder. Dertil N-kvote perspektivet i horisonten.

Uden at kende detaljerne ligner organisationen lidt sådan et kollektiv/partnerskaber, med mange deltagere, lidt uklare roller/dobbeltroller. Når det her har kørt et stykke tid, og nu ser producenten (og landbruget) meget gerne en kraftig opskalering. Så har man på den ene side nogle forskere oa., der måske/måske ikke, er uvildige, samt nogle myndigheder - også med dobbeltroller? - og med svage lovredskaber. På den anden side nogle stærke aktører, der har rigtigt store kommercielle interesser. Hvem kan stå fast, hvem bestemmer så, hvad der så skal ske? Derfor mener jeg, at projektet med fordel kunne ses lidt mere sagligt og mindre romantisk end artiklen lægger op til (uden at tale det helt ned.).

Man kan med fordel tidligt tale myndighedsfordeling, herunder mere entydige roller, kommende regulering og få minimumskrav på plads, samt ajourføre lovgivningen. Den hidtidige regulering af eksisterende muslingefarme har jo ikke vist sig tilstrækkelig.

I betragtning af, at muslingefarme øger sigtbarhedsdybden i et område på op til 10 gange muslingefarmens areal, er der jo en del reduktionspotentiale. Færre alger => Færre alger som dør i sensommeren.

Så, når fjorden er dækket af 10% af fjord-arealet med muslingefarme er problemet løst.

Det er forventeligt, at næringsstofberigelsen flytter sig nogenlude samme vej som havstrømmene, så området med forøget sigtbarhed, må også være det område, hvor det vil være gavnligt, at etablere ålegræs/alger for at opsuge næringsstoffer

"at etablere ålegræs/alger" skal nok være "at etablere ålegræs"

Hvis du har fulgt den generelle udplantning af ålegræs, så véd du, at du ikke finder nogen til at tage den opgave. Og slet ikke i den størrelsesorden.

Om denitrifikation og etablering af detrivore må du nok vælge én af løsningerne. Jeg tror ikke, at detrivorene er med på at leve i et anaerobt miljø på samme måde som nitrobaktor. Det er jo meget godt, at vandet er klart nedstrøms farmen. Mon ikke osse der er iltfrit.

I et af dine øvrige indlæg betvivler du sportsfiskerens video. Mit link har en dårlig men troværdig video af liglagen under samme muslingefarm.

Der er meget troværdigt læsestof i nejtilhavbrug.dk.

Jow da. Principperne er gode nok. Man skal bare ikke blande mennesker ind i det. Bare navnet "naturerhvervstyrelsen" smager klart af, at det vare længe før ferieturen går til Danmark.

hydrodynamikken/vandhastigheden

Et par observationer fra badegæsten:

I Louns træder jeg 'op' på ålegræsset. Der akkumuleres faeces dér, fra smådyr eller suspenderet materialer der finder lidt ro.

I den snævre øst/vest-vendte Langerak er det modsat. Der træder jeg 'ned' på ålegræsset. Græs-bælterne er formet af tidvis kraftig strøm fra vind & tidevand og løber parallel med kysten. De bare kanaler mellem bælterne er konduiter for en ret grov sand-transport. De samme græs-bælter er med til at lukke for vandudskiftningen på den landværts side af hovedstrømmen midt i fjorden. Det er med til at fastholde det forarmede indtryk af ålegræs overbevokset med snadder - selv om det lave vand er en garenti for en vis iltning af vandet alligevel. Og, 30 cm tidevand ovenpå 30 cm vand over store arealer afstedkommer trods alt en ret stor vand-bytning.

Effekten af muslinge-ophængenes påvirkning af vand og strøm vil jeg ikke kommentere, ud over at der ér en.

Og så er der endelig den sedimentations-lov vi alle kender: Plæveret lægger sig lige dér, hvor du havde tænkt dig at bade med ungerne.

Det er stadigvæk potentialet fra alge-døden der styrer, og problemet opstår under maksima i mid og sen-sommeren. Jeg tror ikke umiddelbart, at en muslingefarm flytter stort på det

I betragtning af, at muslingefarme øger sigtbarhedsdybden i et område på op til 10 gange muslingefarmens areal, er der jo en del reduktionspotentiale. Færre alger => Færre alger som dør i sensommeren.

Det er forventeligt, at næringsstofberigelsen flytter sig nogenlude samme vej som havstrømmene, så området med forøget sigtbarhed, må også være det område, hvor det vil være gavnligt, at etablere ålegræs/alger for at opsuge næringsstoffer.

Og så hører det jo med, at der sker en betydelig denitrifikation under farmene (man måler typisk 125-250% af det "normale" niveau for denitrifikation). Så en del af næringsstofferne "ødelægges" under selve farmen.

Det er da heller ikke umuligt, at man kan stimulere populationen af detrivorer under farmen, for at opnå yderligere miljøeffekter. Det har så vidt jeg ved aldrig været forsøgt, og kommer næppe til at ske, hvis der ikke stilles krav om det (naturligvis først, når forsøg har vist om det "virker").

Hvordan sedimenterne fordeler sig skal vind og vand nok tage sig af. Der er ingen der formulere det egentlige problem: reduktions-potentialet af den muslinge-faeces der kommer i spil. Det er stadigvæk potentialet fra alge-døden der styrer, og problemet opstår under maksima i mid og sen-sommeren. Jeg tror ikke umiddelbart, at en muslingefarm flytter stort på det. Der er ikke noget muslinge-maksimum, men man må forstå at der konstant er et lavt reduktionstryk der vil expandere et eksisterende alge-maksimum. Idén med muslinge-farmen må i det større perspektiv være at bløde alge-maksimummet ud i bytte med et lavere og mere konstant reduktions-tryk.

Et andet perspektiv er, at reduktions-problemet opstår på sediment-overfladen. Det er kritisk for ålegræsset som er sårbar i rodzonen. Højden af vandsøjlen og dermed det samlede ilt-potentiale er i sig selv ikke af stor betydning, hvis der ikke er turbulens der kan nyttigøre ilten ved sediment-overfladen. Omvendt kan et relativt iltfattigt vand i det sydøstlige Danmark øge skaden af et maksimum på trods af en vis turbulens i vandet.

Blandingen af ålegræs/tangplanter og muslinger 'må' være en success, men jeg vil absolut ikke afvise at det kunne vise sig som en fordel, at muslingerne spredes ud, så reduktions-trykket under dem ikke bliver for stort. Håbet må så være, selvsagt, at reduktionen af næring osse reducerer algernes reduktions-maksimum, øger sigtedybden mm. Det er en cykel og et godt princip. Men. Et af de naturlige muslinge-habitater er overskyllede rev og at forvente smartfarme vil være en levedygtig erstatning for dét er svært at se. Om jet tror det kan realiseres og køre kommercielt? Nej.

muslingeanlæg 112 i Skive Fjord

https://www.nejtilhavbrug.dk/nabo-til-en-muslingefarm-1/

Hej Lone Bech

Det burde være indlysende at man skal beskrive havbunden både før anlægget og efter passende tids drift.

Skal man vurdere følgerne af muslingefarme, skal man naturligvis sammenligne havbund, som mindede om hinanden, inden muslingefarmen kom.

Det burde være indlysende at man skal beskrive havbunden både før anlægget og efter passende tids drift. Den første oplysning kunne så foreligge i forbindelse med en ansøgning. Hvilket tydeligvist ikke er sket i denne sag. For så ville videoen med de 2,5 m slam aldrig været offentliggjort, hvis altså du måtte have ret.

Der synes at være udbredt enighed blandt en del forskere i disse anlæg om, at hydrodynamikken/vandhastigheden er altafgørende, og at anlæggene i sig selv kan sænke vandhastigheden væsentligt https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/raq.12549. Dette er meget afgørende for om muslingene får føde nok , om deres affald ophobes eller ej og evt. resuspenderes og i hvilke afstande fra anlægget, der kan være effekter. Der er nævnt hastighedssænkninger af havstrømmene på op til 98%, og ret store forskelle i strømhastighed fra top til anlægsbund. (I sagen hvor forskeren bag en muslingefarm undersøgelse søgtes indklaget for uredelighed, var et af kritikpunkterne manglende målinger af strømhastighed).

Disse ting taler for at en gruppe folk med passende ekspertise etablerer en række standardvilkår for, hvad der som udgangspunkt bør foreligge af oplysninger ved ansøging og for driftsvilkår for muslingeopdræt, til brug for både ansøgere, rådgivere og myndigheder.

det tidl. link <a href="https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fis..">https://www.sportsfiskere…;. viser 2,5 m dynd under et muslingeanlæg, 1,65 m i udkanten af anlægget og rent sand længere væk.

Det er det med, at der er dynd nogle steder og sand andre. Det kan veksle over meget kort afstand tæt på kysten, jævnfør kortet over havbund i Danmark: https://media.lex.dk/media/40136/standard_Havbundens_materialer.png (et billede fra linket, som fortalte, at en trediedel af havbunden er dynd).

Den videooptagelse er indlysende manipulation, designet til at vildlede folk, som ikke kender noget til havbunden i Danmark. Du kan jo overveje, om du selv tror på, at der kan aflejres 1½ meter dynd på få år under en muslingefarm?

Skal man vurdere følgerne af muslingefarme, skal man naturligvis sammenligne havbund, som mindede om hinanden, inden muslingefarmen kom.

Uanset hvor stor skala man kommer til at anvende i havmølleparkerne, så kommer det ikke til at true sandbunden...

Dette kan man ikke 'beslutte', men skal selvfølgelig underbygges konkret i den enkelte sag via vilkår.

Lad os lige få proportionerne på plads i det her.

det tidl. linkhttps://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2022/04/video-dokumenterer-tykt-lag-slam-under-muslingefarm-i-limfjordenviser 2,5 m dynd under et muslingeanlæg, 1,65 m i udkanten af anlægget og rent sand længere væk. Jeg ved jo ikke om disse målinger og diverse andre beretninger i samme boldgade er retvisende, men finder det ganske proportionalt at stille dokumentationskrav til disse anlæg: Før-situation og med passende intervaller under drift. Både bundsedimenter og vandsøjle.

Dette er helt kotyme ved mange andre miljørelevante anlæg. I særdeleshed når anlæggene lanceres som miljøforbedringsmiddel altså en form for afværgeanlæg. Jeg forstår ikke den indædte modstand mod dokumentationskrav, den virker uprofessionelt. (Medmindre der er noget at komme efter..)

Hvis der skal handles med N-kvoter, skal vi så også til at sælge aflad til andre lande? Oveni salget af muslingemad til grisene og hønsene . Storartet forretning, især med statsstøtte og uden dokumentationskrav.

Sandbund på Kriegers Flak og andre steder bør dog ikke erstattes med dyndbund fra muslingeopdræt. Og evt. næringsfattig naturlig dyndbund bør ikke overpræges af lokal ny, næringsrig dyndbund.

Iflg mit citat, aflejres der omkring 1 mm (200-500 g TS) om året på dyndlagene. Det lyder som en massiv årlig næringsstoftilførsel, da fluf jo er fækalier og andre detritus-rester. Dyndbund er nok naturligt næringsrig bund.

Uanset hvor stor skala man kommer til at anvende i havmølleparkerne, så kommer det ikke til at true sandbunden. Man kan opsamle omkring 2 tons N om året pr hektar med muslingeopdræt. Så selvom vi ville opsamle 40.000 tons N om året på den måde (iflg vandmiljøplanen, skal landbrugets udledninger under 40.000 tons om året fra 2030), så ville det "kun" fylde 20.000 hektar muslingeanlæg, eller 200 km².

Lad os lige få proportionerne på plads i det her.

Du skriver om dyndet som om dette er naturligt allestedsnærværende på størstedelen af havbunden. Dette er ukorrekt:</p>
<p>Vrøvl. Jeg skrev derimod:</p>
<pre><code>1/3 af de danske bundforhold er dækket af dynd/slam.
</code></pre>
<p>

ok. Indrømmet og beklager herfra.

Sandbund på Kriegers Flak og andre steder bør dog ikke erstattes med dyndbund fra muslingeopdræt. Og evt. næringsfattig naturlig dyndbund bør ikke overpræges af lokal ny, næringsrig dyndbund. Det har vi set nok af. Det burde vel også kunne lade sig gøre med en fornuftig drift af muslingeopdrættene(?). Erfaringen fra anden produktion siger blot at uden præcise krav, der sikrer tilstrækkelig omhu og dokumentation for overholdelse af specifikke kriterier, kan der nemt ske en overintensivering af driften ud over det bæredygtige.

Der kan også være politiske betragtninger, som du nævner med med N-kvote handel og glidebane betragtninger. Igen er jeg enig, men evt "politisk plat" gør ikke ideen dårlig, man skal kunne de håndtere den "politisk plat" for sig.

I princippet ja. Men måtte N-kvotehandel + udsigt til mulig statsstøtte være den virkelige drivkraft bag den vældige hype over muslingeprojekterne samt den slatne tilhørende lovgivning, peger pilen ikke på udsigt til opstramning af det sidste. Erfaringer fra landbrugets miljøregulering? Skal der gives statsstøtte, er det så disse underregulerede farme de allermest indlysende? Hvad med de slamfrie ;-) højhuslandbrug, hvoraf et fornylig måtte lukke pga. øgede energiafgifter.

Egentlig burde en passende opstramning af krav ang. dækkende dokumentation fra muslingefarmene vel have været på plads nu eller i det mindste stillet i udsigt. Men det har måske lange udsigter. Denne kombinerede muslinge- fiske- og tangfarm-sag http://www.endelave-hav-og-dambrug-nej-tak.dk/om-endelave/muslinger emmer langt væk af synergi i etableringsfasen, og af ressourcemangel (+ og usikre lovredskaber?) hos myndighederne. Måske er der for få til at løse disse reguleringsopgaver i forhold til de mange, der udtænker og sælger nye spændende projekter(?).

Få nu orden på den basale miljøhåndering og -regulering først og så kan man tage den derfra.

Der kan være lokale milømæssige problemstillinger, f.eks 100 m (jvf DTU Aqau) rundt om anlægget, som måske kan mitigeres, f.eks ved at "rotore" anlægget foreslået af Stig libori, eller man tager den lokale forurening udfra et større billede og evt. fordel i havmiljøet. Her støtter jeg dit ønske om forskning, viden er altid bedre end intuitive, også mine, betragtninger.

ikke 'blot' forskning og viden, men også politik og lovgivning. I form af love, der stiller krav til dokumentation, både før og under driften. Måske burde politikerne flytte en del krav og vilkår for muslingefarmene ind under miljøbeskyttelsesloven og ikke alene fiskeriloven, der tydeligvis ikke er gearet til at håndtere miljøproblemer.

Du skriver om dyndet som om dette er naturligt allestedsnærværende på størstedelen af havbunden. Dette er ukorrekt:

Vrøvl. Jeg skrev derimod:

1/3 af de danske bundforhold er dækket af dynd/slam.

Det kan man sammenholde med:

Der aflejres dynd på ca. en tredjedel af havbunden i de indre farvande og i Østersøen. I gennemsnit er lagene 3-10 m tykke, hvilket svarer til, at der aflejres et 1 mm tykt lag eller mellem 200 og 500 g fast stof per m2 om året.

Jeg er helt enig i, at der lokalt ophobes fluf under muslingefarme. Jeg er bare ikke enig i, at det i sig selv er et problem. Fluf vil via naturlige processer aflejres specielle steder over tid. Sådan har det altid været, og sådan bliver det ved at være, jævnfør citatet. Med tiden vil fluf fra muslingefarmene også finde derhen.

Set i det store perspektiv giver muslingefarme mindre fluf, fordi det er en måde at mitigere følgerne af de store næringsstofudledninger til vores indre farvande.

Men jvf DTU Aqau er der noget der tyder på at afføringen spredes.

Nu skal man huske, at der er forskel på øjebliksmålinger, og akkumuleret ophobning. Men vi ved altså en del om, hvordan afføring plejer at spredes i havet, jævnfør afsnittene om fluf og dynd i denne gennemgang: https://naturenidanmark.lex.dk/Havbundens_materialer

Du skriver lidt som om, at fluf/dynd er noget vi mennesker har opfundet. Det har vi altså ikke. Men det er indlysende, at der kommer ekstra fluf, når vi udleder næringsstoffer til havet ved lavt vand. Det problem kan vi potentielt reducere med muslinger på line

Nej, men at næringsrigt dynd og iltmangel tydeligvist opstår under og omkring en del muslingefarme direkte som følge af disse farme pga. manglende miljøkrav og dokumentation.

Du skriver om dyndet som om dette er naturligt allestedsnærværende på størstedelen af havbunden. Dette er ukorrekt:

"...Størstedelen af den danske havbund udgøres af sandbund.Mudder (dynd) dominerer i de dybere dele af Skagerrak, i de nordlige dele af Kattegat, i Øresund, i Bælthavet og i Østersøen omkring Bornholm (figur 2.4). I Bælthavet forekommer desuden en del morænelerbund. Dyndområder opstår i dybe områder, hvor strømmen er så lav, at fine partikler kan sedimen- tere..." https://veluxfoundations.dk/sites/default/files/status_og_muligheder_for_det_danske_hav.pdf

Ej heller synes dynd meget udtalt ved Kriegers Flak, da der foreligger en diger rapport om mulig sandindvinding fra falkket til forsyning af Femern-projektet https://www.trm.dk/media/wqtjpbws/24-sandindvinding-paa-kriegers-flakpdf.pdf. Forside billedet i sig selv..

Desuden fremgår det, at næringsstofindholdet i eksisterende havdynd især stammer fra fortidens synder (industri, rensningsanlæg) og nutidens udledninger: fra landbruget. Altså ikke naturligt forekommende.

Jeg findet det meget utidssvarende at operere med yderligere ødelæggelse af havbund ved muslingeline-farmene, uanset en statistisk beregnbar gevinst for 'det store miljø'. Tilsvarende utidssvarende, at politikere og myndigheder ikke sikrer, at erhvervslivet har incitamenter til at dokumentere miljøforholdene tilstrækkeligt og justere deres anlæg derefter (alternativt at undlade etablering af anlæggene).

Hej Lone Bech

det er så den spredning, man antager, men hvad med dokumentation for dette før og under driften?

..... citeres DTU Aqau, for: "..På baggrund af den eksisterende viden om effekter af muslingeopdrætsanlæg i danske farvande eller farvande med tilsvarende miljømæssige forhold, er det DTU Aquas opfattelse, at målelig negativ påvirkning af opdrætsanlæg kan have en udstrækning på op til 100 m fra anlægget.

Men når det er sagt, så mener jeg diskussionen handler meget om hvilken synsvinkel man erlægger.

Økonomisk rentabel produktion ved optimale leveforhold for en herboende muslingeart, som spiser organisk materiale som er i rigelig mængde, som følge af landbrugets forurening virker isoleret set som en meget fin ide.

Der kan være lokale milømæssige problemstillinger, f.eks 100 m (jvf DTU Aqau) rundt om anlægget, som måske kan mitigeres, f.eks ved at "rotore" anlægget foreslået af Stig libori, eller man tager den lokale forurening udfra et større billede og evt. fordel i havmiljøet. Her støtter jeg dit ønske om forskning, viden er altid bedre end intuitive, også mine, betragtninger.

Der kan også være politiske betragtninger, som du nævner med med N-kvote handel og glidebane betragtninger. Igen er jeg enig, men evt "politisk plat" gør ikke ideen dårlig, man skal kunne de håndtere den "politisk plat" for sig.

Jeg nævnte søpølser længere oppe i tråden. Hvis man virkeligt er bange for fluf under muslingefarmene, så skal man tænke i denne retning: https://www.aquacircle.org/modules/default.aspx?pageid=8&newsid=489 I princippet får man så høstet endnu mere biomasse, og får dermed også fjernet endnu flere næringsstoffer...

I forhold til muslingerev på bunden skal Krigers flak muslingerne leve oppe i vandsøjlen hvor muslingeafføringen af strømmenkan spredes over et større område.

hej Niels PJ

det er så den spredning, man antager, men hvad med dokumentation for dette før og under driften? Af DCE rapporten fremgår, at anlæggene i sig selv kan mindske de lokale vandstrømme. Jo mere intensiv opdræt, jo mindre havstrøm.

I en nyere tilladelse til lineopdræt fundet på nettet citeres DTU Aqau, for: "..På baggrund af den eksisterende viden om effekter af muslingeopdrætsanlæg i danske farvande eller farvande med tilsvarende miljømæssige forhold, er det DTU Aquas opfattelse, at målelig negativ påvirkning af opdrætsanlæg kan have en udstrækning på op til 100 m fra anlægget. Denne opfattelse baserer sig på måling af sedimentation af organisk materiale fra muslingeopdrætsanlæg. ” https://www.havhøst.dk/wp-content/uploads/2021/03/Tilladelse-Vejle-2020.pdf. Fiskeristyrelsen gav på den baggrund tilladelse, da anlægget lå i flere 100 meter fra Natura 2000 område. Men uden mijløkonsekvensvurdering og uden vilkår ang. miljøtilstanden whatsoever.

Hvilket var i tråd med det samtidige ministeriums holdning: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/866/svar/1668867/2206342/index.htm, hvor man alene forholder sig til særligt udpegede, beskyttede områder. Uden for disse er der så fri leg, (eller frit liglagen).

Der synes således noget grundliggende galt med lovgivningen på dette område og med holdningen til havmiljøet uden for de særligt udpegede beskyttede områder blandt både ansvarlige politikere, myndigheder og erhvervsliv.

Det minder mig om advarsler for tilsvarende glidebane mht. grundvandet, da man i sin tid begyndte at udpege særligt beskyttede grundvandsområder. Fordi nogen frygtede, at udpegningen i sig selv kunne tolkes som en misforstået ret til fri forurening uden for disse. Det arbejdede man så løbende mere eller mindre vellykket på at hindre.

Mit ærinde er ikke at tale mulige muslingeanlæg ved vindmølleparkerne ned, men at optale nødvendige minimumskrav, der er så konkrete, at de rent faktisk sikrer mod lokal slam og iltsvind lige under anlæggene.

Men det giver ikke mening. 1/3 af de danske bundforhold er dækket af dynd/slam. Ved iltsvindshændelser har muslingerne på bunden altid været udsat, fordi de ikke kan flygte. Både lokal ophobning af fækalier/fluf, iltsvind og bundvending er en naturlig del af omsætningen på havbunden. Sådan ville det også være, selvom vi mennesker ikke var her.

På bassin-niveau skal algerne bundfældes, uanset om der er muslingefarme eller ej. Det vil naturligt ende der, hvor de lokale strømforhold og bundforholder tillader fluffen at ophobes, og blive til dynd. På den slags steder kan dyndlaget blive mere end 10 meter dybt. Blød bund har i øvrigt stoppet mindst et dansk havmølleprojekt:

I juni 2021 satte Energistyrelsen udbuddet for Hesselø Havvindmøllepark i bero, da Energinets forundersøgelser viste, at der på sitet var blød bund i store dele af området, hvilket potentielt kan ændre ved forudsætningerne for parken. Som en konsekvens pågår et arbejde med at finde mulige alternative placeringer til parken.

Laver man muslingeproduktion, vil der skulle afsættes mindre fluf på bassin-niveau, fordi man høster nogle af næringsstofferne. Til gengæld har man forudsigeligt mere fluf under anlæggene. Men dels kan man jo rotere anlæggene rundt, dels falder en del af muslingerne af, og etablerer muslingerev under anlæggene, med de biodiversitetsfordele det giver. Man får også et område med større sigtbarhed omkring anlæggene, som muliggør mere ålegræs og tang, og dermed også et "sundere" bassin.

Til gengæld bevæger fluffen under anlæggene sig jo rundt i nye mønstre, fordi det bliver afsat i store møngder et nyt sted. Det kan eksempelvis betyde, at noget af det føres ind i miljøfølsomme fjorde og eventuelt også til badestrande. Det er jo nok i højere grad den slags lokale flufproblemer, som man skal være opmærksom på.

Du skriver lidt som om, at fluf/dynd er noget vi mennesker har opfundet. Det har vi altså ikke. Men det er indlysende, at der kommer ekstra fluf, når vi udleder næringsstoffer til havet ved lavt vand. Det problem kan vi potentielt reducere med muslinger på line. Når fosforminerne engang løber tør, er det tilsvarende forudsigeligt, at vi i stedet vil høste fosfor fra havet via muslingeopdræt.

Det er der også meget lidt af ved anlæggene. Kig gerne i den rapport over Marine Virkemidler, hvor afsnittet "Sideeffekter" beskriver miljøfølger af muslingeopdræt, side 24-28 i <a href="https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf">https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf</a&gt;

Som da også beskriver mulighederne for netop sideeffekter under selve opdrætsanlæggene.

Mit ærinde er ikke at tale mulige muslingeanlæg ved vindmølleparkerne ned, men at optale nødvendige minimumskrav, der er så konkrete, at de rent faktisk sikrer mod lokal slam og iltsvind lige under anlæggene. Hvilket tydeligvist ikke har været sikret ved x antal hidtidige muslingeopdræt. Derfor ekstra nødvendigt ved muligt 10-100(?) gange større anlæg.

Som sagt kan den virkelige drivkraft bag projektet været N-kvote aflad til landbruget - betalt med statsstøtte. I så fald vil der på sigt satses på rigtig stor skala produktion. Som indledningsvist præsenteres som et naturromantisk og turistlækkert prospekt.

N-afladen kunne også være fint at få belyst lidt mere. Er dette nu også en god idé, miljømæssigt set, og nationaløkonomisk set? Konsekvenserne for miljøtilstanden for de mest N-kildenære kystområder, hvis glæde af den statistisk beregnbare N-mindskning længere ude i havet måske er til at overse?

Dertil kommer både muslingenes og tangens evt. indhold af miljøfremmede stoffer, jf. #31. Hvad ved man om havvandets indhold af kemiske stoffer i de relevante områder?

Hej Lone Bech

Jeg kan se din pointe, men hvis man ser på de såkaldte muslingerev, så er der mig bekendt ikke ophobning af muslingeafføring og iltsvind i disse.</p>
<p>Artikel-tekstens formulering: »Produktion af tang og muslinger kræver, at man tilser dyrkningslinerne regelmæssigt.." tyder ikke på, at det er muslingerev, man påtænker.

Du beskriver en bekymring om muslingeafføring og iltsvind:

Men prisen for en statistisk fjernelse af næringsstoffer i bassinet som helhed samt i vandsøjlen, kan være betragtelig ophobning af muslingeafføring og iltsvind lige under muslingelinerne, hvilket fremgår af rapporten om Marine Virkemidler <a href="https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf">https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf</a&gt;.

Du skriver "kan" i kursiv hvad jeg implicit forstår som et spørgsmål. Et forsøg på svar kunne afsøges andre steder hvor store mængder muslinger lever, f.eks ved muslingerev, hvor der mig bekendt ikke er ophobning af muslingeafføring med tilhørende iltsvind.

I forhold til muslingerev på bunden skal Krigers flak muslingerne leve oppe i vandsøjlen hvor muslingeafføringen af strømmenkan spredes over et større område.

Jeg kan se din pointe, men hvis man ser på de såkaldte muslingerev, så er der mig bekendt ikke ophobning af muslingeafføring og iltsvind i disse.

Artikel-tekstens formulering: »Produktion af tang og muslinger kræver, at man tilser dyrkningslinerne regelmæssigt.." tyder ikke på, at det er muslingerev, man påtænker.

PFAS i tang? Er tang blevet testet for skadelige stoffer, nu når græs inde på land og fisk i vandet kan optage stofferne.

Jeg kan se din pointe, men hvis man ser på de såkaldte muslingerev, så er der mig bekendt ikke ophobning af muslingeafføring og iltsvind i disse.

Det er der også meget lidt af ved anlæggene. Kig gerne i den rapport over Marine Virkemidler, hvor afsnittet "Sideeffekter" beskriver miljøfølger af muslingeopdræt, side 24-28 i https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf Jeg finder det langt mere interessant, at man nedenstrøms for anlæggene har større sigtbarhed og næringsstoftilførsel, så der burde være mulighed for etablering af ålegræs (hvis det ikke er for dybt). Det bør vi udnytte, ved at stille krav til at kombinere muslingeopdræt med etablering af ålegræs (tang, hvis det er for dybt til ålegræs).

Hej Lone Bech

Men prisen for en statistisk fjernelse af næringsstoffer i bassinet som helhed samt i vandsøjlen, kan være betragtelig ophobning af muslingeafføring og iltsvind lige under muslingelinerne, hvilket fremgår af rapporten om Marine Virkemidler <a href="https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf">https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf</a&gt;.

Forsøgte at søge lidt mere.

Mht. videnskabelig uredelighed siger lovteksten ganske rigtigt, at den ikke behandler sager om spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/383 §8,3. Spørgsmålet er om der overhovedet findes et retsgrundlag for via rettens vej generelt at behandle videnskabelig kvalitet?

Alternativt kunne interessenter i miljøet ved muslingefarmene mere konkret klage over mangelfulde vilkår i de enkelte tilladelser(?) Kræve vilkår, der forebygger ophobning af slam og iltsvind under anlæggene og som sikrer dette dokumenteret på udspecificeret, tilpas videnskabelig korrekt vis. Er der evt. nogen, der har forsøgt dette?

I selve bekendtgørelsen om muslingeopdræt i vandsøjlen står der slet ikke noget om klageadgang https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1456. Selv om loven kræver, at en længere stribe interessenter, fx sportsfiskerne, skal have kopi af tilladelser til anlæg. Men så er der selve hovedloven, fiskeriloven, hvor § 110 a giver mulighed for at klage til Miljø- og fødevareklagenævnet - måske også over tilladelser til muslingefarme? https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/205. Der står vist ikke noget om tidsfrister. Er der kun klageadgang ved en nyudstedt tillladelse? Det ideelle ville være at få genbehandlet gamle - tydeligvist utilstrækkelige - tilladelser. Med henblik på ajourførte vilkår.

Faldt undervejs over et begrundet forslag fra 2021 i Folketinget til kommunalt veto mod dyrehold og muslingeopdræt, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20211BB00018; (som et flertal dog senere sagde nej til).

Jeg mener, at det eller andet sted fremgik, at kommende vindmølle-muslingefarme kan komme i en størrelsesorden, svarende til summen af øvrige eksisterende opdræt. Man må forvente at den lovede miljøovervågning udover det i artiklen nævnte også skal omfatte måling for næringstoffer og iltforbrug i bunden under farmene - med en prøvetæthed, der ikke kan stilles videnskabelige spørgsmål ved.

Uredelig efter loven eller ej ... så har opponenterne jo en klar pointe. Det ser ud til at Limfjordens brug som landbrugets skraldespand ikke kan løses særlig godt med muslinger.

Det mener jeg ikke er afklaret endnu. Det er klart, at det bedste ville være, ikke at hælde alle de næringsstoffer i vandet. Men når de nu bliver hældt i vandet, ligner muslinger den bedste metode til, at få næringsstofferne fjernet igen.

Almindelig fysik fortæller os bare, at man nok vil skulle rotere de farme en del rundt, hvis man ikke vil accepter meget stor lokal forurening. Godt nok målte forskerne ikke signifikant højere BO5 i substratet under muslingefarmene, men de målte dog højere BO5, så det er jo til at forudsige, hvad der ville ske på langt sigt (med mindre stofferne bæres væk af strømmen - sker det, kan man slippe for at flytte rundt på farmene).

Den højere sigtbarhed nedenstrøms for anlæggene, bør i øvrigt føre til et lovkrav om udplantning af ålegræs nedenstrøms for anlæggene.

Vedrørende uredelighed, så er kritikerne af muslingeforskningen jo ret tæt på injurier i deres kritik af muslingeforskningen i Gylle.dk.

Så svært er det altså heller ikke at forstå, hvad videnskabelig uredelighed er.

Det er måske rigtigt ... indtil du står overfor den faktiske lov-tekst. Og, her er jeg pænt udenfor endnu et nyt emne jeg ikke orker at takle med den grundighed der er nødvendig. Men, jeg har gennemlæst den pågældende lov og fatter den ikke. Før du kaster moro på sådan et udsagn, så prøv at læs lov-teksten. Den er såvidt ikke lang. Hvis en lovtekst ikke kan forstås af lægmand er det så en lov man kan forvente at folk skal kunne efterleve.

Uredelig efter loven eller ej ... så har opponenterne jo en klar pointe. Det ser ud til at Limfjordens brug som landbrugets skraldespand ikke kan løses særlig godt med muslinger. Det falder så lidt i baggrunden for det sædvanlige .. det kunne blive en fed forretning med muslingerne.

Undskyld, dit navn er Libori og ikke mit forslag.

Gylle.dk har mange indslag om muslinge-farmene og anklager undersøgelsen i Venøsund for 'videnskabeligt uredelig' <a href="https://gylle.dk/anklage-om-videnskabelig-..">https://gylle.dk/anklage-…;
<p>Så, nej, jeg er ikke overbevist om, at Liborius' video præsenterer en politik-fri efterretning i større grad end sportsfiskerens.

Carstinus kunne med fordel have fundet en artikel mere i Gylle.dk om sagen: https://gylle.dk/naevn-afviser-at-behandle-klage-over-uredelige-metoder-men-ku-frikender-alligevel-forskeren-for-anklagerne/

Nævnet afviser at behandle klagen, da de fremførte argumenter i givet fald ikke handler om videnskabelig uredelighed. Med andre ord: Hvis klagerne ikke tror på resultaterne, må du gå ud og imødegå dem med egen forskning. Forskning bliver ikke uredelig af, at man ikke bryder sig om resultaterne, eller at man synes, at metoden burde have været mere grundig.

At de klagende forskere ikke forstår begrundelsen for afvisninger, er pænt pinligt. Så svært er det altså heller ikke at forstå, hvad videnskabelig uredelighed er.

Lidt film om forskernes fund

Gylle.dk har mange indslag om muslinge-farmene og anklager undersøgelsen i Venøsund for 'videnskabeligt uredelig'https://gylle.dk/anklage-om-videnskabelig-uredelighed-i-muslinge-notat-fra-koebenhavns-universitet/

Så, nej, jeg er ikke overbevist om, at Liborius' video præsenterer en politik-fri efterretning i større grad end sportsfiskerens.

Lidt film om forskernes fund: https://www.youtube.com/watch?v=EfJ8-p88T2w&t=108s

Både tangproduktionen og muslingeproduktionen ville fjerne næringsstoffer, og det er der i den grad behov for.</p>
<p>absolut. Men prisen for en statistisk fjernelse af næringsstoffer i bassinet som helhed samt i vandsøjlen, kan være betragtelig ophobning af muslingeafføring og iltsvind lige under muslingelinerne, hvilket fremgår af rapporten om Marine Virkemidler <a href="https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf">https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf</a&gt;.

Der er da formentligt lokale forureningsproblematikker, hvis nettene forbliver det samme sted år efter år. Man kan vel tilnærmet antage, at næringsstofferne i muslingernes føde (hovedsageligt alger) fordeler sig med en trediedel i muslingerne, en trediedel som muslingerne ikke fanger og en trediedel ender på bunden.

På bunden kan børsteorme, sandorme, søpølser og lignende videreforarbejde affaldet fra muslingerne, og selv ende som føde for fisk. Forudsat, at næringsstoftilførslen ikke bliver ved så længe, at organismerne ikke kan følge med, så det ender med liglagen, bundvending og den slags.

I en havmøllepark er der dog så stort behov for sejllads, at muslingerne kun vil kunne være i et mindre område af farmen, så de kan flyttes fra tid til anden, så jeg tvivler på, at der bliver et problem.

Der findes videoer, som synes at indikere, at der lokalt kan ophobe sig dybe slamlag under muslingefarme i Limfjorden: https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2022/04/video-dokumenterer-tykt-lag-slam-under-muslingefarm-i-limfjorden Omvendt kan et øjebliksbillede ikke vise kausalitet, ligesom setup'et ikke er videnskabeligt: Vi ved eksempelvis ikke, om de valgte udsnit af parken er repræsentative, eller om de på forhånd har udsøgt sig de steder, som støtter det budskab, de gerne vil have frem?

Der findes mere seriøs forskning vedrørende muslingefarme, hvor forskere blandt andet har fulgt en muslingefarm gennem sine 3 første driftsår. Her var billedet en del mere nuanceret, men netto fandt de, at der var positive effekter på biodiversiteten under muslingefarmen. De tilskrev det en muslingerev-effekt, hvor de muslinger som faldt af nettene etablerede muslingerev under farmen med de tilhørende positive effekter, som muslingebanker giver. De målte dog også et højere iltforbrug under farmen (dog ikke statistisk signifikant højere): Det kan være en advarsel om, at man ikke skal have nettene de samme steder i alt for lang tid af gange.

Både tangproduktionen og muslingeproduktionen ville fjerne næringsstoffer, og det er der i den grad behov for.

absolut. Men prisen for en statistisk fjernelse af næringsstoffer i bassinet som helhed samt i vandsøjlen, kan være betragtelig ophobning af muslingeafføring og iltsvind lige under muslingelinerne, hvilket fremgår af rapporten om Marine Virkemidler https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf. Minimum sikring af strømstyrke, begrænsning af produktionstæthed oa. er således nødvendigt. Hvilket tydeligvist ikke har været opfyldt under visse muslingefarme i de indre farvande. Ligesom nettet flyder over med påstande om hidtidig gummistempel-sagsbehandling og manglende miljøvurderinger ved eksisterende muslingefarme.

Derfor undrede det mig indledningsvist, at mit indlæg #9 gav så mange nedtomler.

Indtil lidt læsning af https://dce2.au.dk/pub/SR368.pdf, satte tingene på plads. Det fremgår således, at muslingerne forventes fortrinsvist at bruges til dyrefoder i økologisk jordbrug. (Man må gå ud fra, at de skal erstatte det PFAS-inficerede fiskefoder. OK da, husk nu at analysere for tvivlsomme stoffer, også i muslingerne).

Endvidere: "mulighed for at handle udlednings-rettigheder, dvs. købe rettighed til udledninger af N. Denne reguleringsform kan omfatte, at landbruget gives mulighed for at betale for N-reduktion i havet/fjordene ved muslingeopdræt. Hvis dette er billigere for landmanden, frem for at han selv udfører tiltag, vil der kunne opstå incitamenter til denne form for handel. Disse incitamenter undersøges i de igangværende forskningsprojekter....." s23-24

Som sagt, det er da fint, hvis vindmølleparkerne kan bruges til flere - miljømæssigt sikre - aktiviteter. Men pas på at kollektivets 'synergi'-begejstring ikke giver selektiv blindhed mht. nødvendige miljøkrav, og/eller baner vejen for nye miljøstudehandler, som måske ikke helt er gennemtænkt, endsige har været fremme i offentligheden?

Apropos muslinge-dyrkning: <a href="https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fis...">https://www.sportsfisker…;. Man må så forvente, at der er passende skarp myndighedsudøvelse og moniteres både uvildigt og dækkende, så en sådan situation ikke opstår ved Kriegers Flak.

Jeg påpeger gerne, når lejlighed bydes, at det organiske indhold af vores dyrkede jorde falder og forringer mange nyttige potentialer. Er der et lyst hoved her der kan finde et tekno-fix til at flytte de 1,5m slam under den muslinge-farm Lone linker til, til de marker der kunne have nytte af det?

Er ikke sikker på at mit 2. link fra før virker, så prøver igen: <a href="https://naturenidanmark.lex.dk/%C3%98sters..">https://naturenidanmark.l…;.

Linket virker fint i begge opslag.

Det hører med, at blåmuslingerne bedre kan håndtere energiforbruget til at kontrollere deres cellulære saltindhold, hvis der er god næringsstofkoncentration i vandet. Lidt populært sagt, kan muslingerne spise lige meget uanset saltholdigheden, men en større del af af energiindholdet går til vækst ved høj saltholdighed. Så populært sagt, må muslingerne aldrig "sulte" ved lavere saltholdighed, hvis resultatet skal blive acceptabelt:

Det er vigtigt at bemærke, at muslingerne vil have samme fødeoptagelsesrate som muslinger i højere salinitet. En forskel er dog at muslingerne i lave saltholdigheder bruger mere energi til tilpasning til den lave salinitet, og således allokerer forholdsvis lidt energi til vækst, og forholdsvis meget energi til stofskifte. Der kan således kun opsamles få næringsstoffer ved høst af muslingerne, og muslingerne vil pga. det høje stofskifte udskille forholdsvis meget ammonium til det omgivende vand. Formålet med muslinger udlagt som biofilter vil således give klart vand, men vil omdanne en stor del af det partikulære materiale til ammonium.

Således dyrker man blåmuslinger i Skive fjord, mens det ikke er praktisk muligt i Hjarbæk Fjord. Om saltindholdet i Hjarbæk fjord (fjorden er yderst næringsstofberiget, med hypige tilfælde af liglagen og indimellem bundvendinger):

Saltholdigheden i overfladevandet kommer i sommerperioden op på 14-16 promille og i vinterperioden ned omkring 4-6 promille (Naturstyrelsen, 2014). Når slusen er åben, trænger der saltholdigt vand ind i bunden af fjorden, som i størstedelen af året bevirker, at der skabes et saltholdigt bundlag, hvor ilten hurtigt bliver brugt op og det følges typisk af fosforfrigivelser fra bunden, som giver yderligere anledning til algeopblomstring og bundvendinger.

Rapporten kommer en del rundt om saltproblematikken. Muslingeskallerne bliver tyndere ved lav saltholdighed. Rapporten tænker, at det måske kan være en fordel med de tyndere skaller, fordi man så kan knuse muslingerne hele til svinefoder, i stedet for at have besværet med at adskille kød og skaller...

Rapporten nævner det ikke, men teoretisk kunne man hjælpe muslingerne på vej, ved at lade vækstlaget have en svag overspænding, så energiforbruget til at danne skaller mindskes. Her taler vi om 0,5-1 volt overspænding. Omvendt ville man så også have problemer med, at der ville dannes et lag calciumcarbonat (sikkert i form af aragonit) på nettene.

Det bliver spændende at følge, om de kan få nogle fornuftige muslinger ud af det? Der er bestemt potentiale i, at reducere næringsstofkoncentrationen i Østersøområdet.

Helt enig. Både tangproduktionen og muslingeproduktionen ville fjerne næringsstoffer, og det er der i den grad behov for.

Der må også være biologer inde over projektet, der har gjort sig overvejelser angående den lave saltholdighed. Men det vil være interessant at høre disse overvejelser.

Blåmuslinger kan leve ned til 4 promille salt, så der skulle ikke være problemer - værre er det selvfølgelig

Lidt mere anekdotisk kan jeg tilføje at hvis man går på stranden på Bornholm (hvor saltholdigheden så er faldet en anelse mere til 0,8 % - 1%), så er der masser af blåmuslinger, der kan danne bræmmer på stranden, men de er typisk kun 2-3 mm. Det er faktisk fascinerende at det er samme art som andre steder danner skaller som man kan skære fødderne på.

Blåmuslinger kan leve ned til 4 promille salt, så der skulle ikke være problemer

De vokser bare langsomt pga. energiforbrug til cellulær osmoregulereing og de ender også med at være ret små, og det ville jeg gætte på gik ud over de kommercielle muligheder.

Er ikke sikker på at mit 2. link fra før virker, så prøver igen:https://naturenidanmark.lex.dk/%C3%98sters%C3%B8dyrenes_st%C3%B8rrelse

Blåmuslinger kan leve ned til 4 promille salt, så der skulle ikke være problemer

Hvad der i praksis kan arbejdes med, kommer jo nok meget andet på næringsstoftilførslen. Jeg gætter på, at saltkoncentration og næringsstofkoncentration er bedre i Nysted end ved Kriegers Flak. Til gengæld er der formentlig mere havstrøm ved Kriegers Flak, så næringsstofferne bevæger sig mere rundt, og dermed bliver mere tilgængelige for muslingerne.

Det bliver spændende at følge, om de kan få nogle fornuftige muslinger ud af det? Der er bestemt potentiale i, at reducere næringsstofkoncentrationen i Østersøområdet.

Det er lidt interessant, at de mener, at saltholdigheden ved Kriegers Flak er høj nok til dyrkning af blåmuslinger?

Man kan sammenligne ved modelkørsler på <a href="https://ocean.dmi.dk/anim/index.php">https://ocean.dmi.dk/anim/index.ph…; ((vælg saltindhold og Vestlige Østersø i menuen).

Sejt link :-)

Det er lidt interessant, at de mener, at saltholdigheden ved Kriegers Flak er høj nok til dyrkning af blåmuslinger?

Jeg tænkte det samme. Saltholdigheden omkring Kriegers Flak er noget lavere end den er ved Nysted. Man kan sammenligne ved modelkørsler på https://ocean.dmi.dk/anim/index.php ((vælg saltindhold og Vestlige Østersø i menuen).

Hvis man ikke kender til fænomenet omkring effekten af saltindholdet på væksthastighed og størrelse af dyr kan man kigge på: https://naturenidanmark.lex.dk/%C3%98sters%C3%B8dyrenes_st%C3%B8rrelse

Svjv er det i forvejen ikke tilladt at trawle i parkerne.?

Man må ikke trawle, hvor det er i fare for kabler eller "stenrev". Men det er en evig kamp mellem fiskeri og havmølleparker.

• https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/tusindvis-af-vindmoeller-paa-havet-bekymrer-fiskere
• https://fiskeriforening.dk/presse/pressemeddelelser/der-skal-vaere-plads-til-havvindmoeller-fiskeri-og-et-godt-havmiljoe/
• https://fiskerforum.dk/havvindmoeller-kan-aendre-livet-i-havet/
• https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=94c20841-7cc1-4f43-ae26-24a5ad97bce4

Men hvis der i disse nationalparker kan opstå bæredygtige bestande af hummer, jomfruhummer, blåmuslinger o.l. ser jeg da intet til hinder for, at disse kan høstes - hvis det bliver gjort bæredygtigt - som i uden bundskrab: Hummere i tejner og muslinger kun på liner.

Det giver lidt sig selv. Man må under ingen omstændigheder ødelægge de kunstige "stenrev" ved havmøllerne, fordi de er den vigtigste del af møllens sikring imod, at bølgerne underminerer mølles stabilitet, ved at grave bunden væk (man kalder stenrevene for "scour protection").

Det er lidt interessant, at de mener, at saltholdigheden ved Kriegers Flak er høj nok til dyrkning af blåmuslinger?

Ude på Nordsøen tror jeg mest på "hummere", fordi de kan tynde ud i muslingebankerne rundt om havmøllerne, uden at ødelægge "stenrevet".

det lyder jo kønt som beskrevet, de mange fine formål på én og samme lokalitet. Det kan være, at det er en god idé.

Hist og hér i miljø- og produktionshistorien kan der være eks. på, at mange samtidige formål formeligt har skygget for og beskyttet hinanden. Så hvis én af dem underpræsterer, i stedet for at lukke og slukke for dén aktivitet, bliver de mange kønne formål et argument i sig selv for at fortsætte hele baduljen. Fordi helheden lyder 'så rigtigt'.

Apropos muslinge-dyrkning: https://www.sportsfiskeren.dk/natur-og-fiskeripolitik/nyheder/2022/04/video-dokumenterer-tykt-lag-slam-under-muslingefarm-i-limfjorden. Man må så forvente, at der er passende skarp myndighedsudøvelse og moniteres både uvildigt og dækkende, så en sådan situation ikke opstår ved Kriegers Flak.

Og omvendt, at måtte der komme et veldokumenteret miljørigtig muslinge-æventyr, så bliver dette aldrig så stort, at det vil kunne dække over en (tænkt) forkølet vindenergi-produktion.

Svjv er det i forvejen ikke tilladt at trawle i parkerne.?