VIDEO: Pakke-robot kommer til Danmark i 2017
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Pakke-robot kommer til Danmark i 2017

Illustration: Starship Robots

»Er I ikke bange for, at jeres lille robot skal blive stjålet, når den sådan kører rundt med pakker i?« spurgte jeg lidt naivt Allan Martinson. Han er CTO for Starship Robots og var i sidste uge i Danmark for at præsentere sidste nye version af sit firmas pakkerobot:

»Come on, vi kan lokalisere robotten med en nøjagtighed på tre centimeter - vi ved lige præcis, hvor den er. Og så er der for øvrigt 9 kameraer, så vi ved også, hvem du er. Som om det ikke er nok, er der også tovejs kommunikation, så vi kan tale direkte til dig. Hvis nogen alligevel vælger at stjæle robotten, så er der ikke ret meget af værdi i den. Så nej, vi er ikke bange for tyveri,« forklarer han udførligt og understreger, at robotterne i løbet af testperioden har mødt over 300.000 mennesker, og ingen har endnu forsøgt at stjæle den.

Robotten bestilles til at levere dine varer via en app. Du kan følge robotten hele vejen, og når den er fremme, er det kun dig, som kan åbne den med en kode. Se video i slutning af artikel. Illustration: Starship Robots

Læs også: Skype-stiftere bygger små robot-bude til at køre på fortovet med din pakke

Siden Starship-robotten første gang blev præsenteret i efteråret 2015, er der kørt over 5.600 testkilometer. Folkene bag Starship Robots, som blandt andet tæller Skype-stifter Janus Friis, har nu fået så meget erfaring, at de første rigtige kommercielle test skal sættes i gang i løbet af efteråret.

Først skal robotten testes i Storbritannien, USA og Estland. Danmark vil nok først komme med i løbet af 2017. Det er ikke, fordi interessen ikke er der. For siden præsentationen har Starship Robots fået henvendelser fra mere end 500 udbringningsvirksomheder, både store og små, fortæller Allan Martinson.

Den sidste kilometer

I cykelsporten er det den sidste kilometer, der virkelig gør ondt, og sådan er det egentlig også inden for pakkeudbringning. Det er nemlig her, omkostningerne er højest, og miljøpåvirkningen størst.

Det er derfor drømmen hos Starship, at vi i stedet for en lille varebil på et par ton vil få leveret de fleste af vores pakker af den lille eldrevne fortovsrobot. Det skal ske fra et lille lager placeret i lokalområdet. Starship har en rækkevidde på omkring 10 kilometer eller i gennemsnit to timers kørsel.

Læs også: Levering til søs: Mærsk Tankers tester drone

Bare lige for at understrege behovet så fortæller Allan Martinson, at familier i USA og Europa i gennemsnit bruger én time hver dag på at hente og bringe varer, og at en tredjedel af alle bilture går til indkøb. Det giver årligt omkring 150 mia. leverancer i Europa og USA tilsammen.

Så i stedet for at sidde i kø på vej til supermarkedet kan varerne bestilles online. Robotten bliver pakket, og du bestemmer selv, hvornår den skal komme via en app, forklarer Allan Martinson. Hvis du skulle fortryde, så kører robotten bare tilbage, og du vælger et andet tidspunkt for levering.

Nedenstående video viser Starship-robotten på Østerbro i København. Den er dog ikke selvkørende på nuværende tidspunkt, men styres af en medarbejder via en remote-kontrol. Artiklen fortsætter under video.

Høje kantsten er intet problem

Men for at kunne komme ud til dig og mig skal sådan en robot kunne klare nogle ret åbenlyse forhindringer: regn, sne, mørke, kantsten, biler og ikke mindst gående personer på samme fortov.

Derfor baserer robotten sig ikke kun på GPS-koordinater, forklarer Allan Martinson:

»GPS er alt for upræcist. Vi skal helt ned på en nøjagtighed på én centimeter, og derfor skal robotten hele tiden indsamle informationer om området. Den lærer, hvor reklameskiltene står, hvor der ikke er god mobildækning og hvor de bedste fortov ligger. Al den viden deler robotterne automatisk med hinanden,« forklarer han. I praksis bruger Starship Robots neurale netværk til konstant at gøre robotterne 'klogere' på deres omgivelser.

Læs også: Amazon lancerer hybrid-drone til pakkelevering

Et af de vanskeligste steder for pakkerobotten er der, hvor veje skal krydses. Umiddelbart vil robotten ikke være i stand til selv at se, om der er rødt eller grønt lys ved en fodgængerovergang. Men andre steder vil den kunne krydse en vej, hvis der med sikkerhed ikke kommer nogen biler. Derfor er robotten også indstillet på at køre en omvej, for at undgå at skulle krydse for mange veje, siger Allan Martinson.

En høj kantsten klares også elegant ved, at den midterste aksel løfter sig op til 15 cm. Men hvis der skulle opstå problemer, så kan en lyslevende person i det lokale lager, hvorfra robotten har sit udgangspunkt, styre robotten eller direkte kommunikere med omgivelserne via en højtaler. Det kunne jo være, at en venlig forbipasserende ville hjælpe robotten op over en for høj kantsten - den vejer højst 20 kilo alt inklusive.

Ny kamerateknik

Ved præsentationen i efteråret blev teknologien også beskrevet. Men noget er lavet om siden. I stedet for tre stereo- og to monokameraer har robotten nu fire stereo-kameraer og ét mono. Der var dengang overvejelser omkring brugen af Lidar (Light Detection And Ranging), men det er Starship nu gået bort fra, fordi det er for dyrt.

Ud over kameraerne til synligt lys er robotten også udstyret med et ToF-kamera (time-of-flight) og ultralydssensorer.

Illustration: Starship Robots
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan undgår robotten at påkøre fx en gammel dame med rollator? Eller en væltet cykel?

  • 1
  • 3

men der skal nok lidt mere fut på drengen, før det giver økonomisk gevinst. Nu behøver man ikke længere selvmordere for at sprænge en bombe midt i en by. Og de små dels selvstændige pakkebude bliver glad for, at miste deres arbejde.

Fagre nye verden!

  • 1
  • 1

Sådan en lille R2D2 vil have ringe muligheder for at få et overblik når veje skal krydses, og jeg vil mene det er en lidt uheldig størrelse at skulle holde øje med i trafikken. Jeg har svært ved at se hvordan den kan konkurrere med almindelig cykelbudleverance.
Men næste skridt bliver måske den selvkørende cykel?

  • 1
  • 0

Enig. Det er måske nok lidt urealistisk. Men skulle konceptet rent faktisk vise sig at virke gætter jeg på at PostDanmark bliver de første til at lukke og stille sig op i arbejdsløshedskøen.

  • 1
  • 0

Fin samletegning - har du en 3D printer kan du relative ret nemt lave en vel lignende kopi.

Så lidt 2-vejs kommunikation, kamera og lidt batteri og du har en fin fjernstyret pakke transport.

Hvor mange kilo brisant sprængstof kan der mon være i lastrummet ?

Jeg vil sgu' (undskyld sproget) nødigt have sådanne krabater trillende rundt på gader og stræder døgnet rundt.

  • 3
  • 1

@Rud W. Wichmann

Fin samletegning - har du en 3D printer kan du relative ret nemt lave en vel lignende kopi.
Så lidt 2-vejs kommunikation, kamera og lidt batteri og du har en fin fjernstyret pakke transport.
Hvor mange kilo brisant sprængstof kan der mon være i lastrummet ?
Jeg vil sgu' (undskyld sproget) nødigt have sådanne krabater trillende rundt på gader og stræder døgnet rundt.


Tegningen i artiklen giver ingen nye informationer. Det specielle ligger i sensorer og computerstyring som ikke er vist.

Fjernstyrede modelbiler i alle størrelser har været tilgængelige i mange år. TV-programmet Mythbusters fra USA har flere gange vist hvor let det er at ombygge en almindelig personbil til fjernstyret bil. Den kan tranportere mange hundrede kg af dit brisante sprængstof og gemme det i et lukket bagagerum. Hvis du kører om aftenen eller i regnvejr er der ingen der kan se at det kun er en mannequindukke der sidder på forsædet.

Så skal vi også forbyde at bruge lukket bagagerum på biler? Eller skal vi helt forbyde biler?

  • 2
  • 0

Det kan got være at ingen vil stjæle den, men der er jo også risikoen for hærværk.

Dét tænkte jeg nu også på! Desværre er vores verden fyldt med destruktive og/eller ligeglade individer, så jeg vil mene det er oplagt at sådan en dims vil blive kylet gennem et butiksvindue, eller ned i sortedamssøen.
I hvert fald vil den blive tildelt sin ration af slag og spark, når den nu lige kommer i vejen for en cyklist eller fodgænger som har travlt.

  • 0
  • 0

360 graders kamera monteres og filmen sendes med det samme til politiet som der efter sender deres afstrafnings drone af sted.

  • 0
  • 1

Eftersom boksen har kamera så vil sherif pind og politiet sikkert være meget interesserede i den.

Hvis de fik mulighed for at få nummerplade læsning med live registrering og logning så ville de blive glade

  • 0
  • 0

Og politiet er straks på opgaven, ligesom ved cykeltyveri. :-)

Det er lige det politiet er STRAKS på opgaven. Inden for få minutter er dronerne fremme og finder mistænkte, enten automatisk eller et ikke politi uddannet personale sammenligner mistænkte med video optagelserne. Mistænkte forfølges indtil en patrulje vogn har tid til at hente mistænkte.
Anholdelse bla bla, rapport skrivnings bla bla og retssags bla bla kan spares væk.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten