VIDEO: Sådan laver nørder julepynt med gærceller

Klistret ler, gran og vat er for kedeligt for forskerne ved DTU Biosustain, da der skulle laves julelandskaber på arbejdet. Næh, ægte nørder - undskyld forskere - går linen helt ud.

De lavede et nisselandskab af glukose og gærekstrakt. Massen stivnede til en slags trekantede toppe af 'bjerge' ved at opbevare den i hjørnerne af plasticposer, der blev hængt op.

'Bjergene' blev taget ud af poserne lavet til et landskab med en sø i midten lavet af kobbersulfat opløst i agarose. Kobbersulfat er nemlig blåt.

Men hvad så med sneen? Jo, den skulle forskerne bare vente på. Og her er det nok vigtigt at fortælle, at de her forskere er eksperter i gær. Deres forskergruppe hedder intet mindre end Yeast Metabolic Engineering. Gærtypen, de brugte var nemlig den såkaldte Yarrowia lipolytica, der danner et markant hvidligt lag med tiden, som ligner sne. Og ganske rigtigt; efter en uge blev landskabet dækket af sne, og skiløbere dukkede op med ski på.

Men lugten ... ja, lugten var i følge forskerne tæt på uudholdelig. Den mindede som lugten af meget kraftig skosværte.

Forskernes 3D-printer kom også på en usædvanlig opgave her i juletiden. Med den 3D-printede de nemlig småkageforme. Det er jo jul.

Emner : Kemi