VIDEO: DTU støber mikrolaboratorier, der kan masseproduceres
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: DTU støber mikrolaboratorier, der kan masseproduceres

Plastikchippen ligger snildt i håndfladen, og hvis man ser nærmere, kan man ane nanokanalerne, der eksempelvis tillader, at bitte små mængder af væsker kan blandes. Chippen går under navnet ’Lab-on-a-chip’ og kan blandt andet bruges til at fremstille medicin eller til at forske i enkelte molekyler.

Indtil nu har forskere skulle gribe til lommerne for at få en chip specialfremstillet, men projektet PolyNano med DTU Nanotech i front har nu gjort det muligt at masseproducere Lab-on-a-chip med sprøjtestøb, hvilket gør den langt billigere.

»Vi har rykket ved, hvad der nu er muligt, og vi har en skalerbarhed mod masseproduktion, som gør, at vi kan tilbyde den her teknologi billigt,« forklarer Theodor Nielsen direktør hos NIL Technology, der er partner i projektet.

En ny proces

Tidligere har man primært fremstillet Lab on a chip i glas og desuden kun fremstillet en ad gangen.

»Det er nyt, at vi kan lave plastikchips med sprøjtestøbning med så høj præcision og skabe nanostrukturer i samme proces,« uddyber Theodor Nielsen og tilføjer, at den største udfordring også var at overføre nano-præcisionen til sprøjtestøb.

Med glas chips har man ætset direkte ned i glasset, for at skabe strukturer. På grund af sprøjtestøbe tilgangen har PolyNano måtte udvikle en lidt mere indviklet proces, der kræver to forme. Først ætses strukturer ned i en siliciumskive, som derefter bruges som form til at skabe en nikkelskive. Denne nikkelskive bruges i sidste ende som form i sprøjtestøberen, der producerer plastik chipsene. Ifølge PolyNano mister de ikke nævneværdig præcision gennem metoden - kun cirka 5 % sammenlignet med, når man ætser direkte ned i glasskiven.

En undren skabte idéen

PolyNano projektet har fået 37 millioner i støtte af det strategiske forskningsråd og løber frem til slutningen af 2016. Selve ’Lab on a chip’ konceptet er en gammel metode, men ifølge projektleder fra DTU Anders Kristensen findes der alligevel kun få ’Lab on a chip’ produkter på markedet:

»Der var en ubalance, da en kæmpe forskning og en masse innovation på et modent forskningsfelt havde overraskende lille effekt,« siger han til Ingeniøren.

Ifølge ham, kan det skyldes, at chipsene ikke blev masseproduceret til forskning.

»Før PolyNano centret stod du med din chip, og så skulle ud og finde nogen, som kunne hjælpe dig med at lave et sprøjtestøbningsværktøj. Det koster penge og kunne sagtens tage et år,« begynder Anders Kristensen og tilføjer:

»Tit skulle man til at genopfinde løsningerne for at kunne sprøjtestøbe det. Man skal nærmest til at starte forfra.«

Baner vej for forskning i genetiske sygdomme

De overvejelser ledte til, at PolyNano projektet begyndte i 2011 og har siden designet og sprøjtestøbt chips til forskning på både KU og DTU.

Læs også: DTU vil massefremstille biochips til DNA-analyser

På KU analyserer man genbestemte sygdomme med Lab-on-a-chip. Ved at trække lange DNA-molekyler gennem nanokanaler i biochippen, kan man strække dem ud og undersøge dem. Ifølge Niels Tommerup der leder forskningen, ser man kun på korte DNA-molekyler med alle andre metoder.

»5-10 % af genomet kan ikke analyseres ved at kigge på små molekyler, og disse områder er derfor fortsat hvide pletter på landkortet,« forklarer han.

PolyNanos chips kan afdække de hvide pletter og afsløre, om der her er genbestemte sygdomme. Grunden til, at man ikke har brugt Lab-on-a-chip til at afsløre pletterne før, er prisen.

»Man kan få chips fra USA, der kan analysere lange DNA molekyler, men det er sindssygt dyrt og giver ikke mulighed for at se på lange nok molekyler. Muligheden for masseproduktionen af Lab-on-a-chip, der er udviklet i PolyNano projektet vil reducere omkostningerne til sådanne analyser enormt. Det vil muliggøre mere forskning af disse meget komplekse områder i genomet og dermed mere viden om deres relation til sygdomme,« siger Niels Tommerup.

PolyNano har et par interesserede kunder, men har endnu ikke indgået aftaler med større firmaer. For at gøre produktet kendt og øge efterspørgslen har firmaet igangsat en konkurrence, hvor præmien er at få udviklet en chip samt få den masseproduceret gratis.

Se forklaringen på, hvordan PolyNano producerer deres plastik chips:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten