VIDEO: Genbrugs-rakettens ben skred ud under perfekt landing
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

VIDEO: Genbrugs-rakettens ben skred ud under perfekt landing

Illustration: SpaceX

Tredje gang var alligevel ikke lykkens gang for SpaceX, der igen fejlede under deres forsøg på at lande Falcon-rakettens første trin på en flydende platform.

Trinnet kom ned søndag efter at have sendt klimasatellitten Jason 3 i rummet, og langsomt nærmede det sig den flydende platform med det særlige navn 'Just read the instructions', der vippede i bølgerne 320 kilometer fra kysten.

Kort før touchdown satte raketten ekstra kraft på sin midterste af ni motorer af typen Merlin, og kun en meter fra platformens center landede det 38 meter høje rakettrin blødt på platformen.

Men ...

Ifølge de seneste tweets fra direktør Elon Musk, så låste ben nummer 3 ud af fire sig ikke fast og langsomt tippede raketten over, ramte platformen og eksploderede.

»Det er egentlig tydeligt, at det ene ben ikke er fikseret. Rakettens vægt får benet til at knække sammen, og så bliver det også vredet til siden. Men det er en utrolig lille fejl. Det er så ærgerligt, men uden betydning i det store billede: Den lille sydafrikaner er ved at ændre verden,« siger den danske raketbygger Peter Madsen med henvisning til Elon Musk, der er født i netop Sydafrika.

Musk forklarede i sit først tweet, at rakettens ben knækkede, men sendte senere et nyt tweet ud, der forklarede, at 'the lockout collet doesn't latch on one the four legs'. Han mener selv, at roden til problemet er is, der har bygget sig op på grund af kondensering af tyk tåge ved opsendelsen.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Olie og ventil har givet problemer før

I slutningen af december beviste SpaceX, at de kunne lande et rakettrin, da de satte første-trinnet på Jorden efter en tur på 10 minutter til hele 200 kilometers højde.

Men landingerne til havs har drillet SpaceX, siden de forsøgte første gang i januar, hvor raketten tippede over på grund af for lidt hydraulikolie til at styre raketdyserne. I april prøvede de igen, men denne gang var der problemer med en ventil, og raketten eksploderede igen.

»Det skal nok lykkes. Og det er værd at bemærke, at alle store satellitfirmaer nu har kontrakter med Musk. Han definerer udviklingen inden for rumfart i disse år,« siger Peter Madsen.

Musk virker heller ikke helt knust over den fejlslagne landing:

»I det mindste var stumperne større denne gang,« lød det blandt andet på Twitter.

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Konklusionen må vel være at genbrugelige raketter har brug for et dedikeret afisningssystem ligesom fly har det. Det tager nok et halvt eller et år før Space X har udviklet og testes et sådant raketafisningssystem. I mellemtiden kan man lade være med at opsende i vejr med stor fare for isning eller man kan fyre den af alligevel og tilfredsstille kundens ønske om at komme i kredsløb til tiden.

Det er meget let at være bagklog men at afisning er vigtigt for genbrugsraketter burde være oplagt efter denne mislykkede landing som ellers så perfekt ud. Under påfyldning af flydende oxygen bliver raketten over -100 grader kold og kondensis sætter sig i store flager på siden af rakettens oxygentanke. Isflagerne rasler af under afsyringen som ryster raketten voldsomt. I slowmotion af affyringen kan man tydeligt se store isflager rasle af langs siderne på raketten. En isklump kunne måske sætte sig fast på en vigtig del af landingsstellet under affyringen og den når måske ikke at smelte af inden raketten kommer op i få kilometers højde hvor der for alvor bliver koldt. I rummet er der formentligt -250 grader så alt fryser meget hurtigt. Under nedstigningen kommer raketten iskold tilbage og der dannes formentlig meget mere kondensis på raketten og endnu mere i vådt vejr. Så et anti-frost system for alle vitale dele så som landingsstellet må være absolut nødvendigt for genbrugelige raketter.

  • 2
  • 1

I mellemtiden kan man lade være med at opsende i vejr med stor fare for isning eller man kan fyre den af alligevel og tilfredsstille kundens ønske om at komme i kredsløb til tiden.

Hvis man kigger logisk på det, og det gør SpaceX, så er der tre muligheder såfremt en launch er mulig, men en landing med førstetrinnet har dårlige kår som den havde igår. Det var koldt og der var 5 meter høje bølger.

1) Launch og lad førstetrinnet falde i havet.

2) Launch og prøv at lande førstetrinnet, velvidende at omstændighederne ikke er optimale og at der er en stor sandsynlighed for at det går galt.

3) Udskyd launch.

At udskyde launch er en dårlig strategi, både fordi det unægteligt koster på PR kontoen, og fordi der kommer penge i kassen når satellitten er i kredsløb. Det er trods alt det der er SpaceX hovedforretning i øjeblikket.

Der er så to muligheder tilbage. Hvis man lader raketten falde i havet er man 100% sikker på at den ikke kan genbruges og man lærer ikke noget. Der er ingen grund til ikke at prøve at lande den igen. Det koster formentlig ikke specielt meget at sende den flydende platform til søs, og hvis det går godt har man både en raket og en masse data. Hvis det går dårligt har man lært en masse, har en masse data og har ikke spildt specielt mange penge på øvelsen.

Personligt tror je udmærket godt SpaceX vidste at forudsætningerne for en perfekt landing ikke var gode, men der var ingen grund til ikke at prøve.

  • 15
  • 0

Det virker som om, raketten har et mærkelig knæk lige over den mørke del, og at øverste del af raketten ialtfald ikke er vinkelret på platformen i landingsøjeblikket og derfor har overbalance. Det får tilsyneladende de(t) lidt for korte og svage ben til at bryde sammen. Det virker ikke som om, det er et låsnings- eller udfoldelsesproblem, og luftmodstanden ved nedturen gennem atmosfæren burde også have smeltet evt. is.

  • 2
  • 13

Jeg er ikke sikker på raketten er skæv.
Det kan evt skyldes det objektiv, som sidder på kameraet, vi betragter landingen igennem? Hvis det har hvidvinkel, eller fiskeøje egenskaber, kan det give proportionsforvrængninger.

  • 14
  • 1

Tilgiv min totale uvidenhed ud i rumfart.

Men man må gå ud fra at raketten (næsten) har brugt sit brændstof ved landingen.
Er der så ikke rigeligt med opdrift, så den bare kan lande kontrolleret på vandet i nærheden af platformen, eller et skib, og hejses op?

  • 1
  • 0

SpaceX har tre meget ambitiøse mål, der skal opfyldes:

  1. Raketten skal være genbrugelig indenfor et meget kort tidsrum. Kan man bygge et system op, der kan tage en raket ned, lave en visuel inspektion på, ligesom med et fly, sætte en ny spids på og sætte den på affyringsrampen igen, og gøre alt det på under 10 timer, så har du mulighed for at spare store omkostninger ved genbruget, mindre personale og personaletid på at håndtere rakettrinnet.
    Som Elon Musk siger, så nytter det ikke at raketten er "lidt" genbrugelig. Vi skiller ikke flyet ad i stumper og stykker efter hver flyvning, eller totalrenoverer cyklen efter en køretur. Raketten og dens systemer skal hærdes så meget, at den kan umiddelbart tåle at flyve igen.
    Derfor skal landingen ikke bare lykkes i måske 50% af tilfældene, men med tiden med nær 100% sikkerhed, som landingen af et passagerfly.
    Det vil gøre fremtidige raketter dyrere at bygge, men det hentes meget hurtigt hjem igen. Passagerfly er også dyre, men økonomien gør det muligt at flyve relativt billigt. Derfor skal rumraketter i fremtiden tænkes mere som passagerfly.

  2. Når Falcon 9 er genbrugelig, så bliver Falcon Heavy og Mars-raketten også genbrugelig. Jo større raketten er, desto mere essentielt er det, at raketten er genbrugelig, ellers ryger økonomien helt i at bygge større raketter. Genbrugelige raketter gør det økonomisk muligt at bygge raketter, der er større end Saturn V (Apollo raketten), og også flyve dem meget ofte. Det er et af kritikpunkterne ved systemer som NASA's SLS, fordi de er meget dyre raketter, der ikke kan genbruges og vil komme til at flyve kun få gange. SpaceX har netop fået penge til at bygge Raptor motoren, der skal bruges på Mars-raketten.

  3. Når nu raketten skal lande på et droneskib, skal det også være fordi, det ultimative mål er at flyve mennesker i pendulfart mellem Jorden og Mars og evt. Månen. Derfor må der ikke være eksterne hjælpemidler eller havvand til "bløde landinger" eller andre specifikke krav til miljøet på de steder, andet end fast og nogenlunde jævn jord at lande på. Vi kan ikke oprette et opsendelsessystem på Mars og flyve hjem til Jorden igen, uden at man har genbrugelige raketter der. En hurtigt genbrugelig raket er en hjørnesten i en decideret rumøkonomi der kan sprede sig ud i solsystemet.

  • 13
  • 1

Ja og nej.

Teknisk kan man godt gøre det, Det var jo sådan at man genbrugte boosterne fra rumfærgen. Men en Falcon's tanksektion er ikke designet til at blive belastet på den måde, og vil sandsynligvis blive ødelagt.
Og motorerne vil blive gennemskyllet af saltvand! Det vil nok gøre dem meget dyrt at genanvende dem bagefter.
Så: teknisk muligt, men ikke økonomisk rentabelt.

  • 11
  • 0

OK
Det er så forklaringen både på platformen og den udtalte mangel på et stabilt gribesystem der kan stabilisere raketten i det øjeblik den får "fodfæste".. ?

Vil nok, i så fald, anbefale nogen større "fødder" med mindre HELE holdet skal blive på Mars.

  • 0
  • 1

Det er helt klart en forvrængning fra vidvinkelobjektivet - prøv at single steppe frem til lige før den rammer dækket, så vil du kunne se, at den er snorlige.

Det er netop det, jeg har gjort, og ved 0,04-0,05 lige omkring det tidspunkt, hvor strålen slukkes, ser man helt klart et pænt lodret nederste stykke af raketten og derefter et temmelig kraftig knæk lige over, som en skorsten, der knækker. Sådan et knæk genererer et vidvinkelobjektiv altså ikke. Hvis man endelig ser forvrængning på et meget dårligt objektiv (dårligere end i en mobiltelefon, som også bruger vidvinkelobjektiv), er det i form af krumme linjer - ikke pludselige "knæk".

For mig ser det helt klart ud som om, selve raketten knækker, hvorved den lægger for meget belastning på ét ben, som så efterfølgende bryder sammen.

  • 0
  • 8

Havde raketten været så skæv under nedturen var den knækket i stumper og stykker længe før landingen.

Sådan et knæk genererer et vidvinkelobjektiv altså ikke.

Det er heller ikke vidvinklen der gør det, men forvrængning i objektivet. Jeg simulerede det her i et 3D program, så kan du se "knækket":

https://www.dropbox.com/s/vvlg4ynmb51pgjq/...

I visningen til højre er der ingen forvrængning på. I visningen til venstre er der forvrængning, sat til en "lens distortion" på 2.4, som set nederst i indstillingerne til højre.

  • 8
  • 0

Det er heller ikke vidvinklen der gør det, men forvrængning i objektivet.

Alle bare nogenlunde anstændige vidvinkelobjektiver er korrigerede, og det ser dette objektiv også ud til at være. Det er det, der adskiller dem fra et såkaldt fiskeøjeobjektiv, som viser en klar tøndeforvrængning.

Der er næppe mere vidvinkel over det anvendte objektiv end objektivet på en normal mobiltelefon, og det laver altså ikke så forvrænget et billede, som din simulation viser.

  • 0
  • 10

Der er næppe mere vidvinkel over det anvendte objektiv end objektivet på en normal mobiltelefon, og det laver altså ikke så forvrænget et billede, som din simulation viser.

Det kan jeg godt garantere dig for det gør.

Spørg enhver fotograf hvad "barrel distortion" er.

Her er en anden illustration af effekten:

http://clickitupanotch.com/wp-content/uplo...

Et billede taget med et spejlreflekskamera:

http://www.slrgear.com/articles/howwetest/...

Et mere dramatisk eksempel:

http://parkingandyou.com/wp-content/upload...

Til sidst et GoPro kamera, som let kan fremkalde effekten (det er GoPro kameraer SpaceX bruger på droneskibet):

https://youtu.be/nZQBInr7-GY?t=13s

  • 7
  • 1

Her er en anden illustration af effekten:

Og her er et eksempel på forskellen mellem et korrigeret 16 mm vidvinkelobjektiv og et 15 mm fiskeøje. http://www.click.dk/fotoskolen/objektiv/vi... .

Selvfølgelig optræder der styrtende linjer i et så ekstremt vidvinkelobjektiv; men krumningen er slet ikke så ekstremt som din simulering (se f.eks. kranen på det nederste billede) og under alle omstændigheder er den jævn og fremviser ikke et diskontinuert knæk, som på videoen. At knækket yderligere optræder præcis på overgangen mellem det mørke og lyse stykke kunne også tyde på, at strukturen netop bryder sammen her.

  • 0
  • 9

et korrigeret 16 mm vidvinkelobjektiv og et 15 mm fiskeøje.

Jo mere du rygsvømmer i din konspirationsteori, desto mindre ret får du. Jeg tror, du bør stoppe her, så du får fred, og jeg får ret.

Det er netop ikke vidvinklen i sig selv, men forvrængningen, der skaber denne separate effekt. Det afhænger af kvaliteten af objektivet samt indstillinger for vinklen.

Simuleringen kan sættes til at lave pincushion eller barrel distortion som man lyster, da programmet er bygget til at efterligne egenskaber i rigtige objektiver, da det bruges meget til at mikse 3D renders sammen med foto/video. Jeg valgte en vilkårlig forvrængning for at illustrere at alle objektiver laver forvrængning på en eller anden måde. Det er noget man typisk retter efterfølgende i Photoshop eller After Effects. Jeg døjer selv med det i mine egne fotos.

Der er tale om objektivforvrængning fra den rå optagelse fra kameraet fra droneskibet. SpaceX folkene har sgu ikke tid til at sidde og rette optagelser for den slags. Det blev uploadet til Instagram, så snart de kunne komme til det.

GoPro kameraer er kendt for at lave barrel distortion.

Længere er den ikke.

Bonus: Kig på videoen, de sidste 2 sekunder i bunden i venstre hjørne. Linjen er tydeligt kurvet. Jeg gætter på at den kurve matcher nøjagtigt den kurve der ses for rakettanken, hvis man lægger et forvrængningsnet hen over billedet.

  • 13
  • 1

Jo mere du rygsvømmer i din konspirationsteori, desto mindre ret får du. Jeg tror, du bør stoppe her, så du får fred, og jeg får ret.

Om nogen af os får ret, vil jo vise sig, når Space X har fået analyseret data nærmere. At snakke om isdannelse på en raket, der lige er gået igennem atmosfæren med 900 km/t, er vel lige så meget konspirationsteori som at observere et diskontinuert knæk (med tilhørende overbalance), som jeg ikke kan se kan forklares ud fra en objektivforvrængning.

  • 0
  • 9

Hvad skyldes det, at knækket blir mindre mens raketten vælter?

At belastningen på det evt. svage punkt mindskes.

Belastningen sker jo som følge af tyngdekraften kombineret med motorens opbremsning; men et objekt i frit fald vil ikke give et sådant drejende moment. Når f.eks. en skorsten vælter, knækker den faktisk til den modsatte side, for alle dele accelereres lige hurtigt af tyngdekraften; men hvis skorstenen skulle bevare en ret linje, skulle de yderste dele accelereres hurtigere end de inderste. Netop denne effekt vil rette knækket ud, så raketten opfører sig helt efter bogen.

Problemet med nedbremsning er bl.a., at raketmotoren ikke kan drosles så meget ned, at raketten kan balancere på strålen. Derfor skal start og stop af motoren foregå uhyre præcist, så raketten lander blødt, men uden at ryge op igen. Det viser, at kraften som følge af motoren må være større en 1g. Under den sidste nedbremsning påvirkes raketstrukturen altså af mindst 2g; men når raketten vælter, går den kraft mod 0 g. Derfor retter knækket sig ud.

  • 0
  • 4

som at observere et diskontinuert knæk (med tilhørende overbalance), som jeg ikke kan se kan forklares ud fra en objektivforvrængning.

Der er ikke noget diskontinuert knæk. Der er en kurve, som svarer til almindelig barrel distortion, og den flyder op ad raketten, som den lander.

Det er barrel distortion, som findes på en GoPro.

Det er problem, som folk døjer med og GoPro har endda et spørgsmål i deres FAQ til det på deres hjemmeside:

https://gopro.com/support/articles/curved-...

Deres software har endda en option til at rette op på det:

https://gopro.com/support/articles/how-can...

Den allermest oplagte forklaring her, er at du ikke har pudset brillerne.

Er det ikke mere mistænkeligt, ud af de tusinder af kommentarer jeg har læst igennem om landingen, at du er den første der har nævnt det?

Bonus stillbillede fra et andet kamera der sidder lige ved siden af:

https://c2.staticflickr.com/2/1669/2442360...

  • 7
  • 1

Imens andre diskutere kameravinkler og konspirationsteorier kunne man nøjes med at glæde sig over at SpaceX var meget tæt på denne gang... Flot af Elon og resten af teamet... Dette vil komme os alle til gavn når de mestre det...

  • 19
  • 0

nej her lyver man for åben skærm
det er tydeligt
den lander skævt og vælter
det er amatøragtigt denne konstruktion
der kunne laves ændringer så dette ikke kunne ske.

  • 0
  • 19

Det er problem, som folk døjer med og GoPro har endda et spørgsmål i deres FAQ til det på deres hjemmeside:

https://gopro.com/support/articles/curved-...

Og her omtaler de et 170 graders fiskeøje objektiv, som der helt klart ikke er tale om her, for så havde man kunnet se stort set lige til siden. Her kan man vel kun se i størrelsesordenen 45 grader til hver side, så der er vel nærmere tale om et 90 graders objektiv.

Et 90 graders objektiv passer fint med billedet af platformen set fra oven, hvor kameraet må antages at sidde ude i én af de to ender. Du kan i højre side af billedet se ca. 5 gelænderstolper længere mod kameratet end midten af platformen; men i venstre side kan man kun se lidt bag midten, så i gennemsnit er det vel omkring 3 stolper.

Brændvidden af et 90 graders objektiv er ca. 16 mm (efter 35 mm skala), hvilket passer præcis med de 16 mm vidvinkelbilleder, som jeg linkede til i et tidligere indlæg, og hvor der stort set ikke er den mindste linjekrumning at spore, så hvis knækket på raketten ved 0,04 - 0,05 skal forklares ud fra objektivforvrængning, har Space X valgt et kamera med et objektiv langt under almindelig gængs standard - muligvis helt ukorrigeret.

  • 0
  • 9

Videoen er oprindelig lagt ud på instagram, hvor der kun kan vises kvadratiske billeder/video. Videoen er fra et Gopro kamera, og billedet er derfor en smule forvrænget. Det er også nemt at se, at den lander helt lige, da alle benene laver "touchdown" på samme tid.

  • 1
  • 0