Video: Se Kinas landing på bagsiden af Månen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Video: Se Kinas landing på bagsiden af Månen

Her ses Chang'e 4-landingsfartøjet. Fotograf: Yutu-roveren. Illustration: CNSA/CLEP

Der var forholdsvis stille fra det kinesiske rumagentur (CNSA), efter at landingsfartøjet Chang’e 4 og roveren Yutu-2 efter sigende var landet i god ro og orden på bagsiden af Månen den 3. januar.

Men nu er der nyt, for CNSA har frigivet hele tre videoer af henholdsvis landingen, af roveren, der triller fra borde, samt af roveren, der tager sin første tur for at orientere sig. Det er mediet Planetary Science, som bl.a. har fået fat i videoerne.

Hvis vi starter med landingen, så fandt den sted torsdag d. 3. januar kl. 3.26 dansk tid.

Missionens chefdesigner Wu Weiren fortæller i en nyhed på CNSA's hjemmeside, at landingen denne gang var en smule anderledes, end da Chang’e 3 landede på forsiden af Månen for fem år siden med første Yutu-rover ombord, den såkaldte Jadekanin.

Mens Chang'e 3 havde en mere 'kurvet' indflyvning, var Chang’e 4's udfordring, at landingsområdet var ca. en ottendedel så stor som Chang’e 3's, da der var tale om et område med 10 km høje bjerge i Von Kármán-krateret ved den sydlige pol.

Derfor måtte landingen ske nærmest vertikalt, fortæller Wu Weiren.

»Det var en stor udfordring pga. den korte tidsramme, høje sværhedsgrad og risici,« fortalte han i nyheden fra CNSA.

Teknikerne i kontrolrummet kunne dog ikke gøre mere, da først landingsprocessen var sat i gang, for den var fuldt automatiseret. Til gengæld kunne de få flotte billeder hjem på grund af den satellit, der var sendt forud i maj for at agere relæstation fra bagsiden af Månen.

Læs også: Kinesisk rover landet på bagsiden af Månen

Landingen foregik ved at en motor på Chang’e 4 blev tændt for at sænke hastigheden fra 1,7 km/s til næsten en fuld opbremsning.

Da sonden var dalet til en afstand fra Månen på ca. 2 km, tog kameraerne de første billeder, som sonden kunne bruge til at orientere sig efter for at undgå store sten og kratere.

100 meter over overfladen foretog den en finvurdering af landingsområdet, hvorefter den var i stand til at tune ind på det mest sikre sted, og blot to meter over overfladen stoppede motoren, så sonden kunne ’falde’ ind på Månen med de fire ben godt placeret i månegruset.

Da landingen var konstateret vel overstået og vel udført, skulle Jadekanin 2 på arbejde. Vi ser i CNSA’s anden video, hvordan Yutu’en ruller ud fra landingsfartøjet for at begive sig ud og klare sine egne opgaver.

Blandt de første opgaver var at tage et foto af Chang’e 4, som til gengæld kvitterede med et foto af roveren.

Landingsfartøjet tog et billede af Yutu, som den triller ud i landskabet. Yutu tog også et foto tilbage, som du kan se i toppen af artiklen. Illustration: CNSA/CLEP

Efter at være trillet ud for sig selv har både rover og landingsfartøj fået sat gang i diverse opgaver. En af opgaverne havde de med fra et hold bestående af bl.a. forskere fra 27 forskellige kinesiske forskningsinstitutioner og universiteter.

Den bestod af en 3 kg tung og 18 cm høj cylinder med jord, frø og næring for at se, om de meget barske temperaturer på Månen er for hårde for planterne eller ej.

Læs også: I aften sender Kina kartofler og orm til bagsiden af Månen

Tidligere lød meldingen, at Chang’e 4 havde kartoffelfrø, gåsemad og silkeorm med om bord, mens der ifølge mediet GBTimes også er tale om bomuld, raps, gær og bananfluer. Ifølge mediet blev silkeormene ikke til noget, og bananfluerne blev i stedet valgt til missionen. Gærcellerne er med for at omdanne visne planer og flueekskrementer til en masse, der igen kan bruges som næring til fluerne.

Men ellers skal organismerne teste mulighederne for at dyrke fødevarer og tekstiler i rummet. Det er primært viden til brug for senere Mars-missioner og andre længerevarende rejser. Ifølge BBC er bomuldsfrøene tilmed spiret, hvilket er første skridt på vejen. De er imidlertid sandsynligvis allerede gået ud igen, fordi månenatten satte ind søndag. Eksperimentets leder har understreget over for Xinhua, at spirerne ikke kan holde til månenatten.

Chang’e 4’s primære mission er at blive klogere på Månens historie, da bagsiden efter sigende skulle repræsentere de helt gamle dage i Månens historie.

Desuden er bagsiden af Månen en udmærket udkigspost for at studere både solen og exo-planeter nærmere, da der ikke er en forstyrrende atmosfære rundt om Månen, som spærrer for de elektromagnetiske bølger.

Opdateret kl 15:26 med oplysningen om, at bomuldsfrøene sandsynligvis er gået ud.

Emner : Månen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ofte sollys på bagsiden af månen, men der er en ting der aldrig er: Mulighed for radiokommunikation med jorden. Så hvordan gør de? Har de en satellit i omløb om månen med store-and-forward?

  • 1
  • 1

En såkaldt relay-satellit placeret i jord/måne-systemets lagrange 2 punkt. Punktet ligger på modsat side af af månen ifht jorden og har derfor konstant udsyn til månens bagside. Da relaysatelitten rent faktisk er i kredsløb om punktet, har den også udsyn til jorden, så der er ikke grund til at gemme og sende, den forwarder bare realtime.

Det er så smart at det næsten er for godt til at være sandt.

Jeg har personligt svært ved at forstå hvordan kredsløbet om L2 kan opretholdes uden at bruge thrust...

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Lagrangian...

  • 2
  • 0

Ved landinge er motoren tændt, næsten helt ned til overfladen.
Det ser ud som om at noget på overfladen har været smeltet af varmen fra motoren.
Er der nogen der kan give et bud på hvad det er, der der smelter her? (Det ligner vandis)

  • 0
  • 0