VIDEO: Hollændere 3D-printer betonbro med armering
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Hollændere 3D-printer betonbro med armering

20 km stålkabel gør det muligt at bygge broer af 3D-printet beton. Et hollandsk universitet har sammen med entreprenøren BAM udviklet en metode, hvor man kan placere armeringen i betonen, mens der printes. Foto: Provincie Noord-Brabant

Legehuse, rigtige huse, etageboliger, broer. Der bliver både eksperimenteret og bygget rigtig meget med 3D-printet beton i disse år. Men selvom det kan virke, som om betonbyggeriets fremtid bliver ekstruderet for øjnene af en, så har det knebet med at løse en af betonens klassiske udfordringer: armering.

For lige så godt som beton er til at håndtere tryk, lige så dårligt er det til at håndtere træk og vrid. For at klare den opgave skal der armering til. I et traditionelt betonbyggeri placerer håndværkerne armering i formen, som derefter udstøbes, men i 3D-printede betonkonstruktioner er der ingen form, og det har været svært at udvikle maskiner, der kan bøje armeringsstænger i de krumme former, som man ofte gerne vil printe, og endnu sværere at få dem placeret i betonen, mens der printes.

Derfor er mange 3D-printerede konstruktioner reelt en form i sig selv, hvor man efterfølgende har placeret traditionel armering i hulrummene mellem de printede vægge og derefter hældt beton i. Det er eksempelvis tilfældet med det hus, der bliver printet i Nordhavn i København for tiden.

Læs også: 3D printet byggeri og cirkulær økonomi

Kabel i stedet for stålstænger

Men nu har et hollandsk hold bestående af forskere fra TU Eindhoven og entreprenøren BAM imidlertid demonstreret en metode, der viser, hvordan en del af armeringsproblematikken kan løses.

Holdet gik sammen om at printe elementer til en 8 meter lang og 3,5 meter bred betonbro, der skulle bære en cykelsti over en 6,5 meter bred kanal.

Læs også: Første 3D-printede bygning i Danmark på vej

TU Eindhoven har en stor betonprinter af gantrytypen, som de nu har udstyret med en enhed, der kan lægge et stålkabel ned i betonen, mens der printes.

Tidligere forsøg på universitetet har nemlig vist, at ved at lægge et stålkabel ned i betonen, forøges trykstyrken og evnen til at optage deformationer radikalt. Til broens seks elementer blev der brugt omkring 20 km kabel.

Læs også: 3D-printet cement skabt af kraftværkers CO2

Da elementerne var printede og hærdede, blev de transporteret ud til byggepladsen, hvor de blev limet og spændt sammen.

Kan bære 5 ton

Forskerne har efterfølgende testet broens bæreevne og konstateret, at den let klarer en belastning på fem ton - langt mere end det krævede niveau. Forventningen er, at broen kan holde minimum 30 år.

Forskerne vil nu forsøge at lave endnu større strukturer med deres elementer. Blandt andet er de i gang med at opføre fem 3D-printede huse.