VIDEO: Nordmænd slæber 339 meter høj platform ud gennem fjord

Aasta Hansteen skal slæbes fra Digernessundet uden for Stord til feltet i Norskehavet. På vej ud af fjorden vil platformen rage 157 meter over havets overflade - og 182 meter under Illustration: Espen Rønnevik, Woldcam/Statoil

En ny platform til Aasta Hansteen-feltet har ventet tålmodigt i det norske Digernessundet på at komme videre til sin endelige destination. Efter at flydedel og platformdæk ankom til fjorden hver for sig, er de to dele nu sat sammen til verdens største flydende produktionsplatform – også kaldet en SPAR-platform.

Platformen skal slæbes fra Digernessundet uden for Stord til feltet i Norskehavet. Illustration: Statoil

Ifølge planen skal den begynde sin færd ud til Norskehavet netop nu. Med sine 339 meter i højde og en vægt på 70.000 ton stål skal den følge en nøje planlagt rute for at komme offshore.

På vejen skal den blandt andet passere under et højspændingskabel.

Ankom liggende

Flydedelen ankom til fjorden sidste sommer i liggende stilling, som det blev bygget.

I en omfattende og spektakulær operation blev flydedelen, med en længde på 198 meter og 50 meter i diameter, rejst op i stående stilling.

Understellet til Aasta Hansteen-platformen ankom liggende. Illustration: Espen Rønnevik/Statoil
I en omfattende operation blev understellet rejst op i stående stilling. Illustration: Eva Sleire/Statoil

»Vi trækker simpelthen proppen ud i den nederste tank, softtanken, og fylder denne med vand. Denne ‘prop’ er rigget med wire og bliver trukket ud af en bugserbåd,« forklarede Stig-Arne Witsø, projektleder for skroget på Aasta Hansteen-platformen, før de gik i gang.

Skroget blev så vippet 26 grader, før omkring 50.000 kubikmeter vand blev pumpet ind i skrogets tanke for at rette det op i stående stilling.

I november kom også platformdækket til Norge, og måneden efter var alt klart til, at man satte de to dele sammen. Dækket blev transporteret ved hjælp af to både, som så sænkede det ned over det runde spar-understel. Understellet blev derefter tømt for ballast-vand, så det flød op og kunne tage imod dækket.

Platformdækket da det ankom til Ølensvåg i efteråret. Illustration: Espen Rønnevik, Woldcam/Statoil

Platformen måler nu med sine to dele 320 meter fra top til bund. Dertil kommer 19 meter lange rør på undersiden, så det i alt bliver 339 meter, og 182 af dem er under vand.

Og det er denne konstruktion, på højde med Eiffeltårnet i Paris, som nu skal fragtes ud til gasfeltet i Norskehavet.

»Det giver mange udfordringer på vejen. Der er kun ét sted, vi kan komme ud,« forklarer Helge Hagen, som er projektleder for subsea på Aasta Hansteen og ansvarlig for alle de marine operationer.

Her kan du se, hvor og hvordan Aasta Hansteen-platformens rejse vil foregå. Video: Statoil

14 meter det laveste sted

Dermed er det en nøje planlagt rute, som skal følges, når platformen skal slæbes fra Digernessundet. Fem slæbefartøjer under Subsea 7’s ledelse, tre foran og to bagved, vil være med for at sørge for, at platformen hele tiden holder sig i den rette position.

Det laveste sted vil der være 14 meter til bunden af fjorden.

»Det er vi helt sikre på, for vi har undersøgt området nøje. Så vi skal sejle de rigtige steder,« understreger Hagen.

Derfor kommer der til at være opmålere på alle de fem fartøjer, som passer positionerne.

»Vi vil til enhver tid kende den eksakte position, vi befinder os i, i forhold til hvor vi skal være,« forklarer han.

Aasta Hansteen-platformen vil bevæge sig med en fart på omkring to knob, noget lavere på de mest kritiske steder, hvilket giver en gennemsnitsfart på omkring 1,5 knob.

»Det tager ikke så lang tid, men farten bliver lidt begrænset på grund af rørene på undersiden af understellet. Vi ønsker ikke at få for store vibrationer på dem, således at vi opbruger levetid på turen,« påpeger Hagen.

Under højspændingskabel

Etter nogle timers slæbning, omkring halvvejs ud til åben sø, vil Aasta Hansteen passere et af de mest kritiske punkter på turen. Her skal den slæbes under et højspændingskabel på Langenuen.

157 meter af platformen stikker op over havoverfladen, hvilket gør, at de er nødt til at gå længere ind mod land, da kabelt hænger lavere mod midten af fjorden.

»Det gælder om at få det højeste punkt på platformen under det højeste punkt for ledningen, og samtidig være langt nok fra land, så der er dybt nok,« forklarer Hagen.

Så vil de kunne passere med 20 meters frigang mellem det øverste punkt på platformdækket og kablet.

»Det er ingen fare forbundet med dette, men der er en del tiltag, som skal gøres. Vi har blandt andet en aftale med elværket om, at de slår strømmen fra kablet når vi går under det, så det ikke vil være strømførende. Så sørger de for, at strømmen til de berørte områder går via et andet kabel,« fortæller han.

Ruten ender udenfor Marstein ved Bergen. Turen er beregnet til at tage et til halvandet døgns tid. Det er nogle vejrbegrænsninger, så længe man er ved kysten, der bør nemlig ikke være for meget vind for at gennemføre enkelte af opgaverne.

Dækket bliver sænket ned på understellet, og de to dele af platformen bliver sat sammen til én. Illustration: Espen Rønnevik, Woldcam/Statoil
Kranen er det højeste punkt på platformen. Fra den er der 20 meter op til højspændingskablet, platformen skal passere under. Illustration: Espen Rønnevik, Woldcam/Statoil

Forankres på 1.300 meters dybde

Men det er ikke nok bare at få platformen offshore, den skal også videre nordpå til feltet i Norskehavet. Det ligger omkring 300 kilometer vest for Bodø.

At slæbe den nordpå tager ca. 11 dage. Her skifter slæbefartøjerne formation, så fire sejler foran og ét bagved. Når platformen er nået et lille stykke nordpå, kan den desuden klare sig i lidt hårdere vejr og kan flyde på bølgerne.

Vel fremme vil platformen blive mødt af to sammenkoblingsfartøjer, som som skal koble den fast til 17 forankringsliner, forhåndsinstalleret på 1.300 meters dybde. Der er foretaget nogle modifikationer på bådene ved at installere en ramme på siden, som gør, at sammenkædningen fra platformen og til forankringslinen kan tages op langs siden af fartøjet. Det drejer sig om at få kæden væk fra propellen, så den kan tåle hårdere vejr under operationerne.

Tre af de fartøjer, som har slæbt Aasta Hansteen til Norskehavet, vil fortsætte med at holde platformen fast, indtil mindst ni af forankringslinerne er på plads. Her er der også et kritisk vejrvindue, indtil platformen er ‘storm safe’, altså i perioden frem til de ni første liner er koblet på.

»Vi behøver et vejrvindue på tre døgn med maksimalt 2,5-3 meter i signifikant bølgehøjde for at gennemføre denne del af operationen,« forklarer Hagen.

Hele sammenkoblingen ventes at tage syv til ti dage. Subsea 7 står også for denne.

Det næste skridt, som er planlagt til at finde sted i maj, er at trække de præinstallerede stigrør ind - fem i alt. Derefter venter hook-up og færdigindstilling.

»Den største del her er at koble stigrørene til procesanlægget på platformen. Derefter venter tests af udstyr og forberedelse af opstart, så snart vi kan komme til det. Planen er 4. kvartal 2018,« siger Hagen.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Aasta Hansteen er ingen boreplatform, det er en flydende proces- og lagerplatform. Selve brøndhovederne er placeret på havbunden, brøndene serviceres typisk af boreskibe. De 1300 m er vanddybden, reservoir dybden er 3000 m.

  • 2
  • 0

PKA vil diveste fordi visse selskaber ikke vil følge op med bravader om deres CO2 belastning. Nu er det jo køberne af produkterne som bruger det og derved udleder CO2, så at give producenten skylden er lidt at rette bager for smed. Hvis ingen købte deres produkter, blev de heller ikke produceret. Jeg ser frem til at jeg direkte får penge for at bruge gas og benzin. I så fald kunne man sige at de modarbejder den herskende koncensus.

  • 4
  • 1

Dejligt at høre at Aaste Hansteen nu snart kommer på plads. Men den er nu ikke verdens største flydende platform med 70000 tons. Det er nok snarere Thunder Horse (en semi-submersible) i den Mexikanske Golf som jeg mener er på 130000 tons. Men det er nok verdens største flydende SPAR platform.

Der er jo flere platforme på vej. Johan Sverdrup feltet og Johan Castberg kan snart begynde en længe tiltrængt produktion af olie og gas.

Ser frem til at se Ingeniørens omtale af installation af Johan Sverdrup platformene med Pioneering Spirit

https://en.wikipedia.org/wiki/Pioneering_S...

det imponerende installationsfartøj der nok er verdens største flydende "dobbeltskib" kan man vel sige....

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten