Video: Hubble-teleskopets afløser står færdig

Sådan ser et guldbelagt spejlsegment til James Webb teleskopet ud. Illustration: Nasa

Det har krævet 20 år og tusindvis af hænder, men nu står verdens største rumteleskop, Nasas James Webb-teleskop, også færdigt.

Læs også: James Webb-rumteleskopet udsættes for unikke og krævende tests

James Webb-rumteleskopet skal overtage den tunge arv efter både det berømte Hubble-teleskop, som især er kendt for sine enestående billeder af planeter, stjerner og galakser, og det mindre berømte Spitzer-rumteleskop.

Når James Webb-rumteleskopet i oktober 2018 sendes halvanden million kilometer ud i rummet med en Ariane 5-raket, har Hubble været i tro tjeneste i mere end 28 år.

Skal virke første gang

I begyndelsen af næste år begynder de første kritiske test af James Webb-rumteleskopet, når det sammen med dets instrumenter placeres i et stort kammer, hvor lyskilder skaber et kunstigt univers.

Derefter monteres teleskopets enorme solskærm, så instrumenterne i rummet hele tiden vil have en temperatur på minus 233 grader, mens temperaturen på den varme side af solskærmen når op på 85 plusgader.

Læs også: Hubbles afløser skrider endnu engang

Mens Hubble-rumteleskopet i dag flyver i en bane i lav højde om Jorden og derfor jævnligt kan serviceres af astronauter, skal James Webb-rumteleskopet meget længere ud rummet.

Det betyder, at der ingen hjælp er at hente fra astronauterne, og derfor skal det virke første gang, når det sendes op – hvilket Hubble ikke gjorde.

Nasa koger 20 års arbejde med James Webb-teleskop ned til 4 min:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En udmærket og meget informativ artikel. Men...

"Sådan ser et guldbelagt spejlsegment til James Webb teleskopet ud," kan man læse under billedet øverst i artiklen. Så må det være en sølle guldbelægning eller en slibning af spejlene, der i fejl langt overgår Hubble-teleskopets lidt fejlslebne spejl. Mon ikke der er tale om gule presenninger, der skal beskytte de guldbelagte spejle?

  • 0
  • 5

Så må det være en sølle guldbelægning eller en slibning af spejlene, der i fejl langt overgår Hubble-teleskopets lidt fejlslebne spejl.

Hvis du kigger godt efter, så står der en mand klædt i hvid heldragt foran spejlet.

Det er ikke en pressenning, der er lagt over spejlet, men hans dragt, der reflekteres i spejlet. Billedet demonstrerer, hvor præcise spejlene er slebet.

Her er et andet billede:

https://www.flickr.com/photos/nasawebbtele...

  • 5
  • 0

Verdens forskere bruger 20 på at planlægge en mission i rummet, udvikle indtil flere forskellige teknologier, og du degraderer James Webb Teleskopet til 'Tingensten'. Det er fint :)

/Martin

  • 7
  • 1

Er guld optisk godt? Det er mere stabilt end meget andet, men giver det en god spejling. Tynde guldlag er svagt gennemsigtige.

  • 0
  • 1

James Webb-rumteleskopet skal overtage den tunge arv efter både det berømte Hubble-teleskop, som især er kendt for sine enestående billeder af planeter, stjerner og galakser, og det mindre berømte Spitzer-rumteleskop.

Det er så lidt en tilsnigelse, da JWT ikke ser i samme spektralområde som HST.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten