VIDEO: Byg din egen TV-sender for lommepengene

26. januar 2018 kl. 14:003
VIDEO: Byg din egen TV-sender for lommepengene
Illustration: Evariste Okcestbon.
For få penge kan man skabe sin egen TV-sender med open source software. Og det er skam tilladt at sende i Danmark, hvis reglerne følges.
Artiklen er ældre end 30 dage

I fordums tid sang orkesteret D.A.D. i nummeret »Isn't that wild« om glæden ved, i fantasien, at have sin helt egen TV-station. Nu er der råd for det - til en billig penge, og helt uden loddekolbe.

Det gøres ved at sætte minicomputeren Raspberry Pi Zero sammen med det integrerede kredsløb LimeSDR Mini. Det er en USB-radio med to kanaler, som kan købes på nettet til omkring 600 kroner. DVB-senderen kan streame TV via DVB-standarden.

Om der er tale om DVB-T og T2, som er de ‘rigtige’ standarder til udsendelse af TV, fremgår ikke.

Senderen er skabt af en vis Evariste Okcestbon, og den kan streame billeder fra kameraet Picam ved hjælp af open source-software som Avc2ts, Bvb2iq og Limetx, som indkoder og transmitterer video i H.264-standarden på 1.2 GHz-båndet, der i visse lande kan bruges til radioamatør-TV. Målene for Raspberry Pi Zero er på 65 x 30 mm og LimeSDR Mini måler 69 x 31 mm, så hele molevitten kan være i en lomme. Det skriver EeNews Europe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som modtager benyttes en Raspberry Pi 2 forbundet til en RTL SDR-enhed, forbundet med HDMI til en monitor. Modtageren benytter softwaren Rtl_sdr, Leandvb, Kisspectrum, Ts2es og Hello_video.

Tilladt i Danmark - hvis man følger reglerne

Men er det så også tilladt her til lands?

Her er tingene en smule spegede. Sven Lundbech fra Energistyrelsen, som også var formand for de danske radioamatørers forening fra 2002 til 2008, forklarer, at man til at starte med skal være certificeret radioamatør, før man må blande sig i æteren. Derudover er reglerne fastlagt i en nyligt opdateret bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse. Her er der for radioamatører mulighed for at anvende frekvensområdet omkring 1,24 til 1,3 GHz, hvis udgangseffekt og spektralbredde ellers overholder bestemmelserne.

Fra 146 Mhz og opefter er der en tilladt maksimal spektralbredde på 60 MHz, så her er der faktisk plads til den 8 Mhz spektralbredde, som et gængs DVB-T-signal benytter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men bestemmelserne taler kun om forbindelse mellem radioamatører, så broadcast er altså strengt forbudt.

Og dernæst er der både skrevne og uskrevne love for, hvad der er god konduite i kommunikationen blandt radioamatører. Det vil for det meste sige snak om vind og vejr og tekniske forhold, fortæller Sven Lundbech.

Så det er nok ikke lige den TV-station, som D.A.D. havde i tankerne.

Remote video URL

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
29. januar 2018 kl. 13:15

@Svend Her kan du se LimeSDR: https://www.crowdsupply.com/lime-micro/limesdr

Features & Specifications

RF Transceiver: Lime Microsystems LMS7002M MIMO FPRF (Datasheet)
FPGA: Altera Cyclone IV EP4CE40F23 - also compatible with EP4CE30F23
Memory: 256 MBytes DDR2 SDRAM
USB 3.0 controller: Cypress USB 3.0 CYUSB3014-BZXC
Oscillator: Rakon RPT7050A @30.72MHz (Datasheet)
Continuous frequency range: 100 kHz – 3.8 GHz
Bandwidth: 61.44 MHz
RF connection: 10 U.FL connectors (6 RX, 4 TX)
Power Output (CW): up to 10 dBm
Multiplexing: 2x2 MIMO
Power: micro USB connector or optional external power supply
Status indicators: programmable LEDs
Dimensions: 100 mm x 60 mm

Hilsen Steen

2
29. januar 2018 kl. 02:03

Hvilken effekt sender den med?

1
28. januar 2018 kl. 22:34

I dag er det alligevel ikke broadcasted TV der tæller, det er YouTube kanaler og lignende.

Opstillingen kunne dog være interessant hvis man havde et gammelt TV som ikke kunne køre DVB2 eller internet TV. Det skal dog være et godt TV, for at bruge 1.000 Kr. plus en masse tid på det.