Vild forvirring efter elbil-aftale: Ingen kender afgiften på pluginhybridbiler

Hos BMW er man forvirret. Det er nemlig ikke muligt at få et klart svar fra Skatteministeriet om, hvordan afgiften for elbil med rækkeviddeforlænger, kaldet i3 REX, skal beregnes.

I den netop indgået aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, nævnes pluginhybridbiler. Men i modsætning til elbilerne, hvor fremtidige priser for de vigtigste modeller på markedet er udregnet, så står der intet om, hvordan prisen for en pluginhybridbil skal fastsættes. Blot at registreringsafgiften for elbiler og pluginhybridbiler skal være ens.

Nye priser for de mest udbredte elbiler - men intet om pluginhybridbiler. Illustration: Skatteministeriet

For en bil som BMW i3 REX har afgiftssystemet hidtil betydet, at bilen bliver regnet som en benzinbil, men at den el, batteriet indeholder, ikke bliver medregnet i brændstofforbruget. Det har ført til en ekstrem høj brændstoføkonomi på hele 166 km/l.

Læs også: Så dyre bliver elbilerne efter kontroversiel aftale

Med så højt et km/l-tal forsvinder næsten hele registreringsafgiften, da der fratrækkes 4.000 kroner for hver km/l, som bilen kører over 16 km/l - tilbage er kun minimumsafgiften. Hybridbilen er derfor på nuværende tidspunkt kun en anelse dyrere end den rene elbil BMW i3.

Den nye aftale slår fast, at den energi, batterierne indeholder medregnes i bilens brændstofforbrug målt i km/l, så pluginhybridbiler kan indfases i afgiftssystemet i lighed med elbiler over en periode på fem år.

Men aftaleteksten siger intet om, hvordan det skal gøres, eller hvad konsekvensen for prisen på for eksempel en BMW i3 REX bliver:

»Vi har prøvet at kontakte Skatteministeriet, men har ikke fået noget konkret svar. Så lige nu ved vi ikke, hvordan vi skal regne det ud,« siger Mette Bøgeskov Lolholm, der er kommunikationschef hos BMW Danmark.

Læs også: Ny aftale om elbiler: Tesla får et ordentligt smæk

Også VW er noget forundret. Importøren har en plugindhybrid på programmet (Golf GTE) og regner med at få endnu en i starten af 2016 (Passat GTE). Heller ikke den tyske producent ved, hvilken afgift der fremover skal på bilerne.

I en mail til Ingeniøren oplyser Skatteministeriet, at 'tekniske spørgsmål til aftalen samt spørgsmål, der går ud over den information, som fremgår af aftaleteksten, vil først kunne besvares, når lovforslaget er udarbejdet.' Desuden oplyser ministeriet, at omregningen af elforbrug til brændstofeffektivitet sker på baggrund af energiindholdet i 1 kWh ligesom for elbilerne.”

Dansk Elbil Alliance har mundtligt fået at vide af ministeriet, at pluginhybridbilernes samlede brændstofforbrug beregnes på basis af energiforbruget ved ren elkørsel og km/l ved kørsel med benzin eller diesel. Omregningsfaktoren fra Wh per kilometer til km/l skulle være 91,25.

Ifølge Skatteministeriet vil lovforslaget blive sendt i høring “hurtigst mulig”, hvilket skulle betyde senest i starten af næste uge.

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der må have været en metode til at beregne den teoretiske km/l før. Den involverer et givent antal km (formoder jeg - jeg har ikke kunnet finde ud af, hvordan det beregnes i dag).

Bilen skal køre x km efter et givent (NEDC?) mønster. Undervejs har den fået lov til at bruge så meget batteri som muligt, og har derudover brugt benzin for resten. Nu skal energiindholdet i batteriet tælles med, så de 18,8 kWh batteriet kan indeholde svarer til 18,8 kWh/8,94 kWh/l = 2,1 l benzin, som adderes til den forbrugte mænde benzin, en ny km/l-værdi kan beregnes.

Så det er egentlig ret let. Hvis altså metoden ligner det jeg har beskrevet...

Men jeg kan da egentlig godt forstå, at BMW o.a. gerne vil have Skatteministeriet til at fortælle dem, hvordan det skal beregnes.

  • 3
  • 0

Hvis ikke engang forhandlerne, som må antages at have et godt kendskab til emnet, kan forstå hvordan afgiften skal beregnes, hvordan kan vi så forvente at politikerne der har lavet aftalen skal kunne omsætte den til en fornuftig lov?

  • 13
  • 1

"Omregningsfaktoren fra Wh per kilometer til km/l skulle være 91,25."

Det må være en joke. De to enheder er jo reciprokke i forhold til hinanden, så der kan ikke laves en omregningsfaktor. Har skatteministeriet ingen ansatte med naturvidenskabelig baggrund? Så må de hurtigst muligt få bragt nogle konsulenter ind her.

Wh per kilometer = energimængde per afstand km/l = afstand per energimængde

Og de bliver ved med at sige energimængden i 1 kWh. Det er jo sørgeligt. En elev i 1G fysik vil blive vist udenfor døren hvis han roder så meget rundt i det. I det mindste har de husket at sige kWh i stedet for den sædvanlige kW.

  • 22
  • 3

Så kun de uduelige elbiler med kort-rækkevidde slipper lidt billige end de massivt forurenende benzin og diesel biler. De indtil nu storsælgende forureningsfri Tesla'er skal brandbeskattes både på indkøbsprisen og derefter også på strømmen. De ender med at betale langt mere i skat end de små og massivt forurenende gassere. Hvis man ingen ambitioner har om at komme luftforureningen til livs her i Danmark for alle (ikke kun de velhavende) så kan man måske godt forstå denne beskatningsaftale som i så fald bare er et resultat af gemen Dansk misundelse og middelmådighed. Denne elbilsaftale er en ommer til Christiansborg. Gør som Norge og giv denne elbilindustrien 5 år mere uden afgifter. Efter 2020 kommer de selvkørende taxier og så kan elbilerne sagtens konkurrere på prisen med de forurenende biler.

  • 18
  • 4

Måske ing.dk kan undersøge hvordan det forholder sig med elbiler der bliver solgt uden batteri. Det drejer sig pt. om Renault og Nissan, hvor man kan vælge at købe elbilen uden batteri og herefter leje batteriet.

Vil EU tillade at det bliver forbudt at køre rundt med et batteri der er lejet i udlandet? Skal man betale registreringsafgift af et batteri man ikke ejer? Skal man betale registreringsafgift af et fiktivt batteri hvis bilen leveres uden batteri? Hvad sker der når batteriet skal udskiftes halvvejs i bilens levetid?

  • 16
  • 2

Så kun de uduelige elbiler med kort-rækkevidde slipper lidt billige end de massivt forurenende benzin og diesel biler.

Jeg er lidt betænkelig ved at indrømme det, men via ekstrabladet kom jeg videre til denne historie, om at man i Frankrig giver 10 k€ i skrotningsbelønning til dieselbiler, der er mindst 10 år gamle, hvis de udskiftes med en el-bil:

http://chb44.com/2015/10/electric-vehicles...

Det franske håb om 50% elbiler om 5 år er næppe realistisk, men de gør da noget ved sagen.

  • 16
  • 0

Jeg troede egentlig at BMW i3's range extender skulle betragtes som et reservehjul, og ikke noget man skal benytte sig af ved langt det meste kørsel.

Med mindre jeg har misforstået det, er det så ikke lidt fejlslagen at tage det med i bilens daglige rækkevidde, og energiforbrug ved alm. kørsel ?

(fire kommentarer kunne det blive til, før Tesla kom på banen)

  • 7
  • 0

Jeg forstår ikke den med de 4.000 kr rabat per km's rækkevidde over 16 km/l. Er det noget elbiler også får gavn af? Er det indregnet i eksemplerne fra Skatteministeriet, eller reguleres det bagefter?

Er der en venlig sjæl der kan forklare det? Tak.

  • 4
  • 0

Er der andre der har bemærket at beregningerne på ingen måde hænger sammen?

Eksempel:

Tesla Model S 70D med nypris inkl. moms på 565.000 kr ifølge skemaet. Pris inkl afgift: 739.000 kr Afgift: 174.000 kr Registreringsafgift i 2016 på 20% og 10.000 kr i fradrag.

Ok, men 20% af 565.000 kr er 113.000 kr. Træk 10.000 kr fra og læg 565.000 til og du har en pris inkl. afgift på 668.000 kr.

2016 prisen på en Model S P85D er angivet til 839.400 kr. Det er 274.400 kr mere end 70D. Men den skal betale 683.100 - 174.000 = 509.100 kr mere i registreringsafgift. Det er 185% i registreringsafgift - har de også lige sat afgiften op og hvad blev der af 20% afgift under 800.000 ?

Aner politikeren overhovedet hvad de har skrevet under på?

  • 4
  • 0

Sorry, havde misforstået det lidt. Det må regnes således ud:

105% af de første 79.000 kr = 82.950 kr 180% af (565.000 - 79.000) = 874.800 kr Afgift i alt (sum) = 957.750 kr Rabat (max) 800.000 kr. Afgift efter rabat = 157.750 kr.

Men så er der diverse fradrag for ABS, selelarm, radio og energieffektivitet. Det går vel ikke ind under de 800.000 kr?

Selv hvis det gør, så regner de forkert.

  • 5
  • 0

Ja undskyld så mange indlæg, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan de har tænkt det her skal beregnes. Lige nu er min konklusion at elbilerne bliver væsentligt dyrere end det de beregner. Der står i aftalen:

"Der sættes et loft for indfasning. Bilens afgift ved fuldt indfasede regler beregnes, og der sættes et loft på 0,8 mio. kr. Over loftet på 0,8 mio. kr. betales fuld afgift. Under loftet betales en andel af afgiften. Under loftet stiger afgiftsbetalingen over indfasningsperioden: 20 pct. i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90 pct. i 2019 og 100 pct. i 2020."

Lad os tage det trin for trin. Bilens afgift ved fuldt indfasede regler beregnes. Ok det er 957.750 kr.

Over loftet på 0,8 mio betales fuld afgift. Ok der betale 957.750 - 800.000 = 157.750 kr i afgift. Under loftet betales en andel af afgiften. Ok det er 20% af 800.000 for 2016. Dvs. 160.000 kr i afgift.

Sum 317.750 kr i afgift.

Jokeren kan ligge i rabat på grund af energiforbrug.

Model S har et energiforbrug på 170 Wh/km ifølge EU. Divider med 91,25 som omregningsfaktor for få 1,9 l benzin per 100 km. Svarende til 53 km per liter benzin. Træk 16 fra og gang med 4000 = 148.000 kr i rabat for energieffektivitet.

Ok, så har vi 957.750 - 148.000 = 809.750 kr i afgift.

160.000 kr i afgift for de første 800.000 og 9.750 kr i afgift for resten giver 169.750. Nu nærmer vi os 174.000 og forskellen kan ligge i den eksakte beregning af energieffektivitet.

Nu er der så den detalje at den billigste Model S uden nogle tilvalg koster 599.000 og ikke alle mulige andre tal som embedsmændene selv har fundet på. Det ligger ikke i kortene at Tesla sænker prisen om 2-3 måneder. Tværtimod kan vi risikerer at dollaren bliver styrket og prisen derfor bliver sat op.

Derfor bliver den faktiske pris på bilen 95.200 kroner mere end beregnet ovenover (prisforskellen fra 565.000 til 599.000 plus 180%).

Man skal være naiv hvis ikke man ser at loftet på 800.000 er valgt så at det lige rammer Teslas billigste model.

  • 4
  • 2

Sorry det er Model S 70 (uden D) der koster 599.000. De har regnet på 70D hvor basisprisen er 642.300. Det giver en ekstra afgift på 642.300 - 565.000 plus 180 % = 216.440. Plus 174.000 = 390.440.

Bilen stiger dermed fra 642.300 kr til 1.032.740 kr. For en udgave helt uden ekstraudstyr og med det mindste batteri. Ja hvor mange tror i der bliver solgt af dem?

Den absolut billigst Tesla er udgaven uden D (uden firhjulstræk og kun med baghjulstræk). Den stiger fra 599.000 kr til 868.200 kr. Igen for en helt skrabet udgave uden autopilot, uden læder (stofsæder) og så videre. Hvem vil betale det for en så skrabet bil? Ingen.

Politikerne har skrevet under på et stykke papir hvor der står at Model S 70D stiger med 31%. Men det bare løgn. Den kommer til at stige med 61% og dermed udgå helt af markedet.

  • 7
  • 2

At de største problemer ofte kommer fra tankeløse destruktive mennesker såsom højrefløjen. Der ville ikke være et reelt problem i at skifte væk fra fossile brændstoffer var det ikke for den tankeløse modstand overfor ændringer. De få intelligente og rimelige der redder verden belastes yderligere af de modvillige sindsringe masser (oftest højrefløjen) Må de brænde i et dieselfyret helvede snarest.

  • 5
  • 6

Der er jo ikke ændret på måden som afgiften til hybrid beregnes efter. Der er stadig den europæiske metode, der ligger til grund for beregning af brændstoføkonomien.

I finanslovsforslaget foreslås værdien af rabatten ændret fra 4000 kr/(km/l) over 16 km/l til 1000 kr/(km/l) over 18 km/l.

Så svaret til BMW må jo være at afgiften (inklusiv moms på den totale pris) ændrer sig fra 87kkr til 361kkr. Dermed ændrer udsalgsprisen sig fra 336kkr til 610kkr fra og med 1/1-16.

Den samme rabat er måske/måske ikke gyldig for rene elbiler. Hvis afgiften fremadrettet skal være den samme for alle biler, bør den jo også gælde for elbiler.

  • 3
  • 0

Jeg må have læst forkert... Prøvede lige at finde referencen i finanslovforslaget, men kunne ikke finde det. Så umiddelbart må det stadig være det 4000 kr/(km/l) over 16 km/l der er gældende og dermed sker der ingen ændring for i3REX'en - eller andre hybridbiler.

  • 0
  • 0

Den samme rabat er måske/måske ikke gyldig for rene elbiler. Hvis afgiften fremadrettet skal være den samme for alle biler, bør den jo også gælde for elbiler.

I artiklen er opgivet en omregnings faktor på 91,25. Desværre med nogle enheder der ikke giver mening. Men ved at prøve sig frem finder man at den eneste kombination der giver et resultat i den rigtige størrelsesorden, er at du tager elbilens effektivitet målt i Wh/km og dividerer med 91,25 for at få liter benzin per 100 km. Det omregner du så til km/l ved at tage den reciprokke værdi og gange med 100.

  • 0
  • 0

Beskylder du franskmændene for at ville udnytte deres eksisterende el-produktion bedst muligt og derved mindske deres massive smog-problemer? :-)

Lars - nej! Jeg antyder bare at hverdagen og tilskudene nok er andeles, når franskmændene kommer på den anden side af COP21

Ville de gøre noget mere effektivt ved SMOG problemerne i Paris, kunne de lave en miljøzone indenfor motorringvejen, om adgang forbudt for biler med større udledning end f.eks. 110 gr/ km.

  • 0
  • 0

En ting jeg synes politikerne burde overveje, er at give et fradrag for batteriet. F.eks. med en reguleret sats per kWh-kapacitet.

Elbiler vil jo for evigt have en ulempe i forhold til forbrændingsbiler fordi en simpel ståltank uanset hvordan man vender og drejer det simpelthen ikke koster så meget som et stort batteri. Energimæssigt er batteriet en stor fordel, men registreringsafgiftsmæssigt er det en kæmpe ulempe. Så selv hvis vi når hen til at bildelen minus batteri i en elbil ikke koster mere end en tilsvarende forbrændings qua masseproduktion, så vil de blive beskattet langt hårdere.

Regneeksempel: har set nogle analytikere anslå at Tesla måske giver 250 USD/kWh, med 20% fortjeneste og 25% moms giver det en pris for 85 kWh-batteriet på 209.000 kr. Med fuld afgift svimlende 585.000 kr. For en kapacitet som i dag er stor, men som jo ikke giver mere rækkevidde end at det må anses for at være en almindelig størrelse en gang i fremtiden.

Batteriprisen falder så måske til det halve inden for de næste 5 år tid, med Gigafactory osv., men selv med en halvering er prisen knap 300k. For et batteri uden bil.

  • 2
  • 0

Re: En ommer

Ville de gøre noget mere effektivt ved SMOG problemerne i Paris, kunne de lave en miljøzone indenfor motorringvejen, om adgang forbudt for biler med større udledning end f.eks. 110 gr/ km.

Det er jo gram CO2 som er ligegyldig i forhold til SMOG.

Baldur - nå

CO2 generer som sådan ikke - det er Nox og partikler; men CO2 vejer væsentligt mere end atm. luft og bliver derfor på jorden og forhindrer at blæsten kan fortynde det hele og forny luften

  • 0
  • 4

Så frem for at teste hvor langt en hybrid kan køre på et fuldt batteri + en liter benzin, så skal det gøres på en endnu "hemmelig" måde....

Ganske rigtig - har vist været for fokuseret på elbilerne ;-) Nu forstår jeg forvirringen. Spørgsmålet er hvordan man kan komme igennem med en specielt dansk beregning af "brændstoføkonomien". Det gør tingene noget vanskeligt på europæisk plan hvis et EU land har en beregning af brændstoføkonomien og andre en anden metode. Alt i alt i stort rod og typisk eksempel på hvordan en afgiftpolitik ofte ender i noget rod, når parameterne omkring afgiften ændrer sig hurtigt.

  • 0
  • 0

Alt i alt i stort rod og typisk eksempel på hvordan en afgiftpolitik ofte ender i noget rod, når parameterne omkring afgiften ændrer sig hurtigt.

Problemet må vel være at de rådgivere som ministrene omgiver sig med i ministerierne, har absolut nul teknisk forstand, men kun kan betjene et regneark (hvordan kan man ellers tale om at afgiften skal bestemmes af energiindholdet i 1 kWh, - det er jo helt sort).

Eller den gang hvor trafikministeren var inviteret med i DR-programmet "So Ein Ding" og var tydeligt overrasket over at få at vide, at bilfabrikanterne var ved at udvikle selvkørende biler. Hvordan h...... kan man ikke vide den slags som trafikminister! Der er tale om noget der vil skabe den største trafikale omvæltning i de sidste 100 år.

Loven er jo også nødt til f.eks. at fastlægge meget konkret hvad en fuelcellebil er, da sådanne er afgiftsfritaget. Hvor lille og ringe fuelcelle, og hvor lille tanke og hvor stort batteri må en sådan have? Må en fuelcelle bil kunne oplades? Er en Tesla med en 1 kW fuelcelle og 1 l tank en fuelcelle bil og dermed afgiftsfritaget?

  • 4
  • 1

Ganske rigtig - har vist været for fokuseret på elbilerne ;-) Nu forstår jeg forvirringen.

Den største forvirring for mig er, hvordan de vil gøre forskel på en hybrid som en Mercedez 400h og en Golf GTE. Altså en "mild hybrid" som kun har batteri til at genvinde bremse energi og en plug-in, som i teorien kan køre det meste af sine km på el, hvis man er flittig til at lade. Jeg grinede lidt af EU modellen til km/l, da jeg først hørte det, men sammen med det 4000 pr km over 16, så giver det faktisk fin mening. Jo mere batteri, jo mere nedsættelse. Men hvis der er noget som giver mening, så må man jo heller skynde sig at lave det om.

Hvis man regner med at en liter benzin svarer til 8.7 kw/h og regner på en Golf GTE, så ændre det ikke det store som jeg ser det. Og så forstår jeg ikke hvorfor man skal opfinde en ny måde at regne det på! Golf GTE har et batteri til 50 km (8.7 kwh). Strømforbrug kWh/100 km: kombiniert 12,4 - 11,4. 12kw/h pr 100 km = 1,38L/100km = 72km/L på el. Og 16km/l på benzin. EU morm 66 km/l samlet.

Omvendt, hvis man siger de 8.7kw/h på batteriet svarer til 1 liter og lægger en liter benzin til, så skal den bruge 2 liter på at køre de 66km, og ikke en. Altså kun 33km/l. Og så har den lige fået 132.000 ekstra i afgift :-(

Rigtig øv, for den kombi passede perfekt til mit behov. 35 km til/fra job på el, hvis jeg lader hverdag, men mulighed for at køre på skiferie eller famile besøg Jylland, uden at skulle være bange for at løbe tør for strøm, eller være nød til at skulle holde ind ved en supercharger, hvis det har været koldt el modvind eller man er kommet til at køre lidt over 110 på motorvejen.

  • 1
  • 2

At dette kan være dumt nok til at befolkningen, og evt andre partier tager afstand så vi får ny regering med det samme og det hele annuleres. Er det ikke sådan at hvis ikke der er flertal til dette budget så falder regeringen?

  • 0
  • 3

Hvis man regner med at en liter benzin svarer til 8.7 kw/h og regner på en Golf GTE, så ændre det ikke det store som jeg ser det. Og så forstår jeg ikke hvorfor man skal opfinde en ny måde at regne det på! Golf GTE har et batteri til 50 km (8.7 kwh). Strømforbrug kWh/100 km: kombiniert 12,4 - 11,4. 12kw/h pr 100 km = 1,38L/100km = 72km/L på el. Og 16km/l på benzin. EU morm 66 km/l samlet.

Er der nogen der kan forklare hvordan EU normen kan blive 66 km/l, når testafstanden kun er ca. 11km lang. Den når jo ikke at tænde benzinmotoren på så kort afstand, med mindre den tænder fordi effekt behovet kortvarigt er der. Men hvad så med i3Rex, der er sat 166km/l. Her bliver der helt sikkert aldrig tændt for benzinmotoren.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten