Vikingeskibsmuseet frygter vinden

Illustration: Vikingeskibsmuseet

Små stykker malertape sidder rundt omkring på væggene på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Det er imidlertid ikke en sjusket malers efterladenskaber, fortæller museets direktør Tinna Damgaard-Sørensen.

»Der er revner i væggene. Og i december satte vi tape op, for at se, hvor lange revnerne var blevet på det tidspunkt. Som du kan se, er de vokset en del siden,« sagde hun, da hun i slutningen af februar viser Ingeniøren rundt på museet.

Flere steder zigzagger revner sig mellem murens sten - hen til tapemærkerne, under dem og flere centimeter længere.

Tydelige skader i årtier

Revnerne og årsagen til dem er blandt de argumenter, som museet bruger i sin kamp for at få affredet Vikingeskibshallen. Hallen blev indviet i 1969 og fredet i 1997 fordi der er tale om »…et bygningsanlæg, der ved sin helhedskarakter og landskabelige placering repræsenterer de fremragende arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 100 år,« som der stod i begrundelsen.

Små stykker malertape viser, hvor revnerne i bygningen var nået til i december. Siden har de bredt sig endnu mere. Illustration: Ulrik Andersen/Ingeniøren

Men allerede på fredningstidspunktet havde bygningen problemer. Betonen var blevet støbt med et tyndt dæklæg og skallede af flere steder. Inde i bygningen viste der sig desuden problemer med revner i gulvene og et fugtproblem i såvel tagkonstruktionen som fundamentet. Derudover er hallen for lille til at huse alle de skibe, som museet har udgravet over årene, og adgangsforholdene er dårlige.

Troede på renovering...

I 2010 og 2011 undersøgte Teknologisk Institut facadens problemer og kom med et renoveringsforslag:

»Undersøgelsen har vist, at betonkonstruktionerne efter en renovering vil kunne bibringes en lang levetid. Det vil dog være nødvendigt at ilægge dilatationsfuger de steder, hvor bygningen selv har etableret bevægelsesrevner, ligesom det vil være nødvendigt med renoveringstiltag, som partielt fører til udskiftning af den oprindelige beton,« stod der i TIs rapport fra 2010.

Museet vurderede, at en renovering, der også løste problemerne med tilgængelighed, indeklima og belysning ville koste 75 mio. kr. Men så kom Bodil.

...Indtil stormen ramte

Den 6. december 2013 pressede stormen Bodil både vind og vand ned mod museet i bunden af Roskilde Fjord. Museets folk var advaret, så Beredskabsstyrelsen havde været inde og stormflodssikre facaden mod fjorden med store træplader, mens Nationalmuseets konservatorer havde dækket skibene til. Alligevel var det tæt på at gå galt, fortæller Tinna Damgaard-Sørensen.

»Det var en meget, meget skræmmende oplevelse at stå inde i hallen under stormfloden. Det buldrede og bragede. Ruderne sprang, og vi dækkede skibene med plastik for at de ikke skulle blive våde. Men i skumringen kunne vi pludselig se en lystbåd, der havde revet sig løs og buldrede ned mod museet. På det tidspunkt stod vandet så højt, at det kunne sejle direkte ind i hallen. Så nogle af folkene sprang i vandet, fik fat i fortøjningerne og bugseret det ind på stranden ved siden af museet. Det var forfærdeligt at stå der med ansvaret for skibene og se, at alle egentlig gjorde det, de skulle og kunne for at beskytte skibene - og alligevel var det ikke nok. Det var en følelse af totalt kontroltab. Var den båd røget ind gennem vinduet, så havde vi ikke kunnet gøre en skid. At stå derinde den nat, det var ganske enkelt forfærdeligt.«

Læs også: Vikingeskibsmuseet hårdt ramt af stormflodsskader

Stormfloden ændrede museets holdning til bygningens fremtid.

»Der var nok der jeg gik fra at tænke, at vi skulle forsøge at redde bygningen, til at tænke, at nu handler det om at redde skibene. Det er trods alt det vigtigste.«

Mindre stabil efter stormene

Da vandet trak sig tilbage, kunne museet se, at stormen havde haft en pris.

»Efter stormene opstod der revner mellem søjlerne i facaden mod fjorden og facadepladerne. Dem har vi fået injiceret for at tætne dem. Desuden har vinduesrammen revet sig løs fra betonfinnerne i facaden. Derudover mener vi selv, at revnedannelsen er blevet værre efter Bodil.«

Læs også: Stormflod: Se billederne fra Vikingeskibsmuseet

Museet havde i forvejen problemer med bygningens bevægelser. Eksempelvis sprang de store ruder på museets landside en gang i mellem uden nogen påviselig årsag, ligesom museet har måtte udskifte nogle glasbyggesten, der var bygget ind mellem nogle af de indre vægge og loftets betonbjælker, fordi de også gik i stykker med jævnlige mellemrum og sendte glasstykker ned over skibe og besøgene.

Rådgiver frikender fundamentet

Men hvad bevægelserne skyldes er svært at sige. Teknologisk Institut har undersøgt funderingsforholdene og konkluderede i 2017, at »Selve fundamentet som skibene står på vurderes at være stabilt. Der er ikke konstateret forhold som tyder på skadelige sætninger og eller større mobilitet end normalt. Revner i dækkene mv. vurderes alle at kunne tilskrives mekanismer, som ikke er relateret til sætninger af bygningen.«

Læs også: Styrelse: Vikingeskibsmuseet skal renoveres

Konklusionerne i TIs rapport blev fremhævet af Slots- og Kulturstyrelsen, da styrelsen i december 2017 afslog museets ønske om at få bygningen affredet.

Rambøll: Resten af bygningen bør tjekkes

Men Rambøll, som museet selv har hyret, mener, at det også bør undersøges, hvor stabil resten af bygningen er, fortæller Tinna Damgaard-Sørensen.

»Rambøll har anbefalet, at man bør undersøge, hvad de voldsomme storme har gjort ved bygningens stabilitet. Det er der ikke nogen, der har undersøgt før.«

Det kan nu blive opgaven for det rådgivningsfirma, som Kulturministeriet er i færd med at hyre. Vikingeskibsmuseet har nemlig klaget over afslaget på affredning, og nu er det kulturminister Mette Bock (LA), der skal afgøre om museet fortsat skal være fredet, eller, om det kan rives ned.

Ser frem til undersøgelse

Tinna Damgaard-Sørensen ser frem til, at alle forhold omkring bygningen nu bliver undersøgt ordentligt.

»Det er vigtigt at erkende, at der er nogle interessemodsætninger. Og jeg synes faktisk, at Slots- og Kulturstyrelsen har varetaget de interesser, de er sat til at varetage - nemlig den fredede bygning - på en fin og nuanceret måde. Men der er nogle andre, der sidder på større afstand og mener, at man godt kan redde bygningen. Om dem tænker jeg bare, at de skulle have prøvet at stå der sammen med os den nat, da Bodil ramte.«

Læs også: Milliondyr flytning skal redde vikingeskibene

Kulturministeret oplyser, at behandlingen af klagen vil tage et halvt års tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har aldrig lignet et vikingeskibsmuseum, giv det nu bare dødsstødet og byg noget bedre og på et højere plateau!

  • 17
  • 3

" ... et bygningsanlæg, der ved sin helhedskarakter og landskabelige placering repræsenterer de fremragende arkitektoniske værdier, der kan begrunde en fredning af en bygning under 100 år".

Udtalelsen blev formuleret af arkitekter.

Samtidig kan vi konstaterer at bygningen ikke imødekommer de grundliggende krav til arkitekturs funktion, som de selv samme arkitekter begrunder deres eksistens med.

  • 14
  • 0

Lad os håbe der når at blive truffet en beslutning om at genbruge bygningen til vejfyld hurtigst muligt inden der sker noget som ødelægger skibene. Moder naturs storme venter ikke på konsulenternes og administratorernes analyser og tovtrækkeri. Godt at se at ejerne har erkendt at bygningen har overstået sin levetid. Og lad os håbe det ikke bliver besluttet at bygge en ny magen til “i respekt for den karakteristiske arkitektur der har præget området”.

  • 3
  • 0

Den arkitektkonkurrence måtte have haft et krav om at designet skulle være værre end det værste østtyske kommunist beton slum... Bygningen er en rædsel og placeringen er hul i hovedet. Som så ofte så har folk bar et skrivebord tegnet noget uden at spørge den der skal bruge bygningen og dem der skal bygge den om det kan lade sig gøre. Skal ikke undre mig at bygningen er så fyldt med kemikalier at man ikke bare kan knuse den og smide den ned som fyld under en ny bygning.

  • 4
  • 1

Bygningen er lige så grim som den er uegnet, og den er umulig at energioptimere til dagens energimål. Det har været en øjenbæ på Roskilde`s smukke skyline set fra fjorden, siden den blev bygget. Helt uden af sammenhæng med både former, farver og materialer der ellers karakteriserer Roskilde.

Engang i mellem skal der ryddes op. Her er et oplagt eksempel.

  • 4
  • 0

Allerede da vikingeskibene blev fundet, og inden udgravningen begyndte, var det besluttet at skibene skulle udstilles for publikum i samspil med findestedet. Der var fra start konsensus mellem publikum, museumsfolk og politikere. Samtidig vidste museumsfolkene, ud fra indhøstede erfaringer, at der skulle der tages visse forbehold.

Konservatorerne vidste, at efter konserveringen var skibene skrøbelige som glas og tålte ikke rystelser eller sætninger.

Arkæologerne vidste, efter års erfaring, konserveringen krævede at temperatur og luftfugtighed skulle holdes under nøje kontrol.

Det tekniske personale vidste også efter års erfaring, af drift og vedligeholdelse fra start skulle tilgodeses i byggefasen for ikke senere at dræne vedligeholdeskontoen.

Museumsfolkene vidste, at indretning og formidling var afgørende for at målsætningen om kendskab til fundene blev formidlet efter Nationalmuseets overordnede visioner i samspil med de politiske beslutninger.

Ovenstående problemstillinger var på daværende tidspunkt kendt og løbende løst af de respektive faggrupper efter et tæt samarbejde ud fra andre projekters evaluering. Dette var tydeliggjort af de museumsansvarlige inden start af projektfasen for bygning af museumsbygningen.

Dette kan bekræftes ved gennemlæsning af Nationalmuseets dokumentation undervejs i udgravningen.

Ingen af fagfolkenes anbefalinger blev fulgt. Projekt blev fra start kuppet af arkitekternes visioner.

Kæden hoppede af da projektet skiftede adresse fra Ny Vestergade 10 til Åbenrå 34. Nu blev projektets delelementer lige fra beskrivelsen til dommerpanelets endelig udpegning af vinderen betragtet som et arkitektprojekt.

Dommerpanelet bestod udelukkende af kredsen af arkitekter. Nogle forklædt som professorer, men stadig uden faglig ballast.

  • 2
  • 0

Forskallingen var næppe fjernet fra museumsbygningen før kritikken af mausoleet haglede ned, alt mens museumsfolkene efter bedste evne forsøgte at drive museet trods betonklodsen om benet.

Kritikken aftog ikke, og en nedrivning truede. Som en panikredning indstillede arkitekterne at museet skulle fredes. Da de saglige realiteter talte deres tydelig sprog, ændrede arkitekterne taktik og brugte nu retorik i kampen for bevaring af misfostret, hvor omdrejningspunktet var de arkitektoniske værdier.

Argumenterne var et sjældent studie i floromvunden retorik og lueforgyldt vås.

  • 1
  • 0

Som bygningsingeniør, er det jo en drømmeopgave at få lov til at lave et projekt til et nyt vikingeskibs museum. Rent arkitektonisk, ville jeg nok foreslå noget i stil med vikingernes længehuse, selvfølgeligt stråtækt, for at holde stilen.

  • 0
  • 0

Det undrede mig meget at selve bygningen skulle fredes den gang det skete. Hvis muséet nu var bygget som en ægte tørdok, hvor man havde kunne lukke replikaer af gamle vikingeskibe ind/ud i fjorden, havde man jo haft et argument for at placere muséet in niveau med havet, men formålet var jo hele tiden at opbevare gammelt træ!

Jeg ved ikke hvad hovedargumentet for en fredning har været, men jeg frygter at at når bygningen en gang var fredet, ja så var den 'fredet' for al kritik, og så ville den i al fremtid blive tilført de midler som der skulle til for at beholde institutionen på dét sted!

John Larsson

  • 1
  • 0

Hehe - Søren Lund og Chresten R. Klemp. Det er helt i orden at I griner lidt af mig og kommer med lidt spydige kommentarer. Men det er jo den måde man finder en god løsning på - ved at se sagen fra flere sider, så man kan sortere de dårligste idéer fra. Når det så er sagt, kan man nu godt lave en udmærket stråtagskonstruktion, der for det første ikke bare sådan lige brænder og som for det næste ikke bare lige brænder igennem og falder ned. For det første kan stråene til stråtaget imprægneres med Burnblock, der gør at det er vanskeligt at antænde. For det næste så skal selve den bærende tagkonstruktion helt klart ikke være træbjælkespær med isolering imellem. Det skal være noget massivt, der: - Ikke sådan lige brænder igennem. - Ikke mister sin styrke pga. varme. - Ikke afskaller pga. varme og smider større eller mindre stykker af sig ned i rummet. Her er der umiddelbart 2 gode muligheder: CLT elementer behandlet med Burnblock og massiv beton. Fordelen ved CLT elementer, er at det er et massivt tværsnit og at de ikke mister sin styrke, i den del af tværsnittet, der ikke brænder eller pga. varme generelt. Og hvis de er behandlet med Burnblock på overside og underside, er det vanskeligt at antænde CLT, dels fra stråtaget, der evt. efter lang tid brænder igennem og dels indvendigt fra. Beton har selvfølgeligt den fordel at det slet ikke kan brænde - så det skal være ubehandlet rå beton (går ud fra at maling kan brænde). Ulempen ved beton er at armeringen mister sin styrke, når det bliver varmt og jeg kan også forestille mig at betonen kan skalle af og falde ned - og i værste fald at større dele af taget falder ned. Til gengæld kan man så sige at hvis det brænder indvendigt, er det under alle omstændigheder et problem for skibene. Men hvis man indkapsler skibene i en glaskasse med brandglas, som samtidigt laves stærkt, så det ikke går i stykker, hvis der er noget (mindre) der falder ned - så har man gjort hvad man kunne for at beskytte skibene. Ulempen ved beton er så at det vejer 5 gange mere end CLT og derved nemmere kan slå noget i stykker / lave rystelser. CLT revner / afskaller heller ikke sådan lige umiddelbart.

Så - der er en række ting man vil skulle tænke igennem, hvis man bygger et nyt vikingeskibs museum - for at beskytte skibene bedst muligt. Uanset hvilket grundmateriale man vælger at bruge, skal diverse fordele og ulemper overvejes og mulige tiltag mod ulemperne skal overvejes.

  • 0
  • 0

Jeg har et forslag til et nyt vikingeskibsmuseum:

Musemusfolk, arkæologer, formidlere og konservatorer sættes sammen for at udarbejde en kravspecifikation der imødekommer formålet med at udstille skibene.

Kravspecifikation overdrages til bygningskonstruktører, håndværkere og andre faggrupper for at tilføje faglige nødvendigheder for at projektet kan udføres.

Alt er indtil nu kun ord. Skitser er kun medtaget som uddybende forklaring.

Resultatet overdrages til historikere, billedkunstnere, forfattere og storrytellere (gerne i samme liga som Karen Blixen) for at visualisere opgaven.

Tegningerne udføres af talentfulde tegnere som ikke er bundet af arkitekters vanetænkning. Jeg vil foreslå tegneren Peter Madsen som er ophavsmanden til tegneserien Valhalla som oplagt emne i teamet.

Økonomer er kun indblandet for at udfører deres kerneområde: At lægge realistiske budgetter uden politiske overtoner.

Kan du foreslå flere emner? Er der punkter jeg har overset? Det kunne være interessant at se hvilke talenter der kan samles.

Under hele processen er det nødvendigt at holde politikere, arkitekter og såkaldte meningsdannere langt væk for ikke igen at havne i samme suppedas.

  • 0
  • 0

Hver gang vikingeskibsmuset nævnes, hagler kritikken ned. Som oftest helt berettiget.

Hvad med at gøre det anderledes denne gang. I stedet for at kritisere kunne vi pege på talenter der kunne løfte opgaven.

  • 0
  • 0
  • og derfor: Christian d. IV. De fleste af de bygninger han stod for står endnu og i fineste stand. Blot ærgerligt at han er død. Men så må der vel et sted derude findes nogle lærlinge af ham der kan løfte opgaven med samme respekt for materialer og naturens påvirkning som salige Chr. firtal stod for.

Men den nye Arkitekturcenter på havnen i København giver jo desværre ikke meget håb. Med dette klodsede makværk burde "dansk minimalisme" vel være lagt i graven for altid, og begrebet "dansk byplan" være blevet et skældsord.

Som den gamle skibsreder så rigtigt sagde til arkitekt Henning Larsen: "Glas ældes ikke pænt," men desværre blev der ikke forstået af hverken ham eller hans kolleger eller Real Dania der nu misbruger vores fælles penge til at skjule ældre tiders flotte bygninger på havnen og hvor som helst de får lobbyet sig til en central byggeplads.

Vikingeskibsmuseet bør være vendepunktet i dansk arkitektur, hvor glas og beton igen henvises til de mere ydmyg bygningselementer hvor de hører hjemme, og fokus kommer tilbage til rigtigt mur- og trævære.

Ethvert landhus efter opskriften i "Bedre Dansk Byggeskik" giver jo al nyere arkitektur baghjul i kunsten at pynte og behage og passe ind og være til gavn og glæde.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten