VIDEO: Hyperloop One sender for første gang testkapsel gennem tunnel

Amerikanske Hyperloop One rundede for få dage siden et nyt hjørne i bestræbelserne på at realisere Elon Musks vision om at sende en transportkapsel gennem et næsten lufttomt rør med lydens hastighed, da selskabet for første gang sendte en færdig prototypekapsel gennem en 500 meter lang tunnel i Nevadas ørken.

Den otte meter lange prototype XP-1 accelererede i 300 meter og toppede ved 310 km/t, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

»Vi har nået en historisk topfart på 310 km/t, og vi er begejstrede for endelig at vise verden, at XP-1 kan køre i Hyperloop One-tunnelen. Når du hører lyden fra Hyperloop One, hører du lyden af fremtiden,« udtaler bestyrelsesformand og medstifter Shervin Pishevar i pressemeddelelsen, mens turen gennem tunnelen ifølge Wireds skribent mest af alt lyder som en grædende heks. Døm selv.

Hyperloop One har selv offentliggjort en kort video af testen, men videoen fra netmediet Inverse ovenfor giver et bedre indtryk af kapslens tur gennem tunnelen, om end med en smule mindre patos.

Første kommercielle Hyperloop-strækning forventes at blive bygget mellem Dubai og Abu Dhabi. Illustration: MI Grafik

Et stykke vej endnu

De 310 km/t er en betydeligt bedre præstation end de 111 km/t under Hyperloop Ones testfase 1 i foråret, der bestod i at sende en mindre slæde gennem en væsentligt kortere tunnel. Der er imidlertid stadig langt op til slutmålet på 1.200 km/t. Med weekendens succesfulde test af selskabets XP-1 har Hyperloop One dog med egne ord opnået såkaldt proof of concept.

Men selv om testen unægteligt udgør en betydelig milepæl for Hyperloop One, har det store spørgsmål ikke været, hvorvidt systemet virker; snarere til hvilken pris, systemet virker. Bestyrelsesformand Shervin Pishevar klarede sig onsdag igennem tre minutters interview med CNBC uden at besvare gentagne spørgsmål om det storstilede projekts omkostninger og økonomiske bæredygtighed.

Læs også: Kritikere: Hyperloop bliver for dyrt og ubehageligt

Magasinet Forbes skrev i efteråret på baggrund af lækkede dokumenter fra Hyperloop One, at prisen på en tunnelbane i San Fransisco kan nå op på mellem 326 og 470 millioner kr/km, mens den planlagte bane mellem Dubai og Abu Dhabi kan ramme 202 millioner kr/km. I begge tilfælde et pænt stykke over Elon Musks ambition om at anlægge hyperloop til lige over 44 millioner kr/km.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Torben og Carl-Erik

Det er helt rigtigt, at tunnelen er næsten lufttæt, hvilket vi har føjet til artiklen nu. Tak for god input.

Venlig hilsen Steffen

  • 6
  • 1

"Lydens hastighed" er en journalistenhed som underforstår normal tryk, temperatur og normal sammensætning af atmosfærisk luft. "Normal temperatur" er så ikke veldefineret.

Men agurkerne vokser fint trods regnen .....

  • 0
  • 2

Trist at ingen kommentere på det artiklen handler om, men på ligegyldigheder og småfejl i artiklen.

  • 7
  • 1

Er det bare mig, men hvorfor ser man ikke en sluse ind til røret? Man ser "vognen" føres ind og enden af røret lukkes. Er det så først her at man begynder at tømme røret for luft? Det tager vel mindst et par timer?

  • 4
  • 0

Det er da ikke helt ligegyldigt, hvor tæt røret rent faktisk er på vakuum. Det er netop en af de store udfordringer for hyperloop.

  • 0
  • 0

Trist at ingen kommentere på det artiklen handler om,

At man i et næsten lufftomt rør har præsteret det samme, som man i mange år har kunnet i helt almindelig atmosfærisk luft ved helt almindeligt tryk?

Det kan der da vist ikke snakkes så længe om.

Hyperloop har uden tvivl et stort potentiale, men jeg har altså lidt svært ved at se nogen bedrift ved denne demonstration. Hele demonstrationen er jo bare en forevisning af, at man har udført nogle simple, velkendte ingeniøropgaver: - Designe en pipeline for 1 bar udvendigt overtryk. - Tømme pipelinen for det meste af luften. - Designe en vogn, som kan tåle 1 bar indvendigt overtryk. - Putte vognen ind i røret og køre den på et klassisk skinnesystem.

  • 6
  • 3

Det kan der da vist ikke snakkes så længe om.

Man kan undre dig over at du ikke for længst har bygget systemet. Har du ikke en hobbykælder?

Men du kan da have ret i at systemet måske ikke repræsenterer et teknologisk højdespring. Den egentlige test er nok snarere om det er økonomisk fornuftigt at bygge et massetransport system til hastigheder over 1000 km/t. Det nytter ikke at køre stærkt hvis prisen er så høj at man skal arbejde mere end den tid man sparer ved transporten for at betale biletten. Tænk på Concorden som fløj med dobbelt hastighed men kostede de 10 dobbelte i billetpris. Endda med enorme subsidier i halen som sædvanen er når overklassen skal betjenes af skatteyderne. Den slags er kun for de rige og bliver aldrig for pendlere.

Så hvad kommer Musks hyperloop til at koste. Det er det egentlig spørgsmål.

  • 3
  • 0

Hvor store accelerationer kan man udsætte passagererne for? Det halve af tyngdekraften vil føles som at køre opad/nedad med cirka 30grader, og det vil føles virkelig ubehageligt. Det vil så kræve nær ved 60 sekunder og 10km at nå disse 1000km/t og lige så langt at bremse ned igen. Gad vide om bremseenergien kan opsamles og bruges til næste skud. Det kræver alligevel 1,5kWh for hver passager, og omkring 150kW effekt lige før tophastigheden. En almindelig husinstallation er omkring 10kW. Energien er ikke et stort problem, men maksimaleffekten bliver ret voldsom.

  • 0
  • 1

Jeg kan ikke lige se min motivation til at lave en demonstrationsopstilling, der blot demonstrerer velkendte løsninger på velkendte problemer.

Der er altid imponerende når folk kan gennemskue et project sådan lige uden videre. Dem er der ikke mange af. Ellers ville den første bil have været som en Mercedes årgang 2017, det første fly en B747 og den første vindmølle en 10 MW Vestas. Hvorfor ikke? Det hele ville have været velkendte løsninger på velkendte problemer. Stort set.

Her er en lille artikel om nogle af de grundlæggende problemer for et hyperloop system. Det ser ikke som om du helt har fanget de tekniske udfordninger ved systemet endsige hvordan man løser dem - hvis man kan.

https://www.allaboutcircuits.com/news/the-...

  • 3
  • 0

Her er en lille artikel om nogle af de grundlæggende problemer for et hyperloop system. Det ser ikke som om du helt har fanget de tekniske udfordninger ved systemet endsige hvordan man løser dem - hvis man kan.

Ok. Nu går det så op for mig, at du ikke har fanget min pointe, siden du tror, at du er uenig med mig. Så jeg er nødt til at uddybe:

Hvis man vil bygge Hyperloop, kommer man ud for nogle problemer, der findes kendte løsninger på, og nogle andre problemer, som (nogen siger, at) der ikke findes kendte løsninger på.

Som jeg læser artiklen, har Musk lavet et demonstrationsanlæg, der kun demonstrerer løsninger på de problemer, der allerede findes kendte løsninger på. Det har altså ikke meget nyhedsværdi.

Nyhedsværdien kommer først, når han begynder at demonstrere løsninger på de problemer, som (nogen siger, at) der ikke findes løsninger på. Men det kan jeg ikke se noget om i artiklen.

Og derfor finder jeg artiklen uinteressant.

  • 0
  • 2

Her er en lille artikel om nogle af de grundlæggende problemer for et hyperloop system.

Den artikel er ikke seriøs. Eksempelvis nævnes udvidelse af metal som et stort problem:

"Expansion is easily solved in most designs with the use of flexible joints such as those found in bridges and railway lines."

Men moderne jernbaner er fuldsvejsede og bruger ikke fleksible samlinger. Og er dermed bevis for at der ikke er noget problem for et vakuum system i stålrør. Skulle man alligevel vælge at lave systemet uden spændinger i metallet kan man iøvrigt bare udforme røret rillet ligesom en støvsugerslange.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten