Vikingeskibsmuseet tager vand ind og synker

Der er nærmest flere huller i den bygning, der omslutter de fem vikingeskibe i Roskilde, end der er i de 1.000 år gamle skuder.

Det 47 år gamle fredede Vikingeskibsmuseum er nemlig plaget af vandindtrængen, rustende armering, afskallende beton, sætningsskader, fugt i tagkonstruktionen og ustyrligt indeklima. Og derudover mangler der beskyttelse mod såvel uv-stråler som stormflod.

I mandags offentliggjorde museet så, at det har søgt om at få bygningen affredet.

Læs også: Bestyrelse vil fjerne fredning af Vikingeskibsmuseet

»Vi ser det ikke længere som en realistisk mulighed at opretholde bygningens fredningsværdier og samtidig sikre en betryggende bevaring af de udstillede vikingeskibe. Kun en affredning kan bringe os ud af dette dødvande,« forklarede museets direktør, Tinna Damgaard Sørensen, i en pressemeddelelse.

Før affredningsansøgningen blev offentliggjort, gennemgik en af museets rådgivere, arkitekt Henrik Terkelsen, museets tilstand med Ingeniøren.

»Man har et gammelt og lidt dumt udtryk om ‘en bygning, der ikke er god til at stå ude om natten,’ men i dette tilfælde passer det meget godt. Det er et smukt og stærkt hus, så jeg kan godt forstå, at det er fredet. Men det er samtidig en meget uheldig bygning på et meget uheldigt sted,« opsummerer han.

Problemerne kan løses

Sammen med Teknologisk Institut har han diagnosticeret museets dårligdomme, foreslået en række kure og estimeret, hvad en helbredelse vil koste. For en sådan kan stadig blive relevant, hvis Slots- og Kulturstyrelsen afviser museets ønske om en affredning.

Teknisk er alle problemerne da også til at løse – omend det langtfra vil være gratis. Desuden er bygningens fredning en udfordring, fordi nogle af løsningerne vil kræve ændringer, som gør det umuligt at fastholde bygningens nuværende udtryk helt præcist.

»Det bliver svært at reparere betonen, men det kan godt lade sig gøre. Vinduerne bliver til gengæld svære at lave præcist som de eksisterende, da vi er nødt til at have tykkere glas og stærkere stålprofiler i facaden mod fjorden, fordi den skal kunne modstå stormflod,« forklarer Henrik Terkelsen.

Derfor skal ikke kun en affredning, men også en eventuel renovering godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen og museet er tidligere blevet enige om, at ‘Vikingeskibshallens overordnede arkitektoniske udtryk ikke må forandres.’ Men hvad det betyder i praksis, er stadig ikke afklaret.

Sætningsproblemer truer skibene

Mens der altså er fundet kure mod nogle af bygningens åbenlyse dårligdomme, så er det imidlertid stadig uafklaret, hvor store sætningsproblemerne er, og om de er til at løse. Det haster med afklaringen, for sætningerne kan ødelægge de fem unikke vikingeskibe, fortæller Henrik Terkelsen:

»Den vestlige del af bygningen sætter sig mere end den østlige. Det har givet revner i fundamentet og gulvet. Problemet i denne bygning er, at jernstativerne, som skibsplankerne er sat op på, er støbt fast i gulvet for at sikre, at de står 100 procent stabilt. Men når der opstår sætningsrevner, kan stativerne vride sig, og hvad sker der så med plankerne, som hver især er limet sammen af hundred- eller tusindvis af små stykker træ?«

I 2014 vurderede museet, at alene betonrenoveringen og en mindre modernisering ville koste 75 mio. kr. Stormflodssikring af bygningen – blandt andet med nye glas i nordfacaden, som samtidig bortfiltrerer en større del af det ultraviolette lys – vil derudover koste museet 12,4 mio. kr. Dertil skal Roskilde Kommune investere 6,6 mio. kr. til sikring mod større vraggods og mobil sikring på nabogrunden.

Hvad det vil koste at beskytte museet mod vand, der trænger op gennem den utætte membran under bygningen, er stadig ikke afklaret, og i affredningsansøgningen fra museet har man helt opgivet at angive de samlede renoveringsomkostninger, men skriver, at de ‘langt’ vil overstige 75 mio. kr. I stedet foreslår man en helhedsplan for hele museumsområdet, der vil koste 300 mio. kr. i alt.

Fondene vil starte på en frisk

Det lyder måske vanvittigt, når man ikke kan skaffe 75 mio. kr. til en renovering. Men der er en god forklaring:

‘Fondene, som udviser stor interesse for museets vision og helhedsplan, mener ikke, det er deres opgave at finansiere en restaurering af en fredet bygning, der har så grundlæggende konstruktionsmæssige og funktionelle problemer, og som er formidlingsmæssigt utidssvarende,’ skriver museet således i sin affredningsansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen.

Foreløbig er de eneste, der har sat penge af til helhedsplanen dog Roskilde Kommune, som har reserveret 25 mio. kr. Beløbet er dog betinget af, at staten også bidrager til renoveringen.

Ansøgningen skal nu vurderes af Det Særlige Bygningssyn, hvorefter Slots- og Kulturstyrelsen skal afgøre, om de vil følge indstillingen fra eksperterne.