Vikinger kan have navigeret med polariserede krystaller
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vikinger kan have navigeret med polariserede krystaller

Illustration: vlastas, BigStock

Polariserede krystaller kan have hjulpet vikingerne til at krydse Atlanterhavet, når de sejlede fra Skandinavien til Grønland og retur.

Det er nemlig en gåde, hvordan vikingerne har kunnet navigere gennem Nordatlanten, der er fyldt med tåge og skydækker, der gør det umuligt at navigere efter himlen, skriver Science.

Krystaller som denne calcit kan have hjulpet vikinger med at se Solen, selvom der var overskyet. Illustration: ARNIEIN/WIKIMEDIA COMMONS

Krystallerne fungerer ved, at den bryder solens lys i to, hvor det polariserede lys knækker i en lidt anden vinkel en resten.

Men når man så holder krystallen op mod den skydækkede himmel, så kan man rotere krystallen indtil de to lysbilleder er lige stærke – og da vil man også kunne se ringene af polariseret lys omkring solen.

Læs også: Styrelse: Vikingeskibsmuseet skal renoveres

Kravene til en sådan krystal er ret specielle, og forskerne har derfor kigget på tre typer krystal: calcit, cordierit samt jern- og magnesiumrigt silikat.

Spekulation

Stephen Harding, biokemiker på University of Nottingham, der ikke selv har lavet forsøget mener, at hypotesen om solkrystaler er svær at bevise, da der ikke er fundet rester af krystaller i de originale vikingeskibe.

Han understreger dog, at disse krystaller nu alligevel sagtens kan have været brugt. Et skibsvrag fra det 16. århundrede har nemlig båret en hvidlig krystal, og flere gamle sagn taler om mystiske solsten, der var nøglen til at navigere, når himlen var overskyet.

Læs også: Milliondyr flytning skal redde vikingeskibene

»Vikingerne var fantastiske bådbyggere, men hvis du for vild, så døde du,« siger han ifølge Science.

Forskerne har med 3600 simuleringer vist, at hvis man navigerede med krystalen og tjekkede hvert tredje time, så ville 92-100 pct. af skibene komme sikkert i land, hvorimod tallet falder til 32-59 pct, hvis det er hvert fjerde time - og drastisk lavere, hvis der går længere tid mellem.

Princippet er for øvrigt blevet benyttet helt op i nyere tid. Et af navigationsinstrumenterne på SAS DC-8 fly, var netop et instrument til at pejle solen med.

  • 7
  • 0

Hvis du holder spidsen en kniv imod tommelfinger neglen, og drejer den langsom rundt, så vil knivryggen kaste en skygge på neglen når ægen pejer imod solen.

  • 1
  • 6

I bogen "Viking Voyages to North America" fra vikingskibsmuseet i Roskilde er der en artikel af Søren Thirslund om det solkompas / pelorus som man har fundet Uunartoq fjorden.

  • 6
  • 0

Ligeså snart der er stjerneklart så ved man hvor man er og er på vej hen. Solen giver kun retningen hvis man også har et ur. Har prøvet at sejle i et stræk fra Kastrup til Oslo med et kompas som ikke var kalibreret og en log der var hen i vejret. (Spritny båd til bådudstilling). Landkending, kort og ur plus tildels det rundforvirrede kompas sikrede at vi nåede frem i tide.

  • 0
  • 0

,,»Vikingerne var fantastiske bådbyggere, men hvis du for vild, så døde du,« siger han ifølge Science.,,

Utvivlsomt var der nogen der døde, det skyldtes nok mest vind af orkan styrke hvor vikingeskibet forliste, samt vindstille i lange perioder, har medført mangel på proviant / vand.

At fare vild, var nok ikke så dødeligt i sig selv.

Færøerne, Island, Grønland og New Foundland er alt destinationer, der blev fundet af vildfarne vikinger. (;-D)

  • 3
  • 1

Da jeg gik på Københavns Navigationsskole i 1968, var dette ganske almindelig viden. Jeg mener i øvrigt ikke, at sekstanten i cockpittet af et fly anvender polariseret lys, men adskiller sig fra den maritime sekstant ved at måle over kunstig horisont.

  • 2
  • 0

Jeg har leget med solsten og gnomenkompasser i mange år og må kommentere lidt på ovenstående artikel.
Lyset fra den blå himmel, før og efter solen er gået ned, er polariseret. det kan man afprøve med et par polaroidsolbriller som bliver mørkere mod den blå himmel når de er på tværs af retningen til solen.
jeg har afprøvet islandsk doppeltspat og cordierit som findes i Oslofjorden. De virker også mod en klar blå himmel. Hvis der er overskyet, brydes det polariserede lys i de små vanddråber og virkningen aftager eller forsvinder helt. I det norske dokument "Kongespejlet" fra 1200-tallet er beskrevet solstenens "fantastiske" evner for en konge. Det er vildt overdrevet.
Det var før "Orchams ragekniv".
Thorkild Ramskou tog fejl af de polariserende mineraler og en stump af et gnomenkompas fundet på Grønland fra tidlig middelalder. På en lille vandret træskive med en skyggepind ridsede man sporet efter pindens skygge i løbet af dagen og så kunne man de følgende ca. 14 dage finde verdenshjørnerne ved at dreje skiven til solens skygge rørte den indristede kurve.
jeg har fremstillet flere solsten af bl.a. polaroid solbrilleglas som er slebet cirkulære og forsynet med 24 huller i randen pr. 15 grader som solen bevæger sig i timen gennem døgnet.
med venlig hilsen
Allan Haagen Petersen

  • 5
  • 0

> Ja, det var en sekstant.

Nej, det var ikke en sekstant. Det var en moderne variant af solstenen, der i princippet lyser op (slipper lyset igennem), når den peger direkte på solen. Har selv stået og leget med den, da jeg var barn (min far var luftkaptajn i SAS og fløj på ruten over Sønderstrømfjord, hvor den blev brugt flittigt)..

  • 0
  • 0

Artiklen handler om at finde solens position på dage, hvor der er så overskyet, at solen ikke kan ses og dermed heller ikke kaster skygge.

I navigations øjemed i vikingetid, er der ikke noget mere ligegyldigt, end at kende solens nøjagtige position.
Vikingeskibe var sejlskibe, og i sejlskibe har man altid modvind. det handler derfor om at sejle så tæt til vinden som muligt.
Fra Bergen til Grønland, skal man stik vest. Kan man ikke det, kommer man enten for langt mod nord eller syd. Og det finder man ud af ved at pejle Nordstjernen, som er det eneste himmellegeme, som altid står samme sted.
Nogle dage med usigtbart vejr, betyder ikke alverden.

  • 0
  • 0