Vilde danske planter kan forny dansk frugtindustri

I projektet har Aarhus Universitet sammen med Restaurant BETABETA, Dyrelund (frøvavlsplantage) og NST Nordsjælland undersøgt potentialet i vilde danske arter inden for mirabelle-blommer, vildæbler, slåen og hassel. De tre første ser lovende ud, fastslår partnerne. Illustration: Aarhus Universitet

Der er noget autentisk over selv at gå ud for at samle frugt og grønt i naturen. Samtidig virker smagen ofte stærkere, end de tilsvarende arter, som man kan købe.

Og spiser man retter baseret på det nordiske køkken, støder smagsløgene ofte på vilde arter som skovsyre, ramsløg og havtorn.

Forskere fra Aarhus Universitet, kokke og producenter af frø af vilde frugtarter foreslår nu, at man gennem planteforædling udnytter de bedste af de vilde arter i dansk frugtindustri til at skabe en velkommen fornyelse smagsmæssigt og givtig forretning for producenterne.

Det gælder især vildæble, slåen og vild mirabelle, der tidligere blev brugt meget i madlavningen ude på landet, skriver Aarhus Universitet.

Undersøgt potentialet i arten

I Danmark findes der 450 vildtvoksende plantearter, der kategoriseres som slægtninge til fødevarer eller foderplanter.

Læs også: Spørg Scientariet: Gav - og giver - stenalderkost længere levetid?

Eftersom der er stor forskel mellem kloner inden for den enkelte art af de vilde planter, har man også undersøgt den genetiske variation og frugtkvalitet.

Især har man vurderet, om arten kan give nok udbytte til, at det kan betale sig at dyrke den som fødevare.

Man har også smagt sig frem til, om smagen var tilpas ny, anderledes og velsmagende til, at det ville give mening at markedsføre den som noget nyskabende. Ligesom man kiggede på, om man kan ’sælge’ varen gennem en fængende historie om den vilde plantes rod i den danske natur.

Kloner skal dyrkes som vilde arter

Udnyttelse af de vilde planter kan dog potentielt skade naturen, og derfor er der behov for at udvikle en egentlig dyrkningsplan for de vilde arter for ikke at drive rovdrift på naturen.

På den måde kan man sikre bevaring og en bæredygtig udnyttelse af de plantegenetiske ressourcer, fastslår forskerne.

Læs også: Bekymrede frøavlere: Vi risikerer at løbe tør for vigtige plantegener

»Dyrkes udvalgte kloner uden vanding, sprøjtning, gødskning og minimal eller ingen renholdelse, vil forbrugerne muligvis acceptere produkterne som bæredygtige ’vildt dyrkede frugter’,« siger seniorforsker fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet Martin Jensen.

»En produktion i industriel skala med fuld normal dyrkning i frugtplantage bør også kunne finde afsætningsmarkeder som en nyhed især på juice- og frugtvinsmarkedet. Men der er potentiale for stor produktdiversitet, som det også er demonstreret her,« siger han.

Projektet er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriets program for demonstration og bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer for jordbrug og fødevarer under EU's landdistriktsprogram.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jamen.. hvad bliver der så gjort? Jeg kan lige nu udpege den mest fantastiske sort/klon af et sort fuglekirsebær med en sådan smag og sødme, at de smager som den kirsebærsovs, man bruger til ris a'la mande.. har aldrig smagt bedre.. Er der interesse for noget sådant? Og.. hvem?

  • 1
  • 0

Ligesom man kiggede på, om man kan ’sælge’ varen gennem en fængende historie om den vilde plantes rod i den danske natur.

Ja, bare man kan fortælle en god historie om vild natur så er objektive egenskaber ikke specielt vigtige. Fordelen med vilde produkter er også, at de er svære at fremskaffe i stort antal. Fanden stå i at skulle spise noget velsmagende, hvis det er så billigt at også pøblen har råd til det. Den bedste smag i verden er smagen af dyr mad. Hvornår mon de begynder at servere spurvetunger på Noma!

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten