En voldsom brand brød i nat ud i et højhus i den brasilianske storby São Paulo. Og efter kun 90 minutters brand kollapsede bygningen totalt. Indtil videre er der fundet en omkommet, men politiet frygter at finde flere, for bygningen var beboet af op mod 146 familier. Det skriver den lokale avis Estadäo på sin hjemmeside.
Højhuset havde tidligere været kontorbygning for politiet. Men efter at de forlod bygningen for 17 år siden, blev den overtaget af besættere, som indrettede lejligheder i den. Det var ifølge myndighederne medvirkende til, at branden spredte sig så hurtigt.
»Elevatorerne var blevet fjernet, og de tomme elevatorskakte fungerede som en skorsten. Der var desuden en masse brandbart materiale som træ og papir, som var med til at føde flammerne,« forklarede kaptajn Marcos Palumbo fra byens brandvæsen ifølge BBC.
Branden var så voldsom, at den også satte ild i en nabobygning.
Teorien er indtil videre, at et gaslæk startede branden.
Myndighederne er nu i gang med at gennemgå 70 andre bygninger i byen. Desuden analyseres kollapset – som alt andet lige – kunne have haft endnu værre konsekvenser, hvis bygningen var væltet i stedet for at kollapse progressivt.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard