Overraskelsen var ikke svær at spore i de vilde udbrud, der lød på Rødvig Havn tidligt lørdag morgen.
Helt uventet steg og faldt havniveauet i havnen en halv meter på få minutter til stor forundring for havnens natteravne, morgenmennesker og lystbådejere, der blev vækket af lyden fra de fossende vandmasser.
Det pludselige bølgefænomen gentog sig flere gange og fik en forbavset havnegænger til at indfange det kraftigt strømmende vand på film og dele sin oplevelse på Facebook:
Vejrskabt tsunami
Ser man nærmere på DMI’s vandstandsmålinger for Rødvig Havn ramte vandet en højde på plus 47 cm kl. 5.40, mens den var nede på minus 12 cm kl. 5.50.
Således svingede havniveauet med knap 60 cm omkring referencehøjden ved den voldsomste af en række af uregelmæssige bølgefænomener, som opstod på en ellers stabil nat.
Hos DMI forklarer oceanograf med ansvar for stormflodsvarsler, Jacob Woge Nielsen, at man ikke er fuldstændigt sikre på årsagen til de pludselige mini-flodbølger, som også blev registreret ved blandt andet Gedser og Hesnæs. Men efter faglige diskussioner er han og kollegerne nået frem til en mulig forklaring:
»Det bedste bud er, at det er et vejrskabt fænomen,« lyder det fra Jacob Woge Nielsen.
I Sønderjylland var der nemlig varslet skybrud fredag aften og natten til lørdag. Et uvejr der sidenhen trak østpå, som DMI’s eksperter mener, har udløst en del energi i farvandene øst for Sjælland og øerne:
»Den slags meget kraftige bygefænomener kan give nogle trykeffekter i havet, som sætter nogle lange bølger i gang,« forklarer Jacob Woge Nielsen og fortsætter:
»De har samme dynamik som jordskælvsbølger, men er ikke nær så kraftige, selvom de bevæger sig på samme måde.«
Der er altså ikke tale om normale bølgeeffekter, som bevæger sig på havets overflade, men derimod trykbølger, som kan rejse langt, inden de brydes. Fænomenet er derfor kendt som meteo-tsunamier - flodbølger skabt grundet meteorologiske fænomener, fremfor jordskælv.
Ikke nær så slemt som i 1998
Jacob Woge Nielsen sammenligner bølgerne med dem, man kan opleve som følge af hurtigfærger, der sejler tæt på kysten. I modsætning til disse kan bølgerne fra en meteo-tsunami ikke times i forhold til en sejlplan, men opstår uden varsel.
Oceanografen mindes, at man har observeret lignende bølgefænomener i forbindelse med tordenvejr ud for eksempelvis Sjællands Odde.
Et af de mest ekstreme eksempler på en dansk meteo-tsunami skyllede dog ind over den jyske vestkyst i juli 1998, hvor en pludselig opstået, én meter høj bølge forskrækkede de solnydende badegæster:
»Her ser vi måske noget lignende, dog ikke helt så kraftigt. Det her var ikke decideret farligt, men kunne godt give skade på ting,« siger Jacob Woge Nielsen, der mener at have hørt om beskadigede ruser og garn i forbindelse med weekendens mini-flodbølge.
Risiko for kraftig strøm i havne
Normalt varsler DMI ikke med skybrud over havet, men kun over land, som det også var tilfældet for weekendens uvejr. Hændelserne fra Rødvig Havn får dog DMI's oceanograf til at overveje, om man måske i fremtiden burde varsle i kystområder og særligt nær havne:
»Et havneløb er jo snævert, så når der er en pludselig opstået vandstandsforskel på en halv meter mellem havnebassinet og uden for havnen, kan der opstå nogle meget kraftige strømme og hvirvelstrømme, som man ikke skal ud og rakke rundt i,« siger Jacob Woge Nielsen.
Den slags kraftig strøm opstod netop i Rødvig Havn lørdag morgen, hvor vandets kraftige hvislen vækkede sovende lystbådsejere. Lyden gav nemlig mindelser om, vand der strømmer rundt om en båd i fart, hvorfor det ‘lød og føltes som om båden sejlede’, som en bådejer har kommenteret på Facebook.
