Vikingeskibshallen affredet: Nu kan den rives ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vikingeskibshallen affredet: Nu kan den rives ned

Illustration: Vikingeskibsmuseet/Werner Karrasch

En to år lang kontrovers om Vikingeskibsmuseet er netop afsluttet. Kulturminister Mette Bock har netop valgt at affrede Vikingeskibshallen, og den beslutning kan ikke ankes.

Det betyder, at bygningen, der de seneste år har været hårdt truet af vind og vejr, nu kan rives ned. Det har været museets ønske, siden de for næsten to år siden søgte om en affredning.

Læs også: Vikingeskibsmuseet frygter vinden

I museet er nemlig udstillet fem vikingeskibe, som blandt andet under stormen Bodil var i stor fare for at blive ødelagt, fordi de var dårligt beskyttet af den ustabile bygning.

Læs også: Vikingeskibsmuseet hårdt ramt af stormflodsskader

»Jeg og bestyrelsen er utroligt lettede over Kulturministerens afgørelse,« siger Tinna Damgård-Sørensen, direktør for Vikingeskibsmuseet, i en pressemeddelelse.

»Det løser bestemt ikke alle problemer med et trylleslag, men affredningen giver os et nyt og afklaret grundlag for at skabe en løsning, der sikrer skibene og museets fremtidige udviklingsmuligheder. Nu står vi så overfor en utroligt spændende opgave med at skabe en ny ramme for de fem vikingeskibe, og vi glæder os til – i samarbejde med arkitekter og fonde – at nyfortolke rummenes samspil mellem fjord og skib, historie og nutid.«

Læs også: Museum: Basal renovering af Vikingeskibsmuseet koster 100 millioner kroner

I december 2017 blev museets ansøgning ellers afvist af Slots- og Kulturstyrelsen. Men museet ankede sagen, og nu er afgørelsen altså netop blevet omgjort.

Læs også: Styrelse: Vikingeskibsmuseet skal renoveres

Mette Bock og Kulturministeriet har begrundet affredningen med, at den stigende vandstand i Roskilde Fjord på sigt vil medføre, at fredningsværdierne ikke kan opretholdes.

»Jeg glæder mig over, at sagen om Vikingeskibsmuseets fredningssituation langt om længe har nået sin afslutning, og jeg synes, at det – efter de helt særlige omstændigheder – er den rigtige afgørelse. Da man byggede museet i 1960’erne kunne man ikke have forudset den stigende vandstand og de udfordringer, det ville give bevaringen af museumshallen«, udtaler Mette Bock i en pressemeddelelse.

Læs også: Milliondyr flytning skal redde vikingeskibene

Nu skal Vikingeskibsmuseet i arbejdstøjet for at sikre de fem vikingeskibe, der står inde i den.

»Arbejdet går i gang med det samme. Man skal ikke glemme, at efteråret og de mange storme står for døren, og lige nu er situationen lige så kritisk, som den har været de seneste mange år. Vi sover ikke trygt om natten, før skibene er i sikkerhed, og heldigvis er der nu skabt mulighed for, at dette kan ske,« siger Tinna Damgård-Sørensen i pressemeddelelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

1) tudegrimt!

2) ligner ikke noget "viking"

3) ligner overhovedet ikke et sted der har vikingeskibe!

4) opfør et langhus fra vikingetiden, dog med panoramavinduer.

  • 18
  • 11

Endelig kan den gode beton fra bygningen bruges til nytte og glæde for mange som opfyldningsmateriale i en vej.

  • 17
  • 0

Det er så grimt at kun dets mor kan holde af det, her repræsenteret ved arkitektverden.
Arkitekter er optaget af at bygge monumenter over den selv, som ingeniører har vi accepteret at vores arbejder ender på skrot pladsen.

  • 4
  • 4

Måske fordi nogen synes at det her burde handle om mulighederne for at bevare noget helt unik historie snarere end arkitektonisk smag og behag?

  • 4
  • 0

Arkitekturrindalisterne er rigtigt på banen!

Hvorfor ikke så gå linen ud, og bygge i form af en (historisk ukorrekt) vikingehjelm med horn? Så kan Carlsbergs næste hovedsæde blive et højhus med form som et fyldt ølglas med skum (hvis ikke det var fordi Philippe Starck allerede har brugt den idé i Japan).

Godt at museumsbygningen er blevet affredet, men forhåbenlig for at bane vej for en ny visionær arkitektur, med lyset og åbne rum i centrum, der kan bevare fortællingen om vores historie, med praktiske foranstaltninger for kommende klimaudfordringer.

Ikke et grimt, mørkt og fantasiløst langhus...

  • 3
  • 3

Hvorfor i alverdenen ikke bruge pengene på et slusesysten, enten ved Frederiksund, her bygges i forvejen, alternativt Jægerspris eller endnu bedre ved Hundested, tænk hvor mange erstatningspenge der kan spares fremadrettet!

  • 3
  • 0

Så er skibene blevet til muld i mellemtiden. Løsningen er i en ny ikke fredningsbar bygning på sikker grund.

  • 1
  • 0

Tror folk her i tråden, at arkitekten har specificeret betonkvalitet og armeringsstyrke?

Til forskel fra de mange indlæg i tråden der udtrykker smag og holdning, vil jeg blot frembringe den kendsgerning, at det er ingeniørprojektet, der er husets problem. Der findes da rundt omkring betonbygværker, der kan stå ude i mange år.

  • 4
  • 0

Det er ofte det store dilemma med brutalismen, at husene signalere bestandighed som en tysk bunker, men i virkligheden er det ikke meget bedre end et dårligt træhus.
En ting er betonkvalitet og armering, den falder tilbage på ingeniørstanden. En anden ting er mure og samlinger der i urimelig grad eksponeres for vind og vejr, det er et formgivnings / arkitekt problem, et problem der går igen i meget moderne byggeri.

  • 1
  • 0

Medlemmerne af Det Særlige Bygninssyn er ikke af samme overvisning

Så fristes jeg til at sige, at de bare kunne have gjort deres arbejde.

Da de under affredningssagen blev spurgt om bygningens kvaliteter, fremhævede de i deres svar alt det, der ikke er bygning: Skibene, udsigten og samspillet mellem skibene og udsigten*.

Hvordan kan de så blive overraskede over, at man nu har vurderet, at selve bygningen kan undværes?

(*: Man behøver ikke tage mit ord for det. Der var linket til dokumentet i en af de tidligere artikler om sagen.)

  • 10
  • 0

Endeligt en fornuftig beslutning i Kulturministeriet.
Og med denne elegante løsning: "at de bærende fredningsværdier ikke kan opretholdes"
har ministeren vist vejen for at få ophævet andre tåbelige fredninger, f.eks. af gamle træer der udgør en fare for omgivelserne på grund af alderen eller mistrivsel.

For træer kan de bærende fredningsværdier jo heller ikke kan opretholdes, al den stund at tiden ikke kan standses, end ikke af Dansk naturfredningsforening !

  • 4
  • 1

Godt at museumsbygningen er blevet affredet, men forhåbenlig for at bane vej for en ny visionær arkitektur, med lyset og åbne rum i centrum, der kan bevare fortællingen om vores historie, med praktiske foranstaltninger for kommende klimaudfordringer.

Ikke et grimt, mørkt og fantasiløst langhus...

Hvis nu vikingetiden bestod af vold,tyveri,indfangning af mennesker med salg og misbrug for øje,synes jeg lortet skal jævnes med jorden og skibsresterne brændes ved en offentlig fest.
Hvis ikke, kan det nye museum ikke blive dystert og knugende nok lidt ala det nede ved den store gummifabrik i Polen.

  • 0
  • 3

Når det endeligt er lykkedes at bane vejen for et nyt Vikingeskibsmuseum, bør det vel placeres et sted hvor der samtidig kan skabes tilstrækkeligt med P-pladser.

Og da skibene jo har sejlet langt omkring i deres aktive tid, langs mange kyster, er der muligheder nok, men sikkert flest i Jylland.

  • 1
  • 1

Svar til 1: Næ, det er utroligt smukt. Det ejer på samme tid en fin rytme og streng repetition, og samtidig små fine brud på samme rytme. De klare linjer, som forfines med især de sejl-formede prismer foran de enorme panoramavinduer, som på uforlignelig vis placerer de stolte skibe nærmest på fjorden, har en poetisk dialog med skibenes egen indre logiske rytme i opbygningen, hvor man netop også ser repetitionen, som brydes i de to stævne. Da jeg som jysk skoledreng på udflugt så dette sted første gang blev jeg fuldstændig bjergtaget...
Svar på 2: Jo for mig er det vokset helt sammen med de fine skibe og med ‘viking’ som du kalder det. Kraften og styrken, det legende og det lette på én gang, rummer for mig essensen af (den myte vi kalder) vikingetiden; de gæve nordiske ransmænd og sørøvere :)
Svar på 3. Se 2. Men derudover kan man indvende at der næppe findes mange i landet som IKKE ved at dette er stedet med vikingeskibene. Nogen ville polemisk hævde at navnet giver det hele væk, men selv navnet er vel næppe nødvendigt; folk ved fx godt hvad de finder i Brandts Klædefabrik!
Svar på 4. Et langhus fra Vikingetiden som museumsbygning synes jeg er en fjollet ide. Andre har peget på hvad konsekvensen af en så hyperkonkret tankegang ville være. Derudover kunne et langhus jo ikke engang rumme mere end højst ét skib. Så vil du sikkert sige at det skal være meget større - og have panoramavinduer (sic!) - og formentlig også klimananlæg og før vi får set os om er træplanker ikke det rette og huset bliver bygget i beton... og vi er langt væk fra det konkrete og alligevel ude i en abstraktion.

En omhyggelig bevaring og opdatering må være rette vej frem. Det er et fremragende hus som form- og lysmæssigt samt scenografisk kan alt det, det skal og som vi næppe kunne se ske i dag. Det er er barn af sin tid, og det er blot endnu en grund til at vi ikke skal miste det - jeg synes det ligner historierevision.

  • 0
  • 3

Det har længe naget hvad bygningen ligner, og da jeg så lige falder over en tysk nazi bunker for u-både står det lysende klart:

  1. Vikingeskibsmuseet er inspireret af tyske ubådsbunkere
  2. Arkitekten hader krig, og dermed den opgave han blev stillet

Dette bygningsværk er en hån mod befolkningen.

  • 3
  • 0

De tre resterende haller i bunker "Bruno" i Bergen anvendes fortsat af den norske marine, til deres tysk byggede ubåde, de øvrige fire haller er revet ned.

"Dora I" i Trondheim anvendes af havnen og byen, primært som lager og arkiv.
Resterne af den ufærdige "Dora II" anvendes som lager og værksted af et værft.

  • 0
  • 0