VIDEO: Se drone dolke flæskesteg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Se drone dolke flæskesteg

Hvor farlige er droner egentlig, hvis de brager ind i ting – eller måske ligefrem i mennesker?

Der bliver forsket på livet løs i fremtidens flyvende fjernstyrede genstande, men spørgsmålet har hidtil været uberørt.

Det forsøger Aalborg Universitet nu at rette op på. En forskergruppe har sammen med lektor Anders la Cour-Harbo fra universitetets Drone Research Lab i spidsen bygget en katapult, der kan skyde droner ind i ting – eksempelvis en flæskesteg.

Og det har de heldigvis filmet. Se denne video eller nedenstående af en drone med et roterende blad:

Med et højhastighedskamera og præcise målinger af både hastigheden og kraften af sammenstødet er det muligt at vurdere, hvilke skader der kan opstå.

Skadelig almindelig hobbydrone

Katapulten er bygget af universitetet specielt til denne type forsøg, og den er stadig i testfasen. Videoerne viser de allerførste forsøg, der bruges til at justere mekanikken og elektronikken i katapult, kamera, lys og lignende.

Ikke desto mindre er de første forsøg ifølge Anders la Cour-Harbo ganske interessante, da de for første gang tydeligt viser, hvad der vil kunne ske, hvis en almindelig hobbydrone rammer et menneske.

Han og kollegerne understreger dog, at det er for tidligt at konkludere noget. Specielt ved forsøg, der skal simulere sammenstød med mennesker, er det nødvendigt at udføre dem helt rigtigt og kontrolleret, hvis resultaterne skal være pålidelige. Universitetet samarbejder derfor med Aalborg Universitetshospital om at udføre eksperimenter, der kan gøre os klogere på, hvor farlige droner kan være.

Større droner og højere hastigheder

Katapulten er knap tre meter lang og bygget i aluminium. Slæden trækkes af en elmotor. Den kan accelerere en 1 kg drone op til 15 m/s, og sammenstødet filmes med et højhastighedskamera med over 3.000 billeder i sekundet.

Samtidig måles kraften i anslaget over tid, da det har betydning for skadernes omfang. Det er planen at opgradere katapulten til større droner og højere hastigheder, når forskerne får lidt mere erfaring med den.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... ser det jo ud. Men det er vel sådan set reelt nok, at man har valgt at illustrere det ultimativt mest dramatiske scenarie - altså at en propel rammer vinkelret på offerets plan.

Jeg tvivler altså på, at jeg med min Phantom ville kunne udrette tilsvarende skade på et tilsvarende stykke sul. Min Phantom vejer ca. 840 gram uden kamera.

Min første tanke var, at man måtte kunne imødegå dette scenarie ved at konstruere ophænget til drone propeller på samme måde, som man konstruerer ophænget på rotorer på rc helikoptere.

Men da droners propeller opererer med meget hastige ændringer i omdrejningerne, så kan jeg godt se, at dette er en dead end.

Alternativt måtte man vel så kunne konstruere en monterings anordning, hvor propellens enkelte blade - to som regel - monteres med en horisontal klick-on mekanisme, således at en kraftpåvirkning fra bladets spids rettet mod akslen simpelthen demonterer bladet fra akslen. Omvendt vil så centrifugalkraften holde dem godt og vel på plads under ikke morderisk flyvning.

  • 1
  • 2

Det kan da ikke bruges til noget.
Hele slædens vægt/inerti indgår jo i forsøget.
Yderligere fastholdes dronen, så rotoren rammer vinkelret, hvor dronen i virkeligheden vil blive afbøjet så påvirkningen bliver mindre og i en skrå vinkel.
Anbring dronen på en slæde, der slipper den løs, til at flyve de sidste 15-20 cm.

  • 4
  • 3

Det vil jeg ikke mene er gjort.

Center of gravity har bla. ingen effekt i denne test, da det hele er låst til skinnen. Normalt har multicopterne en lav CG i forhold til proppellerne, så multicopteren ville i et tilfælde af en kollision, falde indad med bunden.

  • 4
  • 0

Plus der godt kan ske noget grimt, f.eks er folk er blevet slået ihjel af sammenstød med modelhelikoptere. Ganske vist en anden propelstørrelse og hastighed, men alligevel.

  • 0
  • 0

Nu er der visse ligheder mellem grise og mennesker, så valget af en flæskesteg er som sådanne ok... Men, Behøves det at være en ridset(Skåret) flæskesteg?

Jeg ved godt at cutting er et stort problem hos os mennesker, men jeg tror ikke vi kan bruge sammenligningen med hud/vævs-skader, ved en ridset steg.

Det er lidt som myten, at man ved en test af fly-vinduer's skader ved et bird-strike, glemte at optø fjerkræet man skød ind med vinduet i teststanden..

  • 5
  • 0

Jeg er ansvarlig for denne video, som vi lavede for nogle dage siden i vores lab her på AAU. Jeg vil godt understrege, at videoen her viser en test, hvor vi afprøver kamera, lys, slædes funktionalitet osv. Det var IKKE hensigten at frembringe endelige resultater om dronesammenstød.

@Jesper Høgh: Vi vil på et tidspunkt lave forsøg med rigtige droner, f.eks.en Phantom, der så monteres på en letvægtsslæde og uden batteri, så vægten bliver cirka den samme. Så må vi se, hvor farligt det kommer til at se ud.

@Poul Hansen: Som skrevet vejer hele slæden cirka 1.500 gram, og medbringeren på bæltet forsvinder ned under katapulten lidt efter slæden (tydeligt på videoen), og inden den rammer stegen. Propel og motor er fra en drone på samme størrelse. Det er korrekt, at det optimale er, at dronen flyver frit det sidste stykke, og kan "udnytte" alle 6 frihedsgrader, og ikke blot 1 som her. Vi arbejder på en anordning, der tillader dette. Men bemærk at dronen først vil begynde at rotere, når impactet er godt i gang, så vi forventer ikke de helt store forskelle.

@Claus Poulsen: Det er rigtigt, at vi bør bruge en flæstesteg uden ridser, ideelt set friskslagtet gris. Men denne var tilgængelig i Føtex umiddelbart inden forsøget. Vi bruger flæskesteg efter anbefaling fra folk, der har forstand på forsøg med skydevåben. I øvrigt ser det ikke ud til, at ridserne har haft den helt store virkning på propellen. Den har stadig skåret en ret heftig flænge i skindet hen over to ridser inden den går ind pga af trykket fra slæden. Men der skal naturligvis flere forsøg til (uden ridser).

Der er i øvrigt en video mere med en plasticpropel her

https://www.youtube.com/channel/UCu_iJC8iW...

Ovenstående video findes også i 7 fps i stedet for 25 fps, hvor det er lidt lettere at se selve sammenstødet.

  • 3
  • 0

..montere en ringanordning fæstet på chassiset som gør at man ikke umiddelbart rammes af rotorerne, men af ringen, eller vil det gå for meget ud over dronens flyveevner?

  • 0
  • 0

Har fået syet et par 2cm dybe snit i underarmen, idet jeg lavede en afværgebevægelse med underarmen, da en drone på gulvet foran mig lettede pga en softwarefejl. Det gav 11 sting og en meget ubehagelig oplevelse. Jeg tror mere at det er snitte-effekten man bør fokusere på. Kulfiber propeller er ja skarpe som bare pokker og roterer gerne med 10.000 rpm på en standard quad.

  • 5
  • 0

Da skaderne i virkelige uheld ikke er i nærheden af dette resultat er der behov for revidering som også Anders anerkender.

Det er for så vidt interessant nok at den kan spidde så farligt med høj vægt og fart når den er fastholdt i en retning. Men praksis er meget mindre farligt indtil videre.

  • 0
  • 0

Arne Jakobsen, hvis du har en eller anden form for dokumentation for det, så vil vi rigtigt gerne kende til det. Der er publiceret meget lidt på området, så vi er næsten på bar bund. Derfor vil enhver form for undersøgelser/dokumentation være meget kærkommen.

  • 0
  • 0

HUSK,
at tage højde for at multirotoren (fartøjet), vil speed'e propellen op, hvis sammenstødet gør at den motor arm bliver trykket end af. Da vil "dronen" kæmpe for at rette op til den vinkel den lå i, eller til vandret (alt efter flight-mode).
husk at teste propeller ved forskelige temperaturer, for de opføre sig meget forskeligt.

  • 0
  • 0

Fremtidens drover vil også være pakkedroner der bringer ting ud fra online butikker, pizzaer osv, så deres vægt vil forøges væsentligt.

Hvis man nærstuderes videoen, så ser man at propellen yderste del knækker, og derved skaber en spids der er en væsentlig faktor til at forringe sikkerheden, og øge dødeligheden.

  • 0
  • 0

Anders,
Vil du ikke også gøre os den tjeneste at måle RPM på propellen?

Jeg bemærker at motoren stopper med at dreje rundt efter sammenstødet. Det er min erfaring, at det ikke altid er tilfældet med modelfly. Der fortsætter de meget kraftige børsteløse motorer med at kværne rundt indtil de river sig ud af vingen/motorfundamentet.

Og henne i modelflyveklubben render adskillige medlemmer rundt med ar efter snitsår på fingre, hænder og andre kropsdele.

  • 0
  • 0

Jens Henrik Sandell:
Propellens hastighed fremgår af videoen, da den er optaget med 3200 fps. Det tager cirka 1 sekund på 25 fps videoen for en omdrejning, hvilket giver 3200 fps /25 frames = 128 Hz = 7680 RPM (cirka!).

Vi bemærkede også, at motoren stopper. Mit gæt er, at ESC'en detekterer, at motoren ikke kører rundt, og lukker for strømmen. Når vi tager strømmen og sætter den på igen, så virker motoren som før.

Vi planlægger også at lave forsøg med noget, der ligner fingre/hænder, for at se på snitsår og læsionsskader.

  • 0
  • 0

Er der virkelig brug for nye regler. Vi har allerede regler for brug af fjernstyrede fly. De har også propeller og kan flyve meget hurtigere end en drone.
Det har aldrig været tilladt at flyve hen over andre personer, over naboens have eller i byområder.
Reglerne har fungeret fint i mange år og man kan få en fin ansvarsforsikring sammen med medlemsskab af modelflyvning danmark.

Jeg undres over at Aalborg universitet ikke er opmærksom på at det bliver taget som en objektivt indlæg omkring farligheden af droner - når det kommer fra et universitet. Jeg må formode at man gør det for at reklamere....................................

Hvad med at filme en tennisbold med 260 km/t mod et koøje (det er Samuel Grots servehastighed) - så kan vi få nye regler for stangtennis....

  • 0
  • 0