Viking Link: Kun 15 procent kan graves ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Viking Link: Kun 15 procent kan graves ned

Illustration: Tom Ingvardsen

En Teknisk redegørelse, som Energinet har fået udarbejdet viser, at kun 26 kilometer af de 170 kilometer luftledning kan graves ned, omkring 15 procent.

»Det er lidt mere end vi først antog, da vi i foråret præsenterede projektet for borgerne i Sønderjylland og Vestjylland. Men det vil være at spille hasard med danskernes elforsyning at lægge det hele i jorden eller gå længere end 15 procent af den samlede strækning,« siger Henrik Riis, administrerende direktør i Energinet Eltransmission, i en pressemeddelelse

Læs også: Minister kræver undersøgelse af nye jyske højspændingskabler

»Støj« og ladestrøm

Ifølge redegørelsen vil Det ikke være muligt at begrænse dårlig spændingskvalitet - den »elektriske støj« - hvis man graver mere end 26 kilometer ned. Hvis man gør det, vil grænseværdierne for hvor meget spændingen i nettet må forvrænges bliver overskredet.

Den dårlige spændingskvalitet kan brede sig til andre dele af eltransmissionsnettet. Grænseværdierne skal holdes, netop for at forhindre, at omformerstationer og elektronisk udstyr tager skade.

Jordkabler ophober langt mere ladestrøm end luftledninger, da der i sagens natur er langt kortere afstand mellem leder og jord. Det er muligt at udbedre med kompenseringsspoler, men det vil igen gøre systemet mere kompliceret og dyrt.

Søkabler vil også give støj

Lokale borgere har foreslået at lægge 400 kV-forbindelserne i havet langs Vestkysten i stedet for luftledninger.

Men ifølge redegørelsen har søkabler de samme problemer som nedgravede landkabler. Derfor er den løsning heller ikke oplagt.

Også jævnstrømsforbindelser indbygget i vekselsstrømssystemet eller gasisolerede ledninger er undersøgt, men heller ikke disse løsninger blev vurderet rentable.

Udenlandske og uvildige eksperter

Efter omfattende kritik af den 170 kilometer lange luftledning, besluttede Energi-, forsynings-, og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), tilbage i juni, at endnu en vurdering skulle foretages.

»Det er afgørende, at vi foretager den nødvendige udbygning af elnettet i Syd- og Vestjylland på en måde, der er så skånsom for borgere og natur som overhovedet muligt. Jeg har derfor bedt om at få hver en mulighed på bordet, og at Energinets vurderinger trykprøves,« sagde Lars Chr. Lilleholt dengang i en pressemeddelelse.

»Samtidig vil jeg gå i dialog med borgmestrene i de berørte kommuner om, hvad vi kan gøre for at sikre en sådan løsning,« sagde han

Energi-, forsynings-, og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), vil sende rapporten til en udenlandsk ekspertgruppe, som skal gennemgå og kommentere Energinets tekniske redegørelse.

Kabelplanen

Siden 2009 har Danmark brugt omkring 3,7 mia. kr. på at grave kabler ned, og der er stadig 3,3 mia. kr. afsat til forskellige projekter.

Det skyldes at et stort flertal i Folketinget i 2008 besluttede, at dele af 400 kV-nettet og alle fremtidige højspændingsforbindelser skulle lægges i kabler.

»Jeg kan godt forstå, at mange lodsejere og lokale borgere i Vest- og Sønderjylland gerne havde set, at endnu mere – eller måske det hele – blev lagt i jorden. Men den tekniske redegørelse konkluderer, at det vil være forbundet med betydelige risici at kabellægge ud over de 15 procent,« siger Henrik Riis

Læs også: »Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Faa nu bare gravet det ned i foerste omgang og tilfoej de noedvendige kompenseringsspoler eller drop soe kablet til der er raad til at lave det ordentligt.
Det er jo som de fleste ved en gang vedtaget at nye forbindelser skal i jord. -Dumt at grave eksisterende luftledninger ned et sted og haenge nye op et andet.

//Bent

  • 22
  • 14

Overskrift "Viking Link: Kun 15 procent kan graves ned".

Forkert, hele Viking link graves ned, journalisten har ikke fattet hvad der sker, det er de 170km fra Idumlund syd for Holstebro via Endrup øst for Esbjerg og videre ned til grænsen, hvor kun 15% kan graves ned, resten af hele strækningen bliver opgraderet med 400kV master.

:)

  • 4
  • 8

Hvad er problemet så, i virkeligheden, med at grave en ledning i jorden?

Det er ikke teknik !

Jo, det handler i høj grad om teknik og ikke mindst naturlove.

Når vekselstrøm skal transmitteres over store afstande, opfører forbindelsen sig som en transmissionslinje, som har en karakteristisk impedans Z0 = sqrt(L/C), hvor L er selvinduktionen pr. meter, og C er kapaciteten pr. meter. Luftledninger har formodentlig en karakteristisk impedans på nogle få kohm, medens impedansen for jordkabler vel ligger i størrelsesordenen 40-100 ohm. Når man så forbinder en længere luftledningsforbindelse med en kabelforbindelse, får man et hav af refleksioner, der totalt kan ødelægge spændingskvaliteten. Det har intet med "støj" at gøre, som der står i artiklen. Den reflekterede bølge er altid den bølge, der skal påtrykkes for at opfylde grænsebetingelserne, så når man f.eks. går fra et jordkabel til en luftledning, kan man få op mod en fordobling i spændingen, hvis linjen er lang nok! Mange kommunikationsnetværk er forsynet med en termineringsmodstand (= Z0) for netop at undgå refleksioner; men det er selvfølgelig ikke muligt i højspændingsnettet.

Problemet kunne teoretisk undgås med en impedanskonvertering; men så vil man få meget store strømme i jordkablerne (og tilsvarende lavere spænding), og det ville føre til særdeles store tab og voldsomme problemer med skineffekten, da 50 Hz ikke trænger mere end omkring 9 mm ind i kobberkabler!!! Man kan - som det fremgår af artiklen - også benytte seriespoler, som hæver impedansen af kablerne iht. ovennævnte formel, men da spolerne kun bidrager med kvadratroden af selvinduktionen, skal der meget store spoler til, som samtidig skal kunne arbejde med høje spændinger, og det er en meget dyr løsning. Samtidig får man oplagret en forfærdelig masse energi i systemet, som kan give voldsomme oscillationsproblemer. Energien oplagret i en kondensator er E = ½ C U^2, og energien i en spole er E = ½ L I^2, så det er klart, at når capaciteten øges ved at bruge kabler i stedet for luftledninger, og selvinduktionen øges med seriespoler, kan det virkelig gå galt, når belastningerne ændres, eller en kabelstrækning går i resonans.

Alle disse problemer kan undgås med en DC-forbindelse (eller ved at sænke frekvensen meget); men da DC ikke går gennem 0 med jævne mellemrum, får man enorme problemer med at slukke lysbuer - se f.eks. https://www.youtube.com/watch?v=Zez2r1RPpWY og det ved bare 220 V.

Uanset hvad man gør, er det altså ikke "bare lige" at håndtere.

Vi kan godt blive enige om, at luftledninger er grimme og ikke særlig rare at bo under, og vindmøller i landskabet måske heller ikke er det pæneste og heller ikke rare at bo i nærheden af pga. støj og evt. "hakning" af sollyset; men hvis vi vil have en grøn omstilling og måske redde denne klode, inden vi overstrømmes af klimaflygtninge fra bl.a. Afrika og mellemøsten, bliver vi nok nødt til at indgå nogle kompromisser.

  • 33
  • 1

Der kommer ny infrastruktur, både jernbaner, veje, gasledninger, vindmøller og ny højspænding på master.

Trods massiv modstand lyder det lige nu I TV nyhederne og til stor frustration for beboerne. Det ligner pressemanipulation for at få skabt sensationer. Hvor mange naboer er modstandere og er modstanden skabt af pressen og ikke omvendt.

I Syd- og Sønderjylland er næsten alle projekter for nye vindmøller blevet forkastet efter
Jyske Vestkysten har kørt en effektiv kampagne mod vindmøller.

Pressen skal ikke styre samfundet og sætte alle nye udviklinger I stå bare for at få sensationer frem til almindelig underholdning.

  • 12
  • 5

"Når man så forbinder en længere luftledningsforbindelse med en kabelforbindelse, får man et hav af refleksioner, der totalt kan ødelægge spændingskvaliteten."

Jamen ville dette problem ikke forsvinde hvis man lagde HELE kablet i jorden og ikke kun en del af det?

  • 1
  • 13

For ca 10 år siden betalte alle danske elforbrugere mia for at alle luftledninger skulle i jorden. Disse mia er siden konfiskeret af Regeringen/ DONG/ ØRSTED eller GoldMan Sacs. Dengang kunne det godt lade sig gør. Det kan det også i dag.


Regeringen/ DONG/ ØRSTED og GoldMan Sacs er vel den samme i dette tilfælde, men hvorfor har de 4.000.000 elkunder, der ikke er tilsluttet elnettet hos DONG/Radius (som Ørsteds netselskab hedder) betalt penge til dem???

  • 2
  • 10

For ca 10 år siden betalte alle danske elforbrugere mia for at alle luftledninger skulle i jorden. Disse mia er siden konfiskeret af Regeringen/ Energinet/ DONG/ ØRSTED eller GoldMan Sacs. Dengang kunne det godt lade sig gør. Det kan det også i dag.

Hvis der er teknikere, der kan forudse refleksioner, ved impedansændringer fra luft til jordledninger. Skal de jo bare alle i jorden - punktum.

Impedans ændringer i transmissionskabler, vurderes normalt kun, at have betydning for ledningsføringer over 1/10 af bølgelængden. Ved 50 Hz er 1/10 af bølgelængden ca. 688 km, så argumentet om skadelige refleksioner er en fake bortforklaring. Fra at kabelføring i jorden er dyrere end i luften.

Hvis de ulige harmoniske af 50 Hz fra havvind møllernes DC/AC konvertere - skaber uhensigtsmæssige refleksioner - kan de simpelt dæmpes med spoler, uden betydende tab - bedst ved kilden.

  • 5
  • 10

i kan få en motorvej i stedet for. Vi skal bruge den forbindelse til at forbinde nord og syd, så kom ind i kampen og vær sociale. Efter en uge er der ingen der ser masterne og ledningerne længere.

  • 6
  • 10

Regeringsbeslutning


Nej, regeringen besluttede at alle luftledninger skulle i jorden. Der blev ikke indbetalt penge og der er ikke efterfølgende blevet konfiskeret nogen penge. DONG/Ørsted/Radius/Goldman osv. har ikke haft noget med det at gøre...

Energinet har gennemført nogle kabellægninger og nogle forskønnelsesprojekter, men da regeringen så regningen for dette (de penge har energinet opkrævet ved elkunderne), blev beslutningen om at kabellægge alt, lavet om...

De enkelte netselskaber (DONG/Ørsted/Radius/Goldman og alle de andre rundt i landet) har kabellagt det meste af lav- og mellemspændingsnettet, men der er heller ikke de samme problemer som ved højspændingsstrækninger da afstandene er mindre og spændingen er mindre (men strømmen til jord er stadig næsten 100 gange så høj for et 60 kV kabel, som den er for en 60 kV luftledning)... Denne kabellægning har elkunderne også betalt for, men intet er konfiskeret af regeringen... Elkunderne har til gengæld fået en bedre forsyningssikkerhed og et stærkere net... De vil ikke få den samme fordel ved en kabellægning af højspændingsnettet...

  • 11
  • 0

Impedans ændringer i transmissionskabler, vurderes normalt kun, at have betydning for ledningsføringer over 1/10 af bølgelængden. Ved 50 Hz er 1/10 af bølgelængden ca. 688 km, så argumentet om skadelige refleksioner er en fake bortforklaring.

Nå, så det mener du?

Jeg prøvede lige at simulere en 170 km lang forbindelse, hvor den første, drevne halvdel består af et 50 ohm kabel med en tidsforsinkelse på 5 ns/m, og den anden halvdel er en 1000 ohm uafsluttet luftledningsforbindelse med en tidsforsinkelse på 3,5 ns/m, og ved 200 Vpp, 50 Hz, var der ca. 40 Vpp "støj" med en frekvens på ca. 600 Hz - altså ca. 20%, hvilket er totalt ødelæggende for spændingskvaliteten.

Selvfølgelig kan man forestille sig et utal af andre kombinationsmuligheder; men i mine øjne virker de 26 km kabel ud af 170 km som helt rimeligt, hvis spændingskvaliteten ikke skal påvirkes for meget.

  • 10
  • 4

Har vi råd til at grave kablerne ned?
Vi har et CO2 problem vi mangler at løse!

Har vi råd til at være modstander af vindmøller?
Vi har et CO2 problem vi mangler at løse!

Har vi krav på okse kød 7dage om ugen?
Vi har et CO2 problem vi mangler at løse!

Har vi krav på en charterrejse hvert år?
Vi har et CO2 problem vi mangler at løse!

Har vi krav på .....
Vi har et CO2 problem vi mangler at løse!

  • 8
  • 9

Det har intet med "støj" at gøre, som der står i artiklen.


Den forstod jeg heller ikke, men kan 170km betyde så meget ud over de kapacitive strømme.
Bølgelængden for 50Hz er 6000km, måske 4000km i et kabel. Selv en kvart bølgelængde, der er det værste, er trods alt 1000km.
Hvordan du får støj med 600Hz frekvens må du forklare nærmere. I min optik kræver det nogle ulineære elementer at lave støj ved højere frekvenser.
Bliver der i øvrigt ikke snart en stor synkrongenerator tilovers i Esbjerg, som kan bruges til kompensering.
P.S. Luftledninger har vist en impedans nærved 600ohm, impedansen for rummet.

  • 2
  • 4

@Carsten Kanstrup

Jo, det handler i høj grad om teknik og ikke mindst naturlove.
Når vekselstrøm skal transmitteres over store afstande,


Det er IKKE et teknisk problem at flytte rundt med de effekter i et nedgravet kabel, det viser de 770Km under vand med al tydelighed.

Som jeg var inde på tidligere, det er bare at vælge rigtigt i stedet for at vælge forkert.

Du beskriver helt klart og tydeligt i din lange forklaring hvorfor at vekselstrøm er et forkert valg til at løse den givne opgave.

Der er ingen tekniske problemer !

Kun nærige folk ikke vil hoste op ved kasse 1 fordi luftledningerne ikke går ind over deres eget hus!

  • 3
  • 8

Bølgelængden for 50Hz er 6000km, måske 4000km i et kabel. Selv en kvart bølgelængde, der er det værste, er trods alt 1000km. Hvordan du får støj med 600Hz frekvens må du forklare nærmere.

En transmisionslinje opfører sig som en resonanskreds, og "støjen" skyldes refleksioner, hvor bølger kommer oven i bølger. De 600 Hz fremkommer som følge af de resonanser.

I praksis er der næsten umuligt at regne på, så en computersimulering er eneste mulighed. Man man let overse den 1. bølge og til nøds den 2. og måske den 3.; men så er det umuligt.

I min optik kræver det nogle ulineære elementer at lave støj ved højere frekvenser.

Nej, jeg simulerede bare 2 tabsfri og lineære transmissionslinjer.

P.S. Luftledninger har vist en impedans nærved 600ohm, impedansen for rummet.

Nej, fritfeltsimpedansen er 377 ohm, som fremkommer som sqrt(u0/eo). En twin-lead har ca. 600 ohm, så man kan godt komme over de 377 ohm.

  • 10
  • 1

Der er mange andre frekvenser i et 50 Hz net, end bare grundfrekvensen... Det er dem der gør at der ikke er tale om en ren sinusformet strøm og spændingskurve. Alle de overharmoniske strømme (eller hvad deres nye officielle navn i Danmark nu er). Man skulle meget nødigt designe et system der ender med at forstærke støjen i nettet...

  • 7
  • 1

Hmm.. 170 km master og kabler, lyder somom at man lige så godt kunne stille møller op rundt omkring i landet - spørgsmålet er om tiden ikke er inde til at revurdere ideen om at møller på havet og lange kabler er en god idé.


Personligt ville jeg vente med de overvejelser til der er et alternativ til vindmøllerne, hvis vi altså fortsat skal nå det politiske mål... Man kan overveje forbindelsen til England, den er ikke nødvendig for vores elsystem, men havmøller ser jeg ikke noget alternativ til...

Det gør ikke at der ikke er master og luftledninger op langs vestkysten... Men man beholder de eksisterende luftledninger, frem for at forstærke nettet...

  • 3
  • 0

men havmøller ser jeg ikke noget alternativ til...


Imponerende at hjemmesiden for Viking Link helt undlader at offentliggøre hvor høje (størrelsen) masterne er, og hvor langt der er mellem de enkelte master.
http://viking-link.dk/projektet/

Umiddelbart vil jeg mene at danskerne ville være bedre tjent med mindre møller spredt ud over landet, når man overholder afstandskriterierne, som de er syd for grænsen.

Hvis strømmen fra havmøllerne ikke kan føres i land uden at skæmme naturen katastrofalt, giver det jo ingen mening at gemme møllerne på havet.

Få nu fingeren ud og lav et elsystem, der dur - kan det ikke laves i Danmark, kan det heller ikke laves andre steder.

Drømmen om ekport og arbejdspladser fordufter i disse formastede kabelføringer.

  • 2
  • 7

. Stort set ingen risiko for lyn-skader på forsyningsnettet - større driftsstabilitet
. Stærkt reduceret terrorrisiko
. Ingen strålerisiko for naboer
. Ingen visuelle gener for naboerne.

Torben det man 'nemt' kan lægge i jorden er 400 kV DC. Det der er tale om her er 400 kV AC. Der er meget stor forskel på problemstillingerne. DC forbindelser er rene punkt-til-punkt forbindelser. De kan ikke direkte indgå i vores forsyningsnet.
- En 400 kV linje påvirkes ikke ret meget af lyn.
- Terrorrisikoen er mindst lige så stor. Det er ret nemt at grave ned ret uset.
- Strålingsrisikoen, hvis der er en sådan er mindst lige så stor. Nu kan du ikke længere se hvor kablet ligger. Der er stadigvæk magnetfelter fra kablet.

  • 9
  • 0

En transmisionslinje opfører sig som en resonanskreds, og "støjen" skyldes refleksioner, hvor bølger kommer oven i bølger. De 600 Hz fremkommer som følge af de resonanser.


Du må undskylde Carsten, men det giver stadig ingen mening. Det du beskriver er stående bølger, som fremkommer ved frem og tilbageløbende felter hvor feltstyrken fra det totale felt vil variere afhængigt af hvor du måler, VSWR kaldes det vist. Det danner ikke nogle harmoniske.

Nu du nævnte det kan jeg godt huske fritrumsimpedansen på 377ohm, og jeg tror telefonledninger på pæle var omkring 600ohm, men min paratviden i disse sager kan være lidt rusten.

  • 0
  • 5

Jeg synes, at den tekniske redegørelse skøjter meget let henover alternativ ”F”, en nedgravet HVDC forbindelse. I redegørelsen kan man bl.a. læse

Jævnstrømsforbindelser, Alternativ F, vil i de aktuelle projekter blive så komplicerede, at de ikke er realistiske at gennemføre.

Måske for danske ingeniører, men ikke for andre - og dog:

På den 171 km lange dansk-tyske 600 MW HVDC Kontek forbindelse mellem Bjæverskov og Bentwisch er de 119 km lange landkabler nedgravet på Sjælland og på Falster og i Tyskland.

Man kan også henvise til det 180 km lange australske 200 MW HVDC Murray-link, hvor man endog kan hente omkostningsoverslag for forskellige løsningsmuligheder.

Eller man kan skele over Øresund til det Sydsvenske Sydvästlänkan, hvor 2 x 600 MW HVDC delen på 250 km mellem Barkeryd og Hurva er projekteret med en 60 km lang luftledning og et 190 km langt nedgravet kabel.

Hvis vi vælger en HVDC forbindelse (forudsat at der ikke er behov for tappe-punkter), så vil vi også være bedre forberedte på det måske kommende European super grid, der er et HVDC net til transport af grøn energi mellem Europa, Mellemøsten og Nordafrika.

  • 5
  • 5

Torben det man 'nemt' kan lægge i jorden er 400 kV DC. Det der er tale om her er 400 kV AC. Der er meget stor forskel på problemstillingerne. DC forbindelser er rene punkt-til-punkt forbindelser. De kan ikke direkte indgå i vores forsyningsnet.


@Chris
HVDC i deres nuværende opbygning er punkt til punkt forbindelser, men de tilsluttes alligevel i et væk til vores AC net og indgår fint i vores forsyningsnet.

Skulle der være behov for et udtag undervejs på den 170km lange strækning er det heller ikke et problem.
Vi 'klipper' kablet og laver 2x korte DC forbindelser, med et par AC/DC konvertere på midten.

De eneste problemer er dels at nogle mentalt har svært ved at komme ud af vane tænkningen omkring AC, og dels at andre ikke vil betale da kablerne ikke generer dem selv.

  • 1
  • 6

Vekselstrøm i jord gir faseforvrengning. Løsningen er omforming til likestrøm (jævnstrøm). Likestrøm gir også mindre tap per kilometer.

  • 0
  • 3

Vekselstrøm i jord gir faseforvrengning. Løsningen er omforming til likestrøm (jævnstrøm). Likestrøm gir også mindre tap per kilometer.

Det kan man jo ikke umiddelbart bare gøre hvis der er planer om at slutte noget 150 kV net til undervejs. Det ved jeg givetvis ikke på nuværende om man har tænkt sig, men jeg synes det er en rigtig god idé at have muligheden, så man kan få formasket transmissionsnettet godt og grundigt.

  • 3
  • 0

Det er desværre naturlovene, man er oppe imod. Der skulle jo helst kunne komme strøm ud af den anden ende af linieføringen....

  • 1
  • 0

Du må undskylde Carsten, men det giver stadig ingen mening. Det du beskriver er stående bølger

Netop - stående bølger i en resonator, som fremkommer pga. 2 eller flere "spejle", der skyldes mistilpasning - ikke mindst en evt. mistilpasning mellem generator og linje, som man nok burde fokusere på, hvis man ikke allerede gør det. Med den relativt begrænsede længde på 170 km er mistilpasningen intet problem for 50 Hz; men den er det i høj grad for de frekvenser, hvor linjen kan gå i resonans - i mit simulerede tilfælde 600 Hz.

Problemet eksisterer også med kun én transmissionslinje - altså ingen skift i linjeimpedans, hvis generatorimpedansen eller belastningsimpedansen ikke svarer nogenlunde til kablets eller luftledningens karakteristiske impedans; men den oplagrede energi er som skrevet langt større i en kabelforbindelse end i en luftledning, og dermed er der mere energi til at volde problemer.

Hvis generatorimpedansen er lig med kabelimpedansen, kan man faktisk godt have en mistilpasning midt på linjen ved skift fra kabel til luftledning, som i mit tilfælde, uden at det påvirker spændingskvaliteten nævneværdigt, for så fjerner man det ene "spejl" ved generatoren og har så kun 2 spejle tilbage, der omslutter den højimpedansede del, hvor problemet er mindre. I det tilfælde viser simuleringen, at man får en nydelig 50 Hz ud i den anden ende; men spændingen er ca. 2 % højere pga. den stigende impedans.

Du kan opfatte systemet lidt som en laser, hvor du også har 2 spejle og så ét eller andet til at pumpe energi ind i systemet, hvilket godt kan ske ved en helt anden frekvens end den, du får ud.

Det danner ikke nogle harmoniske.

Nej, og det har jeg heller aldrig påstået. Systemet er helt lineært, så hvor skulle de harmoniske komme fra? Som jeg skrev, er det noget vrøvl at tale om "støj"; men hvis der er mange mistilpasninger i systemet, kan man få et utal af forskellige resonanssvingninger, og de kan godt minde om støj, når de adderes sammen.

Transmissionslinjer er og bliver et problem ved AC - ikke mindst hvis man belaster eller forsyner undervejs og dermed skaber stjerneforbindelser, for så får man store skift i linjeimpedansen, som skaber refleksioner. En HVDC-forbindelse kunne være løsningen, og jeg forstår egentlig ikke, hvorfor en sådan normalt kun er en punkt-til-punkt forbindelse. Med DC burde det tvært imod være betydelig lettere at addere og udtrække strøm undervejs uden nogen problemer med refleksioner og fasesynkronisering, og bruger man enkeltledere, som man graver ned i sand med en vis afstand imellem, er der heller ingen problemer med lysbuer (på det sted), og man reducerer samtidig kapaciteren og dermed den oplagrede energi.

  • 4
  • 1

Et længere kabel er dyrere, HVDC er dyrere, Filtre er dyrere. Jamen det er da dyrere end politikernes økonomiske fantasi fostre.

Så hvorfor ikke sige det som det er. Vi vil lave noget billigt skidt som strider imod vores livskvalitet mål som de er sat.

Hvis jeg skulle vælge ville et HVDC kabel være en god løsning og det ville nok være smart at overdimensionere Anlæget så det varer lidt før vi skal udbygge det. For udbygges skal det. Vi kommer nok aldrig til at bruge mindre el- energi. Tænk over hvordan det vil se ud i landskabet med to parallelle luftledninger hen over markerne.

  • 3
  • 0

Hvorfor ikke lade kablerne blive i vandet og lade strømmen gå direkte til Tyskland?
Hvad skal de overhovedet i land i Danmark ? (andet end at nogle folk skal tjene penge på trafikken og lade jyderne - og alle os andre, som holder af landskab og natur - betale regningen).
NET's 15 pct nedgravning svarer jo til, at Den Danske Bank spørger sig selv, hvordan det går.

  • 1
  • 3

Preben - Viking Link er KUN HVDC linjen fra Blåbjerg til Revsing v/ Vejen, og overNordsøen til UK

400 kV HVAC ledninger fra Idomlund til Grænsen hører under energinet.dk ...


Overskriften:

Viking Link: Kun 15 procent kan graves ned

Der er åbenbart uenighed om, hvad der er en del af Viking Link!
Ser man principskitsen, er det tilgengæld ret klart, at det kun er HVDC-kablet, der er en del af linket (75 km på land).
Her havde det været rart, hvis ing.dk havde været mere utvetydig med hensyn til debatoplægget, og de 170 km kabler og master, som jeg forstår det nu, hører under Energinet.dk, men er helt nødvendige for projektets gennemførelse.

Kunne du give et link til masternes størrelse og udformning, Karsten?

Hvad har havmøller og Vikinglink med hinanden at gøre?

Viking Link folderen:

Viking Link vil give en mere effektiv udnyttelse af vedvarende
energi, adgang til bæredygtig elproduktion og
forbedret forsyningssikkerhed.

Vedvarende energi vil efter planen for langt hovedpartens vedkommende blive produceret med havvindmøller i Danmark, og uden disse møller ville håbet om en positiv businesscase være særdeles ringe.
Jeg vil mene, at havvindmøllerne er en betingelse for Viking Link og hele projektets gennemførelse.

Mener du noget andet, Michael?

  • 3
  • 1

Vedvarende energi vil efter planen for langt hovedpartens vedkommende blive produceret med havvindmøller i Danmark, og uden disse møller ville håbet om en positiv businesscase være særdeles ringe.
Jeg vil mene, at havvindmøllerne er en betingelse for Viking Link og hele projektets gennemførelse.Mener du noget andet, Michael?


Havmøllerne er nødvendige for at det giver mening at etablerer Viking Link, men Viking Link er ikke nødvendig for at etablerer havmøllerne... Havmøllerne skal vi have for at nå vores politiske mål om 100 % VE elproduktion i 2030.

Dvs. vi kan godt opfører havmøllerne og udnytte det meste af deres produktion, især hvis politikkerne får held med at nedskære antallet af landmøller. Men hvis vi ikke opfører havmøllerne, så giver det ingen mening at opfører Viking Link.

Og hvis vi ikke opfører Viking Link, så er det ikke nødvendigt at forstærke 150 og 400 kV nettet op langs vestkysten. Det net kan godt håndterer en fejl op 800 MW produktion, men det kan ikke håndterer en fejl på 1400 MW som Viking Link bliver på...

  • 4
  • 0

Netop - stående bølger i en resonator, som fremkommer pga. 2 eller flere "spejle", der skyldes mistilpasning - ikke mindst en evt. mistilpasning mellem generator og linje, som man nok burde fokusere på, hvis man ikke allerede gør det. Med den relativt begrænsede længde på 170 km er mistilpasningen intet problem for 50 Hz; men den er det i høj grad for de frekvenser, hvor linjen kan gå i resonans - i mit simulerede tilfælde 600 Hz.

Carsten, det behøver du ikke at simulere:

Du regner med en signalforsinkelse på 5 ns/m. Det svarer til en udbredelseshastig på 200.000 km/s. Hvis signalet reflekteres i det 170 km lange kabel, så når det afsenderen, når det har tilbagelagt 2 x 170 km.

Det svarer til en resonanfrekvens på 200.000/(2 x 170) = 588 Hz = ca. 600 Hz.

  • 1
  • 1

Jeg skulle mene at det ville være en fordel hvis debattørerne læser dette dokument der omhandler de tekniske udfordringer.
file:///C:/Users/au583630/Downloads/Dansk%20resum%20%20Teknisk%20redegrelse%20om%20anvendelse%20af%20kabelanlg%20ved%20udbygning%20af%20400%20kVnettet%20i%20Syd%20og%20Ve.pdf

  • 0
  • 2

Carsten, det behøver du ikke at simulere:

Jo, det gør man. Fjern den sidste højimpedansede linje, og prøv så at regne. Hvad får du så? Halv længde = den dobbelte frekvens? Nix, stadig en ca. 600 Hz svingning, som dog nu er dæmpet, så den dør ud efter omkring 200 ms (startes af startbetingelserne), så man ender med en nydelig 50 Hz og altså ingen reduktion i spændingskvaliteten!

Du glemmer bl.a., at generatorimpedansen er tæt på 0, så den reflekterede bølge inverteres i den ende. Resultatet er, at kabeldelen faktisk opfører sig som om, den er dobbelt så lang på samme måde som en 1/4-bølge antenne, hvor grundplanet også får den til at opføre sig som en ½-bølge antenne. Den højimpedansede luftledningshalvdel i min simulering bidrager ikke til resonansfrekvensen; men den er "generatoren", der holder svingningerne igang, så de ikke dør ud. Snydt :-)

Jeg har arbejdet med problemstillingen omkring transmissionslinjer i over 20 år i forbindelse med mit feltbusprojekt Max-i, som netop er kendetegnet ved, at der ikke benyttes termineringsmodstande, men spændingsclamps - se evt. Annex A i Max-i specifikationen: http://max-i.org/specification.pdf , og min erfaring siger mig to ting:

1) Man regner med garanti galt efter den anden eller måske til nøds den tredie bølge i systemet, da det derefter bliver aldeles umuligt at overskue, så computersimulering er eneste mulighed.

2) Hvis man vil lave en simulering, der passer perfekt med virkeligheden, bliver man nødt til at tage hensyn til skineffekten, der betyder langt mere, end man umiddelbart skulle tro - selv ved lave frekvenser - se evt. afsnit A.9 Lossy Transmission Line og afsnit A.12 - Line Simulation. Det gør det endnu mere håbløst at prøve at regne pr. håndkraft.

Det er iøvrigt netop på baggrund af dette arbejde med transmissionslinjer, at jeg kunne se, at naturen umuligt kan være indrettet, som du og traditionel fysik påstår! Luk nu øjnene op Henrik i stedet for bare at læse op af "den hellige bog" :-)

  • 1
  • 2

Tak Karsten,

Det skulle så give 567, 35 meter høje og 35 meter brede master. Kablerne (12+) hænges op i næsten samme, men forskellig højde, hvilket må give et massivt indtryk på nethinden over hele kabelføringen (hvis man ikke står lige under masten).

Det gode ved masterne er den forholdsvist lave højde, det dårlige er, at kabelføringen kommer til at dække ca. halvdelen af Jyllands udstrækning, og bliver meget synlig!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten