Ville spare 100 $ om dagen. Gav hel by blyforgiftning

Indbyggerne i den amerikanske by Flint har i to år drukket vand med for højt indhold af bly. Myndighederne kunne have forhindret forureningen, men valgte at spare en løsning, der ville have kostet 100 dollars om dagen. Byen er nu i undtagelsestilstand.

Soldater fra nationalgarden har de seneste dage gået fra dør til dør i byen Flint i den amerikanske stat Michigan. De har delt vandflasker, vandfiltre og instrumenter til at teste vandkvaliteten ud til beboerne. Siden 14. december har byen været undtagelsestilstand, fordi blyindholdet i drikkevandet har vist sig at være alt for højt. Der må være op til 15 ppb bly i drikkevand, men i enkelte målinger har forskere fra universitetet Virginia Tech målt en blykoncentration på 13.200 ppb.

Årsagen er, at byen i 2014 skiftede fra at få vand fra Lake Huron til den lokale flod Flint River. Byen og dens 99.000 indbyggere havde på det tidspunkt været under økonomisk administration i tre år. Administratoren besluttede i 2013 at byen skulle bygge en ny vandledning til Lake Huron, fordi det ville være billigere end fortsat at modtage vand gennem en vandledning ejet af vandselskabet Detroit Water and Sewerage Department (DWSD). Administratorens beslutning fik DWSD til at opsige kontrakten, og administratoren havde nu valget mellem at tegne en dyr leveringskontrakt med DWSD, som skulle gælde, indtil den nye vandledning var klar i 2016, eller at finde en anden vandkilde.

Læs også: Blyfyldt og radioaktivt slam opdaget i geotermianlæg på Amager

Fravalgte billig løsning

Floden Flint løber gennem byen, så administratoren valgte at bruge vand fra den og opgradere det lokale vandrenseanlæg. Problemet med den løsning var bare, at vandet fra floden er meget mere korrossivt end det vand, som byen hidtil havde modtaget. Det vidste myndighederne alt om, for allerede i 2011 havde bystyret fået undersøgt, om man kunne skifte til at bruge flodvand. Rapporten konkluderede, at der skulle tilsættes anti-korrossive midler, hvis man skulle undgå, at bly, kobber og andre tungmetaller skulle vandre fra vandrørene til vandet. Ifølge CNN ville det have kostet omkring 100 dollars om dagen at tilsætte de anti-korrossive midler, men den løsning fravalgte administratoren for at spare penge.

Fravalget fik øjeblikkeligt konsekvenser. Det lokale medie Flint M-live har samlet en tidslinje, der gennemgår sagen:

Få dage efter byen i april 2014 begyndte at bruge flodvand, strømmede klagerne ind. Vandet var uklart, rødligt og lugtede og smagte fælt.

Myndigheder benægter problemer

Vandselskabet, bystyret og de lokale myndigheder med ansvar for drikkevand benægtede alle, at der var problemer med vandet.

Læs også: Fra april skal alle nye vandhaner være fri for nikkel

I oktober stopper GM's lokale motorfabrik med at bruge vandet, fordi de frygter, at det vil forårsage korrossion i deres motorer.

Målinger viser også, at der er colibakterier i vandet - og efter der bliver tilsat klorin for at rense det - også et for højt indhold af trihalomethaner (THM).
Bystyret hyrer rådgivningsfirmaet Veolia, som konkluderer, at der er problemer med sedimentering og misfarvning, men at det er sikkert at drikke vandet.

Men i september 2015 offentliggør professor Marc Edvards fra Virginia Tech en rapport, der viser, at det korrossive flodvand frigiver bly fra byens vandledninger til drikkevandet. Bystyret og delstatens myndigheder afviser, at vandkvalitetsstandarderne er brudt, men lover at lave en plan for at reducere blyindholdet i vandet i 2016.

Læs også: Drikkevandforurening mange steder i landet nu

Børn har mere bly i blodet

Senere samme måned viser en undersøgelse fra Hurley Medical Center, at der efter skiftet til flodvand er fundet mange flere nyfødte og børn med forhøjede blyniveauer i blodet. Undersøgelsen bliver i første omgang kritiseret og den ansvarlige læge kaldt alarmist, men efter kort tid anerkender sundhedsmyndighederne, undersøgelsens hovedkonklusioner.

I månederne efter øger de lokale og statslige myndigheder indsatsen: Der bliver udsendt advarsler om blyindholdet og indkøbt flaskevand og vandfiltre, der kan distribueres gratis til indbyggerne.

Samtidig går staten med til at betale størstedelen af regningen for, at Flint igen kan få vand fra Detroit indtil den nye vandledning er klar i juli 2016.

Problemer over hele USA

I mellemtiden har krisen fået medier til at undersøge vandkvaliteten andre steder i USA. Undersøgende journalister fra blandt andet Washington Post, Huffington Post og New York Times har blandt andet fundet ud af, at vandforsyningsselskaber flere steder har skjult høje måleresultater for blyindholdet i vandet - og at de har undladt at måle steder, hvor de vidste, at der var en høj risiko for at finde et højt blyindhold.

Undersøgelserne har også vist, at flere medarbejdere hos den amerikanske miljøstyrelse, EPA, forsøgte at råbe op om problemerne. Men de blev tvunget til at tie. Offentliggørelsen af denne politik har tvunget flere opsigelser og fyringer hos de lokale miljømyndigheder og hos EPA.

Kommentarer (27)

Vi har jo tradition for at overtage forhold fra USA med en forsinkelse på 10 - 20 år.
Nu har vi overtaget deres skolesystem, deres forhold til fagforeninger, deres mindsteløn osv.
Resten kommer nok.

Hurra for USA!

  • 21
  • 13

Må desværre give ret i, at det er udviklng vi snart kommer til at se i Danmark. Kommunerne er i styrelsesloven pålagt utallige områder, som de skal løse, men i og med at de gennem stram styring,- læs skatterne MÅ IKKE stige,- i praksis ikke kan løse deres opgaver, vil vi opleve flere og flere gange, at vi bliver udsat for "blyforurening".
Jeg kan jo i flæng nævne : børn og unge, ældre, handicap, bygningsvedligeholdelse, veje, ledighed osv osv, hvor kommunernes opgaveløsning er værre end skandaløs.

  • 12
  • 5

men samme problem i Danmark
der gør man nøjagtigt det samme
man laver kun målinger efter nogle få stoffer
samt regulerer man grænseværdierne efter økonomien
ikke efter farligheden.
det er kun få år siden bly-rør blev forbudt i Tyskland til reparationer
i dag i Tyskland bruges hundrede tusinder kilometer bly rør.

  • 8
  • 1

Dejligt at se hvor godt lav skat = fattig offentlig sector spiller godt sammen med absolut skrupelløse private firmaer. Husk at stemme LA ved næste valg.

  • 22
  • 13

Jeg forstår ikke hvorfor der gives down-vote til Tommy. Skyldes jeres down-vote, at I ikke er enige i at det kommunale selvstyre bliver presset til at foretage sig administrative fejl, fordi det ikke er muligt både at spare og løse opgaverne rigtigt/forsvarligt?

  • 2
  • 3

Jeg forstår ikke hvorfor der gives down-vote til Tommy. Skyldes jeres down-vote, at I ikke er enige i at det kommunale selvstyre bliver presset til at foretage sig administrative fejl, fordi det ikke er muligt både at spare og løse opgaverne rigtigt/forsvarligt?

Fordi det er lidt trættende at løsningen på alle problemerne her i landet i følge nogen altid er "Vi vil have indkradset mere i skat" - ikke at der ikke skal betales skat, men at Danmark allerede nu har verdens højeste skattetryk, så at øge det endnu mere løser nok næppe nogen problemer.

Måske man hellere skulle begynde at se på hvordan man forvalter pengene, og herunder vil jeg gerne medgive at kommunerne er blevet pålagt en masse opgaver, men i stedet for at pumpe flere penge i systemet skal vi måske mere se på hvilke opgaver der overhovedet skal udføres - herunder de vanvittig mange kontrolopgaver stort set alle pålægges, fordi centralmagten elsker kontrol og måling.

Man kan begynde at se på forvaltningens størrelse i det kommunale regi - herunder at antallet af kolde hænder paradoksalt nok er steget voldsomt efter kommunalreformen, mens antallet af varme er faldet endnu voldsommere.
Var meningen med kommunalreformen ellers ikke at administrationen skulle forenkles?

Man kan begynde at se på om hvorvidt alle kommuner skal opføre nye flotte rådhuspalæer, med designermøbler- og lamper, når skoler mv. samtidig er ved at forfalde.

Man kan begynde at se på ansvar i det offentlige system, det er altid stort set ansvarsløst at lave grove forsømmelser i den offentlige administration (herunder især i Skat), måske kommer der en påtale om "uha, det var da noget værre noget, det må du ikke gøre igen", eller hvis straffen er virkelig hård omplacering (til en anden funktion, men altid med samme løn).

Man kan begynde at overveje om korrupte apparater som SKI og andre kammerataftaler, som koster samfundet kassen, skulle afskaffes.

Man burde kaste et granskende blik på hvad regionerne render rundt og laver, så de ikke pludselig kan begynde at opfinde (og bruge penge på) ny ressortområder, som slet ikke hører ind under deres kerneopgaver.

Man kan lave regelforenklinger for hele det offentlige område, i stedet for at kaste villyarder ud til magisk it-sovs projekter, som aldrig kommer til at virke, fordi det bagvedliggende problem reelt ikke kan løses.

Man kan overveje om ministerier og styrelser skal sprøjte nye betænkninger og regulativer ud hver eller hver anden dag, hvoraf flere forekommer som beskæftigelsesterapi for juristerne.

Osv, osv.

Det vigtigste i det her spil er nok at man skal have stoppet abekastningen mellem stat, regioner og kommuner - hertil er Danmark alt for lille.


Og så bør man begynde at designe fremtidens skattesystem, som tager højde for at meget manuelt arbejde vil forsvinde, og endnu flere midler vil blive samlet på endnu færre hænder - og i det spil hjælper det ikke at beskatte en allerede hårdt presset middelklasse endnu mere.

  • 10
  • 3

Forkert og lidt korrekt.
I 60erne ville det være opdaget lang tid før, på det tidspunkt var de senere så udskældte miljøaktivister for alvor på barrikaderne.

Men lidt korrekt i den forstand at i USA's landdistrikter var man mere konservative i det og så stort på miljøet.

Men til gengæld så kan du sige goddag til Danmarks fremtidige drikkevands niveau.
Man er i region hovedstaden ved at udbrede den fikse ide at det er en god ide at tilsætte kemikalier til drikke vandet for at begrænse kalk.

Og der er intet man kan gøre, da det er lykkedes for industrien og politikerne at splitte befolkningen der ikke mere står sammen imod den slags tiltag.

Det er et farvel til det rene drikkevand og god dag til lidt for hurtige penge til privatisering af drikkevandet.

  • 8
  • 4

Jeg har aldrig hört om eller set blyrör til vandforsyning , de vill jo klappe hurtig sammen under jordtryket. Men måske er der brugt blylod eller bly til inderfodring , måske tätningsringe? Jeg kender bare til de gamle keramikrör som har en vis blyindhold.

Er der nogen som kan beskrive gammel brug af bly närmere ?

Felix

  • 2
  • 0

Mig bekendt har der generelt ikke været anvendt blyrør i vandforsyningen de seneste 50-60 år, men blyrørene til toiletterne er kun langsomt skiftet ud men eftersom de færreste tapper kaffevandet fra toiletskålen så har man ikke været så konsekvente til at udskifte disse rør.
Med hensyn til vandsorsyningerne, så er disse endnu ikke alle sammen overtaget af kommunen. Eksempelvis ikke vort andelsvandværk.

Med hensyn til forholdene i og omkring København, så må jeg bemærke at den by generelt er en fejltagelse og hvad der er begået af problematiske forhold ved jeg intet om.

  • 2
  • 3

Næsten all vandrør i beboelser i USA er lavet af kobber. Det er kun for nyligt (cirka 10 år siden) at det er blevet forbudt at bruge blyholdigt loddetin til at lodde rørene.

Det er således inde i hjemmet at den største risiko for at blyindholdet forøges eksisterer. Jeg har adskillige gange set vejledninger der siger at man skal lade vandet løbe i et minut før man bruger det til madlavning.

  • 3
  • 0

Næsten all vandrør i beboelser i USA er lavet af kobber. Det er kun for nyligt (cirka 10 år siden) at det er blevet forbudt at bruge blyholdigt loddetin til at lodde rørene.

Det er således inde i hjemmet at den største risiko for at blyindholdet forøges eksisterer. Jeg har adskillige gange set vejledninger der siger at man skal lade vandet løbe i et minut før man bruger det til madlavning.

  • 0
  • 0

Dejligt at have skønne forbilleder på gode liberale samfund.

Flere penge til de få, sult og sygdom til resten --- YES --- Det rykker for vildt.

Husk nu at jo flere penge de rige har, jo bedre vilkår har de fattige.......................

  • 5
  • 4

må aldrig privatiseres.

Det er vores fælles ejendom og skal under ingen omstændigheder underlægges privatkapitalistiske særinteresser.


Og til den, som længere oppe i tråden skrev, at DK har verdens højeste skattetryk: Det er en myte, som er aflivet forlængst. Cepos/LA bryder sig ikke om dette faktum, men det er nu alligevel virkeligheden. En hurtig google kan fremskaffe de nødvendige fakta.

  • 3
  • 1

USA er et stort land. Noget som tilsyneladende folk generelt har svært ved at fatte, endda her på siden hvor man skulle mene at man havde hjernekapacitet til at begribe dette, men det er jo nemmere og sjovere at generalisere.

  • 0
  • 0

USA er et stort land.

Det er ikke en undskyldning for at slække på kravene til drikkevands forsyningen. Fejl sker selvf. oftere i USA da de simpelthen er flere mennesker - men de har også en notorisk underreguleret privat-sektor, der fører til enorme katastrofer.

  • 1
  • 1

må aldrig privatiseres.

Det er vores fælles ejendom og skal under ingen omstændigheder underlægges privatkapitalistiske særinteresser.

Og hvilke verden lever du så i?

Rigtig meget af vandforsyningen i Danmark er faktisk private vandværker - bevares de er som regel andelsejede og skal derfor normalt bare hvile i sig selv, men anyways.

Der er intet odiøst i at eksempelvis vandforsyning er privatejet på den måde, men der skal være et krav om tilsyn, uagtet ejerskab, som tilsikrer at drikkevand (og så meget andet) er sundt osv.

Og man kan nok finde rigtig mange historier på socialistisk vand, som på ingen måde er eller var sikkert for sundheden.

Og til den, som længere oppe i tråden skrev, at DK har verdens højeste skattetryk: Det er en myte, som er aflivet forlængst. Cepos/LA bryder sig ikke om dette faktum, men det er nu alligevel virkeligheden. En hurtig google kan fremskaffe de nødvendige fakta.

Og når du så postulerer at andre kommer med skrøner, så ville det være god stil at gøre sit forarbejde ordentligt, eller du mener måske at OECD heller ikke har forstået det:
http://stats.oecd.org/index.aspx?DataSetCo...

Husk på at skattetrykket er det hele, ikke kun trækprocenten.

  • 0
  • 3