Vild natur skal modvirke oversvømmelser i København

Tarvelige rundkørsels-tulipaner og parkerings-bøgehække kommer man til at kigge langt efter i Københavns nye klimakvarter.

Til gengæld får beboerne i Skt. Kjelds Kvarter på Ydre Østerbro glæde af anderledes byrum rige på biodiversitet og nye former for regnvandshåndtering, der mindsker behovet for dyre udbygninger af byens gamle kloaknet. Og nye måder at være i tæt kontakt med rindende vand i byens gader på.

»Det er vigtigt for os, at det er vild natur, som kan passe sig selv, vi fører ind i byen. Det er robuste, lavpraktiske løsninger, hvor naturen i høj grad klarer regn-processerne,« siger Jan Jeppesen, der er markeds- og udviklingschef for klimatilpasning hos Alectia og har en baggrund i hydrogeologi.

Kvarterets tre større byrum, Tåsinge Plads, Skt. Kjelds Plads og gaden Bryggervangen, blev i 2012 udvalgt til at stå forrest i klimavinduet. Omdannelsen af Tåsinge Plads stod klar sidste år, og senest præsenterede tegnestuen SLA Landskabsarkitekter deres bud på en omdannelse af Skt. Kjelds Plads.

Pladsen, der egentlig blot er en rundkørsel i dag, vil sammen med Bryggervangen snart udgøre et grønt sammenhængende byrum med integrerede LAR-løsninger - forkortelse for "Lokal Afledning af Regnvand". En opgave, som de rådgivende ingeniører Alectia samarbejder med SLA og trafikplanlægger Jens Rørbech om i forbindelse med byrumsprojektet.

»Ved de store skybrud inddrager vi hele vejprofilen og leder vandet ud af området mod havneområdet. Der må ikke stå mere end 10 centimeter vand i gaden,« siger Jan Jeppesen om den kommende LAR-løsning langs Bryggervangen – vejen, der fra syd til nord binder bydelen sammen og munder ud ved Skt. Kjelds Plads, som i dag er en stor asfalteret rundkørsel.

Vandstrømme i byens rum

LAR-løsninger findes i mange varianter og betegner forskellige former for lokal håndtering af regnvand. Det kan være forsinkelse, nedsivning, fordampning eller som lokal anvendelse til toiletskyl, vask og andre praktiske formål.

Mere plads til grønt er i Skt. Kjelds Kvarter ekstra oplagt, da asfalten dominerer mange steder og næsten er omvendt proportional med antallet af biler. Kommunens mål er da også, at 20 procent af de asfalterede arealer i kvarteret skal gøres grønne, og at 30 procent af den regn, der falder til daglig, skal afledes lokalt.

Cykelstier får en dobbeltfunktion som kanaler, og veje som ‘skybrudsveje’. Underjordiske ledninger leder siden vandmængderne mod øst til havnen. Flere af kvarterets veje er i forbindelse med områdefornyelsen allerede omlagt til skråparkering i skyggesiden og regnbede i solsiden.

Den vilde naturs artsrigdom giver åbenlyse fordele i et asfalteret storbymiljø som Skt. Kjelds Kvarter. Det forsinker regnvand, understøtter biodiversiteten, skaber nyt samspil mellem samfund og natur og modvirker ’varme-ø-effekten’ – blanke overflader og asfalt, der fastholder høje temperaturer over større byområder.

»Mulighederne for nedsivning i København er ret varierende og mange steder ikke optimale. Der er en del moræne-ler, der hverken optager eller er særlig god til at bortlede vand fra terræn. Ved at plante flere træer og implementere natur får vi opbygget et større rodnet og skabt mere aktivitet i rodzonen, som giver bedre mulighed for at infiltrere og fordampe vandet. På den måde bruger vi aktivt naturen i vores løsninger til at øge muligheden for nedsivning og fordampning,« siger Jan Jeppesen.

Løsningerne for håndtering af regnvandet indføres, hvor der er plads i byrummet. Filtermuld, en speciel jordsammensætning, der tilbageholder forurening, renser regnvandet, før det siver ned i jorden.

»Det mest beskidte vejvand leder vi fortsat ud i kloakken, da det ellers udgør en forureningsrisiko ved nedsivning til vores grundvand,« forklarer Jan Jeppesen. Løsningen består af et brøndsystem med vandbremser, der fanger det beskidte vejvand og leder det mod kloakken i et tempo, hvor kloakken kan følge med.

»Ved større regnskyl fyldes brøndsystemet op, og når kapaciteten er brugt, har vi den renere fraktion af af vejvandet tilbage, som vi så leder ud i filtermuldstrøg i de grønne LAR-løsninger,« uddyber Jan Jeppesen om den specielle lokal-eksterne håndtering af regnvandet.

Læs også: Fremtidens regnvejr skal gøre byerne sjovere

En sidegevinst ved de grønne løsninger er det sociale engagement, som områdefornyelsen siden starten for fire år siden har medført i kvarteret. Beboerne er blevet inddraget i flere mindre projekter, der omfatter gårdrenoveringer, nyttehaver og facadebeplantning. Rundt om hjørnet fra Skt. Kjelds Plads dyrker lokale beboere nu friske grøntsager i et 600 kvadratmeter stort urbant landbrug på taget af et fitnesscenter.

Københavns Kommunes større klimatilpasningsplan, som ‘Klimakvarteret’ på Østerbro indgår i, omfatter flere delprojekter, der over de næste årtier vil organisere flere steder i byen på nedbørens præmisser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der skrives ikke noget om hvor mange parkeringspladser der går tabt. Der er for få pladser allerede i dag.

  • 3
  • 3

Er det ikke at gå for vidt af lidt omdannelse af asfalt til grønnne arealer og LAR bliver til "vild natur"? Kommer der ulve eller elge i gaden ??? :-)

  • 3
  • 3

Måske er det et kendt akronym indenfor byplanlæggere, men det er vi alle jo ikke.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten