Video: F-35 tankes op af droner

Boeings Stingray-droner med navnet T1 tanker en F-35 jager op nær St. Louis lufthavn i Mascoutah, Illinois Illustration: Boeing

I takt med at det amerikanske flyvevåben stille og roligt lader droner overtage flere og flere militære opgaver, så er tiden nu kommet til optankning i luften.

For nylig blev det officielt, at en F-35 C Joint Strike Fighter var blevet tanket op af en Stingray-drone i en højde af 10.000 fod (tre kilometer).

Optankningen skete med en hastighed på 417 km/t, og selvom det er tydeligt på videoen af droneproducenten Boeing, at jagerflyet kæmper lidt med at holde sig stabilt, så var det en succes, oplyser luftvåbnet.

Det amerikanske luftvåben har en klar mission om at udvide jagerflyenes rækkevidde ved brug af droner - og Stingray-dronen kan overføre 6,8 tons brændstof, hvilket især er en fordel for fly som F-35 (med en kampradius på lidt over 1000 kilometer), der ikke kan montere eksterne brændstoftanke uden at forringe flyets stealth-egenskaber.

Stingray-dronen MQ-25A har været i test gennem to år nu, og F-35 flyet er ikke det eneste fly, der er blevet tanket op i luften. Første optankning med en drone nogensinde fandt sted 4. juni med en F/A-18E-F Super Hornet.

Jagerflyet lavede en serie af sammenkoblinger med brændstofslangen fra dronen, før der blev overført brændstof. Over to omgange overførte dronen brændstof i en manøvre, der bliver styret fra kontrolcentret på jorden. Først 136 liter og senere 11 liter i forskellige højder.

Siden er flyvevåbnet også lykkedes med at overføre brændstof til en E-2D Advanced Hawkeye, der var blevet ombygget til at kunne tage imod brændstof i luften. Den test fandt sted den 18. august.

Flåde af droner på vej til hangarskibe

De mange test er led i en forbedring af dronens underliggende software, så den er “kalibreret” til at matche hvert enkelte flys særlige bevægelser, skriver Boeing på sin hjemmeside.

Flyvevåbnet har planer om at købe 76 Stingray-droner til en samlet værdi af 82 milliarder kroner, og de ventes at være klar til kamp, især på hangarskibe, i 2025, hvor de også skal bruges til alt fra overvågning til angrebs-missioner.

Ifølge magasinet Popular Mechanics har det kinesiske militær, PLA, også fulgt med i udviklingen af Stingray-dronen, og mediet henviser til et opslag på twitter, hvor militæret mener, at dronen vil styrke den amerikanske flåde og gøre de amerikanske hangarskibe mere modstandsdygtige.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Detalje: Det er nu ikke det amerikanske flyvevåben (USAF), men derimod den amerikanske flåde (USN), der planlægger at benytte MQ-25A fra deres hangarskibe. Og F-35C er netop også hangarskibsversionen af F-35. Det danske flyvevåben modtager F-35A, som er den "almindelige" landbaserede udgave.

  • 14
  • 0

Hvis man kan få skidtet til at virke så er der ganske enkelt ingen god grund til at luftens "benzintank" skal have en kulstof baseret livsform ombord. En drone kan hænge i luften meget længe og vente på at der kommer kunder uden at det behøver være specielt dyrt.

  • 4
  • 0

En drone kan hænge i luften meget længe og vente på at der kommer kunder uden at det behøver være specielt dyrt.

Fra artiklen:

"Flyvevåbnet har planer om at købe 76 Stingray-droner til en samlet værdi af 82 milliarder kroner"

Store droner er absolut ikke billigere end bemandede fly.

2019 bestilte USN 78 A/F-18 Super Hornet til 4 mia. US$ ~25 mia. DKR. Som tankfly kan den levere ca. det samme, og så kan den flyve med omtrent samme hastighed som F35.

  • 3
  • 0

[quote ] Jagerflyet lavede en serie af sammenkoblinger med brændstofslangen fra dronen, før der blev overført brændstof. Over to omgange overførte dronen brændstof i en manøvre, der bliver styret fra kontrolcentret på jorden. Først 136 liter og senere 11 liter i forskellige højder. [/quote]

136 og 11 liter lyder som nogle underlige mængder. Både grundet at det i jagerfly sammenhæng rækker til meget få minutters flyvning, men også fordi enheden der almindeligvis anvendes når der tales om brændstof, er pund.

Gad vide hvor skribenten har disse tal fra? Jeg kan ikke finde dem i de tilknyttede artikler eller videoer.

  • 4
  • 0

136 og 11 liter lyder som nogle underlige mængder. Både grundet at det i jagerfly sammenhæng rækker til meget få minutters flyvning,

Nu skulle man vel bare teste at der var "hul" igennem, så er mængden ikke så afgørende.

men også fordi enheden der almindeligvis anvendes når der tales om brændstof, er pund.

136 l ~36 US-gallon, 11 l ~3 US-gallon, der anvendes mange forskellige enheder når man taler om flybrændstof, i forskellige organisationer, Liter, US-gallon, Imp.-gallon, pund og kg. Det giver ind imellem anledning til misforståelser:

https://en.wikipedia.org/wiki/Gimli_Glider

  • 3
  • 0

Et godt tegn på at det er US Navy der tester dronen, er at der benyttes probe and drouge teknikken, hvor dronen ruller en slange ud, hvor der er en kurv der leder modtager flyets kobling. Her skal modtager piloten styre sit fly til kurven. USAF benytter teknikken hvor en bom operatør styrer en bom ned til et koblingspunkt i modtager flyets. Den første teknik har den fordel at tankflyet blot skal flyve en stabil rute, og blot åbne hanen, når der er kontakt. Her ligger arbejdet hos modtagerpiloten (lidt forenklet).

  • 2
  • 0

136 l ~36 US-gallon, 11 l ~3 US-gallon, der anvendes mange forskellige enheder når man taler om flybrændstof, i forskellige organisationer, Liter, US-gallon, Imp.-gallon, pund og kg. Det giver ind imellem anledning til misforståelser:

Mig bekendt bliver brændstofmængder indenfor flyvning angivet i masseenheder som pund eller kilogram og ikke i volumenenheder som liter og gallons. Dette giver også mening i forhold til at flyets totale vægt er et mere vigtigt parameter i forhold til flyets performance, end brændstofmængdens volume.

Og når jeg kigger på det link Karsten Damén har postet, kan jeg også læse at den anvendte enhed rigtigtnok er pund og ikke liter. Dermed kan jeg (igen) med beklagelse konstatere at ing.dk's skribent har kastet sig ud i en "oversættelse" der både er teknisk ukorrekt, unødvendig og som giver læseren (mig) den tanke, at skribenten ikke har høje tanker om mine evner til at forestille mig hvad hvor stor (lille) en mængde brændstof på 25/300 pund er.

Sidst men ikke mindst, så beretter artiklen at en F-35 blev tanket i luften af en drone. Og igen her kan jeg konstatere, at de angivne mængder på 25/300 pund der blev overført fra dronen, slet ikke blev overført til F-35 flyet, men til en F-18'er under en tidligere test.

Jeg er dybt forundret over hvorfor vi gang på gang oplever sådanne faglige faktuelle fejl, i et medie der burde have faglighed som prioritet nummer et.

  • 2
  • 1

Et godt tegn på at det er US Navy der tester dronen, er at der benyttes probe and drouge teknikken, hvor dronen ruller en slange ud, hvor der er en kurv der leder modtager flyets kobling. Her skal modtager piloten styre sit fly til kurven. USAF benytter teknikken hvor en bom operatør styrer en bom ned til et koblingspunkt i modtager flyets. Den første teknik har den fordel at tankflyet blot skal flyve en stabil rute, og blot åbne hanen, når der er kontakt. Her ligger arbejdet hos modtagerpiloten (lidt forenklet).

Godt set. Probe & Drouge metoden har dog også sine begrænsninger og ulæmper. Metoden kræver langt større indsats fra pilotens side, som du rigtigt nok skriver. Derudover er hastigheden hvorved brændstoffet overføres, markant langsommere end ved USAF metoden med Flying Boom, og sidst men ikke mindst, så er der ved Probe & Drouge metoden, stor risiko for at beskadige flyets motor hvis noget går galt under sammenkoblingen. Dette da dele fra Drougen kan ryge lige ned i luftindtaget, hvis Drougen beskadiges af den ene eller den anden grund.

https://www.youtube.com/watch?v=gsmZVAhHdHQ

2:52 i videon er et godt eksempel på hvor luftindtaget sidder på mange fly i forhold til Proben/Drougen.

USAF's Boom metoden vil i min optik sagtens kunne lade sig gøre med en tankerdrone på sigt. Allerede idag benytter Boom operatøren på det nye KC-46 tankfly kameraer til at styre Boomen fra tankflyets cockpit, mod tidligere hvor han lå ved et vindue i flyets hale, og havde direkte udsyn til flyet der skulle tanke. Man kunne jo godt forestille sig en automatisering af denne proces, eller at der sad en operatør på jorden som styrede Boomen ved hjælp af et billede/radio link.

  • 1
  • 0

Mig bekendt bliver brændstofmængder indenfor flyvning angivet i masseenheder som pund eller kilogram og ikke i volumenenheder som liter og gallons

det tror jeg nu ikke, du har (helt) ret i!? Jeg skriver '(helt)', fordi jeg i grunden ikke tror, der eksisterer nogen 'formaliseret notation':

De fleste (om ikke alle) tankanlæg (jordtanke/tankvogne) måler den udleverede mængde i rummål - og 'i gamle dage' (for mit eget vedkommende 'til og med' T-33) viste flyenes målere også rummål. Senere fly, jeg har kendskab til ('Draken' i dansk udgave og F-16), viser massemål (lbs.).

I 'logistisk sammenhæng' (kapacitet for (større) tankanlæg etc.) benyttes i reglen 'm3'.

  • 2
  • 1

det tror jeg nu ikke, du har (helt) ret i!? Jeg skriver '(helt)', fordi jeg i grunden ikke tror, der eksisterer nogen 'formaliseret notation':

De fleste (om ikke alle) tankanlæg (jordtanke/tankvogne) måler den udleverede mængde i rummål - og 'i gamle dage' (for mit eget vedkommende 'til og med' T-33) viste flyenes målere også rummål. Senere fly, jeg har kendskab til ('Draken' i dansk udgave og F-16), viser massemål (lbs.).

I 'logistisk sammenhæng' (kapacitet for (større) tankanlæg etc.) benyttes i reglen 'm3'.

Der var jeg ikke klar nok i spyttet HHH.

Jeg referer til moderne passager og militærfly, og ikke fly fra 50'erne og 60'erne, samt mindre GA fly som Cessna 152 mm. Og min reference går heller ikke på tankanlg på jorden.

Tænk lige over det. Hvor stor risiko ville der være for at lave fejl i vægt og ballance udregningen hvis man også lige skulle omregne volume til vægt. Så så vi nok en Gimli Glider eller to mere i ny og næ...

https://blog.aopa.org/aopa/2017/07/19/get-...

  • 1
  • 0

I militære operationer er det altid nærliggende, at der forsøges jamming. Derfor kan det være den bedste metode at bruge kurvemetoden, så tankningen ikke kan forstyrres ved at ødelægge kommunikationen fra jorden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten