Video: Her giver transportministeren virkeligheden skylden for problemer med signalprogram
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Video: Her giver transportministeren virkeligheden skylden for problemer med signalprogram

Efter syv måneders granskning ligger rapporten om den landsdækkende signaludskiftning fra konsulenthuset Deloitte nu klar. Folketingets transportpolitikere mødes i dag i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for at få forelagt resultaterne, og politikerne er forberedt på dårligt nyt. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har allerede i slutningen af november oplyst udvalget om, at afrapporteringen byder på yderligere forsinkelser og fordyrelser i det 19,6 milliarder dyre projekt.

Illustration: Nanna Skytte

De uvelkomne nyheder lander i kølvandet på en forsinkelse på to år og en fordyrelse på 4,4 milliarder kroner, som blev offentliggjort i efteråret 2016.

Læs også: Togsignalernes skæbnedag: Transportminister har bestilt plan for at droppe dansk sololøb

Læs også: Konsulentregningen løb løbsk: Banedanmark bruger 4,4 milliarder på at styre signalprojektet

Deloittes undersøgelse blev søsat af Transportministeriet og Finansministeriet som reaktion på, at Rigsrevisionen i januar kritiserede både Banedanmark og Transportministeriet for deres håndtering af det storstilede projekt. Undersøgelsen har stået på siden midten af april i år, og afrapporteringen var egentlig ventet i udgangen af september, men er altså blevet udskudt til i dag.

Man sætter det i gang, man burde have sat i gang for et års tid siden, og vender så tilbage om et år, for at kunne træffe de beslutninger, som man groft sagt, burde have taget i dag.

Når det er sagt, så er det da glædeligt, at man i det mindste begynder at "gøre noget" - sandsynligheden for at planen pr November 2017 også holder i 2023, 2030 eller blot i efteråret 2018, er nok ret lille....

  • 2
  • 0

Lidt ærgerligt at man ikke kunne tage sig sammen til at holde dette møde for et halvt år siden, sådan Ringstedbanans kapacitet kunne udnyttes med det samme når den står færdig.

  • 2
  • 0

Hvem siger at det ikke kan nåes, at etablere gammel anlæg på den nye bane til åbningen december 2018.

Det skulle jo være hyldevare, så det er vel kun et spørgsmål om pris?

Men klart, det vil næppe mange prioritere.

  • 1
  • 0

Virkeligheden er skyld i problemerne. De seneste årtier har man forladt fysikken til fordel for innovation. Innovation er letforståelige slogans, som regnskabsfolk og politikere fatter. Alstrom har vel budt på en opgave, som de ikke havde løsningen på.

  • 10
  • 0

Så vidt jeg husker har man ikke ønsket at bruge lokomotiver med batterier...
det ville ellers kunne løse ret mange problemer...

For man slipper for at lave elledninger på problematiske steder og skal derfor kun "immunisere" ganske få strækninger, primært omkring stationerne... der er tale om virkelig store besparelser..

Selv hvis de lokomotiver så kører en smule langsommere... så er det stadig en enorm gevinst. Batteripriserne falder hele tiden.. og det er ikke forsøgsteknologi mere der er flere års erfaring med det.

Det vil umiddelbart løse mange problemer og man vil kunne elektrificere mange strækninger langt hurtigere... for det er kun omkring stationerne i par km efter stationerne, der hvor der accelleres, at der skal elmaster op..

  • 4
  • 3

det ville ellers kunne løse ret mange problemer...

Ja og skabe enormt mange flere, når alle transit og godstog som skal gennem Danmark skal ombygges til kun at kunne modtage strøm mens de passerer en station, eller have indbygget diesel motorer ,hvordan kommer vi så væk fra brug af fossilt brændstof.

Og hvad med alle de nye broer vi har lavet med øget frihøjde med plads til køreledninger, som efter dit forslag er overflødige, den skandale er vel af samme størelsesorden.

  • 1
  • 2

Jamen tak for den tid Transportministeren sad på posten. Det er klart at efter sådan en manglende indblik i projektet af denne karakter, at manden jo må gå af.

Hvis det her ikke er inkompetence og manglende forståelse for ens ministerie, så ved jeg ikke hvad er.

  • 6
  • 1

Inden for det sidste årti er der opstået mange nye ministerier med sjove titler, så hvad med at oprette et Skæbneministerium, så kunne klovnen blive den første der besad posten.

Men når det så er sagt, hvor er så den generelle ansvarsfølelse blevet af i samfundet? Omend der sidder folk i toppen som har hovedansvaret for de mange skandaler som vi har oplevet i senere tid, med IT-systemer, IC-3 og 4 toge, signalproblemer, penge der svindles ud af statskassen, Panema- og Paradispapers o.s.v. sidder der jo også titusinder af almene medarbejdere i disse foretagender. Tæt på dagligt afsløres nye syge arbejdskulturer på rådhuse, i styrelser, ministerier o.s.v. og det er vel noget medarbejderne selv har et stort ansvar for, men tænker de blot på at hæve deres løn og holde deres kæft i frygt for at miste deres stilling? Uha, uha.
Vi brøster os af at leve i et tranparent demokrati med meget lidt korruption.
Det tillader jeg mig at stille støre og større spørgsmålstegn ved, i takt med skeletterne vælter ud af skabene.

Tror pokker vi gennem mange år har haft førertrøjen som verdens lykkeligste land, når ingen vil stilles til ansvar for noget som helst, men blot overlade det til skæbnen og "samfundets skyld"

Afslutningsvis vil jeg dog tage ministeren i forsvar... for enhver minister kan jo kun tage ansvar for de ting han/hun kender til, meddelt af embedsværket, og under forudsætning af de fatter emnet og hvad embedsfolket siger, og derfor er det jo omvendt genialt hele tiden at skifte ministrene ud, men det er så en del af vores "åbne demokrati":-(

  • 1
  • 0

>Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har allerede i slutningen af november oplyst udvalget om, at >afrapporteringen byder på yderligere forsinkelser og fordyrelser i det 19,6 milliarder dyre projekt.

Det ser da ud til at de har fået udviklet en tidsmaskine. Det er da altid noget efter alle de mange penge, der er brugt på projektet.

  • 2
  • 0