VIDEO: Dansk opfindelse tjekker beton under vandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Dansk opfindelse tjekker beton under vandet

»Man lægger den på betonen. Så forestiller vi os, at der ligger noget armering i betonen. Så giver apparatet udslag i form af en rund cirkel på displayet, og så tegner jeg en gul kridtstreg på betonoverfladen,« forklarer Jens Skovsgaard, mens han på papir foran sig skitserer konceptet i ProfoScope Cover Meter – en digital dæklagsmåler, som bruger elektromagnetisk impuls-teknologi til at lokalisere armeringsjern i beton, finde diameter af armeringsjern samt finde dæklagstykkelse.

Vel at mærke over vand, for apparatet kan ikke tåle vand.

»Men et nordsjællandsk firma lavede den her hundrede procent vandtætte kasse, som apparatet kan være inde i«, siger Jens Skovsgaard og fremviser en transparent kasse, bygget i tæt, tung nylon. Om lidt skal han og kassen en tur i havnen.

Se Niras' video af Jens Skovsgaard, der afprøver covermeteret i plexi-kassen:

Ingeniør og erhvervsdykker

Jens Skovsgaard er oprindelig uddannet bygningsingeniør. 14 år senere tog han uddannelsen som erhvervsdykker på Søværnets Dykkerskole – en ikke udbredt, men særdeles attraktiv fagkombination. Især når man udfører tilsyn på maritime konstruktioner for Danmarks tredjestørste rådgivervirksomhed Niras.

»Jeg var bygningsingeniør i mange år, før jeg blev erhvervsdykker. Nu er jeg ham, der dykker ned og tjekker, om entreprenører gør deres arbejde korrekt. Ganske som almindeligt bygningstilsyn, bare under vand,« siger han.

Denne torsdag skal han tjekke en undersøisk forstøbning på en spunsvæg på Refshaleøen i København for uregelmæssigheder. Det gamle industriområde får engang i fremtiden ny byudvikling, hvilket stiller større krav til det eksisterende kajanlæg.

Her ville en normal metode til tjek af forstøbning på en spunsvæg og dæklag under vand kræve en fysisk boreprøve, hvor dele af det ydre betonlag måtte destrueres og siden genopbygges. Det er besværligt, tager tid og svækker styrken af konstruktionen.

Nylon og plexiglas

Af samme grund begyndte Jens Skovsgaard at lede efter alternative måder at lave betonprøver under vand på. Efter at have gået forgæves et par steder stod det lille værksted AL-FE – aluminium og jern – i Tikøb klar til at hjælpe ham med den specielle opgave.

»De to fyre havde en meget positiv indstilling. De sagde ’det finder vi sgu ud af’ og lavede denne her kasse i nylon med en plexiglasrude for mig. Udfordringen var især trykket under vand. Den er hundrede procent vandtæt, når låget lukkes, og passer perfekt med den digitale dæklagsmåler, der kan ligge inde i. Kassen er tung over land, men helt neutral, når den kommer ned i vandet«, siger Jens Skovgaard om den simple, men unikke kasse, som holder vandet ude, men tillader elektromagnetismen at fungere perfekt.

»Det var lidt besværligt. Alt skulle være i ikke-metal for at den kunne virke optimalt. Der måtte ikke være noget jern i overhovedet,« fortæller han. Af samme grund er skruerne til lukning og andre småkomponenter holdt i plastik.

Potentiale for den ikke-destruktive prøve

Jobbet som ingeniør og dykker er ikke blevet mindre interessant, efter at den specielle kasse er kommet med på dykkerturene. Heller ikke for Niras, der takket være undervandskassen nu også har glæde af de unikke ikke-destruktive prøver under vand.

»Vi ødelægger intet, når vi er nede og tjekke. Skulle vi tjekke armeringen på traditionel vis, skulle vi bore 20 huller. Vi er formentlig de eneste, der kan tage sådan én med under havets overflade og lave en dæklagsmåling,« siger Jens Skovsgaard.

»Jeg har tjekket over det meste af verden nu. De prøvede vist noget lignende i den amerikanske flåde i 1950’erne, men det løb ud i sandet«, tilføjer han.

Da den oprindelige stålspuns ved kajstrækningen på Refshaleøen havde dårlig kvalitet, opførtes for nyligt en ny forstøbning med indbygget armering forbundet med den gamle spuns. Ved sådan en maritim konstruktion kræves minimum 50 mm dæklagsbeton til sikring mod kollision.

Når Jens Skovsgaard tjekker betontykkelsen under vand, er princippet nøjagtig det samme som i tør tilstand. Bortset fra lidt enkel hovedregning.

»Bunden i kassen er nøjagtig 15 mm tyk. Så når instrumentet viser 65 mm, mener det 50 mm. Det kan man jo nok finde ud af. Jeg har indstillet den til at give alarm, hver gang den rammer noget på mindre end 65. Giver den ingen alarm, sætter jeg en kridtstreg. Er der tale om en tendens, bliver vi nødt til at bede entreprenøren lave det om. Det er et normkrav,« forklarer han.

Egentlig har Jens Skovsgaard snydt på forhånd og allerede tjekket spunsvæggen for uregelmæssigheder et par dage forinden. Denne torsdag foretager han og to dykkerassistenter blot et sekundært tilsyn for Niras. En tur i havnen senere konstaterer han, at alt er, som det skal være.

Den vandtætte kasse, der opbevarer covermeteret og muliggør de digitale undervandsprøver, kan ifølge Jens Skovsgaard have et fremtidigt markedspotentiale.

»Vi er inde i den fase nu, hvor vi tager rundt og tester. Vi har lavet mange undersøgelser og brugt det så mange gange, at det har en standard, der gør, at vi kan sælge det som en ydelse,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først