#1 Eivind Triel
har lavet en video om systemet: https://www.youtube.com/watch?v=JAczd3mt3X0
-Eivind
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Helt uden brug af brændstof er det nu lykkedes det amerikanske firma SpinLaunch at skyde sin første raket på tre meter højt op i luften. SpinLaunch gør brug af en kæmpe centrifuge, som accelerere raketten i et vakuumkammer for så at slippe den op gennem et rør.
SpinLaunch blev grundlagt i 2014, men har gået meget stille med dørene i al den tid, hvor de har bygget deres første centrifuge i Spaceport America i New Mexico. Nu har de offentliggjort deres første video af en succesfuld test den 22. oktober, hvor centrifugen kun kørte ved 20 procent af sin maksimale hastighed.
Firmaet er dog sparsomme med detaljerede oplysninger om selve opsendelsen og oplyser blot, at raketten nåede »tens of thousand feet« op i luften.
Centrifugen, der går under navnet den suborbitale accelerator, er forløberen til den orbitale accelerator, der skal være tre gange så stor. Den nuværende suborbitale accelerator er da allerede 50,4 meter høj og vejer omkring 1.000 ton, og ifølge firmaet er den bygget til at accelerere genstande op til 8.000 km/t.
Det sker dog med g-kræfter i omegnen af 10.000 g, så selvom Jules Verne måske alligevel havde fat i den lange ende, da han skrev om opsendelsen af raketter med kanoner i romanen Rejsen til Månen, så bliver det altså ikke med mennesker om bord, da de fleste besvimer ved 9 g.
Ingeniørerne i SpinLaunch har i stedet testet en masse forskelligt elektronik i centrifugen for at sikre sig, at det er realistisk at få satellitter til at overleve karruselturen – og det burde ikke være et problem, lyder det.
»Helt almindelige mobiltelefoner, kameraer og teleskoplinser har overlevet turen helt uden skrammer,« skriver SpinLaunch på sin hjemmeside.
»I forhold til mekaniske systemer er elektronik overraskende enkelt at få til at holde til en kinetisk opsendelse. På grund af den relativt lave masse ved modstande, kondensatorer og chips kan mange nuværende design flyve helt uden modifikationer,« lyder det.
Til nyhedsmediet CNBC forklarer direktøren Jonathan Yaney, hvorfor SpinLaunch har valgt at holde deres projekt under mediernes radar i flere år:
»Min holdning er, at jo mere mærkeligt og skørt dit projekt er, desto bedre er det bare at arbejde på det – i stedet for at tale om det,« siger Jonathan Yard og fortsætter:
»Vi var også nødt til først at bevise over for os selv, at vi rent faktisk kunne lykkes med det,« siger han.
Læs også: Virgin Orbits testraket fejlede i luften
Næste skridt for SpinLaunch er at skrue op for hastigheden i den suborbitale accelerator, og dernæst går byggeriet af den orbitale accelerator i gang. Målet er at være klar til opsendelse af raketter med en vægt på op til 200 kilogram i 2024. Den mission har SpinLaunch skitseret i en (https://www.spinlaunch.com/gallery)
SpinLaunch har skrevet kontrakt med det amerikanske militær og arbejder med en række investorer, der blandt andre inkluderer Airbus.
Med en centrifugeløsning melder firmaet sig i række af firmaer, der i øjeblikket kæmper om at nedbringe omkostningerne ved satellitopsendelser. Blandt andre alternative løsninger er opsendelse af raketter med fly, som firmaer som Virgin Galactic arbejder på.
Ideen om skyde en raket i rummet med en kanon er dog langtfra ny, og som nævnt kan den genfindes i Jules Vernes ‘Rejsen til Månen’. Og i 60’erne arbejdede det amerikanske forsvar også sammen med det canadiske forsvar om udviklingen af kanoner til at skyde projektiler ud i rummet under det såkaldte HARP-projekt. HARP-kanonen på 16-tommer har i dag rekorden for det projektil, der er blevet skudt højest op: 180 kilometer.
