Det bliver ikke muligt at redde Københavns klimamål for transportområdet ved at kompensere endnu mere med vindenergi og biomasse, end kommunen i forvejen gør. Det erkender teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), efter at det for nyligt viste sig, at København er betydeligt længere væk fra sit klimamål på transportområdet for 2025, end kommunen hidtil havde troet.
Efter at have opdaget og rettet en mangeårig regnefejl skal kommunen nedbringe udledningen fra transportområdet med 136.000 ton CO2 på bare otte år, hvor målet før var 78.000 ton CO2.
Københavns Kommune havde i forvejen erkendt, at transportområdet er det svage led i planerne om verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, eftersom køretøjerne om otte år stadig kommer til at køre på benzin og diesel. Derfor skulle en planlagt overproduktion af vedvarende energi i form af vindenergi og forbrænding af biomasse kompensere for den resterende CO2-forurening fra trafikken.
Med den nylige rettelse i CO2-tallene skal kommunen nedbringe udledningen med yderligere 58.000 ton, svarende til lige over 74 procent mere end hidtil antaget, hvilket »vanskeliggør kommunens målsætning om at blive CO2-neutral i 2025,« som kommunen skriver i sin orientering til teknik- og miljøudvalget.
Og to af Danmarks førende trafikforskere vurderede for nylig i Ingeniøren, at det nu bliver stort set umuligt for Københavns Kommune at komme i mål med klimamålene på transportområdet.
Men kan kompensationen med vindenergi og biomasse ikke udbygges, så en del af de 58.000 ekstra ton CO2 kan klares med samme ordning? Nej, lyder det fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.
»Vores investeringer i vindmøller gennem Hofor er allerede ganske omfattende, og derfor kan vi ikke forsætte med at presse på dette område. Det er derfor nødvendigt, at vi presser på for at skabe CO2-reduktioner inden for transportområdet,« skriver Morten Kabell i en email til Ingeniøren.
Med den eksisterende ordning vil kommunen kompensere for næsten 350.000 ton CO2-udledning fra transportområdet med tiltag inden for vind og biomasse. Tallet dækker kort fortalt over, at kommunen i sin fremskrivning regner med en udledning på 410.000 ton CO2 fra transporten i 2025, hvorfra kommunen altså hidtil regnede med at skære 78.000 ton CO2, mens vind og biomasse skulle kompensere for den betydelige resterende udledning.
»Vi bygger frem til 2025 flere vindmøller, end hvad der svarer til elproduktionen for København, sådan at vi kan kompensere for CO2-udledningen fra transportsektoren,« forklarer Jørgen Abildgaard, projektchef ved klimasekretariatet ved Københavns Kommune.
Kompensationen er skruet sammen, så Københavns Kommune gennem sit ejerskab af Hofor bidrager med vedvarende strøm til det nationale elnet, efterhånden som Hofor investerer i vindmølleprojekter. Også omstillingen af Amagerværkets varmeproduktionen fra kul til biomasse bliver talt med i regnskabet, eftersom den overskydende varme fra værket bliver solgt til andre kommuner.
Men hverken vindenergi eller biomasse er altså i stand til at kompensere yderligere for trafikforureningen efter den nye justering af CO2-tallene.
Dermed er Københavns Kommune på flere måder slået tilbage til start, eftersom 136.000 ton CO2 ligger ganske tæt på det mål, kommunen opgav for bare et år siden: I den oprindelige klimaplan for 2012 hed målet for transportområdet nemlig 135.000 ton. Sidste år vedtog borgerrepræsentationen imidlertid den mere lempelige målsætning på 78.000 ton CO2. Det skyldes dels, at fremskrivningen af CO2-udledningen på transportområdet kunne sænkes fra 500.000 ton i 2025 til 410.000 ton på grund af mere energieffektive biler.
Men også, at det gamle mål på 135.000 ton CO2 har vist sig at være for ambitiøst. Ikke mindst i lyset af, at SRSF-regeringen i 2012 opgav planerne om en betalingsring om København, og at salget af elbiler har skuffet. Siden 2005 er det lykkedes Københavns Kommune at nedbringe udledningen på transportområdet med bare tre procent.
»Kampen for at nedbringe CO2-udledningen på transportområdet er ikke tabt på forhånd, men den bliver meget dyr at vinde, hvis man vil gøre det isoleret for hovedstaden,« vurderede Niels Buus Kristensen, forskningsleder ved Transportøkonomisk Institut i Oslo og medlem af Klimarådet, således i sidste uge i Ingeniøren.
Spørgsmålet er derfor, hvordan det på otte år skal lade sig gøre at indfri samme mål, som kommunen sidste år måtte opgive. I lyset af de nye tal vil teknik- og miljøforvaltningen næste år fremlægge en plan for, hvor de 135.000 ton CO2 skal skæres.
Forvaltningen lufter dog i et notat til teknik- og miljøudvalget et par overordnede muligheder i form af »økonomiske incitamenter, parkeringsregulering eller etablering af zoner, der bidrager til begrænsning eller overflytning af biltrafik til andre transportformer«.
