VIDEO: Fremtidens flydende vindmøller testes i bassin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Fremtidens flydende vindmøller testes i bassin

Flydende vindmøller får tæsk af både vind og bølger. Hvordan kræfterne påvirker fundament og selve vindmøllen – hver for sig og tilsammen – det skal et skala-forsøg i DHI's bølgebassin være med til at gøre forskerne meget klogere på.

I forsøget, som er foregået hen over hele januar måned , blev en skalamodel af en 10 MW vindmølle på en flydende platform anbragt i DHI’s bølgebassin, hvorefter der blev målt på lasterne på fundament og rotor i forskellige situationer. I hvad der svarer til både små og store bølger og med møllen i drift og ude af drift på grund af for høje vindhastigheder.

Læs også: Verdens første flydende vindmølle bliver lænket fast til havbunden

Ifølge lektor Henrik Bredmose fra DTU Vindenergi skal testresultaterne holdes op mod eksisterende numeriske beregningsmodeller for vinger, tårn og fundament:

»Umiddelbart opførte vindmølle og fundament sig som vi havde forestillet os, men nu skal vi ind og kigge grundigt på resultaterne og sammenligne med vores eksisterende modeller og teorier,« siger han og tilføjer, at der på verdensplan kun er udført ganske få forsøg med flydende vindmøller i denne effektklasse.

Læs også: Flydende vindmøller skal drive den sidste olie ud

Forsøgsopstillingen var bygget af to MSc-studerende på DTU, Anders Mandrup Hansen og Robert Laugesen, og involverede en nybygget vindgenerator på 4x4 m, en ny flyder og en re-designet rotor, der opfylder de specielle skaleringslove, der skal anvendes, når bølger og vind påvirker møllen samtidigt.

Bredmose forklarer, at rotoren på en flydende vindmølle – der i sagens natur placeres langt ude på havet – som udgangspunkt belastes mest, når møllen når sin maksimale effekt, som for den beregnede 10 MW mølle er ved 11,4 meter pr sekund. Herefter drejes vingerne, så effekten ikke overstiger dette – og belastningen falder igen.

Når vinden øges, øges turbulensen omkring vingerne og dermed belastningen. Og da der samtidig typisk kommer større bølger, der skubber kraftigt på fundamentet – så kan denne situation også gå hen og udgøre en meget kraftig belastning.

Læs også: Statoil vil bygge Europas største flydende havmøllepark

»På et tidspunkt blæser det så meget, at vindmøllen stoppes, mens bølgerne bare bliver større og større. Så forsvinder vindlasten, men fundamentets bevægelser kan sagtens medføre svingninger i mølle og vinger, der vil udgøre en endnu større belastning end under maksimal drift,« siger Henrik Bredmose og tilføjer at det er noget, som testen også skal afklare.

Ifølge Bredmose findes er i øjeblikket omkring seks flydende vindmøller i verden.

I det testede platformsdesign har DTU stræbt efter så lave omkostninger som muligt ved at gøre flyderen så kompakt som muligt. Herved bliver udgifterne til materialerne reduceret, hvilket i sidste ende har indflydelse på prisen for vindmøllestrøm fra de flydende vindmøller.

Forsøgene er i øvrigt del af forskningsprogrammet INNWIND.EU, som handler om at skabe innovative løsninger for store vindmøller i 10-20 MW klassen.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Danmark kan man godt klare sig uden, fordi havbunden er de fleste steder ikke så dyb. Men tænk på f.eks. Norge eller nogle steder i Middelhavet, så sænker bunden sig ret hurtigt. Og så er flydende møller en god ide, til havdybder af ca 100m - 400m (så vidt jeg kan huske) - det første fordi ellers når du ikke at den svømmer under alle omstandigheder, det sidste fordi de skal jo ikke flyde væk, men være forankret i havbunden.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten