VIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer

Illustration: Nanna Skytte/Bureau Veritas marine and Offshore

Flere containerskibe, herunder Svendborg Maersk, har mistet containere under indflydelse af et fænomen, der kaldes parametrisk rulning.

I Biscayen fik det Svendborg Maersk til at krænge hele 41 grader, hvilket førte til tab af 517 containere tilbage i februar 2014.

Læs også: Fragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis

Fænomenet er en slags resonans, der opstår, når et skib sejler mod bølgerne eller med bølgerne næsten forfra. Det opstår, når periodetiden i skibets møde med bølgerne (pitch) er halvdelen af skibets naturlige rulleperiode. En rulleperiode består af tiden, fra skibet står lodret, til det er rullet både til styrbord og til bagbord og tilbage til lodret igen. Det vil sige, at der er to perioder i skibets pitch-bevægelser for én rulleperiode.

Under parametrisk rulning genopretter skibet så og sige stabiliteten efter en krængning med for voldsom fart, og dermed bidrager til tilsvarende større krængning til modsat side. Fænomenet er særlig typisk for containerskibe og risikoen vokser i takt med at containerstakkene vokser i højden.

I øjeblikket sejler skibe med rekordhøjen stakke på helt op til ni etager. Parametrisk rulning kan opstå meget pludseligt og er svært at opdage, men branchen har længe været opmærksom på problemet. Der er også udviklet varslingssystemer af blandt andre DTU-professor Mogens Blanke tilbage i 2014, hvor kaptajnen får en advarsel 30-60 sekunder før parametriske rulninger opstår.

I flere af de nyere tilfælde har havarikommisioners undersøgelser dog vist, at kaptajnen på skibene ikke tog hensyn til risikoen for netop parametrisk rul og placerede sig på en kurs, der frembragte fænomenet.

Læs også: Ekspert: Mystiske rulninger ender sjældent i forlis

Et eksempel var Maersk Svendborg, hvor kaptajnen netop forsøgte at mindske skibets rulninger i en storm ved at sænke farten og sejle mere mod vinden. Det resulterede i pludselige krængninger på over 41 grader.

Et lignende tilfælde var containerskibet CMA CGM G, der tabte containere tilbage i 2018 i en storm i Stillehavet, hvor den britiske havarikommission konkluderede at kaptajnen beslutninger havde skabt parametrisk rulning.

Læs også: Skibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med

Det samme var tilfældet med containerskibet APL England tilbage i 2016.

Bureau Veritas, der er en af verdens største virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering har også beskrevet fænomenet i denne rapport.

Hør mere i ugens podcast

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved godt hvad der menes men kalder man det lodret i forhold til den tværgående retning, og vandret på den langsgående retning?

  • 0
  • 4

inden for civil luftfart, registreres problemer/udfordringer med specifikke modellers opførsel under sjældne vind- og vejrforhold af relevante myndigheder. Hvorefter der udsendes instruktioner til piloter.

Findes der ingen tilsvarende myndighed i forbindelse med søfart??

Måske kaptajner og styrmænd burde have adgang til "skibssimulatorer"?

  • 0
  • 2

Jeg vil godt have en uddybning af dette forhold, at det er værst med eller mod bølgerne. Det lyder mærkeligt at det skulle medføre rulning og resonans i denne rulning.

  • 0
  • 1

Hej Svend Ferdinandsen

Jeg vil godt have en uddybning af dette forhold, at det er værst med eller mod bølgerne. Det lyder mærkeligt at det skulle medføre rulning og resonans i denne rulning.

Det er indlysende at et skib rulle når det får en bølge fra siden. Det er kontraintuitivt, mærkeligt om du vil, at et skib skulle rulle hvis skibet får bølgene ret forfra eller fra hækken. Pointen er her at hvis man påtrykker en ubalance på et system med en tilsvarende (eller helt mulituplum heraf) egenfrekvens vil der opstå ressonans.

Man kan selv prøve med et pendul og lodrette bevægelse op og ned.

Problemet er måske, at hvor skibsføreren er opmærksom på problemet med ressonans når bølger kommer fra siden er det ikke tilfældet med bølger ret forfra.

  • 1
  • 1

Pointen er her at hvis man påtrykker en ubalance på et system med en tilsvarende (eller helt mulituplum heraf) egenfrekvens vil der opstå ressonans.

Hvad kan egenfrekvens og dæmpning være for sådan et skib der ruller?

Bølger er jo ikke rene parallelle bølgetog, de varierer i højde på tværs af bevægelsesretningen, så selv med bølger forfra/bagfra vil der blive en rullepåvirkning. Desuden kan kursen være lidt afvigende.

Hvordan kan man undgå at det sker? Det er fint med en advarsel, men hvad skal man gøre.

  • 1
  • 0

Hej Svend Ferdinandsen

Hvordan kan man undgå at det sker? Det er fint med en advarsel, men hvad skal man gøre.

Det er en dejlig simpel analytisk opgave. Der er 3 ting forhold, der bestemmer ressonans:

1) Frekvensen på den påtrykte ubalance. Her bestemt af bølgerne, skibets hastighed i forhold til bølgerne, som igen er bestemt af skibest hastighed og skibets kurs. Bølgerne kan man ikke gøre noget ved, men skibets hastighed og kurs kan man ændre.

2) Systemets egenfrekvens, hvilket er bestemt af skibets stabilitet og masseinerti. Man bør kunne ændre stabiliteten med noogen frie vædskeoverflader og masseinerti med ballastvand, men jeg mener ikke det er praktisk muligt.

3) Dæmpningen. Hvis skibets har et aktivt rulledæmpningssystem kan det slås på.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten