Video: Se Lego-robot slå verdensrekorden i Rubiks Terning

Mennesket må endnu engang se sig slået af computere. Denne gang er det ikke i skak, men i løsning af Rubiks terning, hvor menneskeracen ved tankens kraft og fingrenes brug har regeret indtil 13. oktober 2011.

Denne gang er det Lego-robotten Cubestormer II, der slukkede stopuret ved 5,35 sekunder. Den bedste menneskelige tid er opnået i 2009 af den australske dreng Feliks Zemdegs, som satte terningen på plads på 5,66 sekunder.

Ifølge Youtube-video-kanalen Armflix er konkurrencebetingelserne ikke ens for mennesker og robotter. Mennesker får lov til at kikke på terningen først, og stopuret går først i gang, når de begynder at dreje på firkanterne.

Cubestormer II består af en aktuator-del, som er opbygget i Lego Mindstorm-dele. Dertil kommer en hjerne-del, som består af en smartphone - Samsung Galaxy S II med dual-core processor og en specialdesignet app, der er optimeret til aktuatordelen og muligheden for multitrådet programmering. (Foto: Youtube) Illustration: Youtube

Det kunne Cubestormer II sikkert også få lov til, men det er foreløbig ikke nødvendigt. Robotten består af en mekanisk aktuator-enhed, som drejer på terningen, og en smartphone, som visuelt analyserer terningens tilstand og sender bevæge-instruktioner til aktuatoren via bluetooth-link.

Smartphonen analyserer endda kun én side ad gangen, og opdaterer sin algoritme løbende, efterhånden som den øverste side af terningen ændres. Til gengæld bruger den to "hjerner", hvilket Feliks Zemdegs ikke er i stand til.

Smartphonen er nemlig en ny Samsung Galaxy S II med dual-core ARM Cortex-A9 1,2 GHz processor. De to programmører Mike Dobson og David Gilday har udviklet en imponerende, flertrådet app til mobiltelefonen. Selve løsningsalgoritmen er genbrug fra deres første Rubik-robot, som hed Speedcuber. Men den er nu optimeret til brug for den fire-armede aktuator-del.

Kommunikationen fra "hjerne" til "arme" sker ved hjælp af bluetooth radiolink.

Bolden ligger nu hos Feliks Zemdegs. Et halvt sekunds forbedring er nok, og menneskets stolthed er på spil.

Cubestormer II stormer igennem en løsning

Dokumentation

(http://www.youtube.com/user/ARMflix#p/a/u/0/_d0LfkIut2M )
Artikel fra Singularityhub.com
Feliks Zemdegs verdensrekord fra 2009

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en fin robot, men så vidt jeg kan tælle, drejes der kun 14 gange. Som bekendt bør afstanden være mindst 20 for at man kan sige en terning er "ordentlig blandet". Uden at nedgøre den fine processor, mener jeg endda, det er helt usandsynligt, at den med den hast kan løse en terning i 20 drej - man skal nok acceptere nogle flere, for at kunne finde en løsning. Hvis det til med er rigtigt, at den kun ser én side, og så justerer, algoritmen, må det endda kræve betydeligt flere end 20 drej.

Så det er et pænt publicitystunt for en sikkert ellers fin telefons processor(er), men løst Rubiks terning fra en vilkårlig position i højst 5:35 har de ikke!

  • 0
  • 0

Men den konkurrer jo mod en tilsvarende tid.

Der er to former for tidsrekorder ved rubiks cube: hurtigste enkelttid og hurtigste gennemsnit, hvor man løser terningen fem gange, og så fjerner bedste og dårligste tid og tager snittet af de resterende tre.

Feliks Zemdegs holder pt begge rekorder og på gennemsnittet ligger rekorden på 7,54 sekunder.

Mennesker får endda lov at bruge ca 5 sekunder på at studere terningen og forberede løsningen. Det får robotter ikke lov til.

Så ingen snyd, men muligvis en heldig blanding. Jeg kan dog tælle mindst 18 træk. Og i betragtning af at Gods number er 20 ( http://cube20.org/ ), så holder den nok en noget noget bedre average end Feliks. (Han mener selv han bruger ca 35 træk i snit.) Men det kunne da være sjovt at se en average tid på fra robotten.

  • 0
  • 0

Det kunne være skægt at se hvad robotten gjorde, hvis man havde byttet to af farverne rundt, så den ikke kunne løses. Mon den ville gå op i røg efter flere hundrede drejninger?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten