Videnskabspanel om kræftforsøg med Roundup: Totalt ubrugeligt

Forskere, som skjuler deres hovedteser, undlader at rapportere alle data, ikke besværer sig med at regne statistik, blæser på retningslinjerne for god forskning og konkluderer uden at have grundlaget i orden.

Sådan lyder den barske kritik fra EU's organisation for fødevaresikkerhed, Efsa, som har gennemgået et fransk rotteforsøg.

Forsøget viste ifølge forskerne, at verdens mest solgte sprøjtegift, Roundup, og genmodificerede majs gav rotterne flere kræftknuder og fik dem til at dø hurtigere end rotterne i en kontrolgruppe.

Læs også: Undersøgelse: Rotter dør af Roundup og gensplejset majs

De franske forskere publicerede deres undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Food and Chemical Toxicology.

Men hele undersøgelsen dumper i sådan en grad på sin dårlige videnskab, at den ikke kan bruges til noget som helst, konkluderer Efsa.

Undersøgelsen er med ordene fra det panel, som Efsa har nedsat til at lyn-evaluere det franske forsøg, 'af utilstrækkelig videnskabelig kvalitet til at kunne indgå i risikovurderinger'.

Derfor er der heller ingen grund til at ændre på godkendelserne af den majs, som rotternes spiste, biotekfirmaet Monsantos NK603, eller på den aktive ingrediens i Roundup, glyphosat.

Læs også: EU lynbehandler fransk krav om at forbyde gensplejset majs

Svenskeren Per Bergman, direktør for videnskabelige evaluering og regulerede produkter hos Efsa og leder af kulegravningen af det franske studie, kan godt forstå, hvis nogen undrer sig over, at organisationen er så optaget af forsøgsdesignet i stedet for resultaterne.

»Men det er kernen af problemet. Når man udfører et studie, er det afgørende at sikre, at de rigtige rammer er på plads. Det sikrer korrekt design og metode, som giver en solid basis at udtrække nøjagtige data og validere konklusionerne på baggrund af. Uden disse elementer er det usandsynligt, at en undersøgelse er troværdig og valid,« begrunder Per Bergman i en pressemeddelelse, der følger med Efsas vurdering af det franske forsøg.

Læs også: Rusland suspenderer import af gensplejset majs

Derefter følger en opsummering af alle videnskabspanelets kritikpunkter, og de er mange, så her følger kun et udsnit:

  • Den rottestamme, som franskmændene brugte, er kendt for naturligt at udvikle kræftknuder i løbet af deres cirka to år lange liv. Det diskuterer forskerne ikke.

  • Den videnskabelige artikel følger ikke internationale standardmetoder, hvoraf mange er udviklet af den vestlige, økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

  • Standarderne fordrer blandt andet, at i forsøg, der undersøger forekomst af kræft, skal der være mindst ti forsøgsdyr af hvert køn i hver forsøgsgruppe. Franskmændene brugte kun ti. 'Det lave antal dyr er utilstrækkeligt till at skelne mellem kræftknuder, som opstår tilfældigt frem for som effekt af behandlingen,' skriver Efsa.

  • Der er ingen information om den kemiske sammensætning eller oplagringen af det foder, inklusive den gensplejsede majs, som rotterne indtog.

  • Den videnskabelige artikel indeholder ingen statistisk analyse.

Læs også: Forsker efter nye forsøg: Roundup burde aldrig have været godkendt

Den svada er kun første halvdel af Efsas evaluering af det franske forsøg. Anden del skal udkomme i slutningen af oktober. Indtil 12. oktober kan forskerne indsende flere af deres forsøgsdata, end de publicerede i deres videnskabelige artikel, hvis de vil forsvare sig.

Det har de dog ikke tænkt sig. Tværtimod har førsteforfatteren, professor Gilles-Eric Seralini fra universitetet i Caen, nærmest erklæret krig med Efsa.

Han er rasende over, at de vurderinger fra industrien, som organisationen bygger sine godkendelser af genmodificerede afgrøder og pesticider på, ikke er offentligt tilgængelige.

Læs også: Gensplejsning får landmænd til at pøse mere Roundup på markerne

»Det er absolut skandaløst, at Efsa holder den information, som de bygger deres evalueringer på, hemmelig,« siger han til det franske nyhedsbureau AFP.

»Vi giver dem ingenting. Vi lægger al information åbent frem, hvis de gør,« tilføjer han.

De franske forskere og deres forsøg blev lige fra starten kritiseret skarpt af forskere i hele verden, herunder fra DTU.

Læs også: DTU-forsker affærdiger GMO-studie: »Jeg har aldrig set noget lignende«

Nu lyder det første krav om at trække den videnskabelige artikel.

»Jeg håber, at det videnskabelige tidskrift og holdet bag artiklen tager notits af Efsas vurdering og samarbejder om at fremlægge yderligere information, som understøtter deres påstande, eller trækker artiklen tilbage,« siger Cathie Martin, forsker på planteavlsforskningscentret John Ihnes i Storbritannien, til Reuters.

Læs også: Leder: Peer-review har spillet fallit som videnskabens vagthund

Omvendt får forskerne støtte fra de grønne organisationer. Greenpeace påpeger i sin pressemeddelelse, at Efsas kritik af forskerne er letkøbt.

Der findes ingen standarder for, hvordan langtidsforsøg med effekterne af at spise gensplejsede afgrøder skal udføres. De franske forskere hævder at være de første til at have undersøgt, hvordan GMO påvirker rotter i deres samlede livsforløb i stedet for de normale 90 dage.

'Det er utilstrækkeligt til at identificere problemer, som kan forekomme i et menneskes livsforløb,' skriver Greenpeace.

Den franske regering vil forbyde import af NK603-majs, hvis resultaterne bliver bekræftet. Regeringen har også bedt den nationale myndighed for fødevaresikkerhed om en vurdering af undersøgelsen. Den er endnu ikke færdig.

Dokumentation

Efsas evaluering

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

EFSA store problem er vel, at hvis de accepterer denne artikels konklusioner, så er de også nødt til at se på alle de artikler der refereres til i artiklen, og som understøtter artiklens resultat. For at undgå denne pandoras æske har de opstillet en liste med klagepunkter over artiklens manglende indhold, så de i det mindste i første omgang slet ikke ser på resultaterne. Nogle af de punkter EFSA ønsker dokumentation for er faktisk rimelige, og det bliver spændende at se om "nogen" vil finansiere det større forsøg som kan afklare den debat som dette pilotstudie har skabt. Uanset at Seralini studiets konklusioner blev taget alvorligt foretager EFSA næsten altid en afvejning af den foreliggende dokumentation "weight of evidence", den rokker sig ikke meget uanset ud fra denne type vurdering. venlig hilsen Klaus

  • 0
  • 0

er der nogen der har et overblik over konsekvenser ved at slippe GMO løs i vores biosphare? Jo firmaet monsanto, men de er udepå at det kun deres produkter, der er resistente og infertile! det giver ingen mening, fordi de vil bestemme hvad sort af afgrøde der skal såes på marker, dermed sidde på verdens fødevarehandel, og de markeder der er i den forretning Hvis der over rejses tvivl on GMO er en god ide, enhverv tviv kommer forbrugeren til gode, ikke producenten. Producenten gør kun dette,at anvende GMO til selv berigelse, så akke videnskabelige, ikke politisk begrundet argumenter, skal frem i denne debat

jeg tager lige et fra statestik, vi har ca. 25 millioner svin (slagtesvin) deres fordøjelse, svare til menneskers, vi er lidt over 5 mill. mennesker i Danmark, de fækalier i udskliier, har vi siden begyndelsen af 1970'erne renset. grisenes fækalier har mand lovligt smidt på jorden, opbygget som gylle. Så kan vi ned gradere jf. BMS og sige der er over ikke registrerede CPR der har en mulighed, for at få behandlet, fordi hvordan behandler man pennecilin, i miljøet! her skal vi vælge, landmænd har altid fået støtte, det skal være på lige ilkør, eller det skal være understøtte, med strenge krav, min optælling visert der kun er ca. 6000 store svine bønder, der producere svarende til 15 mill mennesker i fækalier, der urenset udledes i dansk natur! skal disse også havde ret til at udlede, patenteret GMOi maturen? Ingen ved hvad indeholder, eller kan! Da det ikke er undersøgt i lukkede biossphærer, over en åreække, kan der ikke fælled en dom over hvad, de forskere har fundet ud af, men jeg tror mere på rotter end MONSANTO KH Jens Staal Thormann "tænker bare lidt"

  • 2
  • 0

Chefredaktør Arne Steinmark har et meget aktuelt og yderst relevant indlæg i Ingeniøren 5. oktober 2012 om de alvorlige problemer med at politisk vidtrækkende og ekstremt kostbare projekter i vidt omfang er baseret på tvivlsom, såkaldt peer-reviewed forskning. Med 15.000 peer reviewede tidsskrifter og den voldsomme politisering, der foregår bl. a. inden for sundheds- og miljøområdet, kan det ikke undre, at forskerne er under et stærkt pres for at levere politisk korrekte resultater og at tidsskrifterne er under belejring. Og at de giver efter. Det er nok en trykfejl, men ganske morsomt, at artiklen taler om pee-reviewed forskning. Men til sagen. Arne Stenmark nævner uvederhæftige kampagner mod GMO og mod Round Up Et andet groft eksempel er klimapolitikken, som jo globalt koster milliarder af dollars om året. Den er i vidt omfang netop baseret på peer reviewed forskning, som udpeger menneskeskabt CO2 udslip som årsagen til katastrofal global opvarmning. I affæren om Climate Gate og Hockey Stick blev det bl. a. afsløret, at klimaforskere havde søgt at forhindre kritikere at komme til orde i peer-reviewed tidsskrifter. Den canadiske journalist Donna Laframboise har endvidere i bogen The Delinquent Teenager Who Was Mistaken for the World's Top Climate Expert vist, at FN’s klimapanel IPCC er dybt korrupt. Panelets rapporter er alligevel basis for alverdens landes klimapolitik, som ifølge International Energy Agency IEA koster uhyrlige 45,000 milliarder dollars!

  • 0
  • 2

Ja rotter, men hven ejer Monsato, det gør USA's private forsvars industri, disse oplysninger er ikke offentlig tilgængelige, men hvad kan man bruge de patenter til, vi har et eksempel fra 1970'erne Vietman og "agent Orage" Hvad har det ikke påført civilbefolkning

  • 2
  • 0

Hej Dejligt at nogel stiller op! Jeg stiller dig et spørgsmål,: "Hven har svinet?"

Øh, sniffer du lim midt på eftermiddagen?

Lad mig stille dig et spørgsmål:

"Hvorfon er beri-beri?"

  • 0
  • 1

Jeg tillader mig at citere mig selv, fra første gang denne sag var oppe her på ing.dk.

Nu er det sådan, at sådanne forsøg næsten nødvendigt skal gennemføres uden, at forskerne har blot den mindste viden om, hvilke grupper der har fået den 'naturlige' føde og hvilke der har fået GMO mv. behandlet føde. I modsat fald vil en personlig holdning eller tro - selv hos mest 'hæderlige' forskere - alt for ofte vise sig at være indlejret i resultaterne. I en sag som denne, hvor penge er oppe mod tro og landbrugs- og forbrugerprotektionisme, må [B]100% blindforsøg være et helt indlysende krav.[/B]

Forsøgsplanen skal være forud fastlagt og bygge på en rimelig statistisk model, der nøje og [B]forud[/B] er beskrevet. Planen skal bla. indeholde et krav til antallet af forsøgs-elementer (her dyr) og opdelingen af disse, således at man under den givne model kan forventes at opnå statistisk signifikante resultater, hvis ens hypoteser er rigtige.

Det ville være hensigtsmæssigt, at netop model, forsøgsparametre, forsøgsresultater og den statistiske behandling i sin helhed var offentligt tilgængelig.

[B]Uden åbne procedure og mellemregninger er intet resultat troværdigt og skal udelades [/B] - uanset om det faktisk er den hele og fulde sandhed. Man kan ikke meningsfuldt bedrive videnskab eller kritisere videnskab - heller ikke på en ingeniørskole - på nogen anden måde.

Det forekomme mig, at vor DTU ven skulle have brugt nogle dage på at studere den franske rapport og ikke - som det her synes - skyde lidt hurtigt fra hoften.

Ligeledes er det da helt hen i vejret, og efter hvad jeg kan se dybt politiserende, at skulle ekspresbehandle nye GMO forbud i EU. Det er jo ikke afgørende med en måned eller ti for en fare, der udvikles over et helt liv. Rene hovsa-løsninger gavner ikke, men skader meget ofte den videnskabelige troværdighed.

Vi har alle andre steder ti- eller hundredetusinde kemiske stoffer i omløb, som bestemt ikke alle er indlysende ufarlige. Og vi kan jo ikke gå i panik over alt i denne verden.

Lars :)

Jeg finder det er umådeligt skadeligt, når dårlig videnskab fremføres, selv om det som her gennemskues.

Det giver jo fabrikanter, pengeinteresser og almindelige uvidende og uduelige mennesker et alt for let spil.

Det er jo ikke videnskaben, der er problemet, men et klart misbrug af elementære og ubønhørlige videnskabelige metodekrav og krav om åbenhed og hæderlighed, der her har givet uhyrlighederne.

Det kan jo ikke siges, at GMO eller Roundup er farligt at indtage, men det modsatte kan bestemt heller ikke indlysende antages.

Man kan bare slet intet sige - udover 'dur ikke - væk'

Dårlig videnskab skal altid og helt kasseres. Måske bør man også bortkaste de involverede forskere.

Lars :)

  • 1
  • 0

Hej vi har alle bønder, undtaget økologiske! Der synes GMO, er for deres tejnebog en god ide, ja, det er en måde, at slippe hurtigst uden om fimisiel ruin

Det er som at tisse i bukserne, når man fryser, for at få varmen

Sålangtid, ingen forskere, kan få indsigt i patenter, monsanto besider1 Hvem ejer MONSAnto, der kan man lave et monopol, så man styrre verden på dens bedste råstof, fødevare. Så med hensyn til rotter, de yngler, derfor bruger man dem i forskning, det haj det ikke dårligt med. Hvad er det for patenteret gemom, man søger efter, da det er af USA sikkerheds stemplet, så er der kun en vej: Søge og du skal finde, der starter du på en streg -100, så bare at nå op på -10, så har du noget. Desuden, hvad har EU-Kommisionem af videnskabelig indsigt. det er nok mere lobby, fra industrien, der har været igeng! de vil sælge, selv deres oldemor mvh Jens staal

  • 1
  • 0

Det forsøg minder lidt om at tale om regn pga mørke skyer i horizonten.

Så vi må vente 2 år på at få forhåbentligt mange forsøg der med tilstrækkelig videnskabelig basis og manglende tilknytning til personlige interesser gentager forsøget. For her ufattelige summer og videnskabelig redelighed på spil.

Indtil da er der ikke noget i min økonomi som forhindrer mig i ikke at anvende ikke genmodificerede fødevarer. (det betyder på videnskabelig basis at jeg fortsætter med at spise økologisk)

  • 1
  • 0

Så vi må vente 2 år på at få forhåbentligt mange forsøg der med tilstrækkelig videnskabelig basis og manglende tilknytning til personlige interesser gentager forsøget. For her ufattelige summer og videnskabelig redelighed på spil.

Lige præcis, eller se om der er andre mere kompetente myndigheder og forskningsanstalter. Såsom BfR.:

http://ing.dk/artikel/132909-tyske-myndigh...

  • 0
  • 3

Nu har vi i mange generationer kunnet leve uden GMO, så det kan vel siges at være grundigt afprøvet, så hvorfor i alverden skal vi nu absolut trækkes med afgrøder, som højst har været prøvet i en generation eller to? Jeg har selv nedlagt forbud mod bl.a. canola som spiseolie i familien, af samme årsag.

  • 2
  • 0

Fordi vi har pga. en komplet fornægtelse i jordens befolkning og ledelse. Som antager at jo flere vi er desto bedre går det. - Og vi i øvrigt er nået til et punkt, hvor vi er desperate efter løsninger - uanset om de virker eller ej.

Den såkaldte grønne revolution var jo intet andet end forøget forbrug af pesticider, kunstgødning og moderne håndtering.

GMO er det samme - der kommer ikke mere udbytte uden at vi stjæler noget mere af den i forvejen ekstremt forarmet biosfære til eget forbrug. Punktum.

Det er jo først for nyligt det er ved at gå op for mere end "hippier" og Club of Rome folk at der faktisk er en grænse - og at den var nogenlunde der, hvor man beregnede sig til den burde være.

Det burde være et "wake-up call" til mange ingeniører og såkaldte liberale at hippierne faktisk havde ret - at biodynamiske fødevarer og i pagt med naturen var det rigtige. Og at den komplette propaganda smæde kampagne i mod COR var designet af ondskaben og uvidenhedens bannerførere.

  • 2
  • 0

Kære Jakob Mathiasen, Grænser for vækst havde faktisk ikke ret. Deres fokus var i høj grad på råstoffer. Den teknologiske udvikling har reduceret forbruget af flere af disse, og erstattet mange af råstofferne med andre, efterhånden som der er opstået mangelsituationer / priserne er steget. I stedet har det vist sig at jordens biosfære har vanskeligt ved at klare mosten, med ørkenspredning, forsaltning af landbrugsjord, tørke perioder som er knyttet til fældningen af skove og meget mere.

Verdens nuværende landbrugsproduktion er i høj grad baseret på overrisling, som igen er baseret på fire forskellige typer vand-ressoucer. Disse vandressourcer er vi godt i gang med at udtynde, således at vi formodentligt ikke får en stigende fødevareproduktion over de næste 40 år - selvom vi bliver 2 mia flere mennesker. Så hippierne havde ret i at vi skal passe på moder jord. Derimod er det svært for mig at se at GMO kommer til at spille andet end en birolle i at leve op til denne udfordring. Venlig hilsen Klaus

  • 1
  • 0

Det er en fejl når Jens Staal skriver: enhver tvivl kommer forbrugeren til gode, ikke producenten. Historisk set er det omvendte tilfældet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten