Video: Fra flad pakke til hus på to dage
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Video: Fra flad pakke til hus på to dage

MADi Home blev første gang præsenteret på en møbelkonference i Milano. Foto: MADi Home

Den seneste tid er der dukket flere utraditionelle metoder til at bygge og opsætte huse op. Der findes masser af eksempler på 3D-printede huse, og for ikke så længe siden har britiske Ten Fold Engineering fremvist en prototype på en foldbar kasse, som kan blive til et hus på bare ti minutter.

Det seneste skud på stammen kommer fra Italien og har mest til fælles med det sidstnævnte eksempel.

Men hvor det britiske projekt stadig er på prototype-stadiet, har italienerne allerede nu gjort deres løsning kommercielt tilgængelig.

M.A.Di (Modulo Abitativo Dispiegabile - hvilket kan oversættes til noget i stil med flytbart hus) består af præfabrikerede elementer, som samles på en fabrik. Derefter transporteres elementerne til bestemmelsesstedet, pakket fladt sammen komplet med elektriske anlæg, afløbssystem og klimaanlæg.

En kran trækker huset op fra flad tilstand ved at tage fat i tagryggen og løfte. Når det er helt udfoldet, får huset form som et A. Løsningen er patenteret med specialdesignede hængsler.

Ifølge producenten skal den modulære bygning kunne gå fra den fladtpakkede version til at blive beboelig på to dage. Derudover skulle tre personer kunne pakke huset sammen igen på seks til syv timer.

Skulle ikke kræve fundament

Den italienske arkitekt og designer Renato Vidal står bag løsningen, der ved midlertidig opsætning ikke skulle behøve fundament, så længe det blot opføres på plan grund. Skal huset stå i længere perioder, anbefaler producenten, at man monterer pæle, som skrues ned i jorden. Pælene er 100 procent genanvendelige.

Disse egenskaber skulle gøre huset meget velegnet til brug ved midlertidige behov og i akutte situationer, hvor det er nødvendigt med husly.

Byggeriet er certificeret til at kunne modstå jordskælv - dog uden at det er specificeret nærmere hvorledes.

Strukturen består af korrosionsbeskyttet stål, mens skråvæggene består af paneler med krydslamineret tømmer/træ.

Sådan rejses huset. Foto: MADi Home

Fås fra 210.000 kroner

Der skal ikke være begrænsninger på, hvor mange moduler der kan sættes sammen. Dermed skulle bygningerne kunne bruges som private hjem såvel som større offentlige bygninger.

Selskabet har præsenteret fire forskellige udgaver med størrelser fra 27 til 84 kvadratmeter. Priserne begynder ved 28.000 euro (cirka 210.000 kroner) for den mindste model. Alle bygninger har to etager. På første etage finder man køkken, stue og badeværelse, mens anden etage har to soveværelser.

Som udgangspunkt er bygningen mærket energiklasse B, men den skal kunne opgraderes til A og A++, hvis dette ønskes. Taget kan bestilles med solcellepaneler, så huset, helst i kombination med batterier, bliver uafhængigt af elnettet.

Kan tilpasses det nordiske klima

Italienerne lever som bekendt under lidt anderledes klimaforhold, end vi gør det heroppe mod nord. Domencio Antonucci i M.A.Di fortæller imidlertid til TU, at husets vægge og øvrige konstruktion kan tilpasses temperaturerne i det land, hvor huset skal stå.

Systemet til at hæve og sænke bygningen med er patenteret. Foto: MADi Home

»Væggene har en tykkelse fra 23 centimeter og opefter afhængigt af forholdene, M.A.Di bygges til. Isolationen tilpasses efter forholdene,« skriver Antonucci i en e-mail.

Han fortæller om stor efterspørgsel, efter at flere internationale medier har skrevet om løsningen de seneste dage. Huset blev første gang sat op og vist frem i forbindelse med en møbelkonference i Milano i april, mens versionen, der er sat til salg, blev fremvist denne uge.

»Vi har fået tusindvis af forespørgsler, efter at vi præsenterede huset for en uge siden. Vi åbner snart for forudbestillinger, og så kan husene leveres i marts/april 2018,« skriver Antonucci til TU.

Se timelapse-video af, hvordan huset sættes op. (Video: MADi Home)

Denne artikel er oprindelig fra tu.no

Så er det bare med, at lade de studierne bo i dem. Gennemført studium så skal man have huset, som "gave". Huset kan stilles op, når man har det første job.

  • 5
  • 2

Den største forurening herhjemme er 2 tons beton per borger pr år til dødsyge parcelhuse og etageboliger.Hvis man i fremtiden kan blive enige om en søjle standard for al fremtidig beboelse er meget vundet.
En byggemodning består af fem søjler hvor den i midten har de nødvendige rør og stik og alle fem har et hulrum ca 2 meter under jordoverfladen.
Når bopladsen ikke duer mere vil fem sprængladninger og næste istid klare renoveringen.

  • 1
  • 3