VIDEO: Fly med verdens største vingefang præsenteret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Fly med verdens største vingefang præsenteret

Illustration: Scaled Composites

Med 28 hjul, seks jetmotorer fra en Boeing 747 (Pratt & Whitney PW4056) og en takeoff-vægt på næsten 600 ton, er flyet Stratolaunch enormt. Men det er vingefanget på 117 meter, som gør det til det bredeste fly i verden.

Flyet skal bruges til at sende raketter i kredsløb fra 35.000 fod (10,7 km). Det forventes, at flyet første gang skal bruges til at sende en raket afsted i 2019.

Bag flyet og virksomheden Scaled Composites, står blandt andre luftfartspioner Burt Rutan og medgrundlægger af Microsoft, Paul Allen.

Stratolaunch er netop blevet præsenteret på basen i Mojave-ørkenen i Californien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Glem ikke at det i luften er vingerne der bærer flykroppene og ikke omvendt.

Hvis de 2 flykroppe eller er parallelle burde de ikke give nogen væsentlige vridningskræfter på vingerne set i forhold til, hvad vingernes flaps gør.

  • 3
  • 0

.....at der er flying by wire og højderorerne er koblede.....for ellers kommer der vridninger i midtervingen hvis den ene pilot skubber roret frem og den anden trækker tilbage :)

  • 1
  • 2

Tja, momentet er altid størst midt på vingespæret. I de fleste fly er det så bare dér hvor kroppen sidder, men momentet bliver vel egentlig ikke større af at dele kroppen op.

De torsionskræfter som vingen skal overføre i det vandrette plan, minimeres hvis fremdriften/motorene fordeles dér hvor drag er, dvs. jævnt over vingen, og mere ved kroppen... Det er bare ikke så praktisk (men f.eks. gør Helios solcelleflyet det :)

De kræfter som vingen skal overføre i det lodrette plan er dog være meget størrere (med en faktor svarende til Lift/Drag forholdet, dvs. 10-20 stykker!!), og vingerne er tilmed tynde i det plan, så deres stivhed er meget mindre (går med tykkelse i 3. potens)
Så de vandrette torsionskræfter er helt insignifikante i forhold til de lodrette!
Derfor må det være langt vigtigere at fordele massen/lasten så meget som muligt i forhold til opdriften.
Her er massen de 6 motorer, de to kroppe samt payload (raketten) - og så brændstoffet i vingen. Det sidste punkt er nok ganske stort, og måske årsagen til at det ikke var en fordel at have den yderste motor længere ude? Der er måske også nogle overvejelser omkring svingningsfrekvenser af vingen...

Så vægten i deres design er vel fordelt ganske pænt langs vingen - og det må være en fordel at have delt kroppen op og flyttet væk fra midten (specielt når payload placeres i midten).
Dog er kroppene næppe ret tunge - de har vel ikke noget formål, andet end at være en bjælke der kan give afstand/arm mellem haleplanet og massemidtpunktet? (og en bjælke fremad til cockpit for at balancere halen så massemidpunktet bibeholdes nær opdriftspunktet.)

  • 6
  • 0

Også ved start/landing, samt sidevind vil der blive et voldsomt torsionsmoment i midtervingen, selv med meget avancerede styringsanlæg. En brovinge bagerst kan stabilisere meget der. Men uanset hvad, så forekommer monstrets aerodynamik elendig ved de hastigheder, som benyttes ved jetmotorer. Den ligner mere et "highlevel" svævefly.

  • 1
  • 2

Giver det virkelig nogen fordel at sende en raket op fra 10.7km højde? Bude de ikke gå meget højere op om muligt?

  • 2
  • 2

Så vidt jeg kan læse mig til, så er man over 75 % af atmosfæren ved 11 km. Det er luft, som raketten ikke behøver at spilde brændstof på at kæmpe sig igennem.

  • 3
  • 1

Lufttrykket er meget lavere i den højde. Det gør man kan optimere raket motoren til at arbejde i det lave tryk. Det giver også en højere tryk difference mellem kammer og uden for og dermed en mere effektiv raket. Samtidig er man over de fleste vejr fænomener der kan forstyrre opsendelsen.

  • 5
  • 0

Jeg gætter bare, men de fleste raket-ingeniører vil nok give noget der ligner højre arm for at kunne bytte 5% af den samlede vægt til payload.

Og mon ikke dem der har bygget flyet har tænkt på dets funktion og design og om der er økonomi i bæstet ?
Men det er selvfølgelig bare gætværk og antagelser fra min side..

  • 2
  • 0

Der står i øvrigt også at den altid så åbenmundede Elon Musk mener at det kun giver i størrelsesordenen 5% forbedring. Men det afhænger måske af hvad man skal sende op hvor.

Flyet skal ifølge producenten kunne løfte en raket på 'in excess of' 500.000 pund (230.000 kg)

5 % bedre effektivitet må give over 11.000 kg som så kan bruges på ekstra payload på raketten.

Nogen må kunne give et godt bud på en ca. pris pr kg der skal i kredsløb, og hvilken type kredsløb.

Det giver sandsynligvis en interessant business case at de dermed kan veksle raketbrændstof til en højere payload på raketten, eller bare en lettere raket hvilket også gavner omkostning pr kg til orbit med denne opsendelsesform.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten