VIDEO: Håndholdt, dansk ultralydsscanner risikerer baghjul af konkurrenterne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Håndholdt, dansk ultralydsscanner risikerer baghjul af konkurrenterne

Trykgradienter, flowmålinger, transducerhoveder, algoritmer og 3D-printede blodårer. Det har været en del af hverdagen de seneste ti år hos en gruppe af forskere på DTU.

I et årti har de haft en stålsat tro på, at håndholdte ultralydsscannere var fremtiden, og nu står de midt i den fremtid, de drømte om. Men deres egen version af en ultralydsscanner er stadig kun en prototype, mens firmaer som Philips og Clarius Mobile Health har sendt deres på markedet.

»Det er da irriterende at se store spillere som Philips lancere deres håndholdte ultralydsscanner, når vi har arbejdet på det i ti år,« siger professor på DTU Elektro Jørgen Arendt Jensen.

»Jeg har det sådan lidt ... helt ærligt ... kom nu Danmark,« lyder det fra professoren.

Stadig styrker ved dansk koncept

Forskerne og de mange partnere som for eksempel firmaet BK Medical tror dog stadig på, at en danskudviklet scanner vil kunne bringe noget nyt til feltet. Med udgangspunkt i teknikken Synthetic Aperture Sequential Beamforming (SASB) er det nemlig muligt at lave såkaldt Vector Flow Imaging (VFI), hvor ultralydsapparatet kan vise flowet af blod i en blodåre.

»Den mulighed er især en fordel hos dialysepatienter eller ved operation af hjerteklapper, hvor man kan følge flowet af blod før, under og efter en operation,« siger Jørgen Arendt Jensen.

Læs også: Ny dansk ultralydsscanner står foran et gennembrud

Med det danskudviklede apparat vil lægerne også blive i stand til at måle trykforskelle i kroppen og undgå en lang række invasive indgreb. Og Jørgen Arendt Jensen ser især scanneren som oplagt på fødestuer.

»Jeg har selv oplevet, at min datter havde navlestrengen rundt om halsen ved fødslen, og der gik lang tid, før lægerne opdagede og løste problemet. Her havde lægerne langt hurtigere opdaget problemet med en håndholdt scanner,« siger han.

Udviklingsarbejdet er stadig i gang på DTU, hvor man også foretager ultralydsscanninger og 3D-print af blodårer for at øge præcisionen af apparatets flowmålinger.

Se DTU-professor forklare detaljerne i ultralydsscanneren

Ny version skal være mere kompakt

Endnu er der et stykke vej fra den danske scanner ender i lægernes hånd. I øjeblikket er arbejdet i gang med at komprimere den. De dyre og bøvlede koaksialkabler er allerede blevet erstattet med USB-kabler eller trådløse interfaces, og nu arbejdes på en version 2, der skal være endnu mindre.

Kølingen af scanneren er også en udfordring, og samarbejde er i gang med næste generation af chips fra diverse chip-fabrikanter om at sænke strømforbruget yderligere, så effekten nedsættes og dermed varmeafgivelsen. Endnu har scanneren dog ikke været med i kliniske forsøg på mennesker, men det er planen på længere sigt.

Læs også: Fremtidens ultralydsbilleder kommer fra skyen

Projektet har et samlet budget på 150 mio. kroner over fem år og er blandt andet støttet af Innovationsfonden, men de penge må ikke bruges til produktudvikling, fortæller projektleder Henrik J. Koch fra ultralydsspecialisten BK Medical i Herlev.

»Vi stiler jo efter at lave et egentligt produkt, men det kræver, at vi bliver færdige med version 2 og kaster flere penge i produktudviklingen. Lige nu driver vi hele tiden teknologien et skridt videre, men det er et stort skridt til et fædig produkt," siger han

Kom nu Danmark

Utålmodigheden lyser dog stadig ud af DTU-professor Jørgen Arendt Jensen.

»Verden bevæger sig enormt hurtigt, og vi skal i Danmark være bedre til at få teknologierne fra universiteter til marked. Men jeg tror stadig på, at det her projekt kan noget, ingen andre kan - endnu,« siger Jørgen Arendt Jensen.

Og det er Henrik Koch enig i:

»Projektet inkluderer et hav af ting fra algoritmeudvikling til brugerinterfaces. Og produktudvikling kræver rigtig mange folk, før et produkt er klar. Vi er kun i gang med feasibility, og jeg vil gætte på, at vi skal tre år ud i fremtiden, før vi har en scanner på markedet. Men så bliver den også bedre på en lang række parametre,« siger han.

Projektet er et samarbejde mellem 7 partnere: DTU CFU, DTU Nanotech, DTU Elektro, Meggit, Alexandra Instituttet og Rigshospitalet.

Foto: MI Grafik