Vildskab hersker i grænselandet mellem videnskabeligt fup og fakta
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
værd at vide

Vildskab hersker i grænselandet mellem videnskabeligt fup og fakta

Grænsen mellem videnskabeligt fup og fakta kan være svær at finde. Nogle vil sige, at det følger direkte af den videnskabelige proces, hvor ingen kan siges at kende Sandheden, men hvor det er forskningens natur konstant at bringe os alle tættere på det sande.

Det betyder naturligvis ikke, at alle udsagn er lige rigtige eller har samme værdi. Der er noget, som er mere rigtigt end andet. I ægte videnskabelig forstand er Jorden er hverken rund som en kugle eller helt flad, men det er alligevel mere korrekt at sige, at Jorden er rund end den er flad.

Det var bl.a. en af pointerne, som blev fremført under March for Science sidste lørdag. Jeg hørte nok til mere de mere skeptiske omkring formålet med at holde en sådan march, og selve marchen fik vel heller ikke den store opmærksomhed.

Illustration: MI Grafik

I dagene op til marchen fik arrangørerne dog fremført deres bekymringer og håb på videnskabens vegne på en god måde mange steder, så det var måske alligevel en god ide.

I Danmark kunne marchen tilmed fungere som en slags optakt til Forskningens Døgn, som nu ikke blot er kun et eller nogle få døgn, men en hel uge med aktiviteter over hele landet.

Jeg deltog selv ved et arrangement mandag arrangeret af Det Frie Forskningsråd omkring forskningen i lysdrevne processer til nedbrydning af biomasse - også benævnt omvendt fotosyntese, hvor forskere på Københavns Universitet opnåede en form for et gennembrud sidste år, som Ingeniøren kårede til det bedste videnskabelige resultat inden for naturvidenskab og teknik i 2016.

Læs også: Årets bedste forskningsresultat er opdagelsen af den omvendte fotosyntese

Der er ingen grund til gentage detaljerne her, men det er værd at notere sig, at da professor Claus Felby og de to unge forskere David Canella og K. Benedikt Möllers, der udførte eksperimenterne, så en overraskende reaktion, brød de ikke straks ud i vild jubel. De brugte i stedet lang tid på at finde den fejl, som de var helt overbeviste om måtte være til stede. Først da de havde udelukket alle tænkelige fejlkilder, var de selv overbeviste om, at de var på sporet af noget interessant og overraskende. Det er god forskning.

Dagen efter havde IDA Fremtidsteknologi inviteret til et nyt arrangement fra forskningens overdrev denne gang om kold fusion, bl.a. med Bob Greenyer fra Martin Fleischmann Memorial Project, som jeg tidligere har talt med i telefonen.

Læs også: Aarhus Universitet kobler sig på omstridt projekt om kold fusion

Jeg skal ikke her give en ny update omkring kold fusion, det kommer i en separat artikel senere, men når en begejstret Bob Greenyer, som jeg i øvrigt havde en god samtale med i pausen, krydrer sit foredrag med henvisninger til forsøg og teorier fra folk som Boyd Bushman, der er mest kendt for at hævde, at USA har gemt aliens på den militære område Area 51 i Nevadas ørken, så bør advarselslamperne blinke.

Læs også: Area 51

Jeg synes stadig ikke, at Bob Greenyer er fremkommet med de ekstraordinære beviser, hans ekstraordinære påstande kræver. Men da jeg selv har en fært af fascination for området, så kan jeg godt forstå, at mange følger kold fusion med stor interesse. Men her er det, at man skal huske, at i videnskab skal man kombinere et åbent sind med en sund skepsis.

Eske og Co. slår til igen, men bliver overgået i deres bestræbelser på at omskrive historien

Der var andre forskere, der ville omskrive historien i denne uge, heriblandt forskerne på Center for Geogenetik på Københavns Universitet, som de har gjort det så mange gange før.

Denne gang gjaldt det hestens historie, hvor Ludovic Orlando, Eske Willerslev og en lang række forskere kortlagde domesticeringen af hesten bedre end andre tidligere har gjort.

En DNA-analyse af heste, der levede for flere tusinde år siden, viste eksempelvis, at man ikke som hidtil antaget kan spore alle nutidens tamme heste tilbage til et fåtal hingste. Analysen viste, at mange hingste har givet gener til nutidens heste.

Eske Willerslevs DNA-studier har tidligere været med til bringe ny viden om, hvordan og hvornår mennesker første gang kom til Amerika.

Læs også: Skriv historiebøgerne om: Willerslev viser ny kolonisering af Nordamerika

Det har været med til at justere ældre opfattelser, men Willerslevs konklusioner er dog intet i forhold til en ny artikel i Nature, der mener at have fundet spor af menneskelig aktivitet i Amerika for 130.000 år siden - mere end 100.000 år tidligere end forskerne i dag mener, det var tilfældet.

Her er der dog grund til at slå koldt vand i blodet, for som BBC skriver, så stiller mange forskere sig meget skeptiske overfor den konklusion.

Det kræver uden tvivl flere undersøgelser, før man med sikkerhed kan drage den konklusion, som den videnskabelige artikel lægger op til. Men skulle resultaterne blive verificeret, så er der tale om en helt afgørende ændring i vores forståelse af, hvordan menneskeheden har bredt sig på kloden.

Ugens hype

Denne rundtur i grænselandet mellem fup og fakta fører os til sidst til ugens hype, som drejer sig, at visse medier hævdede, at forskere nu havde opdaget negativ masse.

Med skam at melde noterede vi også på ing.dk i vores kategori Andre Skriver med henvisning til BBC, at fysikere opdager ‘negativ masse’ - heldigvis var der et par anførselstegn i vores overskrift, for uden disse havde det været det rene vrøvl.

Hos Cern står Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der gerne vil undersøge om antistof, som f.eks. antibrint, falder opad i tyngdefeltet.

Læs også: Fysiker: Universet ville være mere enkelt, hvis antihydrogen faldt opad

Skulle det ske, kan man sige, at man har fundet negativ masse, for da vil en kraftpåvirkning i en retning sende materiale i en anden retning, og da må m i Newtons anden lov F=m a være negativ.

De fleste fysikere hælder dog til, at antistof har positiv masse, men før man har udført et overbevisende eksperiment til at afgøre sagen, må det siges at være uafklaret om massen af antistof er negativ eller positiv.

Eksperimentet, der fik visse medier til at gå i selvsving, var dog noget helt andet, som fysikeren Sabine Hossenfelder forklarede det ganske udmærket i et blogindlæg.

Kort fortalt har forskerne fundet en relation mellem energien E og bevægelsesmængden p for et bestemt system afkølet til tæt på det absolutte nulpunkt, hvor den anden afledede af E med hensyn til p er negativ i et bestemt område.

Hvis man for et sådant system benytter den velkendte sammenhæng E=p²/2m, betyder det, at et sådant system kan beskrives med en 'effektiv masse' som er negativ. Men 'effektiv masse' er en teknisk regnestørrelse, som ikke har noget at gøre med systemets rigtige masse.

Det var i øvrigt et ganske interessant eksperiment i sin egen ret, men det havde intet at gøre med sorte huller eller mørk energi, understreger Sabine Hossenfelder, som afslutter med bemærkningen, at i fysik er tingene ikke vendt på hovedet (physics is still upside up).

Husk det næste gang, du bliver præsenteret for forskningsresultater, som ser ud til at være for gode til at være sande.

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ramskovs kolleger kolporterede selv en gang vrøvl om negativ masse Fysikerne opdager negativ masse.

Dengang var der ingen respons fra Ramskov, da jeg gjorde opmærksom på tidsskriftet Ingeniørens fejlagtige udmelding i to indlæg med overskriften ”Vildledende overskrift” og ”Mere om effektiv masse”, hvor jeg specifikt refererede til Hossenfelder med det link, som Ramskov nu benytter. Jeg savnede din aktuelle kommentar.

Selv havde du en artikel med overskriften Tyngdekraften leger kispus med elektromagnetismen, hvor jeg gjorde opmærksom på dine misforståelser i min kommentar med overskriften Kommentar til artiklen.

Den kan muligvis være druknet i Kanstrups mange ”alternative” indlæg, men jeg hører alligevel gerne din respons, hvis du kan nedlade dig til et svar?

  • 1
  • 6

Den kan muligvis være druknet i Kanstrups mange ”alternative” indlæg, men jeg hører alligevel gerne din respons, hvis du kan nedlade dig til et svar?

Ligesom jeg da også gerne hører dit svar på de spørgsmål om bl.a. generering af et B-felt ud fra fotonmodellen, som jeg stiller i den tråd, hvis du kan nedlade dig til et svar!

Hvis man er "alternativ", fordi man ikke tror på det sludder med kraftoverførsel vha. virtuelle (ikke-eksisterende) partikler og fotoner i særdeleshed, så er jeg stolt af at være "alternativ"!

  • 0
  • 3

Hvis der var gravet lidt yderligere i historien om ”negativ masse”, ville Ramskov have opdaget - som Peter Woit (notevenwrong) gjorde opmærksom på - at det er forskerne selv, der via deres talsmand, der har bragt historien til torvs. Selv historien om sorte huller.

Pressen har undtagelsesvis været uskyldig.

Fra forskernes hjemmeside på Washington State University (med mine fremhævelser):

“What’s a first here is the exquisite control we have over the nature of this negative mass, without any other complications” said Forbes. Their research clarifies, in terms of negative mass, similar behavior seen in other systems.

This heightened control gives researchers a new tool to engineer experiments to study analogous physics in astrophysics, like neutron stars, and cosmological phenomena like black holes and dark energy, where experiments are impossible.

Det er direkte pinligt, hvor langt disse forskere er villige til at gå mht. ”overdrivelser”. Formentlig er det faldende bevillinger, der trykker.

  • 0
  • 1

Kan Ingeniøren ikke ved næste revision af debatsystemet indføre debattråde, således at alle ”Re:” til et indlæg havner i samme debattråd og kun er synlige, hvis der "hakkes" ind på tråden?

Derved kan man undgå, at utallige alenlange debatindlæg fra samme person ”forstyrrer” den overordnede debat, sådan som vi f.eks. har oplevet det, når emnet er fundamental fysik eller ”kystsikringsrør”.

Emnet har været diskuteret før, men er værd at tage op igen. Jævnfør den aktuelle debat.

  • 1
  • 1

Og så kan man passende ved samme lejlighed fjerne alle de anonyme tommelfingre - gerne med tilbagevirkende kraft.

Det er helt fint, at man har tommelfingrene, så man bl.a. kan bakke op om et indlæg uden at skulle skrive et næsten enslydende; men de bruges alt for ofte til at ytre mishag med en person og ikke med selve indlægget. Det burde være i strid med ingeniørens debatregler på den måde at gå efter manden og ikke bolden. Hvis man kunne se, hvem der "likede" eller "dislikede" et indlæg, kunne man konfrontere vedkommende og bede om en uddybende forklaring.

Hvis man ikke vil stå frem med sit navn, burde man være afskåret fra debatten herunder tommelfingrene.

"Vil dansken i verden fægte, men dølger åsyn og navn, jeg ved hans ånd er ej ægte, jeg tager ham ej i favn"

  • 1
  • 3

Jeg deltog i march for Science sidste uge sammen med en kollega der spøgende udtalte "vi burde egentlig kaste nogle brosten mod en kirke eller sætte ild i biler" - forstået på den måde at medierne nok ikke vil bruge den store tid på sagen, med mindre vi leverede kød til forargelsens alter.
Det er virkelig forstemmende at det er sådan. 10000 akademikere (kender ikke antallet men der var mange) der marcerer igennem Københavns gader ville i en rationel verden aftvinge sig mere spalteplads end "ugens historie fra kongehuset".

  • 1
  • 2