Vil vulkanudbruddet på Island påvirke jordens opvarmning?

Inspireret af vulkanudbruddet på Island har Morten Herman Langkjær gjort følgende betragtninger:

I forbindelse med det nyligt opståede vulkanudbrud på Island, kom jeg til at tænke på, hvorledes det vil påvirke planetens opvarmning, hvis den har nogen overhovedet. Vil den store udledning af svovl, CO2 og andre drivhusgasser øge opvarmningen?

Alternativt vil den øgede mængde af partikler i atmosfæren så som aske og røg øge skydannelser og sammen med dette øge reflektionen af solens stråler og dermed sænke temperaturen i atmosfæren? Jeg ved godt, at et svar vil basere sig på gisninger, men jeg synes det er kunne være interessant at høre en mening fra nogen med indsigt i emnet."

Udbrud i vulkanen Eyjafjallajökull på Island fotograferet 16. april 2010. (Foto: Henrik Thorburn) Illustration: Henrik Thorburn

Eigil Kaas, Professor i Meteorologi og medlem af Scientariet, svarer:

Vulkaner påvirker/vekselvirker med klimaet på to måder:

1) På den helt lange geologiske tidsskala - dvs. millioner af år - virker vulkaner opvarmende, idet der udsendes CO2 til atmosfæren (og oceanerne). Denne mekanisme er faktisk hovedkilden til kulstof i atmosfæren og oceanerne. Vejrligets langsomme nedbrydning af bjergarter - såkaldt "weathering" - er den modsatte mekanisme, som hele tiden fjerner en lille smule CO2 fra atmosfæren - en proces som går relativt hurtigt, når det er varmt og fugtigt klima.

2) På kortere tidshorisonter - normalt kun nogle få år - virker det enkelte vulkanudbrud stærkt afkølende hvis det er stort og eksplosivt, og hvis der samtidig udsendes meget svovlholdigt materiale som kan danne sulfat-aerosoler (små partikler). Udbruddet skal være så eksplosivt, at sulfataesolerne kommer godt op i stratosfæren (20-30 km over jorden), hvor der kan gå op til et par år før de forsvinder igen. Medens aerosolerne er i stratosfæren reflekterer de noget af sollyset tilbage til verdensrummet. Det betyder at planeten afkøles.

Tropiske vulkaner har størst afkølende effekt, fordi det er her, der er mest sollys som kan reflekteres og fra den tropiske stratosfære kan aerosolerne spredes til begge halvkugler. Den mest globalt afkølende vulkan i nyere tid var Tambora i Indonesien i 1815. Udbruddet på Eyjafjallajökull er kun ganske svagt i sammenligning med Tambora og det vil ikke have nogen global effekt.

Det er også højst tvivlsomt, om det har målbar klimaeffekt i Europa. Det kan dog ikke udelukkes, at et vedvarende udbrud kan påvirke for eksempel sigtbarheden i Europa. Desuden er der, som alle nu ved, problemerne som de vulkanske støvpartikler skaber for flytrafikken.

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan også sende store mængder mineraler og næringsstoffer ud i havet som kan skabe massiv algevækst der derved binder en masse kulstof fra atmosfæren og virker afkølende.

Det har man prøvet at efterligne ved at "gøde" havet.

  • 0
  • 0

Dette udbrud har sikkert ikke den store effekt. Det bliver straks noget andet med Katlas udbrud næste år. Dette kan gælde som en generalprøve. Hvordan synes vi egentlig selv det går?

  • 0
  • 0

Ved udbruddene fra vulkanen under Eylafjallajökull i det 17. og 19. århundrede begyndte også vulkanen Katla under Mýrdalsjökull at have udbrud på samme tid eller kort efter. Man formoder altså en sammenhæng mellem de to vulkaner. Geofysikeren Páll Einarsson har betonet nødvendigheden af, at Katla overvåges nøje, idet udbruddet på Eylafjallajökull i 2010 kan starte et udbrud på Katla.

Man mener de deler magmakammer.

  • 0
  • 0

Det er nok lidt off-topic, men... Hvordan kan det lade sig gøre at se billeder der er taget fra helikoptere af vulkan udbrud? Har både nu og tidligere set masser af disse billeder, men er (mange) helikoptere ikke også drevet af en turbinemotor alá pasagerfly? Den gang problemet opstod første gang (hvis nok på en Brittish airways maskine over Filipinerne) var det da en rute ca. "direkte" over vulkanen? Hvis disse partikler var så farlige som antaget vil de så ikke også sætte sig i bilmotorer? (dog suger en 2L otto motor ikke helt samme mængde luft som en 747 turbine, men effekten vil vel være den samme?

  • 0
  • 0

Når man kender lidt til spektrometri, undres man over al den snak om effekten af CO2. Vanddamp findes i en koncentration, der er op til 50 gange større end CO2 og vanddamps adsorptionsspekter er meget bredere i den energirige del. Se vedlagte link http://4.bp.blogspot.com/_fa6AZDCsHnY/S_xm... Vanddampen er jordens "stabilisator". Bliver det for varmt bliver det mere skyet og skærmer for indstrålingen. Aske vil virke afkølende, da de fine aerosoler vil nindske indstrålingen. Tilgengæld vil vi måske se en lidt større afsmeltning ved polerne da de tungere partikler aflejres på isen og øger varmeoptagelsen. Tungere partikler søger mod polerne pga centripetalkraften, som vi også kan se på det forhøjede kviksølvindhold i fisk der fanges i de aktiske egne. Partiklerneaflejres pga termoforese hvor køligere flader tiltrækker partikler.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten