Vildsvinet er vendt tilbage til Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vildsvinet er vendt tilbage til Danmark

Vildsvinet har overhalet ulven og er allerede vendt tilbage til de danske skove, viser en ny statistik over jægernes vildtudbytte sidste år. Den indikerer nemlig, at omkring 200 vildsvin blev nedlagt i det forgangne år.

Jagtstatistikken har ikke tidligere haft vildsvin med, da der ikke officielt har været vildsvin i Danmark siden starten af 1800-tallet.

Det er ikke unormalt, at tyske vindsvin krydser grænsen, men antallet af vildsvin overrasker seniorforsker Tommy Asferg fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der har lavet statistikken.

Han understreger, at der kan være tale om fejl, især når man har at gøre med så små tal. Eksempelvis kan jægere have skrevet vildsvin på statistikken, de i virkeligheden har nedlagt i udlandet eller i lukkede dyreparker.

»Men det kan jo ikke være fejl det hele. Og man hører jo om, at der er vildsvin rundt omkring. Så det bliver spændende at finde ud af, hvor mange af dyrene, der er rigtigt vildt,« siger Tommy Asferg til Ritzau.

Landbrug og Fødevarer advarer imod at tillade fritlevende vildsvin i Danmark. Vildsvinene risikerer nemlig at smitte de mange danske svinebestande med svinepest og dermed bringe den danske milliardeksport af svinekød i fare.

En rapport udarbejdet af Fødevareministeriet i 2005 konkluderede blandt andet, at:

'De gennemsnitlige udgifter forbundet med et svinepestudbrud vil være 500-700 millioner kr. højere, hvis der er fritlevende vildsvin. Derudover vil tilstedeværelse af fritlevende vildsvin kunne medføre langvarige epidemier eller mere end en epidemi som følge af periodisk smitteoverførsel fra grupper af smittede vildsvin.'

Netop den konklusion bekymrer Landbrug og Fødevarer, der organiserer de danske landmænd.

»Og man skal huske på, at rapporten er 8 år gammel. Vi eksporterer mere den dag i dag, og værdien af svinekød er steget. Så beløbet er formentlig væsentligt højere,« siger viceformand i Landbrug og Fødevarer Lars Hvidtfeldt til Jyllands-Posten.

»Vi vil ikke have fritlevende vildsvin i den danske natur,« konkluderer han til avisen.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

med at få ryddet op i de danske skove. Danmark er ikke et vildsvinereservat, og hvis man lige gør sig klart, hvad en gang svinepest koster, ikke i millioner, men i milliarder, er der ingen tvivl om, hvad der skal gøres - NU.

Med mindre vi lige synes, vi har for mange milliarder at rutte med.

Det er selvfølge mindre kostbart, men dog ikke helt uvæsentligt, hvis ulven tager et par skovbørnehavebørn. Jeg tror da nok, at deres familier vil blive ret kede af det, og at overskrifterne i tabloidpressen, og sågar i Tante Berlinger, vil blive ganske spektakulære. Ikke mindst, når jagten på de forsømmelige går ind...

Så der er altså heller ikke rigtig plads til naturvejlederromatik hér, medmindre man virkelig ønsker at få ørerne i maskinen, så det ser ud, som om ulven har haft fat i dem !

  • 1
  • 13

Nu når vi har fået ulve i Danmark, så er det en vældig god idé med nogle vildgrissebasser til at fodre ulvene med, så de ikke tager bondemandens får.

  • 10
  • 0

Ja, lad os da endelig udrydde en vild dyrebestand fordi en erhvervsorganisation kræver det. Hvad med også at udrydde ræven, bæveren og havørnen nu vi er i gang. Det kan med garanti dokumenteres hvordan de påvirker økonomien negativt.

Hvornår var det lige at at erhvervsinteresser begyndte at komme forud for alt andet? Politik i dag handler ikke om borgernes ve og vel, men erhvervslivets interesser.

Når jeg kigger på de materielle goder mange folk herhjemme vælter sig i, har vi rigeligt råd til en natur med vildsvin og andre vildtlevende dyr - også dem der ikke generer profit til dansk landbrug. Et erhverv der de sidste 50 år har vist, at det eneste de tænker på er penge.

Som om medicinering af dyr, tilsvining af vandløb og søer og så videre ikke var nok, nu vil de også udrydde vilde dyr i naturen, for at tjene penge.

Ifølge en rapport fra 2011 er dansk landbrug en underskudforretning, og har været det siden 2005, så skal man endelig have djøf-hatten på var det måske en ide at lukke butikken. Ved at gøre det kan vi spare et par millarder årligt.

Så måske er det dansk landbrug og ikke et par løse svin i skovene, der er det største problem rent økonomisk...

  • 14
  • 4

Danmarks Naturfredningsforening nævner også en rapport fra 2005 lavet af Fødevareministeriet om vildsvin og svinepest.
Naturfredningsforeningen tolker rapporten "sådan, at risikoen for et udbrud af svinepest er minimal, og i højere grad knyttet til menneskelige handlinger (inficeret mad, som efterlades i naturen) end til vildsvinet som sådan."
Derudover skriver de: "Svinepest smitter ”kun” ved kontakt mellem syge og raske dyr. Dermed er smitte fra vildtlevende vildsvin til tamdyr i store lukkede farme meget teoretisk. Smitte fra vildsvin til hegnede svin på åbent land er også minimal, da lovgivningen i forvejen kræver dobbelt hegning om de fritgående dyr, der skal holde vildsvin på den ønskede side af hegnet."
Kilde: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=3176
Rapporten kan ses her: http://www.dfvf.dk/Files/Filer/EpiLab/WILD...

De mener altså fint at vildsvin kan leve i den danske natur uden at vi skal frygte for vores alm. svin.

Kan det mon være at landmændende er lettere hysteriske og muligvis bare er bange for lidt konkurrence på svinekød markedet?
Jeg vil da i hvert fald heller spise et fritlevende vildsvin end en gris fra "samlebåndet".

  • 8
  • 0

Jeg skal hverken argumentere for eller imod vildsvin i den danske natur. Men det forekommer mig besynderligt at diskusinen slet ikke forholder sig til erfaringerne fra f.eks. Sverige og Tyskland. I begge lande er der store og voksende bestande af vildsvin, der i parentes har været der i mange år. Så der må da foreligge en mængde erfaringer som, vi kan drage nytte af, og som kan bidrage til en nuancering af debatten, inden vi beslutter om svinet skal dømmes inde eller ude!! Har de meget mere svinepest i Tyskland og Sverrige? Hvad med markskader! Hvad betyder det for skovbruget? Hvad betyder det for resten af dyrelivet?

  • 5
  • 0

kan gøres til en underskudsforretning, hvis man kunstigt påfører den tilstrækkelig mange forhindringer, bøvlede forordninger, reguleringer og afgifter.

I øvrigt er det ulvene, som bekymrer mig mest - af rent egoistiske årsager. Der var en grund til. at man omhyggeligt udryddede dem i sin tid...

  • 2
  • 12

Bare vent indtil en vild orne ondulerer en jæger, eller en ulv snupper en fed lille mops, så skal vi nok få en velafbalanceret debat (sarkasme).

Når vi har dén situation, kan vi måske tage en debat om, hvilke dyr, som skal re-introduceres i den danske natur. Bjørne og elge måske?

  • 2
  • 2

Dansk Landbrug er på bistand, de skal producere det de får besked på og på de vilkår EU borgerne ønsker det.

Det er hagen ved at være blevet til klient i et støttesystem. Det frie erhverv som landmand hører historien til.

Dansk Landbrug skal til at forholde sig til at de kun kan leve af at producere med tilskud.

Turismen i DK udgør en langt større bidrag til BNP en landbruget, både målt i arbejdspladser og i kroner.

Vil turisterne forsat ønske at holde ferie et sted hvor naturen skal vige for gris til 11 kr kiloet, hvor alt skal nedskydes og fjernes for at skåne de hellige svin.

Størsteparten af det korn der bliver produceret, kan ikke bruges til menneskeføde, men kan kun omsættes til gris a 11 kr pr. kilo som ikke produceret med den mindste tanke på kvalitet, smag, livskvalitet og produkt variation.
Ensartet, kedelig kød, triste levevilkår, elendig stressende behandling af "kødet" op til slagtningen, hvor kødet bliver ødelagt af enzymer pga. adrenalin produktionen i dyret ved sammenblandinger med dyr fra andre dyrehold på slagteriet inden slagtning.
Forarmningen af kødets kvalitet fortsætter med skalfrysning så de 1,5% kropsvæske ikke løber af grisekroppen inden den bliver skåret op og pakket. Det ødelægger smagen af kødet, samt kødet ikke har haft det bedre af at bo sammen med sin egen ligvæske i indpakningen.

Det er et sørgeligt udbud af kød danske konventionelle landmænd kan vise frem og som vi, de 5,5 million andre danskere der ikke er landmænd, skal være med til at bevare ved at udrydde alt der kan komme på tværs af en branche der kun eksisterer pga. bistand.

Jeg køber den ikke, vi må tænke anderledes og vi skal væk fra pesticiderne.

Alene sprøjtens påvirkning af jorden er tankevækkende.

1 m3 alm. konventionel drevet landbrugsjord indeholder 20 regnorme.
1 m3 økologisk landbrugsjord indeholder 800 regnorme.

Sprøjten fjerner mere end det den direkte sprøjter på og hvad har vi tilbage af natur, hvis landbruget som branche går ned?

Et land asfalteret i monokultur, endeløse hvedemarker uden skel og diger, uden insekter, bier og fugle.

Landbruget er 350 milliarder i gæld som de stadig ikke kan få nedbragt, trods historisk lav renteniveau.
Hvad sker der hvis renten stiger, eller hvis de kunstige høje jordpriser kommer på et realistisk niveau?
Realkrediter og banker vil falde som fluer sammen med dem.
Hele det system der fungerer i dag er sygt og på katastrofekurs.

Hvis de ville producerer økologisk svinekød, kunne de få 22 kr pr. kilo kød.
Vil danske bønder helst konkurrerer med polske landmænd til 20 kr i timen, så skal vi være villige til at leve af en løn på 20 kr. i timen, ellers må de produktforædle og ikke leve alene ved hjælp af kunstige høje priser på belånt jord, naturforarmning og EU støtte.

Med andre ord, syntes jeg der er borgeren der bestemmer om vi bør fjerne evt. uønskede genindvandringer af ulv og vildsvin, bønderne tabte deres enevælde over naturenstilstand, da de gik på støtten.

  • 7
  • 2

@Mikael Ibsen - mage til forsludret indlæg skal man lede længe efter.
Har man problemer med svinepest i Polen? Danske landmænd opdrætter i Polen, og kører svin til Danmark hvor de får lov til at gå i en uge og blive "danske", hvorefter de eksporteres ferskt som dansk svinekød - svinepest my ........
Og ulve som tager børnehavebørn....hvor har du det fra?

  • 8
  • 0

Man må også stille sig det spørgsmål, om dagens svinebestande er blevet for kunstige, sterile og dermed for følsomme overfor alverdens sygdomme, det er før konstateret, at vildtlevende svin er meget mere robuste, og har et noget bedre immunforsvar overfor div. sygdomme.

Noget andet er, at man kan vaccinere mod svinepest, hvis altså man er så nervøs for det, og for det tredje kan svin overleve svinepest, det kan ikke smitte til mennesker, og man kan sagtens spise kød fra en gris der har, eller har haft svinepest, så måske skulle landmændende stikke fingeren i jorden, og se på hvad andre lande syd og øst gør, og så tage den derfra.

Måske kan man endda med de rette initiativer vaccinere de fleste vildtlevende vildsvin igennem foder eller lignende.

Når landmændende kan leve med div. klovdyr, rådyr, kronhjort osv. som også alle kan være bærer af mund og klovsyge, og div. andre sygdomme, hvorfor så ikke vildsvin, jeg kan ikke se forskellen, og uanset hvad, så må vi indordne os i samspil med naturen, og ikke afvikling af den.

  • 8
  • 0

Er den ikke røget i trykken en måned for tidligt?

Hvis jægerne virkelig har skudt 200 vildsvin i DK må det være udsatte svin i indhegnede områder. Det har man haft et sted i Lille Vildmose i mange år. Måske mange steder efterhånden?

  • 0
  • 0

Og ikke mindst vil ulvene nok også tage en del rotter, og sandsynligvis også mårhunde, som man ikke ønsker her i landet, og så naturlivis en del syge dyr, som i dag lider en langsom sultedød pga. det manglende naturlige led i fødekæden, så spørgsmålet er, om disse ikke vil gøre mere gavn end det omvendte.

  • 4
  • 0

sætte sindene i kog. Nå, men send bare børnene ud og lege, hvor der er set ulve - specielt deres mødre vil nok synes, det er en fantastisk fin idé - måske skulle den lige testes hjemme ved spisebordet i aften.... Som jeg bemærkede, var der vel nok en grund til, at man omhyggeligt udryddede ulvene i sin tid. Og ryger der en halv snes får hos en fåreavler, skal han da bare være glad for at bidrage med nogen fine naturoplevelserne til dem, som ikke har noget økonomisk i klemme selv. Måske kan man endda en tidlig dugvåd morgen få en ægte ulv at se, som spiser lun lammesteg, hvis man er rigtig heldig.

Og landbruget ? Naturligvis aner de da ikke, hvad de taler om - og slet ikke om svinepest - sådan noget ved en naturelsker da meget bedre. De er nok bare ude på at tjene penge hele tiden, hvad alle andre ordentlige mennesker naturligvis ikke er.

Det virker, som om det idelle Danmark er en glad hobbyvirksomhed, hvor det ikke betyder noget, hvordan den økonomiske side set ud. Bare naturen er ren og sund og uberørt, og bønderne sendt til Polen, så ordner tingene sig nok - helt af sig selv.

  • 5
  • 11

Ulvene blev udryddet af præcis samme årsag som førte til rovfuglenes udryddelse: jægerne ville have alt vildtet for sig selv. Udryddelse af ulve har ikke noget med småbørn at gøre.

Jeg har i øvrigt truffet ulve i det Nordnorske højfjeld, på en vandretur for nogle år siden. 5 ulve fulgte os i timevis på ca. 200m afstand. Afstanden forblev konstant. Når vi holdt pause, så gjorde ulvene det samme. Nede i et skovområde tabte vi kontakten igen.

Man har haft ulve i andre Europæiske lande i mange år, og det uden at de spiser børn. De problemer det kan give er til at løse. Man kan evt. bortskyde individer med en uheldig adfærd.

Mvh. Peter

  • 6
  • 0

at skambide en stribe får, sågar uden æde eller dræbe dem alle ordentligt, uden at man er overdrevent sensibel ?

Jeg kunne i hvert tilfælde nemt forestille mig, at den ramte fåreavler er begrænset begejstret for resultatet af den spændende naturs frie kræfter på spil i folden...

Så lad os starte bortskydningen dér.

  • 4
  • 4

Det er egentlig utroligt at danske landmænd har så travlt med Ulve og Vildsvin her i danmark.
Det er de selv samme bønder der er med til at åbne store svinefarme i Polen, her har de ingen skrupler over at der lever vilde dyr, når de bare har billig arbejdskraft.

Landbruget i danmark er en flok hyklere, som burde skamme sig, når vi tænker på hvormange penge vi som skatteydere, tilfører dette erhverv hver år.

  • 5
  • 1

Ja det er rigtigt med det klynkende og jamrendeLandbrug. Aldrig har så få haft så mange at takke for så meget. 7 milliarder i årlig kontant bistandshjælp f.eks. får næstformanden 3.7 millioner årligt. Uden at der stilles krav til, at vi får noget bestemt til gengæld. Et af de mange paradokser der knytter sig til dette erhverv. Og så må vi ikke få vildsvin i skovene og ulve bliver der nu også bøvl med p.g.a. nogen ikke passer ordentligt på deres avlsdyr. Nu er nok blevet nok!

  • 1
  • 2

Landbrugets reaktion på alting er: vi skal have kompensation! Hvad med industrien, skulle de hver gang himle op om kompensation, når de bliver berørt af en ny lov?

Vi kan ikke tillade os at udelukke vildsvin og ulve, så skulle der jo ingen tigre, geparter, leoparder, elefanter osv. være, hvis et stenrigt land som os ikke kan lave plads til de to immervæk meget sky arter hos os selv.

  • 2
  • 2

Er dyrene vandret helt til Danmark, eller det udsatte dyr?
Ulvene virker ikke velnærede, siden de overfalder får. Mangler de vilde byttedyr?
Skambidte fasaner, tyder dog på løse hunde. Så beskyldes ulve for noget nogle hundeejere bør klandres for?

Vildsvin bør dog kunne reguleres ved jagttider, ellers bliver de hurtigt dominerende. Der er trods alt flere der bliver overfaldet af vildsvin end af ulve.

I vort "stenrige" land er det største rovdyr dog hunde. Ulv, ræv, grævling, mår og ilder har dog fået følgeskab af mårhund. Hvordan med fugle?
Så er katte jo ikke nævnt før.

Hvornår indføres så bjørne i Danmark?

  • 3
  • 1

Citat: "Ulvene virker ikke velnærede, siden de overfalder får. Mangler de vilde byttedyr?"

Om de overfalder får eller ej har ikke noget at gøre med om de mangler byttedyr - selvfølgelig tager de den føde som er lettest tilgængelig.

Man har i Jylland ikke har kunne få "nok" kronvildt og så er det vel egentlig ganske naturligt at predatorerne følger med. Når man siger A må man også sige Å............

  • 2
  • 1

Ja, det var primært simpel overtro og manglende viden som var årsagen til ulvens udryddelse. Så hvis dens genkomst bekymrer dig på et personligt, egoistisk plan, ville jeg nok gå stille med dørene ;-)

  • 5
  • 1

@Troels,

-klip-

Alene sprøjtens påvirkning af jorden er tankevækkende.
1 m3 alm. konventionel drevet landbrugsjord indeholder 20 regnorme.
1 m3 økologisk landbrugsjord indeholder 800 regnorme.
Sprøjten fjerner mere end det den direkte sprøjter på og hvad har vi tilbage af natur, hvis landbruget som branche går ned?
Et land asfalteret i monokultur, endeløse hvedemarker uden skel og diger, uden insekter, bier og fugle.
- klip slut -

  • En masse misinformationer samlet på et sted, som tyder på at du ikke kender ret meget til landbrugsdrift?
    Monokultur er et modeord, der ikke passer på dansk landbrug, der bygger på vekseldrift.
    De endeløse hvedemarker er ikke eksisterende, for landmanden har vidst i mere end 100 år at afgrøden angribes af sædskiftesygdomme - f.eks. knække- og goldfodsyge. Din oplysning er direkte forkert, hvilket let kan kostateres ved at se i statistikken over landbrugsafgrøder i Danmark.
    Oplysningen om regnorme er også forkert. Undersøgelser gennem tiderne har vist, at mange års sprøjtning ikke har haft den store effekt på regnormenes antal. Derimod har gylle slået mange ihjel. Det kan en enkelt optælling foretaget af økologisk landbrug ikke ændre på.
    Det er muligt du har mere sympati for regnorme end for de globale sultproblemer, men officielt gåringen ind for at befolkningstallet reguleres med en lavere fødevareproduktion som du så klart foreslår.
    landbruget får sådan set ikke støtte, men får en delvis kompensation for en masse politiske indgreb, der er foretaget for at styre produktionen så at EU er selvforsynende - og sikrer folket billige fødevarer, det er jo forbrugerne, der får de største fordele ved de utilstrækkelige kompensationer, som landbruget får. At man her i landet endda pålægger erhvervet særbyrder i forhold til kollegerne i udlandet er en metode man bruger for at indkassere de midler, som var tiltænkt landbruget som erstatning for de restriktioner, man har pålagt erhvervet.
    Ikke-landbrugskyndige har f.eks nedsat kvælstofnormerne her i landet uden faglig baggrund. Effekten på miljøet er et stor rundt nul, men det koster milliarder i tabt produktion.

    Pesticider står på global plan for ca. 1/3 af klodenes fødevareproduktion, måske vil du være sød at forklare, hvorfor du mener at ca. 2 mia. mennesker skal dø pga. mangel på fødevarer? Eller ser du kun på dine egne private hobbies?

Pesticider betyder en større produktion og dermed flere fødevarer, hvilket er den bedste middel til at sikre maksimale naturarealer. Uden pesticider vil mange natur- og skovarealer blive omdannet til produktionsjord. Det har du da lov til at være uenig i, men FAO er enig.

Men du har da helt ret i din bekymring - går dansk landbrug ned, så er det slut med mange af de danske luksusvaner såspom rejser til udlandet, japanske biler og kinesisk tøj og et hav af naturvejledere.
Danmark kan ikke leve af at gå rundt i naturen og se på insekter og fugle, der skal mad på bordet og valuta i kassen.

  • 2
  • 0

Landbrugets reaktion på alting er: vi skal have kompensation! Hvad med industrien, skulle de hver gang himle op om kompensation, når de bliver berørt af en ny lov?

Peter, det er noget vås.
Landbruget gør derimod opmærksom på, når man laver indgreb, der koster erhvervet penge, det er legalt. I forvejen pålægger samfundet erhvervet en række særbyrder, som kollegerne i udlandet ikke har. F.eks. betaler tyskerne kun halvdelen af de jordskatter, som danske landmænd betaler. Du slipper lidt billigere i skat.

Miljøsektoren var i færd med at ekspropriere jord svarende til Bornholm størrelse uden kompensation - som trøst lovede man landbruget, at de kunne fortsætte med at betale jordskatter på arealet.

Landbruget pålægges en række afgifter på produktionsmidler - sprøjtemidler, gødning etc. Det slipper lidt billigere i skat. EU-midlerne beskattes - og du slipper lidt billigere i skat. Alligevel kan man se indlæg, hvor man er forarget over, at ens skattemidler går til at betale landbruget - medens man betaler stadig mindre af lønnen til madvarer. Det danske oplysningsniveauet er ikke helt i top - heri har regeringen ganske ret - uden jeg skal gå ind på hvor længe ministrene bruget på at blive nødtørftigt uddannede.

En fåreavler så nu selv betale for ulveangreb - de såkaldte naturinteresserede slipper igen ganske gratis som dengang man fik indslæbt Skarven til landet - til stor glæde for tyskerne, der ikke ville have den.

  • 4
  • 1

Du maa bo i byen til dagligt

Vilde dyr undgaar mennesker, saa med mindre du ligner en blaabaerbusk kommer du ikke til at se en bjorn eller omvendt. Der er jo ikke noget utrykt ved at gaa en tur i skoven i Finland eller Sverige og det bliver der heller ikke her i landet.

Det farligste dyr i dk vil fortsat vaere skovflaaten med mindre ulvebestanden faar saa grundigt skovlen under raadyrene at flaaterne forsvinder.

Der er mange gange mere skov her i landet end der var for 200 aar siden og uden for byerne er her meget tyndt befolket i modsaetning til tilstanden for bare 50 aar siden. Det er helt naturligt at arter der er hjemmehoerende her indvandrer igen nu der er blevet plads.

  • 2
  • 0

men jeg har også set vilde bjørneunger i naturen (Yellowstone) - samt deres yderst protektive mor. Men det er selvfølgelig ikke i den "normale" situation, hvor alle holder en respektfuld afstand, at der er fare på færde. Og nok slet ikke, hvis man holder sig til veje og stier. En situation, jeg imidlertid nemt kan se som potentielt farlig kunne være, når svampesamlere trawler gennem skovene i eftersommeren med næsen fikseret højst 3 meter foran fødderne (jeg er selv én af dem). Du ser ikke andet end visne blade og mostotter, og din pattern recognition radar er kun indstillet på kantareller og rørhatte. I den situation kan du meget nemt komme indenfor Bjørnemor's comfort-zone, og så er det ikke så nemt at bakke ud igen.
Så jeg beklager, jeg synes ikke, det er en god idé med ulve, bjøre og vildsvin i de danske skove, medmindre man laver egentlige indhegnede reservater med personale, vejledninger og vejledere, og i det hele taget går ud fra worst case som en mulighed, når man betræder området.

  • 0
  • 3

Bjoernemor skal nok flytte sig. Hun og ungerne har ingen interesse i at komme taet paa en svampesamler og kan godt holde sig paa afstand.

Der er ikke indhegnede reservater i Tyskland, Polen, Skandinavien eller for den sags skyld i Sydeuropa. Hvorfor skulle det saa vaere noedvendigt her? Vi er et tyndt befolket land og der er masser af plads.

Som en anden kommentator skrev saa er et Krondyr ogsaa en stor mundfuld hvis man vil slaas med det men selv i Dyrehaven nord for Koebenhavn ser man folk spadsere rundt inde i indhegningen og det selv om dyrene der er halvtamme og meget mindre sky end i naturen.

Man bliver nemt bange for det man ikke er vant til og hvis Hitchcock's "Fuglene" er referencerammen kan en slentretur paa molen i Hanstholm givetvis vaere en traumatisk oplevelse. Det er bare sjaeldent at skaderne er stoerre end fugleklatter paa toejet.

I det hele taget er risiko og den maade man ser paa den en underlig stoerrelse. Som sagt er skovflaaten det farligste dyr men taenk paa at det er tilladt at bade fra stranden i vestjylland og at vi lader skoleboern cykle i skole i trafikken i snevejr og daarlig sigt.

Det er tankevaekkende at vi forventer at Bangladesh skal passse paa tigeren naar de bor 1033 personer pr km^2 og vi mener vi er for urbaniserede til ulve naar der i Nordjylland bor 74 personer pr km^2.

Det sagt saa er jeg da lidt smaamisundelig paa din tur til Yellowstone :-)

  • 3
  • 0

for argumentationen, og selvfølgelig kunne det være særdeles spændende med den udvidede fauna, men der foreligger en række ikke ubetydelige faremomenter, til dels med meget alvorlige konsekvenser, og jeg ville meget nødig stå om nogle år og sige: "Hvad sagde jeg ?"

  • 1
  • 2

Givet tilpas mange aar og tilpas mange dyr vil der helt sikkert paa et eller andet tidspunkt vaere en konflikt hvor du vil have lejlighed til at sige: "Hvad sagde jeg?". Spoergsmaalet er om antallet af konflikter kan retfaerdiggoere at der ikke skal have lov til at vaere ulve, vildsvin eller bjoerne i verden mere.

Hvis man skulle have gjort noget der battede skulle man aldrig have tilladt biler eller heste. Taenk paa hvor mange mennesker og husdyr der hvert aar kommer til skade i trafikken. Det kommer ulve eller vildsvin aldrig til at kunne hamle op med.

  • 1
  • 0

http://www.nucleus.dk/butik/materiale/?id=76

Citat:
Regnorme er tilsyneladende heller ikke upåvirkede af anvendelsen af pesticider idet man på økologiske marker typisk har omkring 500 regnorme pr. m2, mens der på traditionelt dyrkede marker kun findes 50­-100. Årsagen til forskellen kan enten være at insekticiderne vaskes ned i regnor­ menes gange med regnvandet og dræber dem der, eller at regnormene simpelthen udvandrer fra marken. Det er bemærket at de om natten kravler op til overfladen og udvandrer fra nysprøjtede marker. De kan vandre op til 20 meter på en nat. De manglende regnorme har betydning for både omsætning af organisk stof i jorden og planterøddernes O2­forsyning.

Citat slut.

Den anden rapport hvor det mere mørke tal 800/20 forekommer kan jeg ikke finde nu, men skal nok lede videre.

Samfundsøkonomisk er der værdi i at omligge landbrugsdriften til natur i forbindelse med bysamfund:
Link... http://www.landbrug-ph.dk/Wilhjelmrapporte...

Citat side 85:
Tilsvarende har man i forbindelse med Drastrup-projektet sydvest for Aalborg hvor 500 ha tilplantes og 400 ha udlægges til vedvarende græs, fundet et årligt velfærdsøkonomisk over- skud på ca. 4.000 kr. pr. ha.

Citat slut.

Hvis du køber et atlas, vil du kunne se, at det nok ikke er det danske areal, der skal brødføde hele den tredie verden og vil nogle danske bønder konkurerer på verdensmarkedspriser?

Min pointe er, at det bønderne producerer som Arla og Danish Crown efterfølgende forarmer, er nød til at gå til eksport, da det er lav kvalitet.

Jeg er landmandssøn og opvokset på et konventionelt drevet landbrug, i nærheden af, hvor Thise mejeri startede i 80'erne.
De første år efter min fars tidligere gård, blev omlagt til økologi, var det mere ukrudt i markerne, men derefter udjævnede det sig og 4 år efter kunne man ikke umiddelbart se forskel på de konventionelle marker omkring (heriblandt min fars nye gård) og de økologiske drevet marker.

Jeg har hørt bønderne synge den samme sang om at det er forbrugeren der bestemmer til hudløshed.
Det er bare et faktum at forbrugeren gerne vil betale merprisen for økologi, så nu er det kun et spørgsmål om tid inden at størstedelen af salget i dk er produkter der i mere eller mindre grad tager højde for natur, dyrevelfærd, smag og kvalitet, herunder økologiske varer.
(Ført an af en tv sendeflade med 10 ongoing madprogramer der forklare hvad kvalitet er kan den proces blive kort).

Langtidseffekterne af pesticidbrug er resistens som igen skal løses med flere og mere effektive pesticider og andre gifte.
Det er uholdbart, at fortsætte.
Sammenholdt med forbrugerens ønske om bedre produkter (smag, kvalitet, dyrevelfærd og naturbevarende krav), må flere landbrug lave skiftet til økologi og allierer sig med firmaer der forædler danske råvare, fremfor smågriseproduktion og metervare.
Ellers er det polsk, ukrainsk eller bulgarske lønniveauer som den danske konventionelle landbrugsbranche kan se frem til.

New Zealand fjernede al landbrugsstøtten over natten og lod landbruget tage en "kold tyrker".
Derefter var det verdensmarkedspriser der bestemte hvad New Zealanske bønder skulle leve af.
Hvad jeg har kunne forstå, har det været en fin succes.

Hvis nu... Eller lad mig spørge anderledes... Hvor tror du dansk landbrug står, hvis EU beslutter sig til en kold tyrker og fjerne landbrugsstøtten?

Du vil gerne argumentere for at danske bønder skal brødføde de sultne 3. verdensbørn, men vil de kunne gøre det til verdensmarkedspriser?
Mit indtryk er at bønderne nok ikke kan forrente jord til 300.000kr pr. hektar, hvis projektet går ud på at lave wienerbrød til den del af klodens befolkning, der ikke kan klare mere low qual bacon.

Det europæiske marked er interessant, hvis vi skal fortsætte denne planøkonomi med landbrugsstøtten og derfor er det EU borgeren der skal lyttes til.
Italienere, spaniolerer, franskmænd belgier og hollændere, får du ikke med på at æde "meter-gris", de spiser alt for godt til at vil fylde sig med mad uden ophav.
Når tyskerne kommer op og tjener mere end 80kr i timen (håndværker hyre), mon så ikke også de søger kvalitet?

Hvorfor ikke lade synergierne virke for det danske landbrug?
Mere og bedre natur, mere forædling af råvaren, det giver et bedre image for landbruget og så udnyt for fanden da at der er en stor turisme der er sultne efter et godt produkt og en god historie.

  • 0
  • 1

...Og jordbrug for markskader fra vildsvin, krondyr.

Da ulve vil slå ned lokalt og nogle gange i flok andre som nu, enkelte omstrejfende individer, vil skaderne kunne sætte disse afgræssende landmænd ud af business over natten.
Vildsvinenes markskader er omfattande, så det er nok ikke småbeløb disse skader kan løbe op i.

Der er i begge tilfælde tale om indvandring, der for mig er afgørende.

De ideer om genudsætning af elge, mammutter og sabeltigre, er romantik og mere et udtryk for håb om en Disneyficering end realiteter omkring vores fauna, der nu er 66% masseplaneret og lavet til (overvejende) monokultur af uspisering hvede, men mindre man bliver gris til 11kr kiloet og skal ende på det britiske morgenbord.

  • 1
  • 3

..åh ja, "valuta i kassen"!
2,9 % af BNP er ikke meget valuta i kassen i mine øjne.

Der er en selvopfattelse imellem bønderne og desværre også nogle politikere om at bønderne udgør en stor del af dansk økonomi og indflydelse, det syntes jeg ikke 2,9% i bnp afspejler, i forhold til de belaglægger 66% af landskabet.

Pesticider eller ej, de diger, skel og andre navlestrenge af udyrket landkab, der nu er fjernet ved sammenlægning af arealer, har forarmet landskabet og diverse bestande af vildt.

Det er værdier der er fjernet for alle med dansk pas og ikke kun folk med plov.

Og inden du nu svinger dig op og taler om 20% af BNP og andre optimistiske regnestykker, så barber venligst, tiger rejer, mink frakker, fisk, tobak og andet den almindelige borger ikke forbinder med landbrug, væk fra din " valuta i kassen".

Da Gæmelke stoppede som formand, steg landbrugets indflydelse på nationaløkonomien til det dobbelte over natten, så i det lys må jeres nye brancheformand være hyren værd, eller også er bøndernes kommunikation med befolkningen, bare sørgelig, useriøs og på kollisionskurs.

Kom ind i kampen og bed forbrugeren hjælpe jer med at bide bankerne i benet, så der kan invisteres i nyt og fremtidssikret landbrug ved omlægning, der afspejler forbrugerens ønske om kvalitet.
Der vil også være en anden forståelse for landbrugskompentationerne, hvis kommunikationen er bedre med forbrugeren.
Der sprøjtes mere, der sprøjtes hyppigere, der er mange sager om ulovlig import af gifte, alt sammen noget der ikke gavner bøndernes sag.
Jordskatterne blev sat ned under Anders Fogh, det eneste erhverv der fik lempelige vilkår under den blå regeringen, det var bl.a. for at der var krav om randzoner, som der så aligevel ikke blev indført.
Nu bliver de så indført ved lov under en endeløs piberi fra bønderne.

Bønder der er på støtte.

I Holland opkøber staten randzonerne, for at kan leve op til EUs vandrammedirektiv.

  • 1
  • 3

vildsvin, fare rundt i øde bjergegne og store stepper, hvor der er langt til mennesker, og hvor de, som kommer dér, præsist ved - eller bør vide - hvad de gør, men hold dem fra den danske bøgeskov og eng med bajere, rundbold og kaffe om søndagen - også selvom de ikke har nogen ønsker om kontakt med mennesker. Det er da, under stregen, med rimelig sandsynlighed et betydeligt mindre problem, end jeg, i diskussionens hellige semantiske navn, puster det op til, men sommetider må man spørge sig selv, om det hensigtsmæssige i at skabe sig et helt nyt problem, når der er rigeligt med eksisterende problemer at tackle.

Jeg lavede i går aftes en lille rundspørgning blandt tilstedeværende bedstemødre, hvor scenariet var: Der er set en ulv oppe i Jeres sommerhusområde !!! Der var ikke meget slinger i svarene, og jeg vil nøjes med diskret at antyde, at ulven ikke fik ret mange poter til jorden lige i de kredse. Det blev ikke nødvendigt at udvide med bjørn og vildsvin for at opnå yderligere signifikans...

  • 2
  • 3

2,9 % af BNP er ikke meget valuta i kassen i mine øjne

Troels,
Landbrugets betydning for samfundsøkonomien skyldes naturligvis deres store vare eksport på 75mia + ca 50 mia fra følgeindustrien, - det er vel også en slags penge, samlet set bidrager sektoren med knap 60% af handelsoverskuddet (og det er ikke landbruget selv der kommer med de tal- det er finansministeriet). At bidraget til handelsoverskuddet er så stort skyldes at der i modsætning til andre industrier importeres meget lidt for at holde landbrugsproduktionen i gang, de har et ekstremt fordelagtigt bytteforhold. Hvor meget skal der eks importeres for at producere vindmøller, - stort set alt går jeg ud fra, eftersom de hverken er lavet af ler eller træ. Du lader til at være meget glad for turisme, fint nok, jeg har ikke noget problem med turisme, - men hvor meget bidrager turisme med til handelsoverskuddet- altså hvor du trækker det fra som danske turister leverer i udlandet i kroner???. At vi har et handelsoverskud er trods alt temmelig essentielt for samfundsøkonomien eller hvad??. BNP er kun en faktor at vurdere et erhvervs betydning på, og i den her sammenhæng, ret ligegyldig efter min mening. Du kan ikke se på landbrug og primærproduktion i det hele taget, udelukkende ud fra det antal mennesker der er ansat direkte i erhvervet og den omsætning der er her, det er en oversimplificering, der ikke giver mening. – Du er nødt til at følge produktet, og den indtægt det giver landet. - Desuden må du medtage alle de mennesker der er ansat i fødevare industrien, samt de mennesker der er ansat i erhverv, der i større eller mindre grad leverer produkter eller service til landbruget (og det er ganske mange), og altså i sidste ende er afhængig af, at der er en primærproduktion, som kan betale for deres produkt/service. Så jo, landbruget er i allerhøjeste grad af stor betydning for samfundsøkonomien - stadigvæk. Det er da rigtigt, at det er svært at være landmand i øjeblikket af mange forskellige grunde, - overordnet set får de efter min mening en alt for lille del af produktionens endelige salgspris, - de efterfølgende led indtil forbrugerne, samt skatter og afgifter tager langt det meste. Landmændene vil da uden tvivl hellere have en anstændig pris for deres varer end EU støtte. Lige nu er det dog primært mælkeproducenterne der har det svært. Men generelt set, der er ikke mangel på fødevarer (endnu) og derfor presses priserne (altså afregningspriserne) i bund, der er jo stort set ikke sket en udvikling i afregningspriser de sidste 30 år, så kan man jo spørge om det egentlig er rimeligt, men det er nu engang vilkårene. At påstå at de bare kan blive økologiske er også en oversimplificering, - hvis de alle blev økologiske, hvad ville der så ske? – priserne ville falde naturligvis, med mindre afsætningen og markedet for økologiske varer steg helt ekstremt (inklusiv eksporten) og så står man der med en mindre effektiv produktion til afregningspriser, der nu ikke længere er helt så fordelagtige. For tiden udgør eksporten af økologiske varer vel omkring 2% af det totale, så der skal virkelig ske noget helt ekskremt hvis du vil at alle danske landmænd skal blive økologiske. Mælkeproducenterne kan heller ikke bare alle blive økologiske, så vidt jeg ved, er der for tiden ikke nogen mejerier der vil have mere økologisk mælk ind, for så kan de ikke få det afsat til den merpris som landmændene skal have.

  • 2
  • 1

Sagen er bare at der ikke er mange steder tilbage der er mere oede og mennesketomme end Nordjylland. Som skrevet ovenfor er befolkningstaetheden 14 gange hoejere i Bangladesh end i Vendsyssel og vi ville blive endog meget forargede hvis de skoed de sidste tigre.

Skal vi ogsaa udrydde hugormen fra sommerhusomraader?

Det er meget heldigt at et af kravene til bedstemoedre der skal udforme politiker for vildtforvaltning er at de skal vide noget om vildtbiologi saa ikke alt skal styres af overtro og mavefornemmelser.

  • 1
  • 0

Der findes sikkert nogle dejligt store menneskefrie områder i Nordjylland, men da en ulv kan bevæge sig op til 70 km i døgnet, er udstrækningen langtfra tilstrækkelig til at fungere som reservat i praksis.
Om man skyder tigre i Bangladesh eller ej, er nok mere et spørgsmål om resourcer end om vilje, men vedkommer vel dybest set ikke de nordjyske ulve - og mig forarger det altså ikke, hvis de beskytter sig mod et overordentoligt farligt rovdyr.
Og hugorme ? Tjah, men det kendskab folk har til disse smukke væsner, er det nok mere er spørgsmål om held end forstand, at ikke flere kommer til skade. Jeg tog for en del år siden en ung brun hugormehun fra sommerhuset ind i mit firma og spurgte mine kollegaer, hvad de så. Svarene rakte fra stålorme over snoge til et par enkelte korrekte hits. Der var god plads til forbedring af det almene paratvidenniveau. Og jeg tror ikke, mine kolleger var enestående uvidende i forhold til den øvrige del af befolkningen. Kræet blev selvfølgelig sat ud igen, men i pæn afstand af den græsplæne, hvor jeg fandt den - og hvor mine børnebørn løber rundt og leger om sommeren.
Om bedstemødre skal have en universitetsgrad i vildtpleje for at have ret til en bedstemødremening, kan jeg ikke lige overse, men det synes, som om de også er ret ligeglade med det. De accepterer ikke trusler af nogen art mod deres børnebørn, uanset, hvad Skov- og Naturstyrelsen eller Danmarks Naturfredning måtte mene desangående. Og jeg synes, de har en pointe.

  • 1
  • 0

Til Bodil:
Du har helt ret i at jeg simplificerer alt for meget.
Der er ikke meget der holder til et check, hvis alt kommer under loop.
Det gør det dog nemmere at vise hvor man vil hen, hvilken tendens er bedst og hvad skal vi gøre i morgen som nation, generelt.

Jeg vil bare ikke går med på at det er forbrugerens skyld det hele, men hvis bønderne skal usd af suppen, skal de alliere sig med forbrugeren imod coop, arla, danish crown, dansk supermarked og lignende virksomheder der kan mistet manureringsmuligheden, pga. Monster størrelsen.

Der er nogle parametre som jeg tror man kan blive enige om:
- stordrift af landbrug, mejerier og slagterier, har ikke udmyntet sig i et bedre produkt.
- Arla og Danish Crowns monopol lignende tilstande, er første og største sten for vejen for danske bønder, skulle de forsøge at producere et bedre produkt og få lidt ekstra betaling og ikke forbrugeren.
( et eksempel er at vi slagter stadig svin ved 80 kg ca., fordi det er den rigtige størrelse på engelsk bacon. Istedet kunne man slagte dem ved 100kg, der ville give mere smag og de sidste kilo er hurtigere og billige i produktionen, men det honorerer slagterierne ikke.... Så det er ikke her den danske forbruge står i vejen for et bedre produkt, men hele båndet er gearet efter low quality til UK marked).
- 100% konventionelt er i min optik ligeså meningsløst som 100% af noget som helst andet, herunder bl.a. Økologi. Da jeg arbejdede i Belgien i 1999, kunne jeg købe 25 forskellige slags smør i mit lokale supermarked, ingen af disse var blandet med rapsolie eller andet brændstof. Smør fra køer der havde græsset i alperne, græsset på kløver, nogle økologiske andre ikke, alle med sin historie, men der var ingen Lurpak.
Arlas Lurpak bliver ikke kærnet ( som f.eks. Thises smør der kan bruges også lige ud af køleskabet), den bliver komprimeret ved 180 bars tryk og det er det der gør den umanerlig hård og ubrugelig direkte fra køleskabet, hvad der medførte Kærgaarden med 40% raps olie.
Det er dog det eneste (stort set) som vi forbrugere kan købe fra "danske bønder", med mindre man har en gourmet restaurant, så må du gerne købe kærnet smør fra Arlas Unika linje, hvor man sælger smør det kan bruges og smages.
Mon ikke bønderne skulle få hovedet drejet over på deres samarbejdspartnere og forlange en bedre repræsentation af deres flid og slid?
Det kan jo næbbe være forbrugerens skyld han ikke kan købe kærnet Arla smør, med mindre han må købe lidt ekstra med hjem fra Kong Hans Kælder.
Der er et kæmpe marked for flere produkter og derved det du er inde på Bodil, nemlig at få omsætningen op ved forædling.

Jeg tror ikke der findes bønder der vil ende på 20kr i timen, som jo er hvad man kan arbejde for i polen, når der ikke kan tæske mere ud af markerne, eller når der kommer et antibiotika forbud, fordi man nu er europas rugemor for smågrise, med den dertilfølgende overforbrug af antibiotika og resistensgrobund.

Så igen, der skal, set fra min side, være et landbrugsdanmark som skal kompenseres for markskader, tab ved ulv og vildsvin, men det skal ligges om til flere forskellige linjer, en af dem er økologi.
Fordi det er forbrugeren klar tilmat betale for.... Han kan ikke klare mere meter gris, eller flere gift skandaler, antibiotika overforbrugshistorier... Så køber han ind et andet sted....

De storhedsdrømme de såkalde "andelsvirksomheder" besider, ligner på mange måder hvad der skete i 60'erne og 79'erne med opkøb og flivning af bryggerier.
Der blev aflivet over 100 gode stolte bryggerier og blev lagt sammen under et tag som i dag knap kan sælge en øl på hjemmemarkedet, fordi det er en gang sprøjt. Carlsberg må bestå af 70% tuborg og stadig sælges som en Carlsberg og omvendt, tror du forbrugeren ønsker at betale det dobbelte for det bedrag, samt finde sig i at smag er ligegyldigt?

Thy bryghus og Hancock i Skive smed heldighvis Enzym-sælgeren på porten i 70'erne, med et "-Du kan komme igen, når der står Vaskeri over døren, så længe det er et bryghus, så hold dig væk!"

Nu tager det dog stadigt 4-5 uger at lave en hancock pilsner og ikke 5 dage som en tuborg/ carlsberg (30/70 el. 70/30 you choose), men de overlevede og er nu det bedste bud på en kvalitetsvare i landet.

Det opstår mange nye bryghuse nu og mange dør igen, personligt tror jeg det er håndværket der er forsvundet.
Det er sket med Arla, det er sket med Danish Crown, håndværket forsvinder og alt industrialiseres, derfor løber vi, forbrugerne i spidsrod i butikkerne efter Spansk jamon, italienske spegepølser og mad med smag, historie og identitet.
Der er slut med firsernes "3 for en 10'er" som et udtryk for noget godt, men bønderne må lodse mastodonterne i røven, for at få gang i en bedre produktion af varene.

Jeg tror i alfald ikke at bøndernes kreditforeningsforpligtelser ændre sig ved at bortskyde vildsvinene, fange ulven eller foragte forbrugeren, tværtimod.

  • 0
  • 0

<quote>

Om bedstemødre skal have en universitetsgrad i vildtpleje for at have ret til en bedstemødremening, kan jeg ikke lige overse, men det synes, som om de også er ret ligeglade med det. De accepterer ikke trusler af nogen art mod deres børnebørn, uanset, hvad Skov- og Naturstyrelsen eller Danmarks Naturfredning måtte mene desangående. Og jeg synes, de har en pointe.


</quote>

At folk mener eller tror et eller andet boer ikke betyde at det skal vaere officiel politik. Hvis det er noget sludder burde man saette ind med noget folkeoplysning og ikke bare rette ind.

Hvis de var bange for onde oejne ville du vel heller ikke advokere for at genoptage hekseafbraendinger.

  • 0
  • 0

<quote>

Der findes sikkert nogle dejligt store menneskefrie områder i Nordjylland, men da en ulv kan bevæge sig op til 70 km i døgnet, er udstrækningen langtfra tilstrækkelig til at fungere som reservat i praksis.
Om man skyder tigre i Bangladesh eller ej, er nok mere et spørgsmål om resourcer end om vilje, men vedkommer vel dybest set ikke de nordjyske ulve - og mig forarger det altså ikke, hvis de beskytter sig mod et overordentoligt farligt rovdyr.

</quote>

Resten af Danmark er jo ogsaa mennesketomt i forhold til de fleste andre lande. Nordjylland 74pax/km^2, Midtjylland 97 pax/km^2, Fyn og Soenderjylland 98 pax/km^2, Sjaelland uden for hovedstadsomraadet 113 pax/km^2. Bangladesh over 1000.

At de ikke har skudt den sidste tiger er ikke fordi de mangler ressourcer til det. Tvaertimod bruges der ressourcer paa at bekaempe krybskytteri for at bevare de sidste.

Hvis ikke der maa vaere farlige dyr paa jorden, hvor stopper vi saa? Skal hugormen udryddes?

  • 0
  • 0

at man er helt afhængig af, hvem der giver oplysningerne, og hvilke skjulte dagsordner, der eventuelt gemmer sig bag ved en tilsyneladende objektivitet.
Sandheden er et relativt begreb - bare lyt til den politiske debat...

  • 2
  • 0

@Troels,
-klip-

Og inden du nu svinger dig op og taler om 20% af BNP og andre optimistiske regnestykker, så barber venligst, tiger rejer, mink frakker, fisk, tobak og andet den almindelige borger ikke forbinder med landbrug, væk fra din " valuta i kassen".

-klip slut -

Igen en række misinformationer, som synes at skyldes et indædt had til erhvervet - årsagen skal jeg ikke gisne om.
Det er en noget anstrengt måde at forsøge at få landbrugets rolle til at se så lille ud som muligt. Det forholder sig således, at den udgår ca. 72 mia. kr - medregnes landbrugsrelaterede områder udgjorde det i 2012 et beløb på 120 mia. kr!
En masse nettovaluta, der holder Danfoss, Vestas o.m.a. kørende pga. import af råstoffer.

At man har sænket jordskatterne en smule siger intet, danske landmænd betaler stadig dobbelt så meget som kollegerne i Tyskland, der er forskelsbehandling. Det eneste rigtige var at fjerne jordskatterne helt for den jord, som ejes ad landmanden, men så kommer du selv til at betale lidt mere i skat!
Landbruget bliver klandret for mindre "biodiversitet" - et modeord for de, der ikke bidrager noget til samfundshusholdningen. Landbruget skal producere fødevarer - ikke opformere insekter og ukrudt, som mange tror i deres hellige enfold.
At der forsvinder dyr og planter fra naturen må man finde sig i - det er ikke landbrugets skyld. Der forsvinder 10-20.000 ha landbrugsjord hvert år, den stigende befolkning og den stigende fritid (gælder ikke landmænd), stærkt stigende færdsel på brinker, forstyrrelse af vildtet ved kørsel i naturen etc. etc. Veje gennem markerne afskærer en række bioisotoper, det giver dårligere forhold for faunaen etc. etc.
Det er så bekvemt at give landbruget skylden medens man selv farer rundt i landskabet.
-
Ukyndige har bestemt at landbruget ikke må gøde planterne efter behovet - det koster milliardbeløb. Det har ingen måleloige konsekvenser for miljøet, som mange amatører mener. Landbruget dyrker jorden efter videnskabelige principper, som miljøsektoren negligerer. Som tak for sin indsats har miljøsektoren forsøgt at ekspropriere store dele af landbrugsjorden omkring vandløb, plovfurer, gamle grøfter og afvandingskanaler.
-
Dine oplysninger om Lurpak o.a. skyldes uvidenhed om landbrugsvarerne - Lurpak er en emballageform. Lurmærket smør indeholder kun smørfedt - ikke rapssolie.
"Smørbart" er ikke lurmærket smør, men indeholder rapsolie, der gør at det kan smøres lige fra køleskabet. Forskellen i stegetemperatur gør, at smør er bedre til stegning.

Du kan få de samme slags smør som i Belgien. Dine bemærkninger om kærning er noget værre vås - al smør bliver da kærnet. Forskellen mellem økologiske produkter er den, at mælken herfra ikke homogeniseres - d.v.s. at fedtkuglerne ikke bliver sprængt.

Du behøver ikke at have bekymringer for lurmærket smør, den sælges overalt på kloden. Ingen problemer med afsætningen. Det giver valuta, så du kan købe elektronik, bile, tøj m.v. for - og rejse rundt i verden.

  • 2
  • 2

Jeg kan kun blandt diskussionsdeltagerne her se en, Per A. Hansen, der har en professionel viden om landbruget og skulle vi andre amatører ikke overlade det til landbruget, at vurdere hvad der er bedst for dem.

Jeg ville blive noget fortørnet hvis min viden blev overrulet af en korøgter

Jeg tror også at Troels Gudiksen ville blive edderspændt sur, hvis bonderøven kom og fortalte ham hvordan en batteriskifterobot skulle virke ,fordi de nuværende var håbløst idiotisk konstrueret og at elbiler var favoriserede af langt større tilskud end landbruget :o)

Få så skudt den ulv og vildsvine basserne :o)

  • 5
  • 3

Det kan da godt være at vi skal have ulve her i Jylland, men så må det være et krav at der også blev udsat ulve på Sjælland, Dyrehaven vil være et glimrende sted, det er jo det man kalder natur der ovre.

  • 2
  • 1

<quote>

Det kan da godt være at vi skal have ulve her i Jylland, men så må det være et krav at der også blev udsat ulve på Sjælland, Dyrehaven vil være et glimrende sted, det er jo det man kalder natur der ovre.

</quote>

Der er ingen der taler om at indfoere og udsaette ulve men bare at de indvandrer naar der bliver plads og fred og ro helt af sig selv i de omraader de kan bo. Det er svaert at kraeve at de af sig selv finder til Klampenborg.

Fyn og Jylland har en befolkningstaethed omtrent som Kenya med det aber dabei at taetheden her i yderomraaderne falder hvor Kenya stadig har vaekst. At sige at vilde dyr ikke maa leve her er at sige at de ikke maa bo andre steder end i ZOO.

  • 1
  • 1

Hvis min hund bider naboens Fido eller kat kræver loven at den bliver aflivet. Enhver hund der bare mistænkes for at have lidt ulve gener i behold skal også aflives jævnfør Hundeloven. Nu vil man så have ulve i den frie natur. Nå ja selvfølgelig kun i Jylland

  • 1
  • 0

at se den naturforskrækkethed, der præger denne "debat"

At bruge "bedstemødre er i mod" som argument vidner i den grad om usaglighed !
Huskede du at spørge, om bedstemødre er for eller imod motorveje ved deres sommerhuse, mosehuller, hugorme, bier, højspændingsmaster, KK-værker - fortsæt selv listen.

Selvfølgelig skal der være plads til natur i Danmark.

En kompensation til de landmænd der måtte miste dyr på den konto, vil næppe vælte vores statsbudget - og den kandmand der mistede de 8 får, var da symptomatisk nok heller ikke imod ulve.

Mangler det endnu ikke også at blive bevist, at det rent faktisk var en ulv og ikke løsgående hunde ?

mvh Flemming

  • 1
  • 1

-Karsten-

Du træger til at få støvet din viden om Lurpak af http://ing.dk/blog/smoeret-ka-ik-goeret-15... - men jeg blev også selv overrasket over den information

At henvise til IT-eksperten Poul-Henning Kamp, der har fået lidt informationer i et fly - Airbus 380) er ikke helt det jeg forstår at støve sin viden af! Poul-Henning har forsøgt sig som landbrugsekspert flere gange, dog uden det store held.

Lurpak er en emballageform, der anvendes til flere forskellige produkter - hvilken fremgår af teksten på pakken. Hvis produktet betegnes som "smørbart" er det f.eks. ikke lurmærket smør, hvor der ikke må være rapsolie iblandet.
Det er ikke særlig indviklet at skelne mellem "Lurpak" og "Lurmærket smør". Der kan både være fedt, margaringe og lurmærket smør i samme type emballage.

  • 0
  • 1

Til Per

Tre skarpe:
- Hvis danske bønder vil konkurrerer kvantitet, uden mere forædling end det vi ser i dag, er der så en fremtid for dansk landbrug som vi ser den i dag?

  • Tror du danske bønder vil leve af det der svare til en polsk bondes løn?

  • Skal EU sørge for at danske bønder får mere i støtte end Polske bønder, så de kan opretholde samme levestandard som resten af befolkningen i danmark?

Smør...
- stegeevnen i smør er bedre end i olie, olie oliven eller rasp bliver usund hvis den bruges til at stege i.
Hvis smør er klaret er stegetemperaturen meget højere end olie og den branker ikke, den skal klares for valle først. Derfor er kjærgaarden også noget hø at stege i.

Mit indlæg om smør Belgien, der mente jeg Kjærgaarden da jeg skrev blandingsprodukter.
Jeg vidste ikke at det sidste "brand" Lurpak også var blevet blandet med biodiesel. Men der er ikke noget helligt mere.

Arla producere ikke kærnemælk mere, fordi de ikke kærner smør.... Sådan er det. Det der sælges som Arla kærnemælk er syrnet skummemælk og jo, processen er noget med at komprimere ved 180 bar, siden da har Lurpak været umulig at smøre på brød.

Jeg kan skam en mere til at påvise at kvalitet kommer sidst afvalle hensyn.
Arla havde til for 10-15 år siden lavet Dana Blue i træforme.
Da det skulle effektiviseres, blev der købt rustfrie stål forme til processen fremover. Det ville bakterie floraen dog ikke med til, så de næste mange år blev der solgt gul slimet ildelugtende (også for sådan en som mig der godt kan lide en skimmelost en gang imellem).
Så med en gul blå ost kunne de have startet et Sweden-Blue brand, hvis ikke at den var så sur.

Pointen er, produktionen blev ikke stoppet, da hensyn til omsætning kommer før kvalitet...

Jeg mener at forbrugeren gerne vil betale for bedre produkter.

Men Per, svar mig lige på de tre spørgsmål.

  • 1
  • 1

@Troels

fint nok du stiller spørgsmål, men du vil ikke gerne gå ind i en debat - hvorfor egentlig ikke?
Ingen kommentarer eller beklagelser over tidligere minformationer - i stedet stiller du spørgsmål.
Du prøver at få det til at se ud som et tilskud, at man klippede toppen af jordskatterne, og du kommenterer ikke valutaindtjeningen - hvorfor ikke?
Mine tal er korrekte, du nævner ingen, men prøver at bagatellisere landbrugets betydning.
Det er fuldt legalt at plædere for at landbruget skal udfases her i landet, men så må du ryste op med, hvad du vil sætte i stedet. Lad os endelig høre - vi kan ikke leve af at sælge fuglebilleder til japanerne.
I stedet for at erkende dine misforståelser stiller du spørgsmål. Dem skal jeg da gerne skal kommentere - også de ledende spørgsmål.

  1. Dansk landbrug konkurrerer på kvalitet, og får ofte en overpris for sine varer.
    Din bemærkning om at der mangler forædling er uden dokumentation, et enkelt eksempel på en ost kan jeg ikke bruge til noget, jeg kan ikke genkende det.
    Der forædles i høj grad, men det er forbrugeren, der bestemmer. Og det sker oftest efter prisen.
    Fremtiden for dansk landbrug bestemmes politisk, vi kan ikke vedblive at konkurrere med de meget store særbyrder, som samfundet pålægger erhvervet.
    Ostenhistorien vil jeg ikke kommentere, ingen presser dig til at købe en bestemt vare, men andre synes måske om produktet.
  2. Vedrørende dit spørgsmål om polske bønders løn - du glemmer at oplyse, hvad den er?
    Jeg ved blot at mange danske landmænd (som du ynder at betegner med det nedsættende ord "bønder") har nedsat sig som landbrugere i Polen o.a. lande.
  3. Du taler om et "Brand" med biodiesel, det er også forkert. Biodiesel er noget andet end det rapsolie, der anvendes til menneskeføde.
    Du har ikke rigtig forstået det med "Lurpak". Det fremgår klart af teksten på emballagen - står der smørbart er det et blandingsprodukt.
    Står der "smør" (Butter) er der tale om den kendte "lurmærkede smør". Lurmærket på Lurpak sikrer overfor forbrugeren, at kvaliteten er i orden.

    Iblanding af rapsolie gør det smørbart ved køleskabstemperatur. Det har f.eks. været et lovkrav i mange år, at der skulle blandes ca. 15% rapsolie i margarine - og at produktet ikke måtte betegnes som "Smør" - se i øvrigt "Retsinformation".

Hvad der er bedst at stege med afhænger i høj grad af hvad der behandles. De forskellige fedstoffer har forskellig kogepunkt, men hvad der er bedst til diverse varer vil jeg overlade til den lokale kok.

Du mener at forbrugeren gerne vil betale for bedre produkter. Det er ikke nødvendigvis rigtigt.
Hvad med det lækre kalvekød, som man via massemedierne fik stablet på benene - brandet "Dansk kalv" blev startet for at undgå kalvetransporter til Holland. Det blev en faglig succes - et virkelig fint produkt.
Men da TV tabte interessen for kalvetransporterne, så mistede forbrugeren også interessen for det fine kalvekød der kostede lidt mere pr. kg. til gengæld var der ingen svind. Forbrugerne valgte det fine kalvekød fra og købte det billigere kød fra gamle køer.

Nej - forbrugeren vælger de billigste varer - ikke nødvendigvis de bedre kvaliteter. Og kalvene transporteres igen til udlandet.
  1. EU skal sørge for, at de landbrugsordninger, der eksisterer bliver benyttet rigtigt. EU tager sig derimod ikke af, at man i Danmark sørger for at indkassere en stor del af EUs midler til landbruget ved højere jordskatter end i andre lande - eller at der lægges store afgifter på produktionsmidlerne - gødning, kemisk planteværn m.v. At kommunerne indkasserer store beløb for at godkende byggetegning (50.000 kr/time er ikke ualmindeligt). Herved slipper du billigere i skat.
    Jeg har nogle spørgsmål til dig:
    a) Synes du det er rimeligt, at landbrugets kompensationer fra EU skal bruges sådan at du slipper billigere i skat?
    b) Synes du det er rimeligt, at man kan ekspropriere jord på et usagligt grundlag? Jeg tænker på randzonerne, hvor der ingen dokumentation foreligger på effekten.
    c) Synes du det er rimeligt, at embedsfolk skal ændre på teksten af vandrammedirektivet, så kommunerne kan slippe for at vedligeholde vandløb så drænledningerne stoppes?
    d) Synes du det er rimeligt, at dansk landbrug skal stilles dårligere end kollegerne i udlandet?
    d)Hvorfor tror du at danske landmænd i stigende tal driver landbrug i udlandet - Polen, Ukraine, Rumænien?
    e) Hvad tjener en polsk "bonde"?
  • 2
  • 1

"At bruge "bedstemødre er i mod" som argument vidner i den grad om usaglighed !"

Måske er bedstemødre lidt mere fornuftige og lidt mindre egoistiske mht. store, spændende og flotte naturoplevelser - contra deres afkoms sikkerhed.

  • 1
  • 1

<quote>

Måske er bedstemødre lidt mere fornuftige og lidt mindre egoistiske mht. store, spændende og flotte naturoplevelser - contra deres afkoms sikkerhed.

</quote>

Hvis ikke det er egoisme at ville udrydde dyr pga vrangforestillinger om deres farlighed hvad er det saa?

Der er farlige dyr i DK som det er og det er farligt at bevaege sig i naturen men det er mange gange farligere ikke at bevaege sig eller at bevaege sig i trafikken.

Man kan komme til at spise en muesli-bar med jordnoedder, blive bidt af en inficeret skovflaat og undlade at faa infektionen behandlet. Man kan blive stukket af en fjaesing, bidt af en hugorm eller i halsen af en gedehams der svoemmer i glasset med saftevand. Mere sansynligt kan man blive sparket af en hest eller traadt over taererne af en ko paa en mark. Man kan blive bidt af hunde, overfaldet af maager eller rovfugle der beskytter deres aeg og unger eller man kan blive paakoert af en mountainbike-rytter.

Hvorfor var det ikke det der skulle forbydes eller udryddes?

Hvis alle landets rideskoler fik lavet hestene til lasagne ville de skader og ulykker det sparer langt opveje hvad ulve eller vildsvin kan afstedkomme af personskader.

  • 1
  • 1

tror jeg, der er flere meninger om, men jeg er enig i, at ridning genererer mange meget grimme tandskader - og det, som er værre.
Så derfor behøver man ikke bevidst indføre yderlige skademuligheder i landskabet.
Og ridning er i øvrigt frivilligt - det er mødet med en skabet ulv eller en vranten vildorne ikke !

  • 2
  • 4

@ Troels Gudiksen

Arla producere ikke kærnemælk mere, fordi de ikke kærner smør.... Sådan er det. Det der sælges som Arla kærnemælk er syrnet skummemælk og jo, processen er noget med at komprimere ved 180 bar, siden da har Lurpak været umulig at smøre på brød.

Det er da bare for tomhjernet at slynge sådan en påstand ud, når vi har haft denne dokumentation på ing.dk indenfor det seneste halve år http://ing.dk/video/fra-ko-til-kaergarden-...

Af videoen fremgår at kærnemælken bruges i flødeosten - der har du forklaringen på den manglende rigtige kærnemælk

  • 0
  • 0

Nej netop: Naturen er ikke "søde dyr", hvor bedstemødre kan tage dere børnebørn hen og pege og side: Se det søde lille egern eller den søde lille bambi !

Natur er tilstedeværelsen af NATURLIGT forekommende arter - både de "søde" og så dem, du ikke vil tillade.

Så når jeg kalder din holdning forkvaklet, er det (ud fra ovenstående) noget, jeg gerne vil stå ved. Jeg er tilhænger af rigtig natur - ikke parker for "pusse nusse" dyrene.

Utallige erfaringer har vist, at når mennesker forsøger at regulere naturen (f.eks. ved at fjerne top predatorerne), får det ouverskuelige konsekvenser.

mvh Flemming

P.S: Jeg er stadig ikke overbevist om, at du ikke troller, så jeg vil lade den ligge her.

  • 1
  • 1

Det er lidt groft at kalde skrive sådan noget om vindmølle tilhængerne :) 'Det er ikke unormalt, at tyske vindsvin krydser grænsen'

  • 0
  • 0

Aha, sjovt udtryk - kan se, hvad du mener, men mit første indlæg kom nu lige ud af karsken bælg, for det er det, jeg mener, så ingen trollerier denne gang - men måske gerne en anden gang, da provokation ikke ligger mig fjernt ;-). Men som sagt, i min idealverden er der ingen ulve og vildsvin i min skov (har faktisk en lille en), og mine børnebørn skal have mulighed for at liste ud og se på fasaner og hjortekalve - og være dejligt stille i et par minutter... - og det kommer vist til at knibe i et ulvedistrikt.
Så må du kalde min holdning, hvad du vil, selvom jeg ville foretrække at du går efter bolden og ikke manden i en fredsommelig debat som denne. Og så synes jeg nu, vi skal bevare Dyrehaven i Klampenborg, selv om toppredatoren er Prins Henrik - og skytterne.

  • 0
  • 3

"og mine børnebørn skal have mulighed for at liste ud og se på fasaner"

Understreger sådan set kun min mening om, at din holdning til naturen er forkvaklet -

Det du vil have er en park med udvalgte dyr - heriblandt fasan, som igen berettigelse har i Dansk natur overhovedet, - det er en invasiv nordamerikansk art som næsten har fortrængt den naturlige danske agerhøne, mens der ikke er plads til naturlige danske arter som vildsvin og ulv.

Holdningen er registreret, men den har aboslut intet med kærlighed til ægte natur at gøre. Du må sætte hegn om din skov og have en DF'sk indvandringskontrol så (efter din holdning) uheldige elementer ikke tiltvinger sig adgang til "paradis".

Hvad med rovfugle - er de tilladte - havørnen er jo (også) genindvandret efter (som ulven) at have været udryddet af skydegale idioter - hvis den nu tager et lam, er den så også på skideren ?

mvh Flemming

  • 0
  • 2

Troels stillede en del spørgsmål. som jeg besvarede.
Men hvor er du henne Troels, når du selv skal besvare spørgsmål?
Kan du ikke svare, så sig det bare.

  • 0
  • 1

At mine børnebørn skal have lov til at liste ud og se på fasaner, er en forkvaklet holdning ? Den lader vi lige stå på skærmen et ekstra øjeblik !

At jeg skulle have en bestemt politisk holdning ? Det er noget, som du absolut inter kender til, og som er dig og debatten absolut uvedkommende !

Jeg synes virkelig, du skraber bunden med din aggressive argumentation, og ser ud til at være så grebet af den hellige ild, at andres mening om en konkret sag, åbenbart er utilladelig, og skal kommenteres nedladende.

Prøv at øve dig lidt i at debattere civiliceret, inden du næste gang viser dig hér.

  • 0
  • 1

Allerførst ulve, svin og bævere.
Jeg byggede sommerhus i Sverige for en del år siden. Ned til Risåen. Det sidste år jeg var der, havde bævere lagt alle de gamle store løvtræer ned. Naturen i engen var helt ødelagt. Jeg kunne jo ikke være der hele tiden, for så var det ikke sket. Regulering af skadedyr som bævere, ulve, skarv og vildsvin har altid været en god grund til jagt.

Og så om bistand. Landbruget har indtil nu fået ca. 7 milliarder i hektartilskud - det samme som i alle eu-lande - ca. 2000kr/hektar. For at sætte det i relief: Danmark opkræver over 1100 milliarder i skatter og afgifter, og af disse bruges ca. 700 milliarder til alverdens støtte, der ikke fører til produktion af andet end endnu større behov for støtte.

Helt sygt bliver det, når folk mener,at de skal bestemme over andres ejendom, fordi disse er blevet påtvunget eussr's ordninger. Man skulle dæleme ikke tro, at det var ingeniører, der læssede deres gylle af her - forskere måske, men ikke ingeniører.

  • 1
  • 3

Undskyld mig, jeg bor i de nordlige forstaeder til Paris - lige ved siden af Montmorencyskoven. Denne skov er fuld af vildsvin, og den ligger som sagt i det franske hovestadsomraade. Det er der ingensomhelst, som ser noget problem i. Hvorfor skulle det dog vaere problematisk, at der dukker lidt vildsvin op i Jylland???

  • 2
  • 2

Eller bønder og bønder. Fødevareproducenterne burde vi måske kalde det. når det nu er industrivirksomheder vi taler om.
Men nu er de sådan, at en industri ikke bare uhindret og gratis kan udnytte samfundets fælles ressourcer til egen fordel. Det er samfundet der bestemmer prioriteterne, og ikke fødevareindsustriens våde økonomiske ønskedrømme.
Og heldigvis ser det ud til at de fleste Danskere er villige til at betale en pris for tilgengæld at få en rigtig natur, med rigtige vilde dyrebestand, og ikke bare de udsatte fasaner som fede mænd i gummistøvler bortskyder om søndagen.

  • 1
  • 2

At mine børnebørn skal have lov til at liste ud og se på fasaner, er en forkvaklet holdning ? Den lader vi lige stå på skærmen et ekstra øjeblik !

Ja - det er en forkvaklet holdning til DANSK natur, som fasanen ikke er en naturlig del af, hvorimod vildsvin og ulv er.

At jeg skulle have en bestemt politisk holdning ? Det er noget, som du absolut inter kender til, og som er dig og debatten absolut uvedkommende !

Jeg forsøger bestemt ikke at sætte partibgstav på dig Mikael, jeg nævner blot at din holdning til naturlig indvandring af naturlige danske arter vækker vise associationer hos mig.

Jeg synes virkelig, du skraber bunden med din aggressive argumentation, og ser ud til at være så grebet af den hellige ild, at andres mening om en konkret sag, åbenbart er utilladelig, og skal kommenteres nedladende.

Prøv at øve dig lidt i at debattere civiliceret, inden du næste gang viser dig hér.

Det er da meget muligt, at jeg er tenderende til det religiøse, hvad natur angår - noget jeg i givet fald er stolt af. Alle har selvfølgelig ret til deres egen holdning, men når holdningen er objektivt forkert (set med den danske naturs øjne) og jeg er tilhænger af dansk natur, ser jeg overhovedet ingen grund til at lægge fingre imellem. Og: Er min "ild" mere hellig end din - i det mindste baserer den sig på saglighed.

Det ville på den anden side klæde DIG at levere nogle SAGLIGE argumenter for din hetz mod naturen - og nej: "Bedstemødre er bange for, at deres børnebørn bliver spist af ulven" er IKKE sagligt!

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Eftersom jeg ikke "hetzer" mod naturen, er det vel heller ikke noget, jeg skal argumentere for. Jeg har i en uge prøvet at forklare, at jeg ikke finder anledning til at lave om på den natur, vi har opbygget de sidste par hundrede år - på godt og ondt, herunder fjernet visse faremomenter og potentielle muligheder for økonomiske tab. Det er muligt, at du vil kalde denne udvikling for, at vi har nedbrudt naturen i den samme periode, og derfor kan vi blive ved med denne ørkesløse diskussion til Mikkelsdag, fordi vores værdiopfattelse er forskellig. Når jeg medtog min lille "Bedstemor-test", er det ikke fordi jeg opfatter den som specielt udsagnskraftig, men fordi her altså er nogle mennesker, som bestemt ikke kan lide idéen om kombinationen børnebørn og ulve - og deres bekymring er faktisk et vigtigt argument for mig, og derfor et validt argument, uanset at det ikke falder i god jord en række andre steder. Det er yderst sjældent, at holdninger er objektivt forkerte. De kan være være eller mindre sympatiske, og argumentationen for dem mere eller mindere spiselig for holdningens modstandere. Argumentets natur er, at det udspringer af forskellige opfattelser, og derfor finder anerkendelse nogen steder - og ikke andre.
Når vi bruger ordet "natur", er det ikke et simpelt objekt, men et samlet begreb, som omfatter en lang række objekter og andre begreber og billeder, herunder den værste aljeudledende vildgrislingedræbende hobby-ulvejæger. Men han er også en del af det begreb - selv om han umiddelbart forekommer afskyelig. Så "natur" er en omfattende sag at diskutere - og ikke bare en smuk hede med en flok spændende toprovdyr, der er kommet tilbage efter 200 år begrundet forvisning.
Så derfor finder jeg absolut ikke noget galt i din holdning til natur og naturbeskyttelse - jeg har altså bare en anden holdning inden for nogle områder, baseret på nogle indfaldsvinkler, som ikke er dine, men som er rigtige for mig.

  • 0
  • 1

Rigtig natur synes at være det, der er tilbage efter en istid - eller 50 år efter en atomkrig. Menneskene, på nær de sidste dages hellige og alvidende, anbringes i lukkede reservater, hvor de ikke kan skade sig selv eller andre. Og fødevarer er noget, som bare importeres, fra lande, hvis naturforhold vi helst ikke vil vide noget om, så vi ikke får dårlig samvittighed. Jamen, hvad tøver vi dog efter - what a wonderful world.

  • 3
  • 2

Det behøver de skam ikke - jeg har en fin ringeklokke, de kan benytte. Det er såmænd mere oppe i mit sommerhus, hvor vi opholder os ganske meget i naturen, som trods menneskenes dårskab med sandflugtsplantage og skovveje, har et rigt dyreliv med fugle, hjorte, harer, egern, dværgspidsmus, muldvarpe, ræve og invasive, men assimilerede fasaner, at jeg gerne vil bevare den ballance, som hersker der.

  • 0
  • 1

så hvis man iklæder sig gummistøvler og madkurv, og vandrer ud i fædrelandet med frue, børn og skotskternet plaid under armen en skøn dugvåd søndag morgen, vinder man selvfølgelig straks ejerskab til den natur, som andre har arbejdet i og med i generationer - også når det regnede og stormede og var surt, vådt og koldt. Hvad dog ellers - de var jo bare bønder.

  • 1
  • 2

så hvis man iklæder sig gummistøvler og madkurv, og vandrer ud i fædrelandet med frue, børn og skotskternet plaid under armen en skøn dugvåd søndag morgen, vinder man selvfølgelig straks ejerskab til den natur, som andre har arbejdet i og med i generationer - også når det regnede og stormede og var surt, vådt og koldt. Hvad dog ellers - de var jo bare bønder.

Du har helt ret i at hovedparten af naturen her i landet er ejet af nogen. Noget af staten, noget af firmaer, af fonde og meget af private lodsejere.

Men at man ejer noget er ikke det samme som at faellesskabet ikke kan stille krav til hvordan man forvalter det. Du maa ikke rive et fredet hus ned eller bygge det om i vildskab og selv om en fabrik har koebt og betalt den jord skorstenen staar paa er det ikke ekspropriation naar der kommer nye krav til hvad der maa og ikke maa komme op af den.

Helt tilsvarende for landbrug.

Det er til gengaeld ud i hampen hvis faellesskabet vil saette graenser for hvor mange svin eller hvor meget maelk en bedrift maa producere. Det svarer til at ville regulere hvor mange klodser Lego maa producere. Vi kan stille krav til dyrevelfaerd og til forurening men at ville regulere forurening ved at saette graenser for hvor meget der maa produceres er meget lidt snedigt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten