Video fra forlist fregat: Tilstanden er bedre end frygtet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Video fra forlist fregat: Tilstanden er bedre end frygtet

Prammen Boabarge 33 (i forgrunden) sænkes under KNM Helge Ingstad, når den har en dybgang på 4,8 meter. Ved at fjerne ballasten fra prammen og tømme fregatten for vand løftes KNM Helge Ingstad op af vandet. Det arbejde kan ifølge planen begynde fredag ​​aften. Illustration: Forsvarsmateriell

Personale fra det norske søværn, herunder besætningsmedlemmer, der var om bord, da fregatten kolliderede, har filmet med GoPro-kameraer, da de kom om bord på KNM Helge Ingstad onsdag og torsdag i denne uge.

Læs også: Norsk forsvar samarbejder med politiet: Forlist fregat kan være gerningssted

Hævningen af fregatten går efter planen. Fregatten har fredag ​​formiddag en dybgang på lidt over 5 meter. Når afstanden mellem kølen og vandlinjen er 4,8 meter, sænkes Boabarge 33, og fregatten placeres i krybber.

Når fregatten hviler på dækket af prammen, fortsat delvist under vand, fjernes ballasten. Derefter frigøres kæderne, og den sidste del af hævningen gøres færdig med prammen.

Hjem på søndag

Ifølge afdelingen for militær materiel i det norske forsvar vil det ske i eftermiddag. Besætningen hjælper med at tømme skibet for vand, åbne døre, luger og skotter samt placere pumper. De fjerner også udstyr, som Forsvaret har håb om at redde, eller som er centralt for efterforskningen og undersøgelsen af ​​ulykken.

Læs også: Slow-tv for nørder: Følg hævningen af sunket fregat

Både videoer og det, der fjernes, overleveres til politiet og Statens Havarikommisjon for Transport (SHT).

Overleveret

Afdelingschef i SHT Dag Sverre Liseth siger, at de allerede har fået en del materiale overleveret.

SHT har fået en liste af Sjøforsvaret med over 1.400 stykker udstyr om bord på skibet. Baseret på dette har SHT fortalt, hvad de skal have til deres undersøgelse.

Læs også: Dag for dag: Derfor har Helge Ingstad ligget i tre måneder på havets bund

»Noget har vi allerede fået. Vi har folk på stedet, der følger arbejdet tæt,« siger Dag Sverre Liseth.

Han siger, at det vigtigste materiale, herunder computere og logfiler, tidligere er blevet hentet ud af dykkere.

Stabilitetsberegning

Dag Sverre Liseth siger, at de også får videoer, der kan dokumentere, hvilke døre og luger der er åbne og lukkede.

»Vi er ikke bekymrede for, at besætningen vil fjerne eller ændre noget, uden at vi får det dokumenteret,« siger han.

SHT skal have et fuldt overblik over, hvilke døre og skotter der åbnes for at hjælpe med dræningen. Det er dokumentation, som SHT skal bruge til at beregne fregatens stabilitet og tilstand, da den sank.

Læs også: Ingen plan B for bjærgningen af Helge Ingstad: »Plan A er nødt til at fungere«

To besætningsmedlemmer, der var med, da fregatten kolliderede den 8. november 2018, har udtalt til NRK, at det var voldsomt at vende tilbage til ulykkesskibet.

»Der ligger ting og slanger overalt. Skibet er ligeså snavset indvendigt, som det er udvendigt,« siger Anita Eide (26) til NRK. Sammen med Jostein Kjernaas er de involveret i i arbejdet med at placere pumperne.

Var i maskinrummet ved uheldet

Så længe skibet er under vand, betyder vægten af ​​vandet om bord under vandlinjen ikke noget. Så gælder Archimedes' lov.

For at Rambiz (3.700 ton løftekapacitet) og Gulliver (4.000 ton) skal kunne hæve KNM Helge Ingstad yderligere, skal vægten reduceres ved at få fjernet alt vandet over vandlinjen fra skibet. Fregatten selv vejer over 5.200 ton.

Læs også: Norsk havarikommission finder svaghed – kan findes i alle norske fregatter

Lukkede døre og skotter skal åbnes for at udlede vand. Pumper mellem 50 og 250 m3 er placeret rundt omkring for at bidrage til hævningen.

»Vi er ved at få vandet ud af de områder, hvor det ikke kommer ud af sig selv. Derudover henter vi en del udstyr,« forklarer Anita Eide til NRK.

Anita Eide var i maskinkontrolrummet midt i skibet, da de ramte ind i Sola TS. Anita Eide og hendes kolleger i maskinrummet troede, at de var gået på grund.

»Min vagt var lige begyndt, da jeg hørte et højt bang. Det rystede, lysene blinkede, og nødlyset tændte,« siger hun.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først