Vild PFAS-teori blandt vindmøllemodstandere: Uden hold i virkeligheden


»Nu er vi virkelig bange.«
Sådan har talsmanden for en lokal borgergruppe mod vindmøller sagt til JydskeVestkysten med henvisning til en undersøgelse, Miljøstyrelsen har sat i gang.
Undersøgelsen skal ifølge borgergruppen afdække, om der sker en udvaskning af PFAS fra vindmøllevinger til naturen og havene.
Den information har borgergruppen brugt som et af argumenterne mod en vindmølle- og solcellepark, der kan blive opført i Kolding Kommune.
Men det er en bekymring, der bygger på en misforståelse, slår Miljøstyrelsen nu fast.
»Miljøstyrelsen har for nuværende ikke en begrundet mistanke, om der forekommer udvaskning af PFAS fra vindmøllevinger,« skriver styrelsen i en mail til Ingeniøren.
Undersøgelsen har intet at gøre med den PFAS, der er fundet i Vesterhavet og utallige andre steder i naturen. Faktisk handler den slet ikke om, hvad der sker i vindmøllernes levetid, men først når vingerne har udtjent deres værnepligt og skal deponeres eller genanvendes.
»Miljøstyrelsens undersøgelse er en screening af, om der kan forekomme en udvaskning fra glasfiber i relation til deponering,« står der i mailen.
Undersøgelsen sker som led i den handlingsplan for cirkulær økonomi, Folketinget vedtog i 2021.
Her indgår en lang række tiltag, og en af dem er nr. 115: Øget sporbarhed på håndteringen af affald fra vindmøllevinger.
I den forbindelse har Miljøstyrelsen bedt firmaet Danish Waste Solutions om at undersøge materialet glasfiber, som vindmøllevinger er lavet af.
»Der er tale om laboratorieforsøg, som har til formål at belyse, om glasfiber kan betragtes som et såkaldt inert materiale, dvs. om det er stabilt og ikke afgiver stoffer i forbindelse med udvaskning. Vi har bedt om, at der analyseres for forskellige stoffer, herunder de 22 PFAS-stoffer,« skriver Miljøstyrelsen i mailsvaret og uddyber, at stofferne er udvalgt direkte fra Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier for jord og grundvand.
Falske nyheder spreder sig lynhurtigt
Borgergruppen i Koldings bekymringer fik borgmester Knud Erik Langhoff (K) til at forsikre, at kommunen først ville tage stilling til vindmølleparken efter, Miljøstyrelsens konklusion lå klar.
Det var intet problem, for godkendelsen ligger alligevel længere ude i fremtiden, forklarede han.
»Vi er klar over, at der for nylig er fundet PFAS i bølgeskvulp i Vesterhavet, og at man ikke ved, hvor det kommer fra. Så vi er opmærksomme på, at det kan være et problem,« sagde borgmesteren til JydskeVestkysten.
Men selv hvis der viser sig at ske en form for udvaskning af stoffer fra skrottede vindmøllevinger, er det ikke koldingenserne, der skal rynke panden.
De fleste udtjente vindmøllevinger graves nemlig ned i jorden, og den eneste kendte vindmøllekirkegård i Danmark ligger i Gjerringe på Lolland.
Hvor ideen om en sammenhæng mellem vindmøller og forureningen i havet stammer fra, vides ikke.
Men faktum er, at den har spredt sig både online og offline.
Ud over borgermødet i Kolding, Ekstra Bladets Nationen! og flere Facebook-kommentarspor har mediet Effektivt Landbrug brugt emnet i en leder, hvor avisen kalder det en »tikkende PFAS-bombe under de vindmøller, der står ude på havet.«
Avisen kæder desuden mistanken fra havvindmøllerne sammen med de PFAS-forurenede kvæg, der græsser ved Agger Tange.
Er vindmøllevinger coatet med teflon?
Dog er der intet, der tyder på, at der udskilles PFAS fra vindmøllevinger i Danmark.
Vindmøllefirmaet Siemens Gamesa, der producerer en stor del af vindmøllerne i Danmark, har overfor TV2 afvist, at de skulle bruge PFAS i deres produkter.
Vestas henviser til brancheorganisationen Green Power Denmark, som i en mail skriver til Ingeniøren:
»Umiddelbart har vi ikke oplysninger om, at der bruges PFAS i danske vindmøller. Vi afventer i øjeblikket undersøgelsen, som Miljøstyrelsen har sat i gang, med interesse.«
Alligevel er det for tidligt at konkludere, at vindmøller intet har med PFAS at gøre.
Ifølge professor Ian Cousins, der forsker i PFAS på Stockholms Universitet, kan nogle vindmølleproducenter bruge fluorpolymerer som belægning på vindmøllevinger. Fluorpolymerer er en form for PFAS, som man kender fra bl.a. Teflon-produkter. Det er fast og hverken spreder sig eller forurener i samme grad som de aktive typer PFAS, man kender fra fx brandskum, fortæller han.
Ian Cousins peger på, at fluorpolymerer markedsføres til brug i vindmøller og solceller på producenternes hjemmesider, men det er ikke ensbetydende med, at de danske vindmølleproducenter også køber det.
Igen har det sandsynligvis intet med Miljøstyrelsens undersøgelse at gøre, da der her undersøges glasfiber, mens fluorpolymererne ifølge PFAS-virksomheden Chemours kan bruges i malingen udenpå vingerne.
Miljøstyrelsen undersøger heller ikke for fluorpolymererne, da de ikke indgår i kvalitetskriterierne for grundvand, men skriver i mailsvaret til Ingeniøren:
»Såfremt at resultaterne fra undersøgelsen giver Miljøstyrelsen et fagligt grundlag for yderligere undersøgelser, herunder for polymerer, vil disse blive igangsat.«
Hvor kommer det så fra?
Selvom Miljøstyrelsen altså ikke er i gang med at undersøge, om vindmøllerne er skyld i PFAS-forureningen af havene, er forureningen alt andet lige ægte og et stort problem for både sundhed og miljøet. Hvor forureningen stammer fra, er stadig ikke klarlagt, men svaret er nok ikke entydigt.
Kommuner tillader virksomheder at udlede giftstoffer i havene, havskum bærer PFAS med sig på land, og spildevandsanlæg formår heller ikke at rense for stofferne. Som Miljøstyrelsen siger, er der et øget fokus på de giftige stoffer netop nu. Derfor er det ikke underligt, at mange spekulerer på, hvad kilderne til PFAS kan være.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Problemet med bare, at tillade kemikalier uden at de skal kunne vise, at de er uskadelige, er jo, at når man får mistanke, er det nær umuligt, at påvise skaderne pga manglende kontrolgrupper.
Ligeledes vil den store udbredelse i anvendelse, altid afstedkomme argumentet, vi har ikke råd til at gøre noget.
Oveni kommer jo alle de andre kemikalier der også kunne være skadeligt.
Husk hvordan rygning blev brugt til at frikende asbest og cocktaileffekterne.
Der hvor PFAS er særskilt fra andre kemikalier, er, at det bioakkumulerer og er kemisk meget stabil. Det kender vi fra PCBerne. Der blev dengang fra videnskabelige eksperter advaret mod, at tillade et stof med lignende egenskaber igen.
Det tager år og store populationsundersøgelser, at påvise en eventuel helbredsskade og hvis det findes, er stoffet udbredt fra nordpol til sydpol. Ligeledes vil det være udbredt i mange industrier.
Første fejl var ukritisk, at tillade udbredt brug af PFAS til alt muligt, med deraf følgende industriel afhængighed.
Nu er fejlen sket og så må man bare bide tænderne sammen og rytte op fra en ende af.
Man kan passende starte med at forbyde PFAS i f.eks. tandtråd og kosmetik med det samme.
Hvis man ser, hvor der overalt blindt er blevet brugt PFAS, føles det som en dummebøde af industrien.
Skadevirkningerne af PFAS er trods alt kendt siden 1970erne.
Ps fluorstoffer i bagepapir og fødevareemballage blev forbudt d. 01.07. 2020 i Danmark.https://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Aktuelt/Sider/Nyheder%202020/F%C3%B8devareministeren-forbyder-brug-af-sundhedsskadelige-fluorstoffer-i-f%C3%B8devare-emballage.aspx
Moderator har da været ude med den helt store pensel??</p>
<p>Hvorfor?
Ja - man må åbenbart ikke kritisere AJT længere :-D
Øjensynligt er der nogle pletter denne pensel har overset. Måske biased moderering, da det er tydeligt en del der stadig er udenfor emnet i artiklen.Moderator har da været ude med den helt store pensel??
Moderator har da været ude med den helt store pensel??
Hvorfor?
Er på telefon - og svar virker ikke ☹️
Ja, jeg satte tingene på spidsen i #60, og du satte dem på den anden spids i #63.
Men min pointe er stadig: Hvis udfasning af PFAS får verden, som vi kender den, til at bryde sammen, og fortsat brug af PFAS med så ringe styr på, hvor det ender, risikerer at udgøre en akut global sundhedsrisiko, mener jeg egentlig ikke, den er så svær?
Så jeg mener stadig, at vi skal have meget mere styr på de kemikalier, vi omgiver os med - og ja, det kommer til at gøre ondt, men imho er alternativet værre.
Jeg har ambivalent givet optomler til både FR #60 og CJ #64. Til FR pga. spontan enighed; til CJ fordi hans synspunkt nok er relevant at granske i for at samfundet overhovedet kan løse denne vildtvoksende miljøopgave.
Det kunne være fint at få gennemgået konkrete ex på PFAS forbrug. En typisk dansk forbrugers PFAS-produkter: hvilke kan sagtens undværes, og er der nogle, der kan tales sagligt for at bibeholde? Bryder individets verden sammen uden bagepapir, evt. kunne man blot bage og spise færre kager og så ved de sjældne bageevents skrubbe bagepladen ved håndkraft? Mindre sukkersyge, mere sund arm- og håndmuskeltræning. Tilsvarende ex fra et par virksomheder. Hvad kan egentlig sagtens undværes, hvad vil virksomheden grumme nødig af med, hvorfor? Så man får de primære PFAS-kilder ned i øjenhøjde.
Hvis 50-80% af det typiske privatforbrug herhjemme kan være overflødigt og globalt miljø- og ressourcemæssigt gakgak, så gælder det da nok også for industrien. Så der er nok nogle knapper at skrue på.
Indtil noget er "bevist" ufarligt og helt nedbrydeligt, skal det ikke kunne sælges/bruges.
Hvor realistisk mener du det er at gennemføre?
Selv hvis vi begrænsede det til PFAS er der mange, mange områder, som er helt afhængige af stoffer i den gruppe og som vil vil få et hyr med at bevise er ufarlige og indtil da skulle finde alternativer, som ofte ikke er kendte. Teflon er tidligere nævnt i tråden. (Det er den simpleste c2). Jeg kan slet ikke overskue hvor mange steder det bruges, både pga overfladeegenskaber; men også pga (manglende) ledningsevne og især den lave gnidningsmodstand. Men der er jo også alle mulige andre ting i den gruppe alene, fra bagepapir til forkromningsanlæg. De-facto vil vi tale om en delvis deindustrialisering i virksomhederne og en skridt tilbage til mere primitive, arbejds- og energi-tunge arbejdsgange fra hjemmene til industrien (det er skam langt fra kun landbruget, der benytter pfas) på mange områder. Det vil blive svært.
Hvis princippet udbredtes til alle kemiske forbindelser vil vi tale om meget udbredt de-industrialisering i landbrug og industri og mange andre erhverv. Og i privaten. Det lyder besnærende og romantisk; men det vil få en masse systemer vi har vænnet os til at stole på til at kollapse. Og økonomien vil formentlig følge lige i halen. Sammen med al avanceret teknologi, da chips mv vil blive på 1960-niveau. Og sundheden i øvrigt også, da der næppe er tvivl om at både den pharmaceutisk industri og medicotec benytter alle mulige stoffer i deres fremstillingsprocesser (jeg tænker ikke på ingredienser men selve processerne). Jeg tvivler på at nettoresultatet giver højere levetid eller bedre livskvalitet undervejs...
Jan > Øh, når det drejer sig om at maksimere profitten i landbruget tages alle midler i brug og omkvædet lyder:Målet helliger ikke midlet.
"Ud med alt liv, som står i vejen for optimeret udbytte."
(jeg ved at landbruget ikke bruger gift, men udelukkende "planteværn")
Det er bestemt heller ikke mit budskab -Men hvorfor kun applicere dette zero-trust princip til den bestemte gruppe kemikalier?
Jeg mener, hele vores tilgang til anvendelse af kemikalier, der kan ende i miljøet, skal vendes på hovedet: Indtil noget er "bevist" ufarligt og helt nedbrydeligt, skal det ikke kunne sælges/bruges.
Og omgang med regler vel lige at putte et C-kæde mere på sin PFAS (eller lignende), så det nu er et helt andet stof, der ikke er forbudt, skal selvfølgelig heller ikke være muligt.
Jeg synes blot PFAS er en rigtig god case for dette synspunkt - i og med vi nu ser det alle vegne - tilsyneladende uden at kunne pege på substantielle enkeltkilder (undtagen vindmøllerne i Nordsøen selvfølgelig 😉)
Omkring PFAS er det pragmatiske: Forbyd lortet - i hvert fald indtil vi har en meget bedre ide om, hvad der foregår.
Men hvorfor kun applicere dette zero-trust princip til den bestemte gruppe kemikalier?
Der er mange stoffer i den gruppe; som tilsyneladende er helt harmløse i selv ret store doser, og de har enorm nytteværdi i vores samfund. Og der er massevis af mistænkeligt farlige stoffer, der ikke er forbudt. Jeg ville meget hellere nøjes med at forbyde PFAS'er vi har specifikke mistanker til og så fremskynde undersøgelser af hele gruppen. I betragtning af at den slags stoffer er produceret og udledt i hundrede år tvivler jeg på at et par år fra eller til (uden "known supects", begribeligvis) vil sende menneskeheden på katastrofekurs og forekommer mig derfor forholdsvis pragmatisk i en verden hvor vi omgiver os med alt muligt giftigt stads.
Der er nok tosser der er ellevilde med at nedlægge erhverv i Danmark uden at de betaler for konsekvenserne.
Hvis man sad i et af disse erhverv, som måske var gået under radaren mht. mulige PFAS-kilder, kunne mindre modige have tøvet med at introducere emnet i en debattråd derom.
Det er selvfølgelig en måde at anskue det på - - -Der er nok tosser der er ellevilde med at nedlægge erhverv i Danmark uden at de betaler for konsekvenserne
En anden kunne være:
Der er nok ignoranter, der vil holde liv i erhverv i Danmark for enhver pris uden hensyn til de konsekvenser, det har på miljøet.
Virkeligheden er selvfølgelig, at vi skal være pragmatiske. Omkring PFAS er det pragmatiske: Forbyd lortet - i hvert fald indtil vi har en meget bedre ide om, hvad der foregår.
Men det er en hypotese der kan bruges om al forurening
Lad os regne lidt. Der er lidt over tohundrede danske møller i Vesterhavet (de fleste nede ved Horns Rev og et dusin oppe ved Limfjorden. Briterne, nordmændene, tyskerne og Hollænderne har i runde tal nogenlunde det samme, så lad os for nemhedens skyld sige 1000 møller. Med ca 1 gram PFAS (af ukendt type) slidt af om året bliver det ca et kilo. Med en atomvægt for carbon på 12 og fluor på 19 kan vi skyde et PFAS molekyle til et snit på 500 (hvis det er noget c8 halløj) så ca 2 mol "udledninger" om året.
De bliver så opblandet i 3 * 10^18 mol vand. Homøopatisk, indeed. Det er hverken nanogram, picogram eller pentogram pr. liter; men skal måles i attogram og er demed ni størrelsesordener under de 2 ng/liter. En veritabel vindmøllestorm i et glas havvand.
Jeg er om muligt mindre angst for den dosis end jeg er for radioaktiviteten fra bananer :o)
Muligt, men der findes andre sprede/klæbemidler der både er billigere og ugiftige. Måske er der i varmere og fugtigere lande brug for andre egenskaber, men har jeg svært ved at se forbindelsen til Cheminova.
prøv nu at fokusere. Hvis FMC/Cheminova ikke selv bevidst bruger PFAS i sin produktion, men finder det i sit spildevand, må det findes i kemikalie-råvarer, -halvfabrikata som de indkøber. Så enten køber de fx malathion og videreforarbejder det til Fyfanon. Eller de køber råkemikalier med ikke deklareret PFAS og producerer malathion mv. af dette. Pt. ved de angiveligt ikke hvilke af deres kemikalier PFAS'en er i, malathionen var deres eget bud på en mulighed.
Der er heller ingen, der faktuelt ved om spildevandet fra FMC og andre helt lokale kilder i sig selv kan forklare de høje værdier af PFAS i skummet langs Agger tange mv. Eller om vindmøller kan :-(. Eller om det, man ser ved tangen, er en mixet tilførsel fra hele jordkloden, leveret af regn og havstrømme. Kræver vel meget mere konkret viden i lokale/regionale <> globale kilder, havtransport og havskums opførsel. Bjerge af analyser og masseflow-beregninger.
Udgangspunktet for denne artikel: at nogen udpeger havvindmøller isoleret som mulig kilde til PFAS i havet, virker intuitivt på det foreliggende vidensgrundlag som at pege på gråspurven mellem elefantens ben. Fordi nogen er bange for gråspurve, men holder af elefanter. Nu afventer vi pænt kommende proportionalitetsundersøgelser af begge dyrearter.
NB! Insekticidet er ikke kun brugt af FMC, det bruges bl.a. mod lus, skab, myg o.lign. Har dog svært ved at forstå hvorfor der skulle tilsættes et middel der skulle forringe effektiviteten.
måske noget med, at overfladespændingen nedsættes. Bekæmpelsesmidlerne klæber derfor bedre og spredes mere effektivt. Måske nedsættes også behovet for mængden af bekæmpelsesmiddel(?). Rationelt set fornuftigt, hvis man lige springer et par led over i ligningen.
Søger væk fra kysterne og op i bjergene.</p>
<p>Ejendomspriser og beskatningsværdi bliver ændret.
fx kan man søge til Tibet hvor der fx er målt op til omkring 4 ng PFAS/l i sneen. Som sagt de er overalt https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S016041201832508X#f0010 og der finder mange målinger sted globalt.
Vi må nok sige pænt nej tak til de mange fordele, disse stoffer har givet os over tid. Og vende tilbage til den tid, hvor regnfrakker fyldte en masse, tyngede én ned og man svedte tran under brugen, mad blev pakket ind i avispapir osv. (Det sidste kan også give de meget lange regeringsforhandlinger mindst én funktion i den grønne omstilling). Vore forfædre overlevede på sådan vis tilsyneladende med bedre fertilitet, sundhed, eksternt miljø osv.
Altså det mener man ikke hvis man tilhøer klimarealisme-grupperingen, som Niels velsagtens gør.Vi skal da ikke bare løbe bort fra alle vores problemer. Vi skal da prøve at løse dem.
Der er en udtalt holdning at bliver det for varmt grundet klima-forandringer i Danmark så skal vi bare købe en Air-Conditioning. OG det er ikke så slemt, for deres formand har engang været i Thailand..... I øvrigt er kul det bedst at fyre med kul.
https://www.dr.dk/drtv/episode/signe-molde-paa-udebane_-der-er-ingen-klimakrise_336031
@Niels Abildgaard
Søger væk fra kysterne og op i bjergene.
Jeg synes det er en noget defaitistisk holdning hvis det er dit ramme alvor. Det er jo ikke en løsning på noget som helst.
Vi skal da ikke bare løbe bort fra alle vores problemer. Vi skal da prøve at løse dem.
Stofferne er tydeligvist nærmest overalt. Måske skulle man i debatten hoppe op fra grøfternes ensidige pege-fingre- eller benægter-grupper og gå over til hvad er situationen og hvad gør man fremover lokalt, nationalt og globalt. Og hvordan finansierer man det?
Søger væk fra kysterne og op i bjergene.
Ejendomspriser og beskatningsværdi bliver ændret.
Det er ikke Diethyl 2-[(dimethoxyphosphorothioyl)sulfanyl]butanedioate.
jeg forstår vist ikke hvad du mener. Malathion er Diethyl 2-[(dimethoxyphosphorothioyl)sulfanyl]butanedioate.
Så skulle det være tilsat et PFAS i Danmark? Vi er ikke i Texas.
Kemikaliemarkedet er internationalt. En producent køber vel sine produkter over hele jordkloden efter indhentning af de bedste tilbud. Længere nede i gylle.dk/weekendavisen artiklen skrives "PFAS kan godt findes i ingredienser fra FMCs underleverandør, uden at FMC automatisk får det at vide, som reglerne er nu."
Der er en fabrik i Belgien, der har udledt store mængder PFAS i spildevand. Så mon ikke det er herfra? Ikke at der kan være danske kilder, men ikke alt kemi kommer fra Cheminova.
Som sagt er der målt PFAS i FMC's spildevand og de har brugt skumslukning på deres grund. Så ikke kun en rygende pistol, projektilet er skam hittet. Men FMCs PFAS udledninger, der er betragtelige nok, er ganske rigtigt næppe de største på denne planet.
Stofferne er tydeligvist nærmest overalt. Måske skulle man i debatten hoppe op fra grøfternes ensidige pege-fingre- eller benægter-grupper og gå over til hvad er situationen og hvad gør man fremover lokalt, nationalt og globalt. Og hvordan finansierer man det?
Re: mht. lokale kilder ved Agger tange og omegn</p>
<p>Et organophosfate? Fyfonon eller det aktive stof Malathion</p>
<p>Ved ikke lige hvordan PFOS kommer ind i billedet.
Nu nævner du både fyfanon og malathion, hvilket kunne indikere, at du har læst en del af den linkede artikel på gylle.dk om PFAS-fundet ved tidl. Cheminova. Ned til sætningen ang. mulig inern kilde: "...Et bud kunne være i fyfanon, en insektdræber, som firmaet bekræfter, at det har produceret siden 1960erne. Det aktive stof i det produkt er malathion...".
Sætningen lige efter i sågar samme afsnit: "... Forskere fra University of Texas har fundet PFAS i en række kommercielle produkter baseret på malathion...".
PFAS=PFPE?</p>
<p><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Perfluoropol..">https://en.wikipedia.org/…;
<p><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Per-_and_pol..">https://en.wikipedia.org/…;
<p>Lad os lige fokusere på hvad det er vi finder skadeligt, og ikke forbyde al kemi.
Jf. dit eget link er PFPE en PFAS efter definitionen
"PFASs are defined as fluorinated substances that contain at least one fully fluorinated methyl or methylene carbon atom (without any H/Cl/Br/I atom attached to it), i.e. with a few noted exceptions, any chemical with at least a perfluorinated methyl group (–CF3) or a perfluorinated methylene group (–CF2–) is a PFAS."[3][4]
PFPE/PTFE har så ikke svovlgruppen som findes i PFOS stofferne.
Men jo, der er forskel på farligheden af kemien, og PFPE og PTFE er øjensynligt ikke i samme grad skadelige.
Det håber vi så at de vedbliver med at være, for de indgår i ekstremt mange produkter.
gjennomsnittlig 150 gram per turbin per år, og det er i hovedsak maling som eroderes bort.
Så mangler vi bare at finde ud af hvor mange møller der er derude. Så kan vi gange op. Selv hvis malingen bestod af ren PFAS skal der mange møller til for at komme op på 10 tons :o)
Skal vi ikke bare betragte forurening af pfas i Vesterhavet som et ikke væsentligt problem - med max 1g PFAS pr mølle pr år... også fordi de typer af pfas der anvendes ikke nødvendigvis er problematiske. Jeg vil i hvert fald læne mig ubekymret tilbage....
lokums-skriv fra 3 amatører i norge
med mere... Come on.
Hvad vejer coatingen på en møllevinge? Hvilke (eller i hvert fald hvilken type) PFAS benyttes i coatingen? (c4? c6? Eller ligefrem c8?) Hvor hårdt slider saltholdig luft på en maling ved 300 km/t?
Det må være muligt for os sagligt at mane i jorden at en målelig forurening på land kan opstå fra den smule coating der står derude.
Spørger du skribenten selv, vil han nok mene, at jeg hører til i Ekkokammeret for AJT-kirken, da vi flere gange har diskuteret atomkraft her på sitet.</p>
<p>Artiklen nævner ikke noget om atomkrafttilhængere, og jeg har ikke selv hørt om PFAS skulle stamme fra vindmøller før jeg læste denne artikkel, så påstandene i kommentar #2 kan ikke ses som andet end en gang sludder.
Som hverken medlem af menigheden (eller dens antitese :o) eller læser af nationen, så var det godt nok også gået min næse forbi at pfas/pfos skulle være relateret til møllevinger (jeg mistænker at det er noget, der primært diskuteres vest for storebælt?). Fint nok at plusset blev fjernet, når det åbenbart er et samfundsrelevant emne.
Anyway, skal vi ikke lade være med at referere til hinandens indlæg som sludder, please?
Det gavner ikke flertallet af sidens læsere (alle os uden specifik interesse i KK) med alt det personhalløj. Tværtom bliver det i stigende grad ubehageligt at læse. Det kunne være fedt hvis vi ku' nøjes med at debatere PFAS (inklusive c4 og c6 varianter) og deres anvendelse i stedet for evindelige pro og kontra indlæg mod og for kk - og mod og for tilhængere og modstandere af kk - i en tråd, der vitterlig ikke har noget med kk at gøre...
**PFAS (PFPE) som smøremiddel i vindmøllebranchen: **
.. og et par andre steder:
https://www.industryarc.com/Report/17954/pfpe-market.html
Det er i min optik temmelig skræmmende at brugen af disse evighedskemikalier har været og er estimeret til fremover at have en årlig vækst på over 6%.
Måske de bliver forbudt på et tidspunkt.
Åh, jo, der er en enkelt sjov linie i referencen ovenfor:
Many nations around the globe now dependent on their energy from nuclear power. PFPE is the only lubricant that can tolerate the toxic radiation released during the reaction from this industry, thereby proving valuable in enhancing the lifespan of the machinery.
Emnet er flere gang bragt op af AJT og på nationen, bl.a. og har accelereret hurtigt i omtale.https://ekstrabladet.dk/nationen/vindmoelle-bombe-undersoeges/9509568Artiklen nævner ikke noget om atomkrafttilhængere, og jeg har ikke selv hørt om PFAS skulle stamme fra vindmøller før jeg læste denne artikkel, så påstandene i kommentar #2 kan ikke ses som andet end en gang sludder.
Så jeg vil da mene det er meget retfærdigt at bede om at artiklen åbnes (tak for det) således alle kan blive informet ligeligt. Det er muligt du ikke har hørt om det før, men det har været en del omtalt de seneste uger..
Måske skal vi kigge lidt mere sydpå:https://www.bloomberg.com/graphics/2022-3m-pfas-toxic-forever-chemicals-europe/?leadSource=uverify%20wall
Det beløb, der har været indbetalt for lidt til dekommissionering af KK, er vist størrelsesordener større end det beløb, der samlet skal bruges til dekommissionering af vindmøller.
Bør der ikke oprettes en urørlig og uafhængig fond til genoprettelse af miljø efter vindmøller? Der ka jo bare smuttes fra regningen til forskel fra KK hvor der løbende indbetales per kWh.
skrev weekendavisen nyligt om FMC, tidl. Cheminova. De har fundet væsentligt forhøjede værdier af PFAS i deres spildevand, 1200 ng/l, uden at kende kilden dertil. Og har også brugt brandskum. Citeret i https://gylle.dk/kemikaliekysten/. Udleder således op til et par kg om året alene fra spildevandet, hvis jeg har regnet rigtigt. Dertil kommer udledning fra jordforureningskilder.
En udfordring, at underleverandører ikke skal deklarere indhold af stoffer under en vis koncentration.
»Miljøstyrelsen har for nuværende ikke en begrundet mistanke, om der forekommer udvaskning af PFAS fra vindmøllevinger,« skriver styrelsen i en mail til Ingeniøren.
Miljøstyrelsens svar er korrekt, fordi PFAS/PFOS indholdet i afslidte partikler, mikroplast fra vindmøllevinger eller solpaneler, findes findes hverken som salt i en væske eller opløsning som brandskum.
Derfor foregår udledninger fra vindmøllevinger ikke som udvaskning, men afslidning.
Hvad den videre organiske nedbrydning af partiklerne bevirker af udledninger, henholdsvis om det sker ude i naturen eller inde i tarmkanaler, fra oprindeligt aktuelle mikroplast partikler, oplyses ikke.
Svaret derpå blev behændigt undgået, selvom fagfolkene naturligvis ved hvad bekymrede borgere spøger om, selvom spørgsmålet ikke er korrekt formuleret, set fra en fagmand der muligvis har valgt at støtte lokal industri frem for at informere om risiko for skadelig forurening.
...skrives.
Jeg kan sagtens forholde mig til at der nok er større sandsynlighed for at glasfiber baserede skibsbunde, eller skibsmaling eller udvaskning fra floder eller alt muligt andet formentlig har større indflydelse på evt. PFAS indhold i havet.
Men det er der jo i praksis ingen som kan konkludere noget som helst om.
Det eneste Miljøstyrelsen undersøger er om der ved nedgravede glasfiber rester fra udrangerede vindmøller kunne være et problem eller ej i forhold til om glasfiberen er stabil eller ej, der iblandt udskilning af PFAS.
Man kan ikke på den baggrund konkludere noget som helst andet. Og da undersøgelsen ikke er gennemført, kan man heller ikke konkludere noget som helst på den endnu.
Det store problem her er, at PFAS er skadeligt i så små koncentrationer, at vi - tilsyneladende - ikke helt kan perspektivere det. Kravet til drikkevand er 2 ng/l kombineret for fire stoffer. Det vil sige, at al Danmarks drikkevand i et år kan ødelægges af blot ca. 400 gram PFAS!!!
Jeg sy's til gengæld godt det kan perspektiveres i forhold til maling på havmøller eller skibslak.
Vesterhavet består af 50.000+ km3 vand. Det er 5 * 10^16 liter vand. Der skal således 10 tons ren pfas til at etablere en koncentration på 2ng/l. Med koncentrationer i maling som vi konservativt anslår til 1% (normalt er det 1-2 størrelsesordener mindre) er det mindst 1.000 tons maling, der skulle være slidt/skallet af på kort nok tid til ikke at blive opblandet i øvrige vandmasser, bundfældet eller afdampet.
Det svarer vel ca til al malingen fra ca 3 kvadratkilometer vinger. Jeg ved ikke hvor stort slid der er på maling ude i vesterhavet; men lad os igen være konservative og anslå at der afslides 1% om året. Så 300 km2 vinger kan teoretisk og worst case give anledning til den forureningsgrad på 2ng/l. Det sandsynlige tal er imidlertid et par størrelsesordener større.
300 km2 er alligevel et ret stort areal :o)
Mon ikke skyldneren snarere skal findes på lossepladser eller billak ...
**PFAS (PFPE) som smøremiddel i vindmøllebranchen: **
"The most commonly recommended lubricant for these applications is a perfluoplyether oil, like Nye’s line of Uniflor™ lubricants. Compared to hydrocarbon lubricants, PFPE oils protect slip rings from debris and contamination while also creating a seal that reduces the wear on the gold rings and fingers of the slip ring. "https://www.windsystemsmag.com/wp-content/uploads/2019/08/0819-Windsystems.pdf
PFAS som slipmiddel til vingestøbeforme:
"PFAS are used as mold-release agents for thermoplastics, polypropylene, epoxy resins, and polyurethane elastomer foam molding. PFAS have been used in formulations for anti-blocking agents for vulcanized and unvulcanized rubbers. PFAS in silicone rubber sealants make the seal soil resistant. PFAS improve wetting of composite resin fibers or fillers and speed the escape of bubbles.11 Fluoropolymers can be spun into fibers to make consumer and industrial products.26, 95, 251, 252 ETFE is a film that can be used as a structural glass alternative; multiple layers are attached to a metal frame."https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ajim.23362
Ah. Tak, Christian.
Hvad/hvem er det lige AJT er? Jeg prøvede at google det alene og sammen med pfos men de første sider gav ikke lige et hint til noget akronym der virkede relateret... (For nysgerrige kan jeg oplyse at ajt.dk er en hjemmeside for en producent af elektrisk udstyr til tankskibe og boreplatforme :o)
PS. Modsat tidligere indlæg mener jeg sjældent dine indlæg savner saglige argumenter; men jeg kunne nu også godt tænke mig en verden med færre nedsættende sprogblomster - det forekommer lidt ironisk når du samtidig benytter ordet "nationen-vrøvl" nedsættende. Der er en grund til at undgå eb.dk og den skal helst ikke ende med også at angå ing.dk...
De flourstoffer der anvendes i pesticiderne (efter skiftet fra klorerede pesticider til flourerede) falder under definitionen af PFAS i det meste af verden, men ikke EPA's definition der kun omfatter de lange kæder. Jeg ved så ikke om Scientific American er et seriøst medie, men de har trods alt en længere række af eksperter som de citerer i artiklen. Og jeg er helt med på at vi ikke skal gå amok på flour som grundstof, men det derimod flour-carbon-bindingerne som er svært nedbrydelige vi skal forsøge at undgå at smide omkring os med. Også selvom de har så dejlige egenskaber til at styre overfladespændinger helt præcist med.
I artiklen citeres professor Ian Cousins for at frikende fluorpolymerer for at sprede sig og forurene ligesom de aktive typer PFAS.
Samme professor er medforfatter til et 2020-review om flourpolymerer, hvor konklusionen er, at "..The evidence reviewed ...does not find a scientific rationale for concluding that fluoropolymers are of low concern for environmental and human health", fordi det ikke var ordentligt undersøgt https://pubs.acs.org/doi/10.1021/acs.est.0c03244. På daværende tidspunkt havde man reelt kun set nøjere på 4 specifikke flourpolymerer (pletlæst).
Kunne Ing evt. få Cousin til at udfylde det mellemliggende? :-).
Hvorfor bruger man glasfiber til møllevinger. Kan man ikke bruge f.eks. blik eller alluminium. Eller fabrikere dem som man laver flyvinger.
Ved vi, om de er det, eller om man har målt mere der end andre steder ?Af en eller anden årsag ønsker Miljøstyrelsen ikke at komme med det indlysende bud på hvorfor Harboøre og Agger tanger er specielt hårdt ramt.
Af en eller anden årsag ønsker Miljøstyrelsen ikke at komme med det indlysende bud på hvorfor Harboøre og Agger tanger er specielt hårdt ramt.
Når det kommer til stegepander og regntøj, så er forureningen meget større under produktionen af de perflourerede stoffer end brugen/bortskaffelsen af de imprægnerede produkter. Gad vide om det forholder sig nogenlunde ligedan med (per)flourerede pesticiders produktion.
Det handler netop om at kunne kende forskel på holdninger og synspunkter og så fakta - - - man kan ikke have en holdning om, at PFAS stammer fra vindmøller.HvisManErLøbetTørForSagligeArgumenterKanManAltidForsøgeAtDemonisereDemDerHarAndreHoldningerEndEnSelv
#VidenErFandmeIkkeEtSynspunkt
(citat Anja C Andersen)
Slåfejl? 'Ian Cousins peger på, at fluorpolymerer markedsføres mod vindmøller og solceller på producenternes hjemmesider' skulle vist have været Ian Cousins peger på, at fluorpolymerer markedsføres til brug på
Uden at vide noget om enmet, ville jeg tro, at man skulle måske nærmere se i denne retning....
https://www.nasiol.com/?gclid=EAIaIQobChMIwN7szdnk-wIVDdiyCh3QGAMVEAAYAyAAEgJ5h_D_BwE
Kan vi ikke få en version af denne artikel uden plus, så den kan refereres til den brede offentlighed?</p>
<p>JEg har set dette NAtion!-vrøvl kolporteret af alt lige fra Nye Borgerlige QAnon-tosser til hele Ekkokammeret for AJT-kirken. Det har nemlig bredt sig I en sådan grad at det anses for alm. viden, selvom det baseres på Fake-News.</p>
<p>#LadFaktaTale ikke AJT?
*#HvisManErLøbetTørForSagligeArgumenterKanManAltidForsøgeAtDemonisereDemDerHarAndreHoldningerEndEnSelv
Hej Erik Det er måske ikke helt, hvad du efterspørger, men Miljøstyrelsen offentliggjorde i sommers en undersøgelse af PFAS i det danske badevand. Der blev fundet PFAS i 48 ud af 50 prøver, men i alle tilfælde blev det fundet under grænseværdierne for badevand.
Der er endnu ikke lavet en landsdækkende, omfattende undersøgelse af havskum, men mon ikke det kommer på et tidspunkt.
Du kan læse artiklen her: https://ing.dk/artikel/markant-mindre-pfas-danske-badevand-end-frygtet-259578
Kunne I evt lave en artikel om målte forekomster af PFAS - langs vestkysten - hele vejen fra Skagen til "Omaha Beach" osv. Hvis det opkoncentreres i hav-skum (som vel mest er æggehvidestoffer/proteiner ? ) er det måske optaget i alger.. Udledninger fra de store tyske floder / kemi-industrien... spændende detektiv arbejde.
Bundmaling til skibe?
Det store problem her er, at PFAS er skadeligt i så små koncentrationer, at vi - tilsyneladende - ikke helt kan perspektivere det. Kravet til drikkevand er 2 ng/l kombineret for fire stoffer. Det vil sige, at al Danmarks drikkevand i et år kan ødelægges af blot ca. 400 gram PFAS!!!
Der er kun en vej, og det er at forbyde disse ekstremt farlige evighedskemikalier - og med PFAS er jeg bange for, at toget er kørt. Når først vi begynder at måle mere udbredt, vil vi (tror jeg) finde ud af, at det er alle vegne - inklusive i vores nedbør - over disse grænseværdier.
Boreslam..? Der har tidligere været fokus på boreslam som indeholder alt muligt miljøskadeligt. Og det er store mængder der ledes ud i Nordsøen. Kan det mon også være en kilde til PFAS..?
Kan vi ikke få en version af denne artikel uden plus, så den kan refereres til den brede offentlighed?
Slåfejl? 'Ian Cousins peger på, at fluorpolymerer markedsføres mod vindmøller og solceller på producenternes hjemmesider' skulle vist have været Ian Cousins peger på, at fluorpolymerer markedsføres til brug på vindmøller og solceller på producenternes hjemmesider