Viking Link: 11 mia. kr. dyrt kabel giver stort set ingen CO2-reduktion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Viking Link: 11 mia. kr. dyrt kabel giver stort set ingen CO2-reduktion

Illustration: MI Grafik

Det 11 milliarder kroner dyre jævnstrømskabel til England Viking Link giver ifølge et notat fra Energistyrelsen en minimal CO2-reduktion - og vel at mærke først i 2030. Desuden er analysen forbundet med betydelig usikkerhed.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har ellers ved flere lejligheder slået fast, at CO2-reduktion er en af forudsætningerne for at investere i kablet.

»Forud for denne her beslutning omkring Viking Link har der været meget, meget grundige beregninger af økonomien og CO2-effekten i det her projekt,« sagde ministeren så sent som for godt en måned siden i et interview med Danmarks Radios P4.

Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel

Betydelig usikkerhed

Det står i skarp kontrast til det nye notat, som skulle dokumentere, at Viking Link kommer til at sænke den globale CO2-udledning.

»Således er der en betydelig usikkerhed forbundet med analysen af CO2-effekterne ved Viking Link,« afsluttes notatet.

Kontorchef Mikkel Sørensen fra Energistyrelsen skriver i en mail til Ingeniøren, at usikkerheden skyldes, at der er tale om »en kompleks udregning, som afhænger af udviklingen på alle de andre elmarkeder, som Danmark er forbundet med«. Det er nemlig ikke til at forudse, hvordan strømmen vil produceret i andre lande i fremtiden.

»I forhold til størrelsen på den fundne CO2-reduktion kan det nævnes, at et fremtidigt Viking Link udgør en enkelt transmissionslinje i et stort sammenhængende europæisk elsystem. Det er derfor ikke overraskende, at den samlede CO2-emission ikke ændrer sig så markant,« skriver kontorchefen.

Mikkel Sørensen påpeger, at man helt overordnet har vurderet, at Viking Link vil bidrage til et mere integreret regionalt elsystem, og at det i sig selv vil kunne mindske omkostningerne ved integration af store mængder vedvarende energi.

>
Illustration: Energistyrelsen

Den reduktion, som Energistyrelsen trods alt regner sig frem til i 2030, udgør forskellen mellem 377,6 millioner ton CO2 og 377,5 millioner ton, altså 0,026 procent.

Læs også: »Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger

Efterrationalisering

Den oprindelige business case for Englands-kablet indeholder en del referencer til transmission af strøm fra vedvarende energikilder og en betragtning om, at »udlandsforbindelserne vil bidrage til den grønne omstilling«. Men der var ikke noget konkret om CO2-reduktion i regnskabet.

Beregningerne i det nye notat får på ingen måde kritikerne af Viking Link til at klappe i. De omfatter blandt andet en gruppe energiforskere på Aalborg Universitet, som finder det forkert at investere så stort et beløb i et kabel, som ikke bidrager til den grønne omstilling.

»Der er intet indeholdt i det oprindelige beslutningsgrundlag, som viser en fornuftig miljømæssig gevinst vedrørende CO2. Det nye korte notat beskriver en anden virkelighed end de tre modeller i de oprindelige rapporter,« siger Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet.

Tidligere har Energistyrelsen udarbejdet en teknisk gennemgang af økonomien i projektet. Her analyserede man flaskehalsindtægt, producentoverskud og forbrugeroverskud. Der forekom ingen analyser af CO2-reduktion.

Læs også: Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

»Der foregår helt tydeligt en efterrationalisering. I de oprindelige rapporter og analyser, som udgjorde beslutningsgrundlaget, har man slet ikke taget stilling til CO2-reduktion, eller hvordan det passer i europæisk sammenhæng. Man har heller ikke forholdt sig til, om det passer ind i de danske mål,« siger han.

»Baseret på mine beregninger og beslutningsgrundlaget kommer der en øget CO2-belastning. Det er et meget kort notat, og det kommer meget sent. Især i betragtning af, at det kommer efter, at de tre analysemodeller ikke tager nogen højde for CO2-konsekvensen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er også ret vigtigt af reducere vores behov for at brænde biomasse af.

Med Viking link kan vi, uden synderlig forandring i vores elforsyningssikkerhed, lukke elværket i Esbjerg og lade Esbjerg få varmen med varmepumper og bruge de gamle arealer til den nødvendige varmelagring, således pumperne kun kører når vindenblæser.

  • 5
  • 17

Først skal elforbrugerne betale 11 mia for et kabel. Næste skridt er, at elpriserne stiger mindst 50% da el er væsentlig dyrere i UK end i Skandinavien.

  • 12
  • 3

Hurtig spørgsmål
Hvorfor er det jævnstrøm
Bruger vi ikke vekselstrøm i det meste af vores normal strøm net.

Hvad er fordel ved jævnstrøm

  • 2
  • 9

Dejligt, hvis det projekt stoppes!
Vi går jo i retning af, at mere og mere el produceres og forbruges lokalt, så nettab nedsættes. Samtidig vil vi borgere være mere aktive med at bruge strømmen når den er der, og når den er billigst. Lad os bruge de mange milliarder på at blive selvforsynende og medansvarlige uden sådanne kæmpe præstise -projekter.
Jeg har tidligere efterlyst en beregning af nettabet over så store afstande, det må være stort!

  • 1
  • 14

Når man laver et link mellem et stort prisområde som UK med meget høje elpriser, og et lille prisområde som Danmark med lavere priser. Trækkes priserne i Danmark op. Energinet.dk bruger 11 mia af forbrugernes penge på at øge elpriserne i Danmark. Det er fint hvis man er elproducent i Danmark, men mindre positivt for forbrugerne.

  • 12
  • 3

Hurtig spørgsmål
Hvorfor er det jævnstrøm
Bruger vi ikke vekselstrøm i det meste af vores normal strøm net.Hvad er fordel ved jævnstrøm

Jævnstrøm har generelt mindre tab end vekselstrøm, men mangler til gengæld en masse fleksibilitet som vekselstrøm har, såsom at det er bøvlet at ændre spændingen mm.

Jævnstrøm er rigtig godt til at forbinde to områder der ligger langt fra hinanden, og hvor der ikke er brug for strøm undervejs. Desuden er England og Danmark i to forskellige synkronområder, så derfor ville der under alle omstændigheder være brug for AC/DC/AC-konvertering hvis man valgt at bruge vekselstrøm.

  • 14
  • 1

Hvorfor er det jævnstrøm
Bruger vi ikke vekselstrøm i det meste af vores normal strøm net.
Hvad er fordel ved jævnstrøm


Alle kabler og luftledninger har +to problemer med vekselstrøm.
-Induktionen i en leder virker som en modstand for vekselstrøm, problemet stiger med frekvensen og længden.
-Kapaciteten mellem ledere virker som en kortslutning for vekselstrøm, problemet stiger med frekvensen, spændingen, længden og nærheden mellem lederne (stor afstand i luft/vakuum er bedst).
Derfor kan man ikke lave AC højspændingskabler længere end 20 - 30 Km
Kun DC er muligt.
DC er faktisk AC overlegen på de fleste parametre, men med dagens teknologi egner de sig kun til punkt til punkt.

  • 10
  • 0

Hurtig spørgsmål
Hvorfor er det jævnstrøm
Bruger vi ikke vekselstrøm i det meste af vores normal strøm net.

Hvad er fordel ved jævnstrøm

Der er lavere tab i et HVDC kabel. Jeg tror ikke man ville kunne trække et vekselstrømskabel til UK. Ud over det, så er vores elnet sandsynligvis ikke i sync, og der er det også en fordel at have jævnstrøm, så er det er konverterne der bare skal være i sync lokalt.

Der er også ulemper, som f.eks. at det er svært at afbryde etc., men det er der sikkert nogen der er klogere på end jeg er. Effektelektronikken til at håndtere den slags er dog så vidt jeg ved blevet meget bedre og billigere de senere år, hvorfor det bruges mere og mere.

  • 4
  • 1

Analysen, der ligger til grund for svaret, forudsætter, at man ikke kan bygge mere vind og sol i energisystemet. Og så når man jo selvfølgelig frem til at kablet har en meget begrænset CO2 effekt.

Fra svaret til udvalget: "Således er det eksempelvis ikke analyseret, om Viking Link kan fremme investeringer i vindkraft eller solceller eller medføre øget udfasning af kraftværker"
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/efk...

Hvis man havde tilladt sin model at der blev udbygget mere vedvarende energi på markedsvilkår pga. den bedre afregning, og at briterne kan lukke et par gaskraftværker, så ville man se en betydelig CO2 effekt. Særligt hvis man regnede med en højere kvotepris. En første følsomhed kunne være at bruge dagens niveau på godt 150 kr./ton.
https://www.eex.com/en/market-data/environ...

  • 11
  • 0

Hvordan kan sådan et kabel lade sig gøre og være rentabelt, når man f.eks. ikke kan lave et lignende kabel fra Hosltebro til Tyskland, men bliver "nødt" til at bruge skæmmende luftledninger ned igennem det meste af Jylland, det forstår jeg ikke?

  • 4
  • 6

Der er også ulemper, som f.eks. at det er svært at afbryde etc., men det er der sikkert nogen der er klogere på end jeg er. Effektelektronikken til at håndtere den slags er dog så vidt jeg ved blevet meget bedre og billigere de senere år, hvorfor det bruges mere og mere.

Du glemmer den helt store ulempe: det kræver stort, tungt og dyrt hardware at lave HVDC som kan transporteres over store afstande. Det er langt billigere med AC, og derfor er HVAC langt mere udbredt. Men teknologien sænker hele tiden overhead kompleksitet og pris for HVDC og HVAC. Da HVDC er billigere pr. km (men dyrere i overhead) vinder DC frem på udviklingen.

Kort sagt: bedre teknologi og længere afstand favoriserer HVDC, mens HVAC vinder på simpel teknologi og kortere distancer.

  • 6
  • 1

Så vidt jeg kan se nævnes der ikke noget om den CO2-belastning som selve etableringen af kablet medfører. Den regner man vel altid med eller hvad? Måske er det bare en forsvindende del af det samlede regnskab.

  • 0
  • 0

Hurtig spørgsmål
Hvorfor er det jævnstrøm
Bruger vi ikke vekselstrøm i det meste af vores normal strøm net.

Hvad er fordel ved jævnstrøm

  • 0
  • 11

Hurtig spørgsmål

Asked and answered (kommentar 5 ff)

...ikke kan lave et lignende kabel fra Holstebro til Tyskland

Det kan man godt, men jævnstrøm (DC)

  1. kræver rasende dyrt udstyr til at lave og gendanne vekselstrømmen
  2. kræver en direkte punkt til punkt forbindelse (eller evt . en meget simpel topologi)

Dertil er grundlæggende brug for kabler med færre ledere , men hvordan det påvirker prisen på de færdige kabeler, er svært at sige, da mange andre forhold vil indgå i prisen.

Viking link vil blive ført godt 700 km i 2 HVDC kabler, der i Danmark føres som jordkabler fra Vesterhavet helt til Vejen.

Vekselstrøm (AC)

  1. bruger kun en relativt billig transformator fra og til 400 kV
  2. høje spændinger giver små tab over lange afstande i luftledninger
  3. kan anvendes i et topologisk meget mere kompliceret (men frekvens-synkront) net
  4. et AC net kan lettere bygges med redundante fremføringsveje

Lars :)

  • 6
  • 1

Viking projektet kan ikke med rimelighed vurderes bare udfra den strømpris og evt. ændring i denne, som forbrugerne skal betale.

Strøm er dyrt i UK og det betyder naturligvis, at Danmark og Norge/Tyskland kun vil få strøm fra UK i perioder, hvor UK har en overproduktion fx vind-/solcelle-strøm, der kan sælges til os vores lavere priser.

Netop mængden af vindstrøm er der en vis forskel på i UK og i Danmark, fordi blæsevejret typisk kommer 6-18 timer før i UK end det kommer her til Kongeriget.

Det kan betyde, at vi skal have op til 1400 MW i overskud - afhængig af UK's strømforbrug/engros strømpris - før vor danske/svensk/tyske elpris ikke vil påvirkes af eksport til UK.

Men samfundsmæssigt betyder det , at Danmark får en betydelig indtægt. En del af denne indtægt - og en stigende del med nye vindmølleparker - vil være salg af strøm, der ikke ellers kan afsættes (blæsevejr ved Anholt) til Danmark/Sverige/Tyskland.
Danmark får også en vis ny og alternativ reservekapacitet ind i nettet.

Om indtægterne ved driften af Viking kablet så står mål med investeringen og giver den rimelige og nødvendig samfundsmæssige rentabilitet / tilbagebetalingstid, er vist beskrevet og kommenteret i andre artikler her på ing.dk.

Lars :)

  • 8
  • 1

Andre har muligvis nævnt det, men den bedste grund til at droppe det meget dyre kabel er da, at der næsten altid er overskud af el fra vindmøller samtidigt i England og i Danmark.
Så fordelen/udbyttet af kablet er meget lille.
Det er vi mange, der allerede skrev om, da kablet blev foreslået, men det er desværre sjældent, at debatindlæg får betydning for projekter, der tit allerede er besluttet, når de foreslås! (;-)
Lars F J skriver korrekt, at blæstperioderne ofte ligger forskudt 6-18 timer, men de fleste blæst-perioder er så lange, at overlappet er meget stort. Og så er kun få timer (først og sidst), at kablet kan gøre gavn.

  • 5
  • 2

Sammenhængen skal lige med:
- I DK-enden går den stærkeste forbindelse sydover til Tyskland.
- Projektets økonomiske grundlag var fra start prisforskelle mellem DK/Tyskland og England.
- Forskellen mellem CO2-kvoteprisen og det engelske Carbon Floor var en væsentlig årsag hertil.
- Carbon Floor har medført skift fra kul til naturgas i den engelske elproduktion.
- Tyskland forventedes de første mange år at være hovedleverandør af el til Viking Link.

Hvis man konkluderer at det økonomiske rationale hvilede på at (primært tysk) kulkraft dermed kunne udnytte prisdifferencen til engelsk naturgaskraft med lavere emission, så tager man nok ikke helt fejl.
Nu er kvoteprisen imidlertid ret pludseligt kommet op på niveau med Carbon Floor. Jeg vil tro at den omstændighed alene er nok til at kvæle projektet - med mindre det er kommet så langt, at det rent politisk har fået sit eget liv.

  • 2
  • 0

Artiklen refererer, at den foretagne genberegning af CO2 fordelen - eller mangel på samme.

Andre artikler har tidligere stillet meget kritiske spørgsmål til den financielle fordel ved projektet.
Den synes at være meget lille og ligge mange år ud i fremtiden.

Andre artikler har beskrevet de nye luftledninger som skal etableres i Vestjylland. De erstatter et meget dyrere kabel. Ændringen var nødvendig aht. den meget spinkle business case (læs financiel fordel).
Måske er regeringen ved at se på denne ændring.

Netto-resultatet synes at være et energinet.dk projekt med tvivlsom økonomi, med marginal CO2 effekt og med en sandsynlig visuel byrde i Vestjylland i form af en ny, større, højspændingsluftledning.
Det må være meget svært at tale positivt om dette projekt.
Princippet er godt, men anlægsomkostningerne i forholdd til indtjening gør det til et no-go projekt. Også selvom dansk vindeffekt fordobles.

Lav et Storebælt II kabel - DET har vi brug for i Danmark !

P.S.: Og det der stærkstrøms-teknik fnidder i debatten: det er fysisk-teknisk umuligt at lave vekselstrømskabler over 30-50 km (HVAC). Derfor en jævnstrømsforbindelse (HVDC).
Det BURDE ikke komme op i dette tekniske forum som spørgsmål/svar.

  • 5
  • 2

I DK har vi en af de laveste afregningspriser for el i hele EU.

Men er det billigt at være elkunde i DK?

Nej! Vi betaler en masse afgifter - for at kompensere VE-producenter for de lave afregningspriser -og for at forhindre at folk bruger el fuldstændig uhæmmet.

Derfor er højere afregningspriser for el en god ting. Almindelige forbrugere vil ikke opdage forskellen, da kompensationen til VE producenter falder tilsvarende. Men de energitunge virksomheder (f.eks. datacentre) kommer til at bidrage relativt mere til at finansiere VE udbygningen.

Bruger Energinet 11mia af elkundernes penge på Viking Link?

Nej! Viking Link finansieres ved flaskehals indtægter. Det betyder at man køber billig el i DK og sælger den med fortjeneste i UK. Disse indtægter er så høje at de kan finansiere både Viking Link og Vestkyst-forbindelsen (mellem Idomlund og Emdrup). Derfor er begge projekter i business casen der til sammen udgør 11 mia. Heraf er Energinets omkostninger af Viking Link ca. 8 mia.

Kan vi undgå Vestkystforbindelsen hvis vi dropper Viking Link?

Nej. Formentlig ikke. Hvis vi skal nå målet om 3GW ekstra havvind, som der er lagt op til i energiaftalen skal vi styrke den nord-sydgående infrastruktur i Jylland. - men hvis vi kobler projektet med Viking Link behøver vi i det mindste ikke at trække på statskassen...

Vil Viking Link medføre en dårligere forretning for store varmepumper?

Det er godt nok svært at sige! Der er enormt meget indviklet lovgivning der gør området svært at overskue. På den ene side kan man sige at afregningsprisen for el vil stige, hvilket vil forværre business casen for varmepumper. Men det er ikke afregningsprisen for el der blokkerer for brug af varmepumper i fjernvarmen - det ved unavngivne forskere fra Aalborg godt. Det er afgifter og lovgivning der blokkerer - ellers ville vi have dem i dag.

Varmepumper kunne ellers godt bidrage til at øge fleksibiliteten i DKs elforbrug. Hvor stor effekten er ved at øge fleksibiliteten ved samtidig at øge forbruget er dog et andet spørgsmål.
Selv ved ekstra fleksibilitet i form af varmepumper skal vi jo stadig bruge el til en stor del af vores energiforbrug der ikke er fleksibelt - f.eks. gadebelysning.

Fordelen ved en elektrisk forbindelse er at strømmen kan flyde i begge retninger. Det kan den ikke i en varmepumpe. Men stod det til mig skulle vi realisere begge løsninger. Om ikke andet kan vi sende de penge der nu ikke længere skal bruges til at kompensere VE producenter et nyt sted hen, hvor de kan gøre mere gavn...

Vil Viking Link reducere CO2 emissioner?

Det lader ikke til at være tilfældet. Men det vil Supersygehuse eller Århus letbane heller ikke gøre. Så hvad er problemet?
Er det ikke formål nok at projektet frigør midler til velfærd og grøn omstilling?
Hvad energiministeren udtaler må stå for hans regning. Det havde været fint at give ham muligheden for at forklare sin kommentar om CO2 reduktion.

Der er så mange spændende aspekter af dette projekt der kunne undersøges i dybden. En god journalist burde opfange al denne diskussion om projektet og lave en tilbundsgående artikelserie hvor de forskellige vinkler bliver ordentligt belyst.

Der er min eneste kritik mod Energinet i denne sag. De kunne have været bedre til at informere offentligheden om grundlaget for projektet.

  • 4
  • 0

Hvorfor er det lige, at du bare ser væk fra de tidligere, grundige, analyser af payback for denne forbindelse ? De viser et lille, tvivlsomt, sent udbytte - og stor risiko.

Hvis UK er et godt marked, og vil betale kr.0,50/kWh, så sælger energinet.dk da til UK.
Hvis de samme kW var til rådighed for danske forbrugere, i konkurrence med Sverige og Norge, så må prisen i Danmark naturligvis blive lavere (end hvis 1400 MW eksporteres).

Der er ingen grund til at tro, at markedsmekanismerne virker specielt godt over landegrænser.
Det har vi set i årevis med Tyskland.
Hvorfor skulle UK genere sin eksisterende, nationale, produktion ved import ? Eller lave eksport fra et energifattigt elmarked ?

Et grønt elmarked ville forudsætte en politisk indgriben som prioriterede kilderne i forhold til forurening; prisen, som benyttes på den Nordiske Elbørs, er ikke helt dårlig, men den er ikke persfekt - fordi vevarende energikilder kan underbydes.
Måske er grøn energi trods alt bedre end billig energi ?

Note: Hvis det blæser, og der dermed produceres maksimal vindenergi, OG samtlige forbindelser til Norge, Sverige og Tyskland IKKE udnyttes til sidste MW, så er der noget galt et sted. Det kan være prissætning (energibørsen) eller de nationale distributionsnet i landene.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten