Videnskabsminister: Iter får ikke en krone mere fra Danmark

EU skal finde godt 10 mia. kr. (1,4 mia. euro) i 2012 og 2013 for at opretholde sine forpligtelser i forbindelse med byggeriet af den internationale fusionsreaktor i Cadarache i det sydlige Frankrig.

EU-kommissionen foreslår, at medlemslandene indbetaler pengene kontant. Det vil i givet fald koste Danmark 210 mio. kr. Men videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) siger klart nej. Danmark sender ikke flere penge til ITER.

På et møde i Folketingets Europaudvalg i fredags redegjorde hun for, at Europas samlede omkostninger til ITER nu vurderes at blive 7,3 mia. euro, hvoraf Frankrig som værtsland dækker 20 procent. EU betaler 45 procent af de samlede omkostninger for ITER, hvis pris nu er steget næsten tre gange i forhold til et estimat fra 2001.

Bevillingerne indtil 2011 er indeholdt i den syvende rammeprogram for forskning, men der mangler 1,4 mia. kr. for årene 2012 og 2013. Beløbene for perioden 2014-2020 forventes indregnet i det ottende rammeprogram for forskning.

Plan skal vedtages i juni

På et møde i ITER's Styrelsesråd (ITER Council) den 16.- 17. juni 2010, som afholdes i Kina, skal partnerne i projektet (EU, USA, Rusland, Kina, Japan, Indien og Sydkorea) blive enige om en ny tids- og omkostningsplan for projektet. EU er derfor nødt til at få en afgørelse på sin del af finansieringen inden da - ellers rykker tidsplanerne sandsynligvis med et halv år.

EU-Kommissionen har lagt op til, at der skulle træffes en afgørelse på Rådsmødet den 26. maj i Bruxelles, hvor forskningsministrene mødes. Men det kommer ikke til at ske. Charlotte Sahl-Madsen vil afvise yderligere at betale flere penge til projektet. Hun vil i stedet opfordre til, at Kommissionen undersøger og fremligger andre finansieringsmuligheder i form af lån eller besparelser.

Hun fik accept i Europudvalget på ikke at betale flere penge. Men flere udvalgsmedlemmer var bekymret for udsigten til besparelser på andre områder for at fylde hullet i ITER.

»Hvor skal der støvsuges på EU-budgettet? Er det forskningsbudgettet eller landbrugsbudgettet?« spurgte Anne Grethe Holmsgaard (SF) uden at få et konkret svar.

Lone Dybkjær (Rad.V) var ligeledes stærk skeptisk:
»Jeg vil endnu ikke gå så vidt at sige: skrot projektet. Men man kan dog godt spørge om, vi kaster gode penge efter dårlige«.

Også modstand i Sverige og Tyskland

Den svenske regering redegjorde ligeledes i fredags på et møde i den svenske rigsdags EU-nämd, at Sveriges bidrag til EU ikke bliver øget. Den svenske regering anbefaler, at en løsning med et lån fra den Europæiske Investeringsbank (EIB) bør undersøges yderligere.

I et notat fra den 4. maj, Status og fremtidsudsigter for ITER-projektet, oplyser EU- Kommissionen dog, at denne løsning ikke er hensigtsmæssig: ".. man bruger et lån til at fylde et finansieringsgab, hvor der ingen forventning er om indtægter, som kan bruges til at tilbagebetale lånet."

Omfordeling af budgetmidler, som Charlotte Sahl-Madsen mener er en mulighed, finder Kommissionen heller ikke hensigtsmæssig: "det kan have en betydelig negativ virkning på en række politikker og programmer, som er centrale for EU2020-dagsordenen.«

Derfor foreslår Kommissionen en ekstra betaling fra medlemslandene. Men det ser den ikke til at kunne komme igennem med. Det er nemlig ikke kun Danmark og Sverige, der er uvillige til at poste flere penge i ITER.

Den tyske forskningsminister Annette Schavan ser også alvorligt på omkostningsstigningerne. »De bringer projektets succes i fare,« sagde hun sidste uge i Berlin ifølge det tyske internetmedium Newsblogger.

»Alt må gøres for at holde omkostninger nede og for at forbedre managementstrukturen,« siger hun.

Charlotte Sahl-Madsen forklarede til Europaudvalget, at der nu ser ud til, at det bliver EU's finansministre, der skal finde en endelig løsning på pengekrisen på et møde den 8. juni - tids nok til at EU kan møde op med en løsning på mødet i Kina den 16-17. juni med de øvrige parter i projektet

Hovederne ruller

De mange omkostningsstigninger har allerede fået hoveder til at rulle i ITER-organisationen. På mødet i Kina forventes det bekræftet, at Osamu Motojima afløser en anden japaner, Kaneme Ikeda, som generaldirektør.

Motojima ledede i 1999-2002 opførelsen af en japansk fusionsmaskine, Large Helical Device, som har et mere kompliceret plasma end ITER. Motijima gennemførte projektet inden for tidsplanen.

I ITER kommer han dog ud for en kompliceret ledelsesstruktur.

Udover den centrale ledelse ITER består den øverste ledelse af syv såkaldte Domestic Agencies for hvert af de syv medlemmer. EU's Domestic Agency hedder Fusion for Energy (F4E). Her skiftede man topchef i februar, da den britiske fysiker Frank Briscoe overtog posten.

F4E har til opgave at styre de europæiske kontrakter til ITER, da Europas bidrag for langt hovedparten består af hardware til det centrale projekt - såkaldte 'in-kind' bidrag. Det samme gælder for de øvrige Domestic Agencies.

Den komplicerede struktur er tidligere blevet voldsomt kritiseret af amerikanerne.

»Hvis jeg kunne få fat i den person, som har foreslået den nuværende organisation, ville jeg kvæle ham,« sagde William Brinkman, Director of Science i det amerikanske energiministerium, for to måneder siden.

Dobbeltarbejde og ineffektivitet

Den komplicerede struktur lægger op til dobbeltarbejde og dermed højere omkostninger. ITER's vicegeneraldirektør Norbet Holtkamp erkender over for Der Spiegel, at »det er en pris man må betale, når man i et international samarbejde skal udvikle teknologi«.

Sammenligner ITER med et andet stort forskningsprojekt, LHC-acceleratoren ved CERN i Geneve, så er der dog ved CERN kun en central ledelse.

Det har har kostet omkring 25 mia. kr. at bygge LHC - der har også været omkostningsstigninger undervejs i projektet, men slet ikke på samme niveau, som det er sket med ITER.

Der er ikke langt op til at ændre ITER's komplicerede struktur, som flere iagttagere mener er en hindring for et gennemføre projektet effektivt.

Dokumentation

EU-Kommissionen notat: Status og fremtidsperspektiver for ITER-projektet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg håber (forudsat at de færdiggører reaktoren), at de laver den ordenligt. Som jeg ser det, har fusionsenergi et kæmpe potentiale - Men med alle disse besparinger ser jeg mulighed for, at reaktoren bliver konstrueret "sjusket". Skulle dette ske, kan vi ende op med endnu en Tjernobyl - Noget, der under ALLE omstændigheder må undgås, for at sikre befolkningens velvilje.

  • 0
  • 0

Jeg håber også inderligt, at dette projekt bliver til noget. Det er et vigtigt led i fremtidsperspektiverne for ren energi.

Dog ser jeg ikke de store ricisi, i tilfælde af det hele brænder sammen, som med Tjernobyl. Hvis det smelter sammen er der ikke spredning af radioaktivitet, som med Tjernobyl.

  • 0
  • 0

Det kan da ikke passe at den danske regering kan klatte penge væk på alt muligt ligegyldigt, men et projekt der har til formål at skabe ren energi uden "drivhusgasser" og forbrug af fossilt brændstof skal ikke have nogen penge?!

Hvad med at ministrene greb i egen lomme næste gang de skal på kompetence-kurser eller medietræning og så kan vi, det danske samfund, bidrage til så banebrydende og vigtig forskning som det der foretages ved ITER.

Men hvad F***** kan man forvente når man sætter en glorificeret DJØF'er til at varetage vores videnskabelige interesser?! Måske politikerne skulle overveje at vælge en med teknisk indsigt og interesse for videnskab som minister frem for en der blot er ude efter en ministerfjer i hatten hvilket tydeligvis er hvad man er ude i her!

  • 0
  • 0

penge på den mest lovende fremtidige energikilde, det ville da være rent gallimatias.

210 millioner er ingen penge på regerings-skalaen, især ikke når det kommer til projekter som ITER. Med mindre vi er klar til helt at melde os fra projektet (hvilket jeg virkelig ikke håber) så er det bare at punge ud.

  • 0
  • 0

Det er helt rigtigt at nægte at deltage i det fusionsfis. Fusion og vindmøller tjener kun som undskyldning for ikke at komme i gang med det rigtige som er noget med Uran og Thorium. Når det bliver grundlaget for energiforsyning til alle os mennesker vil det også være nemmere at virkeliggøre fusion hvis der en dag kommer en genialer og forklarer hvordan. Han har vist ikke været der endnu

  • 0
  • 0

@Nicklas,

Skulle dette ske, kan vi ende op med endnu en Tjernobyl - Noget, der under ALLE omstændigheder må undgås, for at sikre befolkningens velvilje.

  • de to ting har intet at gøre med hinanden! Som nævnt kan ITER ikke løbe løbsk, det kan atomkraftværker forresten heller ikke, bortset fra RBMK-typen. Tjernobyl-reaktorerne (RBMK-typen) blev opført af russerne på trods af voldsomme protester fra den vestlige verdens eksperter - første gang tilbage i 1968. Den eneste fællesnævner kunne være en dårlig ledelsesstruktur - og bevidst fejlbehæftede budgetter.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Avanceret forskning bør ikke baseres på kloge koner eller gode ideer fra tilfældige. Det drejer sig om seriøst og hårdt arbejde fra mange af verdens bedste hoveder på området. Når ITER om nogle år kører, vil den forhåbentlig danne skole for fremtidig energiproduktion i verden. Så alle, der ønsker energiproduktion uden CO2 belastning, radioaktivt affald og biprodukter der kan benyttes til atomvåben bør støtte op om projektet!

Det er ikke sikkert, at politikerne i folketinget har set lyset, men så må vi gøre vores bedste for at forklare det for dem.

Jeg synes dog umiddelbart det kunne være en idé at gøre ledelsesstrukturen mere smidig - men det må ikke gå ud over projektet.

  • 0
  • 0

Hvad med Dr. Bussard? Ganske vist er han død nu, men hans firma kører videre : http://www.emc2fusion.org/

Og det for små midler - så vidt jeg ved et 15 mio $ projekt fra den amerikanske flåde.

Folkene bag Iter har glemt at forskning altid skal forstås i sammenhæng med den omgivende verden. Og som alle mastodontprojekter er det dømt til at falde. Det er bare et spørgsmål om tid

  • 0
  • 0

@Nicklas, - de to ting har intet at gøre med hinanden! Som nævnt kan ITER ikke løbe løbsk, det kan atomkraftværker forresten heller ikke, bortset fra RBMK-typen. Tjernobyl-reaktorerne (RBMK-typen) blev opført af russerne på trods af voldsomme protester fra den vestlige verdens eksperter - første gang tilbage i 1968. Den eneste fællesnævner kunne være en dårlig ledelsesstruktur - og bevidst fejlbehæftede budgetter.

Mvh. Per A. Hansen

Det er som sådan ikke pointen. Pointen er, at der er stor forskel på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad folk TROR kan lade sig gøre. På det punkt er borgerne næsten ens med politikerne - De lover skattelettelser, samtidig med forbedringer på alle offentlige ydelser :-)

Forresten staves mit navn med k, ikke ck.

  • 0
  • 0

Han har vist ikke været der endnu

Pjat: ITER har et trivielt politisk problem, ikke et fysikproblem; fysikken har man særdeles godt styr på, de ingeniørmæssige problemer er det som ITER skal løse!

.. at det så ofte er vanskeligere at omgå politikeres dumstædighed end at splitte atomet er en anden sag.

  • 0
  • 0

Som nævnt kan ITER ikke løbe løbsk,[...]

Helt enig.

Men det er jo langt fra det samme som at sige at "ITER ikke efterlader noget affaldsproblem" eller "ITER kan ikke havarere".

Et af de største problemer med tokamak'er er netop at de bliver så radioaktive at man skal vente i månedsvis før man kan lave modifikationer eller reparationer i dem.

Jeg synes videnskabsministeren udviser et ganske fornuftigt skøn her.

Den retning fusionsenergi har taget med ITER, betyder at det aldrig nogensinde bliver muligt at placere et anlæg på et dansk matrikelnummer.

Ligesom vi ikke betaler nordmændene for at udvikle og bygge vandkraftværker, giver det ikke mening at vi skal betale G-7 landene for at udvikle anlæg til fusionsenergi.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

[quote]Han har vist ikke været der endnu

Pjat: ITER har et trivielt politisk problem, ikke et fysikproblem; fysikken har man særdeles godt styr på, de ingeniørmæssige problemer er det som ITER skal løse!

.. at det så ofte er vanskeligere at omgå politikeres dumstædighed end at splitte atomet er en anden sag. [/quote]

Fussion er sammensmeltning ikke splitning

  • 0
  • 0

der er ganske givet mange gode bud. Problemet er bare at regeringen ikke satser paa det der er vigtigt - nemlig forskning og udvikling, men derimod paa tvivlsomme politiske projekter af Dansk Folkaparti-stoebning.

I denne sammenhaenge er et par hundrede millioner Kr det rene ingtenting ift. hvad man spilder afr penge paa andet sludder og vroevl der er forankret i den rene xenofobi og fremmeforskraekkelse:-)

Mvh Jesper

  • 0
  • 0

Siden hvornår er forskning mere vigtigt end at få mad i munden Jesper?

Regeringer der er i mindretal, som alle fremtidige regeringer vil være med et etkammersystem, er jo valgt af befolkningen og afhængige af støtte fra et eller flere partier.

Kan du på en overbevisende måde bskrive en anden konstellation af partier der vil gøre det bedre i alles øjne?

Din fremstilling af tingene peger så på, at regeringen skulle repræsentere den del af befolkningen der er under middelt begavede?

  • 0
  • 0

Der findes mange fusionsprojekter, man kan putte pengene i. Et af dem, der allerede har givet meget til viden om fusion, og til erhvervslivet i form af laser knowhow, er laser fusion. Prisen for et laser fusionsprojekt, er omtrent 10 milliarder kroner - og det er altså langt billigere end ITER. Laserfusion som Hiper, http://www.hiper-laser.org, tager kun omkring 5 år at bygge, og prisen er omtrent 10 milliarder kroner. Det betyder, at vi om allerede 5 år, ved om fast-ignition er en mulighed. Samtidigt, vil det kræve bygning af nye lasertyper for at opnå en tilstrækkelig repetationsrate, så det kan bruges til kommerciel fusion. Igen, er det en teknologi, der måske vil kunne bruges kommercielt.

  • 0
  • 0

Siden hvornår er forskning mere vigtigt end at få mad i munden?

erm, altså forskning har jo skaffet meget mere mad i munden end udgifter til ikke-forskning. Uden forskning i øget udbytte, nye rissorter, stråforkorter og det urimeligt frygtede GMO

Mener du teaterudgifter giver mere mad i munden end landbrugsforskning?

  • 0
  • 0

Hvis denne videnskabsminister satte samme kriterier for EU's charmerende og hyggelige rejsecirkus mellem de dejlige omgivelser i hhv Bruxelles og Strassbourg, hvad var beslutningen så?

Men hvis det nu er en god ide at skifte mødested. hvorfor så ikke indføre endnu flere skiftende mødesteder, som Las Vegas, Hawaii, eller New Orleans eller et krydstigtsskib i Caribien?

Optimal effektivitet er et plus, når man kan få det, men vi snakker altså om helt nødvendige investeringer i den nære fremtids miljøvenlige energiproduktion.

Hvis kostoptimering er så vigtigt, hvorfor har vi så et så stort angrebsforsvar i Danmark på 20,000 millioiner krfoner + ukontrollerede overskridelser? Out of area equals out of business.

  • 0
  • 0

Enig med både Niels Abildgaard og PHK. Ganske vist rummer ITER (fusionsenergi) et aldeles enormt potentiale - faktisk ubegrænsede energimængder.... - hvis det altså nogensinde lykkes. Lykkes 1): at få det til at fungere - 2): at energien ikke bliver urimelig dyr. Og det er også helt sikkert, at forskningen omkring projektet vil kaste generelt anvendelige resultater af sig. - Men det må de store lande påtage sig. Jeg stemmer imod, fordi det er urimeligt dyrt og fordi jeg skønner, at de to nævnte betingelser ikke begge bliver opfyldt. Og - som Niels skriver: Udnytter vi uran og thorium optimalt i 3. og 4. generations reaktorer har vi her en række energikilder, der dels kan fungere - dels er til at betale, og som i praksis også kan levere ubegrænsede energimængder til kommende generationer - uden at medføre uacceptable miljøpåvirkninger. Det sidste er naturligvis en teknisk-politisk vurdering. Endelig skønner jeg, at de, der har argumenteret imod anvendelse af "normale" kernekraftværker også vil gå imod disse "centraliserende, dyre, potentielt farlige, affaldsproducerende, osv") uhyrer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten