Vil verdens første dronekrig foregå i Syrien?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vil verdens første dronekrig foregå i Syrien?

Foto: General Atomics

Anvendelsen af militære droner er vokset eksponentielt over de seneste 15 år. Forrest i feltet er USA, som under den tidligere præsident Barack Obama gennemførte over 10 gange så mange angreb med droner i Pakistan, Somalia og Yemen som under forgængeren Georg W. Bush.

Og dronernes korstog gennem verdens konfliktområder kan forventes at fortsætte med uformindsket styrke, ikke mindst hvis præsident Donald Trump som ventet slækker på de amerikanske styrkers regler for droneangreb.

Når det kommer til anvendelsen af militære droner, er konflikten i Syrien særligt værd at bemærke. Også her spiller droner en væsentlig rolle i de amerikanske og britiske luftangreb, men i Syrien er koalitionsstyrkernes droner ikke de eneste i luften. I 2015 opdagede det amerikanske forsvar, at de russiske styrker i landet også er begyndt at gennemføre missioner med droner. En udvikling, der har skabt bekymring over mulige sammenstød med russiske fartøjer i luftrummet over det krigshærgede land.

Meget er sket indenfor udviklingen af russiske militære droner, siden landets styrker sendte nogle få, primitive droner i luften over Georgien i 2008, uden nævneværdig militær gavn. Kort derefter gennemførte Rusland en massiv militær reform, som har medført, at de russiske styrker i dag råder over næsten 2.000 droner, hvoraf mellem 70 og 80 menes at befinde sig i Syrien.

Det 21. århundredes svar på Den kolde krig

Det syriske regime er selv begyndt at benytte iranskbyggede militære droner, hvilket for få måneder siden førte til, at et amerikansk kampfly skød en Shahed 129 – det iranske svar på den amerikanske MQ-1 Predator – ned i et område i det sydlige Syrien, hvor amerikanske og britiske tropper træner syriske oprørere til kamp mod Islamisk Stat. Episoden blev fulgt op af det russiske forsvarsministerium, som nu betragter »alle flyvende objekter, herunder fly og droner« fra koalitionen som militære mål.

Læg dertil, at Islamisk Stat inden for det sidste år er begyndt at angribe koalitionsstyrker med billige, kommercielle droner bevæbnet med granater og hjemmelavede sprængladninger.

Læs også: Islamisk Stat bevæbner kommercielle droner og angriber fra luften for første gang

Et muligt resultat af de øgede spændinger i landet kan blive, at en eller flere af de etablerede styrker opretter flyveforbudszoner. Det har fået flere kommentatorer til at lufte tanken om, at Syrien kan blive den første skueplads for luftkrig mellem droner. Det er et scenarie, som den amerikanske journalist og forfatter til flere fagbøger om militærteknologi, James R. Chiles, for eksempel beskriver i tidsskriftet Air & Space Magazine.

»Selv hvis en supermagt skulle etablere en flyveforbudszone over Syrien og forsøge at beskytte den mod konventionelle fly, vil droner højst sandsynligt fortsætte med at flyve og skyde i området. Den dag vil komme, hvor droner bevæbnet med luft til luft-missiler varetager patruljer i de lukkede luftrum,« skriver han.

Såfremt parterne i Syrien ikke er villige til at risikere at miste piloter og kampfly mod fjendens luftforsvar, kan droner i stedet ende med at føre an i kampen om luftherredømmet, vurderer Chiles.

Han kigger i samme ombæring frem i tiden og bemærker, at avancerede stealthdroner i øjeblikket er under udvikling i flere lande, om end de fleste er mere end 10 år fra at blive sendt i aktiv tjeneste. Udviklingen kan føre til, at dronekrige blive det 21. århundredes svar på Den kolde krig, hvor stormagterne ikke behøver at sende styrker ud i direkte konfrontationer, skriver Chiles.

Gråspurve med kanoner

Spørger man derimod Gary Schaub Jr, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet og forfatter til flere rapporter om kampfly og autonome våben, er det stort set utænkeligt, at Syrien bliver skueplads for luftkampe mellem droner.

»Nej, kampen kommer ikke til at stå mellem våben i luften, men mellem våben i luften og våben på jorden,« siger han.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se en yderligere stigning i anvendelsen af både militære droner og bevæbnede hobbydroner i Syrien. Men vi ser også en masse missilbatterier og antiluftskytskanoner i landet. Så hvis en syrisk drone eksempelvis krænker en amerikansk flyveforbudszone, bliver svaret ikke at sende en Reaper-drone på vingerne,« siger Gary Schaub Jr.

Læs også: Ny rapport: Danmark mangler politik for autonome våben

Læs også: Hjort: Dansk politik for kamprobotter må vente

Især hvis målet er en bevæbnet hobbydrone fra Islamisk Stat, vil droner med luft til luft-missiler være et eklatant eksempel på overkill.

»Det mest effektive værn mod små droner på kort afstand er faktisk stadig et haglgevær. Derudover findes der adskillige systemer som net og jamming til at nedbringe små droner. Og Reaper-droner er typisk kun udstyret med luft til jord-missiler som Hellfire. Alene prisen gør det meget usandsynligt, at man ville udstyre dem med luft til luft-missiler som AMRAAM. Hvis du skyder en quadcopter til 500 dollars ned med et missil til 300.000 dollars, vil nogen hurtigt begynde at stille kritiske spørgsmål,« siger Gary Schaub Jr.

Droner på størrelse med F-16

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt den igangværende udvikling indenfor militære droner i løbet af de næste 20 år vil føre til luftkrige mellem subsoniske stealthdroner på størrelse med kampfly. Udviklingen af avancerede droner, der kan overtage traditionelle kampflyopgaver, har i flere lande stået på i 10 år og vil fra 2030’erne resultere i en lang række droner, der teknologisk ligger milevidt fra de eksisterende MQ-9 Reaper og MQ-1 Predator.

US Navy samarbejder i øjeblikket med flere konkurrerende producenter om at udvikle en delvist autonom kampdrone på størrelse med et F-16. Blandt deltagerne er Northrop Grummans X-47B, der med sin Pratt & Whitney F100-220U turbofanmotor er blandt de få droner med en kraftig nok motor til at lette og lande på et hangarskib. X-47B ligger i konkurrence med prototyper som Lockheed Martins Sea Ghost og General Atomics' Sea Avenger. Målet er en bevæbnet, subsonisk drone med lav radarsynlighed, der kan flyve længere, end en pilot kan udholde. Det vil for X-47B sige små 3.900 km, næsten dobbelt så langt som et F-35.

Læs også: Tilhører fremtidens luftrum kampfly eller droner?

I Storbritannien arbejder BAE Systems med prototypen Taranis, som ventes at kaste en operativ stealth-kampdrone af sig efter 2030. Franske Dassault arbejder på den sammenlignelige nEUROn, tyske EADS har sin egen Barracuda, og indiske DRDO har sin AURA, der ventes kampklar allerede i 2020. I Rusland arbejder Sukhoi, selskabet bag det nye femtegenerationskampfly PAK FA, på en højteknologisk drone med lav radarsignatur og plads til store luftværns- og antiradarmissiler.

Fællestrækkene er, at de nye droner bliver udviklet hovedsageligt til rekognoscering, men at de kan udstyres med våben til både bombetogter og luftkamp.

Små droner i forreste linje

Det betyder imidlertid ikke, at banen er kridtet op til doghtfigts mellem radarusynlige droner, siger Gary Schaub Jr.

»Jeg tror , at fremtidens droner vil blive brugt til luft til luft-operationer snarere end luft til jord-operationer. Og jeg tror snarere, der bliver tale om små droner, som er billige nok til at kunne ofres, så man kan sende 100 eller 500 afsted mod sit mål,« siger Gary Schaub Jr.

Hvilken fremtid er der så for de kampflylignende droner, som flere lande lige nu bruger milliarder på at udvikle?

»Store kampdroner har bestemt også en fremtid. I højintensive kampscenarier, over for fjender med avanceret luftforsvar, vil den slags platforme kunne bruges til overvågning af store områder eller som moderskibe for sværme af mindre droner. De vil formentlig operere i udkanten af et konfliktområde, lige uden for rækkevidde af fjendens forsvarssystemer,« siger han.

Læs også: Pentagon udvikler arsenalfly til at støtte F-35

Derudover kan de store droner bruges som såkaldte arsenalfly for nyere kampfly. Pentagon arbejder lige nu på at udvikle arsenalfly, som i stedet for at tage på selvstændige bombetogter kan affyre missiler baseret på måldata fra femtegenerationskampfly som F-35 eller F-22, der med deres lave radarsignatur kan komme tættere på fjendes stillinger og sende data tilbage til andre fly, der dermed kan affyre missiler mod mål udenfor deres eget synsfelt.

I den næste artikel i serien sætter Ingeniøren fokus på sværme af små droner. Læs med i næste uge.

Hvad er definitionen på en dronekrig? Hvis man kigger på mængden af våben afleveret af droner i Irak og Syrien, kontra våben afleveret af bemandede fly, så er der lang vej endnu.

  • 1
  • 0