Video: SpaceX fangede næsekappe fra raket i gigantisk net
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Video: SpaceX fangede næsekappe fra raket i gigantisk net

Gang på gang har et 62 meter langt skib udstyret med et gigantisk net sejlet rundt efter Spacex’ raketopsendelser for at gribe den såkaldte næsekappe fra Falcon-raketterne. Men gang på gang har det fejlet.

Dog ikke den 25. juni, da SpaceX opsendte sin Falcon Heavy-raket på den såkaldte STP-2-mission. Her lykkedes det skibet Ms. Tree (tidligere kaldet Mr. Steven) at fange den ene halvdel af Falcon Heavys næsekappe på 13 x 5 meter.

Læs også: Falcon Heavy bringer Carl Sagans gamle solsejls-idé i kredsløb

En nyligt udgivet video fra SpaceX viser næsekappens spektakulære tur ned fra rummet, indtil det lander i det 3.700 kvadratmeter store net over Ms. Tree.

Efter de seneste års gentagne fejlforsøg på at gribe næsekapper valgte SpaceX sidste år at gøre skibets net fire gange større. Næsekappen er også udstyret med faldskærme og små dyser til at styre den under landing.

Værdien af hele næsekappen udgør 10 procent af opsendelsesomkostningerne, så SpaceX er meget fokuseret på at fange og genbruge næsekappen, ligesom det er tilfældet med selve raketterne.

Læs også: Sådan! Se Falcon Heavy lande alle tre boostere for første gang

På STP-2-missionen havde begge de to hjælperaketter af typen Falcon 9 fløjet før. Begge trin landede også igen, mens centerboosteren lige netop missede landingen på den flydende platform.

Se SpaceX træne recovery af næsekappen med drop fra helikopter:

Emner : Rumfartøjer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt set. Var ellers sikker på, at den video havde klippet med indfangningen af fairingen med, men kan se det ikke er tilfældet. Så har linket til Musks twitter-profil, hvor man både ser den ret spektakulære tur ned gennem atmosfæren, samt landingen i nettet.
mvh Thomas Djursing

  • 0
  • 0