VIDEO: Dampen lukkes ud af Københavns fjernvarme
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Dampen lukkes ud af Københavns fjernvarme

Illustration: Hofor

Dampen stod op af den rødhvide New Yorker skorsten ved Fredensgade på Østerbro, da Hofor lukkede for ventilen til dampvarmerørene den 17. maj i København.

De lukkede rør har tidligere forsynet bydelene Nørrebro, Østerbro, Nordvest, Bispebjerg og Emdrup. Det har været en langvarig proces at komme hertil, blandt andet fordi der ligger flere vitale bygninger i området.

Læs også: Ny trend: Vil tunnellere fjernvarmen under Københavns Havn

»I det store område, vi nu har lukket, ligger blandt andet både Panum Instituttet, Rigshospitalet og Bispebjerg hospital. De kan jo ikke risikere pludseligt at stå uden varme eller varmt vand, og har fx også brugt dampen til at vaske alt sengetøj og kitler. Derfor er det ikke bare sådan lige at lukke for dampen«, siger René Bo Thiemke fra Hofor, der er projektleder for dampkonverteringen af Københavns fjernvarmenet.

Lukning er en krævende operation, fordi der først skal lægges nye rør ud og åbnes for fjernvarmen på vand, før man kan lukke dampen ud af det gamle system.

Udskiftningen af rør og varmecentraler svarer til at lægge et helt nyt fjernvarmenet i en by som Aalborg.

Klimavenlig fjernvarme klar i 2021

Driftsmedarbejderne Børge Nielsen og Niels Krogh Petersen lukker for ventilen til dampvarmen. De har begge stor erfaring med fjernvarme, da de har været hos Hofor i hhv. 45 og 40 år. Illustration: Hofor

Efter lukningen er der kun 4 pct. af fjernvarmenettet, der stadig kører på damp. Det er centreret i Indre By, der efter planen skal være omlagt i 2021.

Læs også: Se fjernvarme-tunnel 30 meter under københavns gader

Den skoldhede dampvarme på 220 grader er en teknologi fra 1925, som nu bliver erstattet med mere klimavenlig fjernvarme, hvor vand på max 100 grader fremover skal løbe igennem de 3.000 km rør under København.

Skiftet fra damp til vandbåret varme betyder, at varmetabet bliver reduceret med 140 GWh årligt.

Se videoen af dampvarmen, der lukkes ud

"Den skoldhede dampvarme på 220 grader fra 1925"

Hold da op, hvor varm var den så i 1925?

Det er fredag :-)

  • 15
  • 2

Hej Bent

Du får tre ord med på week-end: " er en teknologi".
Fredagsgave :o)

vh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 4
  • 0

Ja, så mangler København vel så bare at sætte ca. 1.000.000m2 solfanger op. (kun ca, 1m2 pr indbygger)
I dag brændes der træ af for at holde varme på rørene.
Hvorfor er København så lagt bagud med VE energi?

  • 3
  • 2

Jeg prøvede lige at måle en karré op:
Tagene der vender mod syd, øst og vest udgør i størrelsesordnen 15-25% af det totale areal. København og Fredriksberg kommuner fylder 95km2. Så de 10 km2 er inden for rækkevidde, med "gratis plads".

Så som en serviet-udregning, med et skær af luftkastel, men dog muligt som mål efterhånden som årene skrider frem, kan tage i København bestående af solceller godt levere "10-km2-strøm".
(Ja, ja, mest om sommeren, men vindmøller vinder med sikkerhed ikke frem i tæt bebyggelse.)

  • 4
  • 2

Der er masser af plads. Man kunne i Ørestaden have valgt at brugt lidt plads til solfanger. Rundt om lufthavnen er der også god plads. Saltholm kunne der vel nemt stå en del. Peberholm. Grundprisen... skal den bestemme om man skal spare på træ sejlet til København fra den anden side af jorden? Selv på Christiania brænder man træ af. Prøv at regne på hvad staten for ind på eje domsskatter pr år. Sjovt nok må København hent rent drikke vand lagt ude for byen. Brude man ikke snart sætte en stopper for vækst.

  • 1
  • 2

I det nye fjernvarmenet, der er er lagt for at erstatte damp-systemet, hvad er fremløbs-temperaturen normalt der? Er den nævnte temperatur "op til 100 C" bare maksimums-grænsen, eller har man været nødt til at køre ekstra høj temperatur for at få visse systemer til at virke?

Eller har man kunne køre med lavere temperatur end typisk for fjernvarme, hvis alt tilsluttet udstyr er nyt og lavet til at arbejde med temperaturer under fx 70 C?

  • 1
  • 0

I det nye fjernvarmenet, der er er lagt for at erstatte damp-systemet, hvad er fremløbs-temperaturen normalt der? Er den nævnte temperatur "op til 100 C" bare maksimums-grænsen, eller har man været nødt til at køre ekstra høj temperatur for at få visse systemer til at virke?

Nikolai - det står i HOFOR's tekn. bestemmelser for fjernvarme:

"3.1.5 HOFOR leverer ved -12ºC en fjernvarme-fremløbstemperatur på 95ºC. HOFOR leverer en fjernvarmefremløbstemperatur på 65ºC udenfor opvarmningssæsonen."

  • 3
  • 0

skal man regne forholdsmæssigt i f.t. Silkeborg, skal du bruge 3,6 mio m2 solfanger. Dette kræver en grund på ca. 10 mio. m2 el. 10 km2.

Der er i dag teknologier hvor man kan have solfangerne til at flyde på vandreservoirer (søer m.m.), dels kan de så dreje lidt med solen, det øger timerne hvor de producerer el og dels kan man køle dem med vandet i de timer hvor der evt. er stærk sol, det øger også effektiviteten og giver mulighed for at øge effekten med spejle (og som sagt hvis det opheder panelerne køler man med vand).
Det er langt billigere at montere end på hustage.
Ved dog ikke hvordan det klarer månederne med frost, men det må kunne løses.

Og så har el jo den fordel at kan transporteres i ledninger så det behøver jo ikke lige være placeret på rådhuspladsen!

  • 0
  • 2