Video: Sådan lyser Solen svarende til en milliard brintbomber
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Video: Sådan lyser Solen svarende til en milliard brintbomber

Vi fortæller alle vores børn, at de ikke skal kigge mod Solen, fordi det rister øjnene. Men når de voksne gør det med det nyeste teleskop på Hawaii, så rister det alt, selv metal.

Ingeniørerne har dog bygget et kæmpe køleanlæg og 12 kilometer slanger med kølevæske til at holde temperaturen i ro, og det gør det muligt at tage billeder og video af Solen med en opløsning, der er fem gange højere end de hidtil bedste billeder.

Videoen er optaget ved en bølgelængde på 705 nm over en periode på 10 minutter. Videoen dækker et areal på 36.500 gange 36.500 kilometer.

Det giver mulighed for at komme helt tæt på de voldsomme eksplosioner på Solens overflade, der har en samlet energiudsendelse på 10²⁵ J, svarende til en milliard brintbomber.

Hvad der umiddelbart ligner karamelliserede popcorn, er i virkeligheden plasma, der vokser frem og danner en struktur, hvor hvert 'popcorn' har en diameter på omkring 1.500 kilometer. På videoen kan man se, hvordan plasmaet rejser sig fra overfladen, køler af, falder tilbage igen og skaber mørke omrids i en process, der kaldes konvektion, skriver National Science Foundation (NSF), der står bag teleskopet.

Netop den process er værd at bide mærke i, fordi forskerne mistænker de mørke linjer for at være hovedårsagen til at skabe et magnetfelt, der sender voldsomme energimængder op i Solens ydre atmosfære kaldet koronaen. Et mysterium for forskerne er nemlig stadig, hvorfor koronaen øjensynligt er varmere end selve Solens overflade. Det mysterium skal teleskopet Daniel K. Inouye Solar Telescope (DKIST) løse over de kommende år, hvor vi netop går ind i en ny solcyklus.

Læs også: Roligt 'rumvejr' det næste årti: Vores stjerne er klar til en ny cyklus

DKIST er placeret på randen af en udslukt vulkan i øgruppen Hawaii, og billedet af Solen, der blev taget 10. december, er blot første eksempel på, hvad teleskopet er i stand til. Det er nemlig stadig under opbygning, og flere instrumenter er endnu ikke koblet til.

I øjeblikket kan DKIST observere objekter i størrelser ned til 30 kilometer på Solen – og det sker, mens teleskopets spejle hele tiden formes til at tage højde for atmosfæriske forstyrrelser. Spejlene kan justeres hele 2.000 gange i sekundet, skriver MIT Technology Review.

Planen er, at teleskopet skal fungere over de næste 44 år, hvilket vil dække mindst fire solcyklusser.

Emner : Solen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

In just 100 to 1,000 seconds, the disturbance can release an energy of 10e24 Joule. A single flare then creates an explosion equivalent to 2.5 million nuclear bombs on Earth, each with a destructive force of 100 Megatons of trinitrotoluene, or TNT.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten