VIDEO: Glædesrus ved DTU efter verdensrekord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Glædesrus ved DTU efter verdensrekord

Der var stor jubel hos DTU Roadrunners, som netop har slået verdensrekorden ved Shell Eco-marathon i Rotterdam. Illustration: Anne Marie Lykkegaard

Jublen var stor hos DTU, da føreren af deres økobil, Carina Lindahl, kunne fortælle, at de netop havde slået deres egen verdensrekord.

665 kilometer pr. liter benzin. Det præsterede den nu omdøbte bil, DTU Phoenix, at køre ved det andet løb til dette års Shell Eco-marathon. Det er 53 kilometer mere end den gamle verdensrekord på 612 kilometer, som DTU har holdt siden 2013.

Det så ellers sort ud for de studerende, da deres bil onsdag nat brød i brand og fortærede brandvæggen og næsten al elektronik. Siden har holdet arbejdet stort set nat og dag på at få bilen repareret, så den kunne være klar til det først løb i UrbanConcept-kategorien kl. 09:00 i morges.

Her kørte bilen 557 kilometer, hvilket var 7 kilometer mere end deres testkørsel inden branden. Holdet var derfor ved rigtig godt mod, da de stillede op til deres andet løb af fire kl. 18:00 i dag.

En af grundene til den gode præstation er ifølge holdet, at Carina Lindahl har formået at holde en stabil fart og omgangstid. Desuden fik bilen også et par finjusteringer efter det første løb om morgenen.

Flere af holdmedlemmerne går nu og leger med tanken om at køre 700 kilometer i morgen. Og det er ikke helt umuligt, har flere af dem bekræftet.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja det kunne være interessant at vide om der er en "konge deciplin", hvor prestigen er højest og konkurrencen hårdest. Eller bare en samlet rangliste ligesom man også har det i f.eks. Le Mans.

Ud over det så et det indiskutabelt en kæmpe præstation at gå fra brand i bilen til at slå sin egen verdensrekord med 9% på bare 3 dage.

  • 2
  • 0

Godt gået - og fantastisk comeback i betragtning af uheldet med branden! Det er de færreste der bare trækker sig op fra dét og tager en verdensrekord.

Dyb respekt for jeres dedikation og evner, studerende såvel som vejledere.

  • 1
  • 0

Er vi ude i om det har betydning, hvor meget morgenmad, føreren har fået? Jeg kan se, bilen vejer 110 kg, så førerens vægt må have væsentlig betydning?

  • 0
  • 0

DTU er nok ikke meget for at indrømme det, men med tidligere deltagelse ved Shell Eco Marathon er det vist ret tydeligt at konge klassen er hydrogen klassen, der er her hvor konkurrencen er størst.

  • 0
  • 0

Jeg har hørt at førende skal have en samlet vægt på 70 kg, hvis de ligger der under, vil de få ekstre vægt med i bilen.

Jeg er nok ikke den rigtig til at svare på dette, men da igen andet har svaret, gør jeg det.

  • 0
  • 0