VIDEO: Verdens første LNG-drevne krydstogtskib forlader dokken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Verdens første LNG-drevne krydstogtskib forlader dokken

Aidanova bliver verdens første krydstogtskib med LNG-motorer. Det 337 meter lange og 42 meter brede skib på 183.900 bruttoton skal i rute i december 2018. Det skal have 2.262 kahytter og 31 suiter til sine 5.200 passagerer. Illustration: Aida Cruises

Tyske AIDA Cruises får snart overleveret det, som bliver verdens første krydstogtskib, som sejler på flydende, nedkølet naturgas, LNG.

Det er et tydeligt tegn på, at krydstogtindustrien er i færd med at implementere brændstoffet for at bedre sit miljørygte.

Fra 2015 til 2026 er der bestilt 21 krydstogtskibe med LNG-motorer til de fem største operatører.

I videoen her kan du se Aidanova flyde ud af Meyer Werft-dokken i Papenburg, Tyskland. Artiklen fortsætter efter videoen

Miljø og sundhed

LNG-motorer har betydeligt mindre udledning af sundhedsskadelige stoffer som nitrogenoxider (NOx), svovl (SO2) og partikler. Dertil kommer, at udledningen af CO2 er reduceret med ca. 25-30 procent sammenlignet med diesel og fuelolie.

Ved brug af LNG indfrier skibene også internationale udledningskrav knyttet til NOx (Tier III) og svovl (maks. 0,5 procent) fra 2020.

Jomfrutur

Nordmanden Lars Ljøen er administrerende direktør i Carnival Maritime, der udvikler teknologi til søfarten:

»LNG er det mest miljøvenlige brændstof tilgængeligt i dag. De tilfredsstiller udledningskravene til både svovl og NOx,«.

Norske fjorde bliver nuludledningszoner

LNG er bedre for de norske fjorde, når det gælder lokal forurening og udstødningsgasser. LNG vil derimod ikke hjælpe rederierne, når tre norske fjorde på Unescos verdensarvliste bliver nuludledningszoner fra 2026. Fire år senere vil andre turistfjorde også stille krav til nulludledninger for skibe.Det bliver kort sagt umuligt for dem at leve op til nulludledningskravene til de store skibe, og at de vil skulle finde andre løsninger.
Det kan være eldrevne småbåde, som sejler mellem skibe for anker og kajpladser og elbusser, der kører passagererne til attraktioner i land.

Brændselsceller

De to firmaer Carnival og RCCL har sat i gang studier og tests af brændselsceller. Målet er at afdække, hvorvidt strøm til blandt andet hoteldrift om bord kan dækkes med brændselsceller drevet af hydrogen, methanol eller naturgas. Benyttes hydrogen, reduceres udledningerne væsentligt.

»Det vil tage lang tid, før brændselscelleteknologien er kommet så langt, at det kan tage en væsentlig del af hotelbelastningen. Vi har brug for effekter på mellem 3 og 10 MW til hoteldrift alene,« siger Ljøen.

Han har dog ikke den store tro på, at hydrogen kan tages i brug.

»Vi vil behøve så store mængder hydrogen, at den skal køles ned til -262 grader for at blive flydende. Det er udfordrende på et krydstogtskib,« siger Lars Ljøen.

Artiklen er fra tu.no.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Da jeg arbejdede med at lave kedler til skibe sagde man populært sagt, at hver 3. etage på et krydstogtskib var optaget af airconditioning!

Her er en unik chance for at kraftigt forøge COP på køleanlæggene, i hvert fald noget af tiden.

PS: jeg er med på at størrelsen på “temperatur-energien” er størrelsesordener lavere end brændværdien i den forbrugte LNG.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten