Vildlaksen bliver sat i genbanken

Af Birgitte Marfelt Østersølandene opgiver at bevare en naturlig bestand af vildlaks. Opretter i stedet genbanker og moderfiskbestande i bure.

Det går nok altsammen. Den ubekymrede holdning har landene omkring Østersøen, skønt vildlaksen i Østersøen er truet af udslettelse. 95 procent af vildlakseynglen dør af sygdommen M74. Et totalstop for vildlaksefiskeri i Østersøen blev derfor anbefalet
af en arbejdsgruppe med blandt andre biolog Ole Christensen, der er Fiskeriministeriets M74-ekspert.

  • Men det kunne Østersølandene ikke blive enige om. Eller rettere sagt, de var enige om at gå imod anbefalingen. Svaret fra International Baltic Sea Fisheries Commission, hvor Danmarks interesser repræsenteres af EU, var umærkeligt nedsatte
    fiskekvoter samt beslutninger om at etablere genbanker og at holde en fast bestand af moderfisk i bure, hvilket imidlertid vil betyde en mindre genvariation, siger Ole Christensen, der på den baggrund mener, at man har opgivet at opretholde Østersøens
    vildlaksebestand.

Årsagen til lakseynglens katastrofesituation strides de lærde fortsat om.

Sygdommen har fået navnet M74 for året, hvor sygdommen første gang blev konstateret. M står muligvis for miljø. Svenskerne, der først og fremmest er ramt af sygdommen, tror nemlig, at årsagen er miljøgifte, sandsynligvis chlorerede forbindelser som
PCB, dioxiner, chlorerede furaner eller naftalener (Ing: 34/93 og 21 og 22/94).

I sommer besluttede Sverige at indføre forbud mod fiskeri af vildlaks i de svenske elve, fordi man allerede til næste år vil have uoverstigelige problemer med at levere de avlsfisk, som kræves af dem i henhold til Vattendomstolens bestemmelser.

Samtidig har svenskerne startet et fire-årigt forskningsprogram, som skal forsøge at opklare, hvorfor Østersølaksen ikke formerer sig.

Professor Anders Södergren fra Ekologihuset, Lunds Universitet, som er med i ledelsen af forskningsprogrammet, er lige kommet hjem fra en videnskabelig konference i Canada. Der blev fremlagt resultater, der viser, at der er ved at opstå en lignende
situation i De Store Søer mellem USA og Canada. Her har fiskene samme symptomer, men lakseynglen en lidt anden misfarvning.

Påvirkning af dyrenes formering optager i disse år mange forskere. Det bliver derfor et af de vigtigste temaer ved en stor international miljøkonference om sårbare økosystmer, som finder sted i København 25.-28.

juni næste år. Professor Södergren står for konferencens faglige program.